16.113 dokumenter · side 10 af 538Miljø- og Fødevareklagenævnet · AfgørelseMiljø og plan
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, jf. § 91, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Aarhus Kommunes afgørelser af 28. februar 2025 om påbud mod opbevaring, håndtering og transport af pesticider inden for boringsnært beskyttelsesområde på en del af matr.nr. [Matrikelnummer1] . Aarhus Kommune fastsætter en ny frist for påbuddenes efterkommelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1 …
Emne: Miljøbeskyttelsesloven.
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 24; Miljøbeskyttelsesloven § 101; Miljøbeskyttelsesloven § 24 a; Grundloven § 73; Miljøbeskyttelsesloven § 63; Miljøbeskyttelsesloven § 64 e
Miljø- og Fødevareklagenævnet · AfgørelseMiljø og plan
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter § 30, 1. pkt. og 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 1317 af 28. november 2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg, jf. dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 30. juni 2026 og ændrer indskærpelsens ordlyd til: ”Alle kreaturer, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Syge eller tilskadekomne kreaturer skal om fornødent isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.” Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[2] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevarekl …
Emne: Dyresundhed og –velfærd.
Miljø- og Fødevareklagenævnet · AfgørelseMiljø og plan
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter transportforordningens artikel 3, litra b,[1] samt dyrevelfærdslovens § 2 og § 3,[2] jf. dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelser af 21. juli 2026 om, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, og at det er forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse, ligesom dyr skal være egnede til den planlagte forsendelse. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.[3] Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets ve …
Emne: Dyresundhed og –velfærd.
Miljø- og Fødevareklagenævnet · AfgørelseMiljø og plan
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter jordforureningslovens § 40, jf. § 77, stk. 1, nr. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Skanderborg Kommunes afgørelse af 17. november 2023 om supplerende undersøgelse af benzinforurening på matr.nr. [Matrikelnummer1] , på adressen [Adresse1] Kommune fastsætter en ny frist for påbuddets efterkommelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens § 87, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørels …
Emne: Jordforureningsloven.
Miljø- og Fødevareklagenævnet · AfgørelseMiljø og plan
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter jordforureningslovens § 40, jf. § 77, stk. 1, nr. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Roskilde Kommunes afgørelse af 10. december 2024 om påbud om undersøgelse af olieforurening ved kedelcentral på matr.nr. [Matrikelnummer1] , på adressen [Adresse1] ,g hjemviser sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens § 87, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 6. jan …
Emne: Jordforureningsloven.
Miljø- og Fødevareklagenævnet · AfgørelseMiljø og plan
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. § 65, stk. 2, jf. § 78, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Brønderslev Kommunes afgørelse af 16. januar 2026 om afslag på dispensation til opførsel af nyt stuehus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på matr.nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1]. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 12. februar 2026 påklaget til F …
Emne: NBL - beskyttelseslinier.
Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 18; Naturbeskyttelsesloven § 88; Naturbeskyttelsesloven § 100; Naturbeskyttelsesloven § 65
Miljø- og Fødevareklagenævnet · AfgørelseMiljø og plan
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a, stk. 1, jf. § 91, stk. 1.[1] Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Tønder Kommunes afgørelse af 10. juli 2025 om forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder på en del af matr.nr. [Matrikelnummer1], [Matrikelnummer2], [Matrikelnummer3], [Matrikelnummer4] og [Matrikelnummer5] Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 6.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden for 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevarekla …
Emne: Miljøbeskyttelsesloven.
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 24 a; Miljøbeskyttelsesloven § 101; Miljøbeskyttelsesloven § 64; Miljøbeskyttelsesloven § 91; Miljøbeskyttelsesloven § 64 e
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet · VejledningArbejdsret
Lovens anvendelses- og beskyttelsesområde Instruktion om at forskelsbehandle Ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og løn- og arbejdsvilkår Selvstændigt erhverv, foreninger og organisationer Loven i forhold til kollektive overenskomster – særligt om alder Afgrænsning af handicapbegrebet Sondring mellem handicap og sygdom
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der af religiøse årsager ikke gav hånd til det modsatte køn, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede), som var et vikarbureau. Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af religion og tro i forbindelse med, at han fik en mundtlig afskedigelse efter, at klager nægtede at give hånd til en kollega af det modsatte køn, der var ansat i den virksomhed, hvor klager var vikar.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der har en anden etnisk oprindelse end dansk og er muslim, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, etnisk oprindelse og religion eller tro i forbindelse med, at klager blev udsat for chikane under sit ansættelse hos indklagede.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med ADHD, nethindeløsning og stress, klagede over sin regionale arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med ophøret af klagers ansættelsesforhold. Klager havde underskrevet en fratrædelsesaftale, som indklagede havde tilbudt klager efter forhandling med klagers faglige organisation.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der blev født i 1960 og var diagnosticeret med PTSD, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af alder og handicap i forbindelse med klagers arbejdsvilkår. Den 24. september 2021 udtalte klagers faglige organisation under den tjenstlige samtale, at der ville blive rejst en sag om forskelsbehandling på grund af handicap, men at d …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev bortvist fra sin stilling hos indklagede. Indklagede havde gjort gældende, at sagen skulle afvises, fordi klager via sin fagforening havde indgået et forlig med indklagede.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet klager på grund af køn i forbindelse med, at indklagede søgte en ”værtinde”. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagedes stillingsopslag var i strid med ligebehandlingslovens forbud mod annoncering efter personer af et bestemt køn, da ordet ”værtinde” rent sprogligt henviser til en kvinde.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der var bevilget fleksjob, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 27. februar 2024 gav klager afslag på ansættelse. Nævnet lagde til grund, at klager var til ansættelsessamtale, og at han den 27. februar 2024 fik afslag på ansættelse.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at indklagede den 30. januar 2024 afskedigede klager. Den 4. august 2023 påbegyndte klager sit fravær efter barselsloven. Den 30. august 2023 fødte klager sit barn. Den 30. januar 2024 blev klager afskediget under barselsorlov.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin faglige organisation (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med indklagedes håndtering af klagers mands henvendelse om seksuel chikane. Klager gjorde gældende, at indklagede havde forhalet behandlingen af klagers sag.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med indklagedes håndtering af klagers mands henvendelse om seksuel chikane. Klager mente desuden, at indklagede havde udsat hende for repressalier, da indklagede skulle have omtalt hændelsen som ”en lille ting”.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, etnisk oprindelse, og social oprindelse i forbindelse med indklagedes håndtering af klagers henvendelse om chikane. Klager mente desuden, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling i form af repressalier på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke fik tildelt flere vagter …
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget på grund af utilfredshed med udførelse af sine arbejdsopgaver. Klager havde samme dag orienteret indklagede om, at hun var gravid. Det var Ligebehandlingsnævnets vurdering, at indklagede havde løftet den omvendte bevisbyrde.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling. Da klager ikke inden for seks uger efter sit barns fødsel havde oplyst indklagede om det præcise tidspunkt for begyndelsen af sit fravær efter barselsloven, var det den delte bevisbyrde, der fandt anvendelse.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over en hudlæge (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager var til konsultation hos indklagede. Der var for nævnet tvivl om, hvad der skete under konsultationen, herunder hvad der blev sagt af de tilstedeværende under konsultationen.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse. Indklagede havde skrevet til klager, at indklagede var nervøse for, at klager skulle være fraværende efter barselsloven i ni uger og holde sommerferie.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke blev inviteret til lønforhandling under sin barsel. Klager mente også, at indklagede havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke fik lønforhøjelse.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget under sin barsel. Afskedigelsen var begrundet i en omstrukturering af indklagedes drift og overgang til et nyt pædagogisk erkendelsesgrundlag.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager) klagede over et krisecenter (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at mænd ikke kunne komme i betragtning til en praktikplads hos indklagede. Klager studerede i efteråret 2024 på socialrådgiveruddannelsen.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med aspergers syndrom, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget. Den 24. juni 2024 blev klager ansat som konsulent hos virksomheden. Ansættelsen skete med løntilskud efter isbryderordningen fra jobcenteret i klagers bopælskommune.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med aspergers syndrom, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at klager var blevet afskediget fra sin stilling som marketingspecialist. Klager havde været i virksomhedspraktik hos virksomheden fra den 22. januar 2024 til den 18. februar 2024.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med depression og angst, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget. Klager blev ansat den 1. april 2024. Hun var sygemeldt fra den 19. til 23. august 2024 og fra den 1. september 2024 og frem til afskedigelsen den 21. oktober 2024.
Ligebehandlingsnævnet · AfgørelseArbejdsret
En mand (klager), der blev født i 1959, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at indklagede den 28. november 2024 afskedigede klager fra sin stilling. Der er for nævnet tvivl om forløbet forud for afskedigelsen af klager, herunder bl.a. hvad der konkret blev drøftet på møderne henholdsvis den 24. september 2024, 26.