Boligstøtteloven § 8

Efter gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven), skal Udbetaling Danmark ved opgørelse af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte, opgøre summen af ansøgerens og husstandsmedlemmernes skattepligtige indkomst med en række særlige fradrag for supplerende pensionsydelse efter lov om social pension, bestemte typer af erstatning m.v.

Efter boligstøttelovens § 8, stk. 5, indgår hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i beregningen af husstandsindkomsten med det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af §§ 13 g, 36-40 a, 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik. Reglen i boligstøttelovens § 8, stk. 5, medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. § 13 g i lov om aktiv socialpolitik vedrører hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til ugifte personer, der får nedsat hjælp som følge af 225-timersreglen.

Det foreslås, at i boligstøttelovens § 8, stk. 5, udgår § 13 g. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af 225-timersreglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 28 og 29.

Dette vil indebære, at boligstøttelovens bestemmelse i § 8, stk. 5, om, at hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgår i beregningen af husstandsindkomsten med det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af nedsættelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke længere vil omfatte hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til ugifte personer, der får nedsat hjælp som følge af 225-timersreglen, som ophæves med dette lovforslag.

Den gældende regel i § 8 i lov om individuel boligstøtte fastsætter, at Udbetaling Danmark ved opgørelse af husstandsindkomsten pr. måned til brug for beregning af boligstøtte skal opgøre summen af ansøgerens og husstandsmedlemmernes personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., og med en række særlige undtagelser for supplerende pensionsydelse efter lov om social pension, bestemte typer af erstatning m.v.

Efter boligstøttelovens § 8, stk. 5, skal hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgå med det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af §§ 13 g eller 42 i lov om aktiv socialpolitik.

Nedsættelse af hjælpen efter § 13 g efter lov om aktivsocialpolitik foretages til ugifte personer som følge af 225-timersreglen.

Nedsættelse af hjælpen efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik foretages, når en person, der modtager hjælp i form af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp inklusiv tillæg på mindst 11.675 kr. pr. måned (2019-niveau), har arbejde, som personen mod bedre vidende har undladt at oplyse kommunen om, eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Reglen i boligstøttelovens § 8, stk. 5, medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af hjælp efter lov om aktiv social politik.

Det foreslås, at ændre § 8, stk. 5 , således, at i beregningen af husstandsindkomsten efter stk. 1-4 indgår hjælp efter lov om aktiv socialpolitik med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 13 g, §§ 36-40 a, og §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget vil indebære en udvidelse af de bestemmelser, hvorefter den beregnede boligstøtte holdes uændret således, at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af hjælp efter lov om aktiv social politik. Forslaget vil således fortsat omfatte nedsættelse af hjælpen efter § 13 g i lov om aktivsocialpolitik, som foretages til ugifte personer som følge af 225-timersreglen, og nedsættelse af hjælpen efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik med de ændringer, der følger af dette lovforslag.

Med udvidelsen vil også fradrag og nedsættelse af hjælp efter §§ 36-40 a og § 43 i lov aktiv socialpolitik til personer, der modtager hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, blive omfattet.

Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det foreslås at der i § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes et ”og” efter lsd-behandling.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter mediechecken ikke indgår i hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtten.

Efter de gældende regler indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det foreslås, at mediechecken, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke indgår i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det fremgår af aftalen om at afskaffe medielicensen, at mediechecken er skattepligtig, men ligesom den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) ikke indgår i grundlaget for indkomstmålretning af boligstøtten. På den baggrund foreslås det, at den skattepligtige mediecheck på samme måde som den supplerende pensionsydelse undtages fra at indgå i hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtte.

Efter forslaget vil en udbetalt mediecheck til pensionister på samme måde som en udbetalt supplerende pensionsydelse ikke påvirke størrelsen af boligstøtten.

Boligstøttelovens § 8 fastsætter, at Udbetaling Danmark ved opgørelse af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte, skal opgøre summen af ansøgerens og husstandsmedlemmernes skattepligtige indkomst med en række særlige fradrag for supplerende pensionsydelse efter lov om social pension, bestemte typer af erstatning m.v.

Efter boligstøttelovens § 8, stk. 5, skal hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgå med det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 42 i lov om aktiv socialpolitik. Nedsættelse af kontanthjælp efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik foretages, når en person, der modtager hjælp i form af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp inklusiv tillæg på mindst 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), har arbejde, som personen har undladt at oplyse kommunen om, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Nedsættelsen gives i form af 1/3-nedsættelse af hjælpen i 3 uger (ved 1. gangs-tilfælde) og 20 uger (ved gentagelsestilfælde indenfor de seneste 5 år). Endelig gøres den nedsatte hjælp tilbagebetalingspligtig, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejde samtidig med, at pågældende har modtaget kontanthjælp. Reglen i boligstøttelovens § 8, stk. 5, medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af hjælp efter lov om aktiv social politik.

Det foreslås, at hjælp efter aktivloven til ugifte personer indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis deres hjælp ikke var nedsat som følge af 225 timers reglen.

Der henvises til pkt. 2.2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter § 8, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte indgår kontanthjælp i beregningen af husstandsindkomst med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 42 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at det fastsættes, at bestemmelsen finder anvendelse for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og således også integrationsydelse, der indføres med dette lovforslags § 1, nr. 26. Bestemmelsen indebærer således, at husstandsindkomsten for en person, der modtager hjælp i form af introduktionsydelse, uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg eller kontanthjælp, indgår med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde modtaget en sanktion efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte opgøres hustandsindkomsten som summen af ansøgerens og denne husstandsmedlemmer hver for sig opgjorte indkomster.

Med de nye foreslåede regler i § 8 b opdeles husstandsindkomsten i indkomst, der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Det foreslås derfor, at der vedrørende husstandsindkomst henvises til § 8 b . Det foreslås endvidere, at det præciseres, at husstandsindkomsten opgøres per måned.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3, og til afsnit 2.3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler for opgørelse af den forventede indkomst. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte, hvor der bl.a. er fastsat regler om opgørelse af den forventet indkomst på ansøgningstidspunktet og ved årsomregningen.

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at fastsætte regler for opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at fastsætte uddybende regler om indkomstbegrebet, opgørelsen, genberegning og justeringen som fastsat i de foreslåede §§ 8 b-d, og at borgeren i forhold til oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret ikke skal indgive anden dokumentation, såsom lønsedler og lignende. Det kan ligeledes fastsættes, at borgeren ved ansøgning skal oplyse om indkomst, der indberettes i indkomstregisteret, på tro- og love, og at borgerens egne oplysninger således som udgangspunkt lægges til grund for de første beregninger af boligstøtte. Oplysninger bliver herefter verificeret af Udbetaling Danmark, når oplysningerne fremgår af indkomstregisteret. I forhold til den årlige omberegning pr. 1. januar vil der fortsat kunne blive fastsat regler om, at husstandsmedlemmernes indkomst kan opreguleres med en procentsats og hvilke oplysninger, der skal lægges til grund for omberegningen.

Der vil herudover kunne fastsættes regler for, hvilke oplysninger fra indkomstregisteret, der skal anvendes ved beregning af boligstøtte.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3, og til afsnit 2.3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler indgår kontanthjælp med det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5, 7, 8, 9 eller 10, i lov om aktiv socialpolitik vedrørende »500-kroners-nedsættelsen«.

Det foreslås, at henvisningen til § 25, stk. 5, 7, 8, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik udgår af bestemmelsen som følge af, at § 25, stk. 5, 7, 8, 9 og 10, ophæves i lov om en aktiv socialpolitik.

Der vil fortsat ikke ske forhøjelse af boligstøtten, når kontanthjælpen reduceres efter § 42, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkningerne til denne lovs § 1, nr. 23, vedrørende ophævelse af § 42, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv socialpolitik.

Boligstøttelovens § 8 fastsætter, at kommunen ved opgørelse af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte, skal opgøre den skattepligtige indkomst, se de almindelige bemærkninger afsnit 4.1.

Det foreslås, at kontanthjælp skal indgå med det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og stk. 7-10, og § 42 i lov om aktiv socialpolitik, se nedenfor. Dette medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af kontanthjælpen.

Nedsættelse af kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og stk. 7-10, i lov om aktiv socialpolitik foretages, når en af ægtefællerne i et ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Nedsættelsen sker med 622 kr. (2010-niveau) for hver person. Personer, som er gift med en person, der modtager hjælp efter §§ 27, 27 a og 29 i lov om aktiv socialpolitik, folkepension eller førtidspension eller statens uddannelsesstøtte, får alene kontanthjælpen nedsat med 622 kr.

