Barnets lov § 171

Det fremgår af § 22 i barnets lov, at den børnefaglige undersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller den unge, familien og netværket og at kommunalbestyrelsen som led i undersøgelsen skal inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Det fremgår videre, at undersøgelsen så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Endeligt fremgår det, at kommunalbestyrelsen, hvis det er nødvendigt, skal lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog, og at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen som led i den børnefaglige undersøgelse, iværksætter en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog.

Det fremgår af § 27 i barnets lov, at undersøgelsen af kommende forældres forhold, jf. § 26, skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos de kommende forældre, familien og netværket med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om de kommende forældres forhold, og at undersøgelsen så vidt muligt gennemføres i samarbejde med de kommende forældre. Det fremgår videre, at hvis det er nødvendigt, skal kommunalbestyrelsen lade de kommende forældre undersøge af en læge eller autoriseret psykolog.

Efter §§ 46, 47 og 49 i barnets lov kan en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter disse bestemmelser alene træffes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20 eller en undersøgelse jf. § 26 i barnets lov. Det fremgår af § 51 i barnets lov om indstillingen til børne- og ungeudvalget om anbringelse efter §§ 47 eller 49, at der bl.a. skal forelægge en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter loven eller anden lov.

Afgørelser om anbringelse uden for hjemmet kan efter reglerne i §§ 144-146 i barnets lov indbringes for Ankestyrelsen, ligesom Ankestyrelsens afgørelser efter §§ 146 og 151 kan prøves ved domstolene, jf. §§ 147-149 i barnets lov.

Det fremgår af § 166 i barnets lov, at VISO yder gratis vejledende udredning til kommunalbestyrelser og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte til børn og unge, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud.

Det fremgår af § 168 i barnets lov, at VISO træffer afgørelse om ydelser efter §§ 165 og 166, og at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår af § 171 i barnets lov, at social- og boligministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om VISO’s virksomhed og organisering på børne- og ungeområdet.

Ungdomskriminalitetsloven indeholder regler om Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder nævnets behandling af sager og adgang til at træffe afgørelse om foranstaltninger over for unge i alderen 15-17 år, som er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og over for børn og unge i alderen 10-14 år, som er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, når en sag er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af retten eller af politiet, jf. ungdomskriminalitetslovens kapitel 1-4.

Det fremgår af §§ 29 og 30 i ungdomskriminalitetsloven, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig undersøgelse når en sag er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, ligesom der i bestemmelserne er fastsat frister for udarbejdelse af ungefaglige undersøgelser m.v.

Efter § 31, stk. 1, i ungdomskriminalitetsloven, skal den ungefaglige undersøgelse så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge, og undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som formålet tilsiger. Det fremgår af § 31, stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven, at der ved undersøgelsen skal anlægges en helhedsvurdering, der, med mindre konkrete forhold tilsiger, at det ikke er relevant, skal omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. Efter § 31, stk. 4, i ungdomskriminalitetsloven skal der indhentes oplysninger fra fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold, og hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Det fremgår videre, at kommunen kan iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, og at en sådan undersøgelse skal foretages af en autoriseret psykolog.

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser om foranstaltninger efter §§ 12-14 i ungdomskriminalitetsloven, herunder om anbringelse med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år, efter § 14, stk. 1, og om anbringelse uden samtykke efter § 14, stk. 2.

Der er i ungdomskriminalitetslovens § 34 fastsat regler om, at indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet om anbringelse uden for hjemmet efter lovens § 14 bl.a. skal omfatte den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31, herunder en beskrivelse af de foranstaltninger, jf. §§ 12-14, som foreslås iværksat, og en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter lov om social service, barnets lov eller anden relevant lovgivning.

Det er fastsat i ungdomskriminalitetslovens §§ 20 og 21, hvornår en foranstaltning skal ophøre, herunder om Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efter anmodning om, at en foranstaltning skal ophøre eller ændres, når der foreligger nye oplysninger, der har væsentlig betydning for indsatsen over for barnet eller den unge.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter § 14, stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven kan indbringes af den unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaverne for Ankestyrelsen efter reglerne i ungdomskriminalitetslovens kapitel 8.

