Barnets lov

Barnets lov § 170

Gældende tekst efter LBK nr 642 af 01/07/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 20 – Tværgående koordination og rådgivning · Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO

§ 170.

Kommunalbestyrelser og regionsråd kan indgå aftale med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om, at kommunalbestyrelsen eller regionen mod betaling kan levere de ydelser for videns- og specialrådgivningsorganisationen, der er nævnt i §§ 165 og 166 og § 169, stk. 1.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 642 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Barnets lov § 170

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 93 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 170LOV nr 721 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Det fremgår af § 13, stk. 9, i serviceloven, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan indgå aftale med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om, at kommunen eller regionen mod betaling kan levere de ydelser for videns- og specialrådgivningsorganisationen, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, 2 og 4.

Det foreslås i § 170, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan indgå aftale med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om, at kommunalbestyrelsen eller regionen mod betaling kan levere de ydelser for videns- og specialrådgivningsorganisationen, der er nævnt i §§ 165, 166 og § 169, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse af § 13, stk. 9, i serviceloven afgrænset til målgrupperne efter barnets lov og med de ændringer, at ”kommunen” erstattes af ”kommunalbestyrelsen” for at ensrette begreberne i bestemmelserne om VISO.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 13, stk. 9, foreslås det med bestemmelsen, at VISO vil kunne samarbejde med og indgå kontrakter med kommunalbestyrelser, regioner m.fl. om, at kommunalbestyrelsen eller regionen leverer specialiseret rådgivning og vejledning fra de lokale tilbud til de ydelser, der er nævnt i de foreslåede §§ 165, 166 og § 169, stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 2151.

Formålet med § 170 er, at der også efter barnets lov fastsættes nærmere regler om, at VISO kan indgå aftaler med kommunalbestyrelser og regioner om levering af specialrådgivning og vejledning fra de lokale tilbud til de ydelser, der er nævnt i de foreslåede §§ 165-166 og § 169, stk. 1. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret, men dog foreslås enkelte sproglige ændringer med henblik på at øge læsbarheden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 170.

Barnets lov § 170 – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk