Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven § 110 d

Gældende tekst efter LBK nr 842 af 11/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 13 – Straf

§ 110 d.

I sager om overtrædelse af § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, kan miljøministeren i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis ejeren (brugeren) eller føreren af køretøjet erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde.

Fristen kan efter anmodning forlænges.

Stk. 2.

Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, og § 752, stk. 1, om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3.

Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning.

Vedtagelsen har samme virkning som en dom.

Stk. 4.

Bødens størrelse stiger ikke i gentagelsestilfælde.

Stk. 5.

Flere overtrædelser, som er konstateret ved digital kontrol, og som er begået med samme køretøj inden for samme miljøzone og inden for 7 døgn, anses for én overtrædelse.

Stk. 6.

Miljøministeren kan i sager om overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 8, behandle sagerne på den måde, der er nævnt i stk. 1-5.

Stk. 7.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager omfattet af stk. 1 og 6.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 842 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 110 d.