Det fremgår af § 11 d, i retssikkerhedsloven, at hvis kommunalbestyrelsen som led i bl.a. behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 og 5 i barnets lov benytter rådgivning eller udredning fra VISO efter § 166 i barnets lov, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold til VISO. Samtykke skal dog forsøges indhentet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at VISO kan behandle sådanne oplysninger, herunder oplysninger om barnets, den unges eller familiens helt private forhold uden samtykke, når behandlingen bl.a. sker som led i en sag om særlig støtte efter kapitel 4 og 5 i barnets lov.

Der er ikke i de gældende regler i barnets lov fastsat nærmere regler om VISO’s behandling af sager om børn og unge i grønlandske familier i Danmark.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 171 a)

Det foreslås med § 171 a at indsætte en ny bestemmelse i barnets lov om, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation opretter en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, af der inden for rammerne af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen vil blive oprettet en særlig enhed med ekspertise i de særlige grønlandske sproglige og kulturelle forhold, som jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 171 b-171 d vil skulle bistå kommunerne i visse sager på børne- og ungeområdet, når sagen vedrører en grønlandske familie.

Den særlige enhed vil være forankret i VISO og fungere inden for rammerne af VISO’s eksisterende formål og arbejde m.v., og vil foruden de særlige regler for enheden i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 171 b-171 d være underlagt de regler, der generelt gælder for VISO, herunder § 168 i barnets lov om VISO’s afgørelse om ydelser i form af vejledende specialrådgivning og vejledende udredning efter lovens §§ 165 og 166 og som fastsat i bekendtgørelse nr. 1705 af 5. december 2023 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen.

Enheden efter § 171 a vil skulle bistå kommunalbestyrelserne efter de foreslåede bestemmelser i §§ 171 b og 171 c gennem brug af fagpersoner med relevante faglige kompetencer og indgående kendskab til grønlandsk sprog og kultur.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i §§ 171 b-171 d.

(Til § 171 b)

Det foreslås med § 171 b, stk. 1, at indsætte en ny bestemmelse i barnets lov om, at i sager, hvor det overvejes at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet fra en familie, hvor barnet eller den unge, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland, og hvor der som led i en undersøgelse eller vurdering efter §§ 22, 27, § 51, stk. 1, nr. 2, i denne lov eller efter § 31 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet indgår en psykologisk undersøgelse eller vurdering af et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver, som ellers kunne være foretaget ved en standardiseret test, skal kommunalbestyrelsen i stedet for en sådan test anmode den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om udredning efter § 166.

Det foreslås med § 171 b, stk. 2, at udredningen skal sammenfattes i en konklusion, som skal indgå i grundlaget for kommunalbestyrelsens, børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

Det foreslåede § 171 b, stk. 1, vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne anvende standardiserede psykologiske tests som led i psykologiske undersøgelser af barnet eller den unge, den kommende forælder eller af forældremyndighedsindehaverens forældrekompetence som led i undersøgelser og vurderinger efter §§ 22, 27 og § 51, stk. 1, nr. 2, i barnets lov eller efter § 31 eller § 34, stk. 2, nr. 4, om ungefaglig undersøgelse efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvor der vil kunne være overvejelser om anbringelse af et barn, en ung eller et ufødt barn efter fødslen, og der er tale om en grønlandsk familie. I stedet for brug af standardiserede psykologiske tests vil kommunalbestyrelsen skulle anmode om bistand fra den særlige enhed.