Nedsættelse af kontanthjælp efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik foretages, når en kontanthjælpsmodtager har arbejde, som personen har undladt at oplyse kommunen om. Sanktionen gives i form af 1/3-nedsættelse af hjælpen i 3 uger (ved 1. gangs-tilfælde) og 20 uger (ved gentagelsestilfælde indenfor de seneste 5 år). Endelig gøres den nedsatte hjælp tilbagebetalingspligtig, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejde samtidig med, at pågældende har modtaget kontanthjælp.

Med forslaget ophæves kravet om, at der skal være indeholdt endelig udbytteskat, for at kunne se bort fra aktieudbytte op til 5.000 kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Herved ligestilles udbytte af henholdsvis danske og udenlandske aktier.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler opgøres husstandsindkomsten, der anvendes som grundlag for beregning af boligstøtte, som husstandsmedlemmernes hver for sig opgjorte indkomster. I indkomsten indgår blandt andet den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Efter de gældende regler indgår den supplerende pensionsydelse dermed i grundlaget for beregningen af boligstøtte.

Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse ikke længere skal indgå i indkomstreguleringen af boligstøtten. Det foreslås derfor, at undtage den supplerende pensionsydelse ved opgørelsen af husstandsindkomsten. Konsekvensen er, at boligstøtten ikke længere vil blive reduceret som følge af udbetaling af den supplerende pensionsydelse.

Husstandsindkomsten, der ligger til grund for beregningen af boligstøtten pr. 1. januar 2007, opgøres på grundlag af indkomsten pr. 1. december 2006, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 722 af 15. september 1999 med senere ændring, om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte. I indkomsten for 2006 indgår den supplerende pensionsydelse. Ved beregningen af boligstøtten fra 1. januar 2007 skal den supplerende pensionsydelse ikke indgå i husstandsindkomsten. Det vil blive præciseret ved en ændring af bekendtgørelsen, der forventes at træde i kraft samtidig med loven.

Da den supplerende pensionsydelse efter forslaget ikke indgår i husstandsindkomsten, vil ændring af ydelsen heller ikke kunne indgå som en indkomststigning eller et indkomstfald efter lovens §§ 44 og 46. Tilsvarende indgår den supplerende pensionsydelse heller ikke ved opgørelsen af husstandsindkomsten, jf. § 47. Undtagelsen af den supplerende pensionsydelse fra indkomstgrundlaget påvirker således ikke opgørelsen af en indkomststigning eller et indkomstfald ved vurdering af, om der skal ske omberegning eller efterregulering.

Forslaget er en redaktionel ændring som følge af, at reglen om de såkaldte DIS-indkomster (lønindkomst for personer, der arbejder på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister) i ligningslovens § 33 C er blevet ophævet og overflyttet til § 5 i lov om beskatning af søfolk.

Forslaget er en redaktionel konsekvens af ophævelsen af § 8, stk. 4, jf. nr. 1.

§ 8, stk. 4, ophæves, da den alene vedrører beregning af boligstøtte i perioden 1999-2003.

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).

Husstandsindkomsten som indgår ved beregning af boligstøtte udgøres af den registrerede indkomst forhøjet med et formuetillæg. Forslaget indebærer, at indkomsten med formuetillæg fremover ikke skal afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000 ved beregning af boligstøtte. Herved sikres en større grad af overensstemmelse med de faktiske forhold ved indtægtsreguleringen af boligstøtte.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Der indsættes en bemyndigelse til, at socialministeren fastsætter regler for, hvordan indkomster for personer ansat på skibe, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, indgår i husstandsindkomsten. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende boligstøttelovs § 8 indgår personlig indkomst i det indkomstgrundlag, boligstøtten beregnes efter. Vederlag i form af aktier m.v., der efter gældende regler er personlig indkomst, indgår således i beregningsgrundlaget.

De foreslåede §§ 28 A-C i ligningsloven indebærer, at det kan aftales, at skatten af de nævnte former for aflønning betales på en sådan måde, at vederlaget ikke indgår i medarbejderens personlige indkomst.

For at sikre, at den foreslåede ændring af ligningsloven ikke medfører ændring af indkomstgrundlaget for beregning af boligstøtte foreslås derfor, at det fastsættes i boligstøtteloven, at de nævnte indkomster fortsat skal indgå i indkomstgrundlaget ved beregning af boligstøtte, når vederlaget er omfattet af en aftale efter den foreslåede § 28 A i ligningsloven.

