Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven § 93

Gældende tekst efter LBK nr 842 af 11/09/2026 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 11 – Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

§ 93.

Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt.

Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 842 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 5. juli 2024

Afvisning af klage over Kalundborg Kommunes afgørelse om, at landskabsmodellering på [A1], Kalundborg, ikke er lokalplanpligtig

Kalundborg Kommune traf den 3. november 2022 afgørelse om, at landskabsmodellering på ejendommen [A1], 4400 Kalundborg, ikke er lokalplanpligtig. Ejeren af en naboejendom har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Kalundborg Kommune traf den 3. november 2022 afgørelse om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven til landskabsmodellering på ejendommen [A1], 4400 Kalundborg. Den 24. oktober 2023 sendte kommunen kopi af afgørelsen til klageren på e-mail. Klagen er indgivet til Planklagenævnet via klageportalen den 30. januar 2024. Det fremgår ikke af klagen eller af sagens oplysninger i øvrigt, hvorfor klagen først blev indbragt på dette tidspunkt. 2. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 2.1. Planklagenævnets kompetence Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kom … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 91; Miljøbeskyttelsesloven § 93; Forvaltningsloven § 7; Planloven § 58; Planloven § 60