Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med borderline, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 17. oktober 2023 afskedigede hende. Den 17.
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med kommunes behandling af klagers anmodning om aktindsigt. Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 20. oktober 2025.
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med kommunes sagsbehandling. Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 20. oktober 2025. Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etn …
En kvinde (klager) klagede over sin udlejer (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i form af repressalier forbindelse med, at indklagede opgjorde et potentielt erstatningskrav i forbindelse med, at klager nægtede at fraflytte sin bolig.
En kvinde (klager) klagede over sin udlejer (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i form af repressalier forbindelse med, at indklagede opgjorde et potentielt erstatningskrav i forbindelse med, at klager nægtede at fraflytte sin bolig.
En mand (klager) klagede over sin udlejer (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i form af repressalier forbindelse med, at indklagede opgjorde et potentielt erstatningskrav i forbindelse med, at klager nægtede at fraflytte sin bolig.
En mand (klager) klagede over sin udlejer (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i form af repressalier forbindelse med, at indklagede opgjorde et potentielt erstatningskrav i forbindelse med, at klager nægtede at fraflytte sin bolig.
En mand (klager) klagede over sin udlejer (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i form af repressalier forbindelse med, at indklagede opgjorde et potentielt erstatningskrav i forbindelse med, at klager nægtede at fraflytte sin bolig.
En kvinde (klager) af afrikansk oprindelse klagede over en kommune (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, race og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes sagsbehandling, herunder at indklagede behandlede klagers sager anderledes end sammenlignelige sager for etnisk danske borgere.
En kvinde (klager) havde anmodet om aktindsigt i sin sag om forskelsbehandling på grund af handicap. Sekretariatet havde truffet afgørelse om delvist afslag på aktindsigt. Klager indbragte sekretariatets afgørelse for nævnet. Nævnet tiltrådte sekretariatets delvise afslag på aktindsigt. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
En mand (klager) havde anmodet om aktindsigt i sin sag om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race. Sekretariatet havde truffet afgørelse om delvist afslag på aktindsigt. Klager indbragte sekretariatets afgørelse for nævnet. Nævnet tiltrådte sekretariatets delvise afslag på aktindsigt. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
En mand (klager) havde anmodet om aktindsigt i sin sag om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race. Sekretariatet havde truffet afgørelse om delvist afslag på aktindsigt. Klager indbragte sekretariatets afgørelse for nævnet. Nævnet tiltrådte sekretariatets delvise afslag på aktindsigt. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Vejle Kommune gav den 17. juni 2026påbud om fysisk lovliggørelse af bebyggelse på kolonihavelod på [Adresse1], 7100 Vejle. Ejeren af bebyggelsen har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet har modtaget en anmodning om at tillægge klagen opsættende virkning. Planklagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Planklagenævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen. 1. Klagen og anmodningen om opsættende virkning Det er i klagesagen anført, at kommunen har udvist passivitet. Klageren har anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Klageren har i den forbindelse anført, at påbuddet påvirker ham økonomisk. 2. Sagens oplysninger Vejle Kommune gav den 17. juni 2026påbud om fysisk lovliggørelse af bebyggelse på kolonihavelod på [Adresse1], 7100 Vejle. Det fremgår af påbuddet, at kommunen ikke har givet landzone- og byggetilladelse til kolonihavehuset, som er … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 58; Planloven § 60 a
Vejle Kommune gav den 24. juni 2026påbud om fysisk lovliggørelse af bebyggelse på kolonihavelod på [Adresse1], 7100 Vejle. Ejeren af bebyggelsen har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet har modtaget en anmodning om at tillægge klagen opsættende virkning. Planklagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Planklagenævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen. 1. Klagen og anmodningen om opsættende virkning Klageren har i klagesagen gjort følgende gældende: At lokalplan nr. 1389 først blev vedtaget i 2024, og at lokalplanen ikke har tilbagevirkende kraft. At kommunen har udvist passivitet. At nogle bygninger på havelodden blev opført i 1985. Klageren har anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Klageren har i den forbindelse anført, at påbuddet har økonomiske konsekvenser. 2. Sagens oplysninger Vejle Kommune gav den 24. juni 2026påbud om fysisk … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 58; Planloven § 60 a
Køge Kommune trafden 16. januar 2026 afgørelse om forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning af en bygningpå ejendommen [Adresse1] , 4600 Køge. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har haft hjemmel til at nedlægge forbud efter planlovens § 14. Om kommunen har fortabt retten til at nedlægge forbud efter planlovens § 14 som følge af passivitet. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1 Ejendommen Klagen vedrører et forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning af en bygning på ejendommen [Adresse1], 4600 Køge . Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. 1.2 Forløbet før kommunens afgørelse Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i 2020 kontaktede kommunen med klagerens forskellige projekttanker på … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 14; Planloven § 15