Herudover er der sket en redaktionel ændring af teksten, som skal gøre bestemmelsen lettere at læse.

I § 8, stk. 1, nr. 1, foreslås en reduktion af det hidtidige fradrag i den aktieindkomst, der indgår i boligstøtteberegningen, fra 35.000 kr. til 5.000 kr.

Da oplysninger om aktieindkomst i intervallet 5.000 kr. - 35.000 kr. først oplyses på selvangivelsen for 1999, vil oplysningerne først være maskinelt tilgængelige i løbet af år 2000. Det foreslås derfor, at ændringen træder i kraft for boligstøtteberegningen pr. 1. januar 2001.

Endvidere foreslås, at bestemmelsen om, at der ved indkomstopgørelsen ses bort fra grundbeløb efter personskattelovens § 7, udgår. Ændringen er en redaktionel konsekvens af, at der efter ændring af personskatteloven med virkning fra 1. januar 1999 ikke længere fradrages et sådant grundbeløb efter personskattelovens § 7. Boligstøttelovens bestemmelse herom er derfor overflødig.

Boligstøttelovens gældende § 8, stk. 1, nr. 2, hvorefter der ses bort fra rentenedslag, foreslås ophævet, idet adgangen til rentenedslag efter overgangsordningen vedrørende ophævelse af lov om rentenedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. ophører med udgangen af 1998.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, og den foreslåede ophævelse af den gældende § 8, stk. 8, foreslås indført et nyt indkomstbegreb.

Efter boligstøttelovens § 8, stk. 1 og 2, og den hertil knyttede bekendtgørelse beregnes boligstøtten som hovedregel på grundlag af den seneste (dvs. 2 år gamle) slutlignede indkomst opreguleret med udgangspunkt i den procentsats, som skattevæsenet anvender, når der forskudsregistreres på baggrund af en sådan 2 år gammel indkomst (1996-ligningen opreguleret til 1998 etc.). Afviger støttemodtagerens forventede indkomst herfra med mindst - 10.000 kr. eller + 20.000 kr., anvendes i stedet den forventede indkomst.

Omberegning af boligstøtte ved indkomststigninger i løbet af året sker ved et udsving på 20.000 kr. i forhold til en indkomst opgjort efter hovedreglen, eller et udsving på 10.000 kr. i forhold til en forventet fremtidig indtægt. Det samme gælder efterfølgende tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte (efterregulering).

Det er administrativt vanskeligt, at der også i den enkelte sag opereres med to indkomstbegreber, og at der er forskellige regler for omberegning og efterregulering, alt efter hvilket indkomstbegreb, der er anvendt. Det er vanskeligt for borgerne at forstå, at den enkelte boligstøttesag, når der indgives ansøgning, ikke startes på grundlag af ansøgerens oplysninger om den aktuelle indkomst, men på grundlag af en 2 år gammel indtægt, der kan være 9.999 kr. lavere eller 19.999 kr. højere end den aktuelle. Ordningen indebærer endvidere, at blot et meget lille indtægtsudsving i forhold til støttemodtagerens faktiske indtægt i sådanne tilfælde vil føre til omberegning af boligstøtten, fordi det udsving på 10/20.000 kr., der er afgørende for omberegning, opgøres i forhold til den hovedregelsindtægt, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og ikke i forhold til den hidtil oplyste aktuelle indtægt.

Det foreslås, at boligstøttelovens indkomstbegreber ændres således, at der i alle sager alene opereres med ét indkomstbegreb - den forventede indkomst - og dermed også kun ét sæt regler for indkomstudsving, omberegning og efterregulering.

Forslaget vurderes at gøre reglerne lettere at forstå for borgerne og lettere at administrere for kommunerne. Forslaget vil indebære, at boligstøtten i en række sager beregnes på et mere aktuelt indkomstgrundlag end i dag.

Den gældende hovedregel blev oprindeligt indført af administrative grunde med henblik på, at flest mulige af de løbende sager - der alle skal omberegnes hvert år først i januar - skulle kunne beregnes, uden at det er nødvendigt for kommunerne at indhente indkomstoplysninger fra den enkelte støttemodtager.

I dag anvendes den forventede indkomst imidlertid i over halvdelen af alle boligsikringssager og knap 20 pct. af alle boligydelsessager.

