Boligstøtteloven § 47

Efter gældende regler i § 6 i boligstøtteloven sker beregningen af boligstøtte på grundlag af husstandsindkomsten.

I § 8, stk. 1, 1.-3. pkt., i boligstøtteloven opgøres husstandsindkomsten pr. måned, som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Dog indgår børns indkomst ikke. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.

I husstandsindkomsten indgår ikke supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, og mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ifølge § 8 b i boligstøtteloven opdeles husstandsindkomsten pr. måned efter § 8, stk. 1, i indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.

Det fremgår af § 46 b, i boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af boligstøtten kan ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Oplyser boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.

Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Af § 47, stk. 1, i boligstøtteloven fremgår, at afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.

Det foreslås i § 47 a, stk. 1 , 1. pkt., at der ved den årlige endelige efterregulering, jf. §§ 46 b og 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår fradrages i den personlige indkomst, der indgår i den faktiske månedlige husstandsindkomst for hvert husstandsmedlem et beløb svarende til størrelsen af de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3, uanset at fradraget ikke indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten efter § 8.

Forslaget vil indebære, at det alene er husstande, der har modtaget boligstøtte i det forudgående kalenderår, og hvor der sker efterregulering af husstandsindkomstindkomsten, det vil sige for boligydelse og boligsikring, der vil kunne opnå fradrag for aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i husstandsindkomsten.

Forslaget vil endvidere indebære, at fradraget ikke generelt omfattes begrebet husstandsindkomst i boligstøtteloven, men kun indgår ved efterreguleringen, og således ikke ved ansøgning, genberegning eller omberegning i løbet af året. Fradraget sker i den faktiske indkomst, som det fremgår af § 47.

Det foreslås i § 47 a, stk. 1, 2. pkt., at beløbet omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Dette indebærer, at de samlede indbetalinger bruttoficeres med 40 pct., hvilket svarer til en højt sat gennemsnitsbeskatning for ikke-topskatteydere.

Det foreslås i § 47 a, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., for hvert husstandsmedlem ikke kan overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Forslaget vil indebære, at der for hvert husstandsmedlems nettofradrag sættes en grænse for, hvor meget af indbetalingerne til aldersopsparing m.v., der kan fradrages i boligstøtteberegningen. Nettobeløbet vil således ikke kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 47 a, stk. 3, at bruttobeløbet efter stk. 1, 2. pkt., for hvert husstandsmedlem, kan ikke overstige et beløb svarende til den indkomst for det enkelte husstandsmedlem, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget vil indebære, at der for hvert husstandsmedlem sættes en grænse for, hvor stort det bruttoficerede fradrag kan udgøre i forhold til indkomsten størrelse for det enkelte husstandsmedlem, og dermed i beregningen af boligstøtte.

Oplysninger om den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag og fradrag efter § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, beregnes ved at gange borgerens arbejdsmarkedsbidrag, som opgjort på årsopgørelsen, op til den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, som så fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget.

Det foreslås i § 47 a, stk. 4, 1. pkt., at fradraget efter stk. 1 for hvert husstandsmedlem fordeles ligeligt på årets 12 måneder.

Forslaget vil indebære, at fradraget fordeles ligeligt på årets 12 måneder.

Det foreslås i § 47 a, stk. 4, 2. pkt., at den faktisk månedlige husstandsindkomst inklusive fratræk for fradraget indgår herefter i efterreguleringen efter § 47, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at fradraget indgår som en del af den faktisk månedlige hustandsindkomst, der anvendes ved den endelige efterregulering, og derfor omfattes af de øvrige bestemmelser i §§ 46 b og 47.

Idet der flere steder i boligstøtteloven er fastsat bestemmelser om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. bl.a. §§ 8 b og 46, vurderes der behov for at præcisere, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke skal anvendes som oplysning om fradraget.

Det foreslås derfor i § 47 a, stk. 5, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke anvendes som oplysning om fradraget efter stk. 1.