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter skovlovens § 11, stk. 1, jf. § 38, jf. § 60, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse af 5. november 2025 om dispensation til opstilling af sendemast inden for [Stednavn5] på matr.nr. [Matrikelnummer2] , beliggende [Adresse1] Kommune . Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. skovlovens § 64. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 1. december 2025p … Emne: Skovloven.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 93, stk. 1, jf. § 91, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klage over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 30. juni 2026 om ekspropriation af rettigheder til etablering af pumpebrønd og adgang til strøm til spildevandsanlæg på matr.nr. [Matrikelnummer1] . Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[1] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 29. juli 2026 påklaget til FORMTEXT Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendomm … Emne: Miljøbeskyttelsesloven. Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 93; Miljøbeskyttelsesloven § 101; Miljøbeskyttelsesloven § 58; Miljøbeskyttelsesloven § 94
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, jf. § 91, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Aarhus Kommunes afgørelser af 28. februar 2025 om påbud mod opbevaring, håndtering og transport af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder på dele af matr.nr. [Matrikelnummer5] . Aarhus Kommune fastsætter en ny frist for påbuddenes efterkommelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. … Emne: Miljøbeskyttelsesloven. Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 24; Miljøbeskyttelsesloven § 101; Naturbeskyttelsesloven § 3; Miljøbeskyttelsesloven § 24 a; Grundloven § 73; Miljøbeskyttelsesloven § 91; Miljøbeskyttelsesloven § 63; Miljøbeskyttelsesloven § 64 e
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter transportforordningens artikel 3, litra b,[1] jf. forarbejderne til § 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 1. juli 2026 om, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og ikke må transporteres under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Indskærpelsen er den 23. juli 2026 påklaget til FORMTEXT Miljø- og Fødevareklagenævnet af virksomhedens ejer. Klager har anført, at soen hverken var ha … Emne: Dyresundhed og –velfærd.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter fødevarelovens § 52, stk. 1,[1] fødevareforordningens artikel 14, stk. 1, og artikel 18, stk. 2,[2] samt hygiejneforordningens artikel 5, stk. 1, jf. stk. 2, litra a og litra g,[3] jf. fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris (nu Fødevarestyrelsen, herefter styrelsen) indskærpelser af 27. april 2026 om, at ledere af fødevarevirksomheder skal være i stand til at identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare. Til det formål skal der etableres systemer og procedurer, hvorved sådanne oplysninger kan stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning, og virksomheden skal udarbejde en skriftlig risikoanalyse, der er dækkende for virksomhedens aktiviteter. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster endvidere styrelsens afgørelse af 27. … Emne: Fødevarer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter vandløbslovens[1] § 16 og § 54, jf. § 80, stk. 1, og naturbeskyttelseslovens[2] § 3, stk. 1, jf. § 78, stk. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Skive Kommunes afgørelse af 1. maj 2025 om påbud om genoprettelse af afvandingsmæssig tilstand på matr.nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2] , og hjemviser sagen til fornyet behandling i Skive Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[3] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[4] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er d … Emne: Vandløbsloven. Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 3; Naturbeskyttelsesloven § 73; Naturbeskyttelsesloven § 29 a; Naturbeskyttelsesloven § 78; Naturbeskyttelsesloven § 65; Naturbeskyttelsesloven § 4
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter transportforordningens artikel 3, litra b,[1] jf. forarbejderne til § 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 23. juni 2026 om, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og må ikke transporteres under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Indskærpelsen er den 5. juli 2026 påklaget til FORMTEXT Miljø- og Fødevareklagenævnet af virksomhedens ejer. Klager har anført, at klager er uenig i v … Emne: Dyresundhed og –velfærd.
En kvinde (klager), der havde følgevirkninger fra et kemo- og strålebehandlingsforløb som følge af livmoderhalskræft, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.
En kvinde (klager), der var blind, klagede over et koncertbureau (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav hende afslag på at få udstedt en gratis ledsagerbillet til en koncert. Afslaget var begrundet i, at klager ikke var kørestolsbruger.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med svær panikangst, EUP-borderline og forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, klagede over et koncertbureau (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav hende afslag på at få udstedt en gratis ledsagerbillet til en koncert.
En kvinde (klager), der var blind, klagede over et koncertbureau (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav hende afslag på at få udstedt en gratis ledsagerbillet til en koncert. Afslaget var begrundet i, at klager ikke var kørestolsbruger.
En mandlig fleksjobber (klager), der fik diskusprolaps i 2003 og i 2015 fik fastsat sit tab af erhvervsevne til 65 procent, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
En kvinde (klager), der bar en vandmelonsbadge, der symboliserede støtte til Palæstina, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af politisk anskuelse i forbindelse med, at klager blev afskediget. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagers vandmelonsbadge isoleret set ikke var udtryk for en politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand.
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med atypisk autisme, klagede over en restaurant (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke måtte have sin servicehund med. Klager havde oplyst, at hun den 9. august 2023 fik afslag på at medbringe sin servicehund hos indklagede.
En mand (klager) klagede over sin udlejer (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i form af repressalier forbindelse med, at indklagede opgjorde et potentielt erstatningskrav i forbindelse med, at klager nægtede at fraflytte sin bolig.