Det er endvidere muligt, uden at indhente indkomstoplysninger i hver enkelt sag, at anvende et mere aktuelt indkomstgrundlag end det 2 år gamle slutligningsresultat.

I en del større kommuner, der ikke har ressourcer til at indhente indkomstoplysninger fra den enkelte støttemodtager, er det således praksis i de løbende sager, hvor det på forhånd vides, at hovedregelsindkomsten ikke kan anvendes ved omberegningen pr. 1. januar (eksempelvis fordi støttemodtageren er blevet pensioneret i det mellemliggende år), at opgøre en ny forventet indtægt på grundlag af den indtægt for dette forudgående år, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen i det pågældende år. Hertil lægges typisk et mindre procenttillæg.

Disse kommuner anvender således kun aktuelle oplysninger fra støttemodtageren i det omfang, hvor støttemodtageren oplyser, at den aktuelle indtægt nu afviger fra den af kommunen opgjorte forventede indtægt.

På denne baggrund og under henvisning til de forståelsesmæssige problemer, den gældende ordning giver, findes en ophævelse af begrebet hovedregelsindkomst at indebære en væsentlig forenkling af det gældende regelsæt.

Det foreslås således, at der i lovteksten alene opereres med én form for indkomst, nemlig den forventede indkomst, og at by- og boligministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse nærmere at fastsætte, hvordan denne forventede indkomst opgøres. Reglerne herfor foreslås - med henblik på at der skal anvendes så aktuelt et indkomstbegreb som muligt samtidig med, at reglerne kan administreres på en hensigtsmæssig måde - at skulle have følgende indhold:

1. Ved ansøgning anvendes altid støttemodtagerens aktuelle oplysninger om indkomstforholdene.

2. De to følgende år anvendes den registrerede indkomst pr. 1.12. i det umiddelbart forudgående år opreguleret med udgangspunkt i den procentsats, som skattevæsenet anvender for opregulering af en forskudsregistreret indkomst til brug for næste års forskudsregistrering. Denne indkomst er i det følgende benævnt »den fremskrevne indkomst«.

3. I de følgende år anvendes som udgangspunkt også den fremskrevne indkomst, dvs. det forrige års indtægtsgrundlag opreguleret med udgangspunkt i skattevæsenets procentsats for opregulering af forskudsregistreret indtægt. For at undgå, at støttemodtagere, der har oplyst om for lave indtægter, ikke hermed vil få mulighed for løbende at få beregnet boligstøtten på et for lavt indkomstgrundlag (og dermed få en for høj boligstøtte, der efterfølgende skal tilbagebetales), foreslås imidlertid, at slutligningen for det senest slutlignede (dvs. op til 2 år gamle) boligstøtteår anvendes i stedet, hvis den er højere end den fremskrevne indkomst, og der ikke i den mellemliggende periode har været oplyst indkomstfald, der har givet anledning til omberegning.

4. I alle tilfælde skal som hidtil gælde, at hvis den faktiske indkomst afviger væsentligt fra det beregnede indkomstgrundlag, anvendes i stedet den faktisk oplyste indkomst. Indkomstgrænsen foreslås fastsat til 16.000 kr., jf. forslagets § 1, nr. 50. Ved indkomstfald foreslås der ikke ændringer i forhold til den nuværende indkomstgrænse på 10.000 kr.

For at sikre, at boligstøttemodtagerne får en rimelig frist til at oplyse om indkomstændringer i forhold til den beregnede indkomst, der efter ovenstående lægges til grund ved boligstøtteberegningen pr. 1. januar, foreslås samtidig ved nr. 48, at der i lovens § 43, stk. 1, indføres en bestemmelse om, at oplysninger om indtægtsfald fra årets start, der gives af støttemodtageren inden udgangen af januar måned i det pågældende år, betragtes som givet inden udgangen af det forrige år, således at boligstøtten ændres i overensstemmelse hermed fra 1. januar, selvom oplysning om ændringen først er givet i løbet af måneden. Efter de gældende lovbestemmelser vil en sådan oplysning først kunne lægges til grund fra 1. februar.

I alle tilfælde betegnes den efter bekendtgørelsen opgjorte indtægt som forventet indkomst, og der anvendes samme indkomstudsving - 16.000 kr. - med hensyn til, om indkomststigninger i løbet af året skal medføre en omberegning af boligstøtten, jf. nr. 50, og om der skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. nr. 51 (§ 47, stk. 1).

