Afgørelse i klagesag om Sorø Kommunes landzonetilladelse til teknikhuse, støjskærm og begrænset udvidelse af skydetiderne samt afslag på landzonetilladelse til fuld udvidelse af skydetiderne på [A1], Sorø
Sorø Kommune gav den 31. maj 2022 landzonetilladelse til teknikhuse, støjskærm og begrænset udvidelse af skydetider samt afslag på fuld udvidelse af skydetiderne på ejendommen [A1], 4180 Sorø. Ansøgeren har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet skal behandles efter planlovens bestemmelser. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet ophæver den del af kommunens afgørelse som omhandler afslag på udvidelse af skydetiderne. Det betyder, at den del af kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1 Ejendommen og det ansøgte Klagesagen vedrører alene afslaget på den fulde udvidelse af skydetiderne. Den berørte ejendom ligger i landzone. Det fremgår af sagens oplysninger, at Sorø Jagt- og Naturforenings flugtskydebane er en eksisterende flugtskydebane, som har ligget på … Emne: Planloven, landzone (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 35; Miljøbeskyttelsesloven § 41; Miljøbeskyttelsesloven § 33; Planloven § 1