Den foreslåede bestemmelse vil videre medføre, at kommunalbestyrelsen i stedet for at anvende standardiserede psykologiske tests vil have pligt til at anvende den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold til at udføre denne del af den psykologiske undersøgelse eller vurdering. Den særlige enhed i VISO vil herefter have til opgave at bistå kommunalbestyrelsen med oplysning af sagen, herunder bidrage til den samlede undersøgelse af forældremyndighedsindehaverens eller den kommende forælders kompetencer, eller bidrage til den samlede psykologiske undersøgelse af barnet eller den unge, for så vidt angår den del af undersøgelsen, som ellers kunne været foretaget med standardiserede psykologiske tests. Det vil skulle ske med inddragelse af relevante fagpersoner, som vil skulle besidde den fornødne viden og ekspertise, herunder om grønlandsk sprog og kultur, jf. pkt. 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til den foreslåede § 171 d.

Udredningen i VISO vil skulle ske inden for rammerne af § 166 i barnets lov, og adgangen til at videregive oplysninger fra kommunalbestyrelsen til VISO og VISO’s behandling af oplysninger vil derfor skulle ske efter reglerne i § 11 d i retssikkerhedsloven og inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og 3 i de almindelige bemærkninger.

Det vil, jf. den foreslåede § 171 d, stk. 1, være en forudsætning, at en forældremyndighedsindehaver, en kommende forælder eller en ung, der er fyldt 15 år, giver samtykke til at få bistand til udredning fra den særlige enhed. Kommunalbestyrelsen vil i dialogen med en ung, en forældremyndighedsindehaver eller en kommende forælder om udredning i VISO af en konkret sag efter den foreslåede bestemmelse skulle vejlede herom, herunder med brug af tolkebistand i nødvendigt omfang. Kommunalbestyrelsen vil videre skulle vejlede om, at et afslag på samtykke vil indebære, at konkrete psykologiske vurderinger eller undersøgelser vil skulle gennemføres uden brug af den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold og dermed efter de generelle regler og rammer i barnets lov og ungdomskriminalitetsloven. Kommunalbestyrelsen vil dog, jf. den foreslåede § 171 d, stk. 2, under hensyn til barnets bedste kunne anmode enheden om bistand til udredning, uden at der er opnået samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver. Samtykke vil dog skulle forsøges indhentet. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 171 d, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil videre skulle vejlede om, at afvises samtykke til inddragelse af den særlige enhed, vil den unge, der er fyldt 15 år, forældremyndighedsindehaveren eller en kommende forælder have mulighed for at give samtykke hertil på et senere tidspunkt under forudsætning af, at undersøgelserne og vurderingerne ikke er gennemført, og at der ikke er truffet afgørelse i sagen.

Den foreslåede bestemmelse omhandler familier, hvor mindst et barn eller en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland.

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om, at et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er opvokset i Grønland, vil der ud over bopæl i Grønland skulle lægges vægt på andre former for længerevarende ophold i Grønland, som har givet barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle og religiøse værdier og skikke. Denne vurdering vil skulle foretages med inddragelse af barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder, og i dialog med den særlige enhed. Enheden vil efter § 168 i barnets lov skulle træffe afgørelse om ydelser efter den foreslåede bestemmelse. Herved sikres, at enheden vil kunne afslå at yde bistand til udredning efter den foreslåede § 171 b i situationer, der åbenlyst falder uden for anvendelsesområdet for den særlige enhed, fordi de pågældende i praksis ikke har en relation til grønlandsk sprog og kultur. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor et barn er født i Grønland af danske forældre, der i en kortere periode er udstationeret eller på ferie i Grønland. Bestemmelsen vil indebære, at hvis et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver fra en grønlandsk familie henvender sig til kommunen, f.eks. i forbindelse med en børnefaglig eller ungefaglig undersøgelse, med ønske om at enheden skal bistå, vil kommunalbestyrelsen skulle afklare, om den pågældende familie kan være omfattet af målgruppen, og om sagen i øvrigt vil være omfattet af den foreslåede § 171 b.

Ved en kommende forælder forstås den gravide kvinde og den, der efter børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, anses som retlig forælder til barnet. Dette omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne efter børneloven ikke anses som forælder til barnet, og den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet henholdsvis medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunktet. Derimod omfatter det ikke den mand eller kvinde, der kan blive far eller medmor til barnet, men hvis forældreskab til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det den mand eller kvinde, som ifølge moren kan være far eller medmor til barnet. Dette vil være i overensstemmelse med definitionen af kommende forældre i barnets lov i øvrigt, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat, s. 131.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at enheden i dialog med børne- og ungerådgiveren i kommunen vil skulle afklare, hvad der vil være behov for at få oplyst i den enkelte sag til brug for den samlede udredning. Afklaringen vil skulle føre til en fælles forståelse og aftale med børne- og ungerådgiveren om afgrænsningen af hhv. kommunens opdrag til en psykolog om udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse eller psykologisk undersøgelse af barnet eller den unge og afgrænsning af den særlige enheds supplerende undersøgelse af en forældremyndighedsindehaver, kommende forælder, eller et barn eller en ung. Anvendelsen af den særlige enhed vil skulle sikre, at kommunalbestyrelserne ikke længere vil anvende standardiserede psykologiske tests i disse sager. Som led i dialogen med den kommunale børne- og ungerådgiver vil tidsperspektivet i forhold til VISO’s udredning skulle drøftes, med henblik på at sikre overholdelse af fristerne for gennemførelse af henholdsvis børnefaglige og ungefaglige undersøgelser, jf. § 20, stk. 3, i barnets lov og § 29, stk. 2, og § 30, stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle være opmærksom på, at der skal udarbejdes en foreløbig vurdering, hvis undersøgelsen ikke kan afsluttes inden for fristen, og at undersøgelsen skal afsluttes snarest muligt derefter.

Den foreslåede bestemmelse medfører videre, at den særlige enhed vil skulle gennemføre den supplerende undersøgelse via specialister med relevante faglige kompetencer, som enten vil være grønlændere eller vil have indgående viden og indsigt i grønlandsk sprog og kultur, uden brug af standardiserede psykologiske tests. Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 171 d, stk. 3, om bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om den særlige enheds behandling af sager, og om sammensætningen af enheden, som forventes at skulle omfatte autoriserede psykologer og andre relevante fagpersoner, herunder f.eks. pædagoger, ligesom der efter denne bestemmelse vil kunne fastsættes nærmere regler om enhedens viden og kompetencer i forhold til grønlandsk sprog og kultur. Efter behov vil der skulle tilknyttes tolk. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til den foreslåede § 171 d.

Den del af den psykologiske undersøgelse eller vurdering, der vil være udarbejdet af den særlige enhed, vil skulle sammenfattes i en konklusion, der vil skulle indgå som selvstændig dokumentation i grundlaget for den samlede sagsoplysning, og vil på samme måde som vurderinger, der ellers ville være udarbejdet på baggrund af standardiserede tests, skulle indgå i kommunalbestyrelsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af behovet for at iværksætte særlig støtte over for barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder efter reglerne i barnets lov eller efter ungdomskriminalitetsloven.