Ved de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 4, foreslås en afvikling af de gældende fradrag i pensionisters indkomst.

De to indkomstfradrag for pensionister og for reelt enlige pensionister blev begge indført i forbindelse med skattereformen fra 1. januar 1994.

Det foreslås, at fradraget for hver pensionist, der i 1998 udgør 3.100 kr., bortfalder fra 1. januar 1999.

Fradraget for reelt enlige pensionister foreslås aftrappet over en årrække fra 2000 til 2003 for at bortfalde fra 2004. Dette beløb, der i 1998 udgør 26.200 kr., fastholdes således uændret i 1999, hvor det med sædvanlig opregulering vil udgøre 26.900 kr. i 1999-niveau. (Af lovtekniske grunde foreslås beløbet for 1999 i lovteksten fastsat i 1999-niveau. Beløbet foreslås for årene 2000-2003 nedsat til 20.960 kr., 15.720 kr., 10.480 kr. og 5.240 kr. for helt at bortfalde fra 1. januar 2004.

De foreslåede beløb for 2000-2003 er angivet i 1998-niveau og foreslås satsreguleret efter boligstøttelovens § 72 på samme måde som lovens øvrige satser.

Ændringerne er redaktionelle.

Den gældende lovs satser er alle fastsat i 1994-niveau og satsreguleres efter boligstøttelovens § 72.

Ved lovforslaget indføres et antal nye satser fra år 2000. Disse satser foreslås fastsat i 1998-niveau og reguleret efter lovens § 72 på samme måde som lovens øvrige satser. Samtidig udgår nogle af lovens hidtidige satser.

Dette indebærer under alle omstændigheder en redaktionel ændring af reguleringsbestemmelsen i § 72.

For at bevare sammenligneligheden mellem lovens satser og for at gøre lovteksten så aktuel som muligt foreslås derfor samtidig, at også de satser, hvis reelle størrelse ikke ændres ved lovforslaget, i lovteksten redaktionelt ændres til 1998-niveau.

Ved nr. 8 og nr. 26-29 foreslås en omlægning af det nuværende indkomstfradrag for børn på 25.500 kr. pr. barn i 1998, jf. den gældende lovs § 8, stk. 6, til et tillæg til progressionsgrænsen for det 2. til 4. barn efter de foreslåede nye beregningsregler i lovens §§ 21 og 22.

Det foreslås ved nr. 8, at den gældende § 8, stk. 6, om fradrag for børn ophæves, således at det gældende fradrag i husstandsindkomsten på 25.500 kr. for hvert barn i husstanden bortfalder fra 1. januar år 2000.

Som en ny ordning foreslås i boligstøttelovens § 8, stk. 6, og § 8 a indført en bestemmelse om formuetillæg til husstandsindkomsten ved boligstøtteberegningen.

Efter de gældende regler i boligstøtteloven opgøres en husstands indkomst som summen af husstandsmedlemmernes skattepligtige, personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst. En eventuel formue påvirker kun husstandens mulighed for at opnå boligstøtte, hvis formuen giver et skattepligtigt afkast.

Det foreslås, at der for husstande med nettoformuer over en vis størrelse indføres et formuetillæg, som medregnes ved opgørelsen af husstandsindkomsten efter boligstøtteloven. Tillægget indføres for både boligsikring og boligydelse.

Giver formuen et skattepligtigt afkast, vil dette fortsat indgå i opgørelsen af husstandsindkomsten på samme måde som hidtil.

Ifølge den foreslåede § 8 a beregnes det særlige formuetillæg for nettoformuer, som overstiger 500.000 kr. (i 1998-niveau). Formuer under denne størrelse medfører ikke beregning af formuetillæg. For husstande med større formuer foreslås den beregnede husstandsindkomst tillagt et beløb, der udgør 10 pct. af den del af formuen, der ligger i intervallet 500.000 - 1.000.000 kr., og 20 pct. af den del af formuen, der ligger over 1.000.000 kr.

De nævnte beløbsgrænser er som anført i 1998-niveau og foreslås reguleret årligt efter lovens almindelige reguleringsbestemmelse i § 72, jf. forslagets § 1, nr. 55.

Det foreslås, at by- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af formuen.

