Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven § 30

Gældende tekst efter LBK nr 842 af 11/09/2026 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Beskyttelse af overfladevand m.v.

§ 30.

Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 5, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget.

Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.

Stk. 2.

Kan forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af anlægget.

Stk. 3.

Medfører forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges.

Stk. 4.

Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-3 vedrørende anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i området.

Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6.

Miljøministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 1-3 skal være meddelt for anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder eller for anlæg omfattet af § 28, stk. 3.

Stk. 7.

Spildevandsanlæg etableret af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

er private, selv om de drives og vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 842 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 5. september 2024

Afgørelse i klagesag om Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om, at etablering af et regnbed på [A1], Kongens Lyngby, er i overensstemmelse med lokalplan

Lyngby-Taarbæk Kommune traf den 5. marts 2024 afgørelse om, at placeringen af et regnbed på ejendommen [A1], 2800 Kongens Lyngby, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 284, ny boligbebyggelse i Trongårdens byområde. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 8.4, jf. planlovens § 18. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører et regnbed, som er etableret i baghaven på ejendommen [A1], 2800 Kongens Lyngby. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 284, ny boligbebyggelse i Trongårdens byområde.[1] Følgende fremgår af lokalplanens § 8.4 om ubebyggede arealer: LAR-områder (lokal afledning af regnvand) i form af nedsivnings- og forsink … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Miljøbeskyttelsesloven § 30