Det vil indebære, at konklusionen, der, jf. den foreslåede § 171 b, stk. 2, vil skulle udarbejdes af den særlige enhed, vil skulle indgå i grundlaget for kommunalbestyrelsens afgørelse eller i indstillingen til børne- og ungeudvalget, jf. § 51, stk. 1, nr. 1 eller 2, i barnets lov, eller i indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 34, stk. 2, nr. 4, i ungdomskriminalitetsloven, så der sikres et fuldstændigt oplysningsgrundlag for børne- og ungeudvalgets afgørelse efter §§ 47 eller 49 i barnets lov, eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om anbringelse efter § 14 i ungdomskriminalitetsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre ændringer i forhold til myndigheders pligt til at oplyse en sag i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes de fornødne afgørelser om anbringelse af barnet eller den unge eller det kommende barn uden for hjemmet. Den foreslåede bestemmelse vil heller ikke medføre ændringer i hvilken myndighed, der har ansvaret for at træffe afgørelse i sager om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. Den foreslåede bestemmelse vil heller ikke medføre ændringer i hvilken myndighed, der har ansvaret for at sikre, at gældende krav til sagsbehandlingen overholdes, herunder frister for udarbejdelse af eksempelvis en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i ungdomskriminalitetsloven. Forslaget vil tilsvarende ikke ændre på, at der i lighed med efter gældende ret kan være behov for at foretage en foreløbig vurdering af barnets eller den unges situation inden for de fire måneder og snarest muligt derefter afslutte den børnefaglige undersøgelse, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat, s. 171, eller muligheden for at træffe en foreløbig afgørelse om eksempelvis anbringelse uden for hjemmet uden samtykke i tilfælde, hvor barnets eller den unges øjeblikkelige behov for støtte ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget, jf. § 143 i barnets lov. Den foreslåede § 171 b vil ligeledes ikke ændre i klageadgangen for borgerne i afgørelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, vil derfor fortsat kunne klage over kommunalbestyrelsens eller børne- og ungeudvalgets afgørelse til Ankestyrelsen efter barnets lov. Forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 12 år, vil også fortsat kunne klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse efter § 14, stk. 2, om anbringelse uden samtykke til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 8 i ungdomskriminalitetsloven.

Den foreslåede § 171 b vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 171 d, stk. 1, om, at enheden kun kan anvendes i det omfang, at en forældremyndighedsindehaver, en kommende forælder eller en ung, der er fyldt 15 år giver samtykke til dette, samt adgangen for kommunalbestyrelsen til, under hensyn til barnets eller den unges bedste at anmode om udredning i den særlige enhed uden samtykke efter den foreslåede § 171 d, stk. 2, samt den foreslåede § 171 d, stk. 3, om bemyndigelse for social- og boligministen til at kunne fastsætte nærmere regler om behandling af sager i enheden og om enhedens sammensætning m.v. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 171 d.

Videregivelse og behandling af oplysninger vil i øvrigt være reguleret i retssikkerhedslovens § 11 d.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og 3 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 171 c)

Det foreslås med § 171 c , stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om at gennemgå alle igangværende anbringelser i familier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland, der ikke er behandlet efter § 171 b, hvor der er eller må antages at have været anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindelse med undersøgelser og vurderinger efter §§ 22, 27, § 51, stk. 1, nr. 2, i barnets lov, § 50 eller § 59, stk. 1, nr. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 16. august 2023, eller § 31 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det foreslås med 2. pkt . fastsat, at finder den særlige enhed, at anvendelsen af standardiserede psykologiske test har ført til en misvisende vurdering, skal den særlige enhed udarbejde en sammenfattende vurdering af dette til brug for kommunalbestyrelsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om afgørelsen om anbringelse skal genoptages.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den særlige enhed i VISO vil få til opgave at gennemgå igangværende anbringelser i grønlandske familier, det vil sige hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland, og der er tale om en anbringelsessag, der ikke vil have været behandlet i den særlige enhed efter den foreslåede § 171 b. Det vil samtidig være en betingelse for at anbringelsessagen vil være omfattet af den foreslåede § 171 c, at der vil have været eller må antages at have været anvendt standardiserede psykologiske tests i undersøgelsen og vurderingen af barnet eller den unge eller i vurderingen af forældremyndighedsindehaverens eller de kommende forældres forældrekompetencer. Den foreslåede § 171 c skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse i § 171 d, stk. 3, for social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om, at der vil kunne indhentes nødvendigt sagsmateriale for den særlige enheds gennemgang af disse igangværende anbringelser i grønlandske familier. Der henvises til bemærkningerne til § 171 d, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte igangværende anbringelser i familier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland.

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om, at et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er opvokset i Grønland, vil der ud over bopæl i Grønland skulle lægges vægt på andre former for længerevarende ophold i Grønland, som har givet barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle og religiøse værdier og skikke. Den foreslåede definition af målgruppen vil indebære, at kommunalbestyrelsen, i tilfælde hvor et barn eller en ung eller hvor en forældremyndighedsindehaver eller en kommende forælder ikke er født i Grønland, vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en familie, som selv oplever at være opvokset i Grønland, herunder med grønlandske sproglige og kulturelle værdier. Denne vurdering vil skulle foretages med inddragelse af barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder, og i dialog med den særlige enhed i VISO.