Det foreslås, at der af administrative årsager ikke sker omberegning eller efterregulering af boligstøtten i det enkelte år på grund af ændringer i formuen i forhold hertil, jf. også forslagets § 1, nr. 50 og 51 (§ 46, stk. 4, og § 47, stk. 3). Dog foreslås, at den aktuelle formue anvendes, hvis støttemodtageren oplever et væsentligt fald i sin formue, hvorved forstås et fald på 100.000 kr., jf. også nr. 49 (§ 44, stk. 2).

Definitionen af boligstøttelovens husstandsindkomstbegreb, (der er fastsat i den gældende lovs § 8, stk. 7, der bliver § 8, stk. 6), vil efter forslaget også omfatte det særlige formuetillæg efter den foreslåede § 8, stk. 6, jf. § 8 a. Begrebet husstandsindkomst anvendes bl.a. i lovens §§ 15, 21, 22, 25, 25 a og 56. I disse bestemmelser henvises til husstandsindkomsten, som herefter inkluderer formuetillægget. For så vidt angår visse bestemmelser om omberegning og efterregulering, jf. lovens §§ 44, 46 og 47, indgår som anført i lovforslaget, at ændringer i boligstøtten som følge af ændringer i husstandsindkomsten som udgangspunkt alene skal ske, når der er tale om ændringer i den løbende indkomst, altså uden formuetillæg. Der henvises nærmere til forslagets nr. 49 - 51.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, og den foreslåede ophævelse af den gældende § 8, stk. 8, foreslås indført et nyt indkomstbegreb.

Efter boligstøttelovens § 8, stk. 1 og 2, og den hertil knyttede bekendtgørelse beregnes boligstøtten som hovedregel på grundlag af den seneste (dvs. 2 år gamle) slutlignede indkomst opreguleret med udgangspunkt i den procentsats, som skattevæsenet anvender, når der forskudsregistreres på baggrund af en sådan 2 år gammel indkomst (1996-ligningen opreguleret til 1998 etc.). Afviger støttemodtagerens forventede indkomst herfra med mindst - 10.000 kr. eller + 20.000 kr., anvendes i stedet den forventede indkomst.

Omberegning af boligstøtte ved indkomststigninger i løbet af året sker ved et udsving på 20.000 kr. i forhold til en indkomst opgjort efter hovedreglen, eller et udsving på 10.000 kr. i forhold til en forventet fremtidig indtægt. Det samme gælder efterfølgende tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte (efterregulering).

Det er administrativt vanskeligt, at der også i den enkelte sag opereres med to indkomstbegreber, og at der er forskellige regler for omberegning og efterregulering, alt efter hvilket indkomstbegreb, der er anvendt. Det er vanskeligt for borgerne at forstå, at den enkelte boligstøttesag, når der indgives ansøgning, ikke startes på grundlag af ansøgerens oplysninger om den aktuelle indkomst, men på grundlag af en 2 år gammel indtægt, der kan være 9.999 kr. lavere eller 19.999 kr. højere end den aktuelle. Ordningen indebærer endvidere, at blot et meget lille indtægtsudsving i forhold til støttemodtagerens faktiske indtægt i sådanne tilfælde vil føre til omberegning af boligstøtten, fordi det udsving på 10/20.000 kr., der er afgørende for omberegning, opgøres i forhold til den hovedregelsindtægt, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og ikke i forhold til den hidtil oplyste aktuelle indtægt.

Det foreslås, at boligstøttelovens indkomstbegreber ændres således, at der i alle sager alene opereres med ét indkomstbegreb - den forventede indkomst - og dermed også kun ét sæt regler for indkomstudsving, omberegning og efterregulering.

Forslaget vurderes at gøre reglerne lettere at forstå for borgerne og lettere at administrere for kommunerne. Forslaget vil indebære, at boligstøtten i en række sager beregnes på et mere aktuelt indkomstgrundlag end i dag.

Den gældende hovedregel blev oprindeligt indført af administrative grunde med henblik på, at flest mulige af de løbende sager - der alle skal omberegnes hvert år først i januar - skulle kunne beregnes, uden at det er nødvendigt for kommunerne at indhente indkomstoplysninger fra den enkelte støttemodtager.

I dag anvendes den forventede indkomst imidlertid i over halvdelen af alle boligsikringssager og knap 20 pct. af alle boligydelsessager.

Det er endvidere muligt, uden at indhente indkomstoplysninger i hver enkelt sag, at anvende et mere aktuelt indkomstgrundlag end det 2 år gamle slutligningsresultat.