VISO vil, jf. det foreslåede § 171 c, stk. 2, efter § 168 i barnets lov skulle træffe afgørelse om ydelser efter den foreslåede bestemmelse. Herved sikres, at VISO vil kunne afslå at foretage sagsgennemgang efter den foreslåede § 171 c til familier, der åbenlyst falder uden for anvendelsesområdet for den særlige enhed, fordi de i praksis ikke har en relation til grønlandsk sprog og kultur. Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor et barn er født i Grønland af danske forældre, der i en kortere periode var udstationeret eller på ferie i Grønland.

Ved en kommende forælder forstås den gravide kvinde og den, der efter børneloven anses som retlig forælder til barnet. Dette omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne efter børneloven ikke anses som forælder til barnet, og den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet henholdsvis medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunktet. Derimod omfatter det ikke den mand eller kvinde, der kan være far eller medmor til barnet, men hvis forældreskab til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det den mand eller kvinde, som ifølge moren kan være far eller medmor til barnet. Dette vil være i overensstemmelse med definitionen af kommende forældre i barnets lov i øvrigt, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat, s. 131.

Det foreslåede § 171 c, stk. 1, vil medføre, at der vil skulle være tale om en igangværende anbringelse af et barn eller en ung under 18 år. Bestemmelsen vil ikke indebære, at enheden vil skulle gennemgå anbringelsessager, der vedrører unge, der er fyldt 18 år, eller børn og unge, hvor anbringelsen er ophørt af andre grunde. Bestemmelsen vil videre medføre, at også igangværende anbringelser, hvor en anbragt ung eksempelvis har været anbragt gennem hele sin barndom, også vil være omfattet, såfremt de øvrige betingelser i det foreslåede § 171 c, stk. 1, er opfyldt.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen i dialog med borgerne og eventuelt også den særlige enhed, vil skulle afklare, hvilke sager, der er omfattet af bestemmelsen. Henvender et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver fra en grønlandsk familie sig til kommunen om en igangværende anbringelsessag, vil kommunalbestyrelsen skulle afklare, om den pågældende familie kan være omfattet af målgruppen, og om sagen i øvrigt vil være omfattet af den foreslåede § 171 c. Det vil herefter være en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren, den kommende forælder eller den unge, der er fyldt 15 år, samtykker til anvendelse af den særlige enhed i deres sag, jf. også den foreslåede § 171 d, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil dog, jf. den foreslåede § 171 d, stk. 2, under hensyntagen til barnets bedste kunne anmode enheden om bistand til udredning, uden at der er opnået samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver. Samtykke vil dog skulle forsøges indhentet. Kommunalbestyrelsen vil herefter skulle fremsende nødvendige oplysninger til enheden. Kommunalbestyrelsen vil i dialogen med en ung, en forældremyndighedsindehaver eller en kommende forælder om gennemgang i VISO af en konkret sag efter den foreslåede bestemmelse, skulle vejlede om muligheden og VISO’s funktion i disse sager med brug af tolkebistand i nødvendigt omfang. Kommunalbestyrelsen vil videre skulle vejlede om, at afvises samtykke til gennemgang af en konkret igangværende anbringelsessag, vil den unge, der er fyldt 15 år, forældremyndighedsindehaveren eller en kommende forælder have mulighed for at give samtykke hertil på et senere tidspunkt under forudsætning af, at sagen fortsat opfylder betingelserne i den foreslåede § 171 c.

Enheden vil herefter skulle gennemgå nødvendigt sagsmateriale og vil skulle udarbejde en sammenfattende vurdering på baggrund af en socialfaglig vurdering af, om der samlet set i forældrekompetenceundersøgelsen el