I en del større kommuner, der ikke har ressourcer til at indhente indkomstoplysninger fra den enkelte støttemodtager, er det således praksis i de løbende sager, hvor det på forhånd vides, at hovedregelsindkomsten ikke kan anvendes ved omberegningen pr. 1. januar (eksempelvis fordi støttemodtageren er blevet pensioneret i det mellemliggende år), at opgøre en ny forventet indtægt på grundlag af den indtægt for dette forudgående år, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen i det pågældende år. Hertil lægges typisk et mindre procenttillæg.

Disse kommuner anvender således kun aktuelle oplysninger fra støttemodtageren i det omfang, hvor støttemodtageren oplyser, at den aktuelle indtægt nu afviger fra den af kommunen opgjorte forventede indtægt.

På denne baggrund og under henvisning til de forståelsesmæssige problemer, den gældende ordning giver, findes en ophævelse af begrebet hovedregelsindkomst at indebære en væsentlig forenkling af det gældende regelsæt.

Det foreslås således, at der i lovteksten alene opereres med én form for indkomst, nemlig den forventede indkomst, og at by- og boligministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse nærmere at fastsætte, hvordan denne forventede indkomst opgøres. Reglerne herfor foreslås - med henblik på at der skal anvendes så aktuelt et indkomstbegreb som muligt samtidig med, at reglerne kan administreres på en hensigtsmæssig måde - at skulle have følgende indhold:

1. Ved ansøgning anvendes altid støttemodtagerens aktuelle oplysninger om indkomstforholdene.

2. De to følgende år anvendes den registrerede indkomst pr. 1.12. i det umiddelbart forudgående år opreguleret med udgangspunkt i den procentsats, som skattevæsenet anvender for opregulering af en forskudsregistreret indkomst til brug for næste års forskudsregistrering. Denne indkomst er i det følgende benævnt »den fremskrevne indkomst«.

3. I de følgende år anvendes som udgangspunkt også den fremskrevne indkomst, dvs. det forrige års indtægtsgrundlag opreguleret med udgangspunkt i skattevæsenets procentsats for opregulering af forskudsregistreret indtægt. For at undgå, at støttemodtagere, der har oplyst om for lave indtægter, ikke hermed vil få mulighed for løbende at få beregnet boligstøtten på et for lavt indkomstgrundlag (og dermed få en for høj boligstøtte, der efterfølgende skal tilbagebetales), foreslås imidlertid, at slutligningen for det senest slutlignede (dvs. op til 2 år gamle) boligstøtteår anvendes i stedet, hvis den er højere end den fremskrevne indkomst, og der ikke i den mellemliggende periode har været oplyst indkomstfald, der har givet anledning til omberegning.

4. I alle tilfælde skal som hidtil gælde, at hvis den faktiske indkomst afviger væsentligt fra det beregnede indkomstgrundlag, anvendes i stedet den faktisk oplyste indkomst. Indkomstgrænsen foreslås fastsat til 16.000 kr., jf. forslagets § 1, nr. 50. Ved indkomstfald foreslås der ikke ændringer i forhold til den nuværende indkomstgrænse på 10.000 kr.

For at sikre, at boligstøttemodtagerne får en rimelig frist til at oplyse om indkomstændringer i forhold til den beregnede indkomst, der efter ovenstående lægges til grund ved boligstøtteberegningen pr. 1. januar, foreslås samtidig ved nr. 48, at der i lovens § 43, stk. 1, indføres en bestemmelse om, at oplysninger om indtægtsfald fra årets start, der gives af støttemodtageren inden udgangen af januar måned i det pågældende år, betragtes som givet inden udgangen af det forrige år, således at boligstøtten ændres i overensstemmelse hermed fra 1. januar, selvom oplysning om ændringen først er givet i løbet af måneden. Efter de gældende lovbestemmelser vil en sådan oplysning først kunne lægges til grund fra 1. februar.

I alle tilfælde betegnes den efter bekendtgørelsen opgjorte indtægt som forventet indkomst, og der anvendes samme indkomstudsving - 16.000 kr. - med hensyn til, om indkomststigninger i løbet af året skal medføre en omberegning af boligstøtten, jf. nr. 50, og om der skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. nr. 51 (§ 47, stk. 1).

Ændringen er en redaktionel konsekvens af de øvrige foreslåede ændringer af § 8.