Forslaget vil indebære, at det alene er oplysninger fra årsopgørelsen, der indgår i opgørelsen af fradraget. Eventuelle felter i indkomstregisteret skal derimod ikke anvendes.

Det foreslås i § 47 a, stk. 6, at § 46 b, stk. 1, 3 pkt., og stk. 3, om genoptagelse finder ikke anvendelse vedrørende fradrag efter stk. 1.

Forslaget vil indebære, at bestemmelsen i § 46 b, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke kan genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, og undtagelsen herfra i § 46 b, stk. 3, om at afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr., ikke anvendes vedrørende fradraget. Genoptagelse af efterregulering vil således kunne ske efter de almindelige ulovbestemte regler om genoptagelse, og uanset ændringens størrelse. Med forslaget sikres det, at der ikke opstår tvivl om fortolkningen af § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, for ændringer ved afgørelse om genoptagelse af årsopgørelse om fradraget efter stk. 1, særligt for de ændringer, der ikke har skattemæssig betydning. Hvis genoptagelse af årsopgørelsen indebærer en ændring af både fradrag efter stk. 1 og af årsindkomsten, vil den del, der vedrører ændringen af årsindkomsten være omfattet § 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, mens den del, der vedrører fradraget ikke vil være omfattet af 46 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3. Forslaget ændrer ikke ved vurderingen af, om der kan ske genoptagelse af en afgørelse om efterreguleringen efter de almindelige ulovbestemte regler, der ikke skyldes en genoptagelse af årsopgørelsen, men andre nye oplysninger.

Efter gældende regler i § 47, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) kan Udbetaling Danmark ikke kræve tilbagebetaling efter stk.1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr.

Af § 47, stk. 1, i boligstøtteloven fremgår, at afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.

Det fremgår af § 47, stk. 3, at har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse som omhandlet i §§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller har ansøgeren mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal det beløb, der er oppebåret med urette, tilbagebetales.

Den gældende formulering af bestemmelsen i § 47, stk. 4, i boligstøtteloven har givet anledning til tvivl om, hvorvidt bagatelgrænsen på 250 kr. også finder anvendelse ved omberegning i løbet af året eller kun gælder ved efterregulering.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet ved efterregulering for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr.

Forslaget vil indebære, at det i § 47, stk. 4, præciseres, at bestemmelsen omfatter tilbagebetalingskrav på baggrund af efterregulering.

Forslaget vil indebære, at bagatelgrænsen på 250 kr. ikke finder anvendelse på krav på for meget udbetalt boligstøtte, der er opstået som følge af omberegning af boligstøtte.

Forslaget vil herudover indebære, at det fastsættes, at bagatelgrænsen på 250 kr. heller ikke gælder tilbagebetalingskrav ved opgørelse af boligstøtte ved flytning, og dette indebærer en ændring af gældende praksis fastsat af Ankestyrelsen i principmeddelelse 16-21 for så vidt angår tilbagebetalingskrav. Dermed bringes praksis tilbage til før principafgørelsen.

Den foreslået ændring vil således indebære, at bagatelgrænsen på 250 kr. kun vil finde anvendelse ved efterregulering.

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte kan Udbetaling Danmark ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Den gældende formulering af bestemmelsen har givet anledning til tvivl om, hvorvidt bagatelgrænsen på 250 kr. også finder anvendelse ved omberegning i løbet af året eller kun gælder ved efterregulering.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke kan efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling ved efterregulering for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Forslaget vil indebære, at det præciseres, at § 47, stk. 4, omfatter efterbetaling på baggrund af efterregulering. Derimod kan der som følge af løbende genberegning eller omberegning af boligstøtte også opstå krav på for lidt udbetalt boligstøtte. Her gælder bagatelgrænsen på 250 kr. ikke. Forslaget vil herudover indebære, at det fastsættes, at bagatelgrænsen på 250 kr. heller ikke gælder efterbetaling ved opgørelse af boligstøtte ved flytning.

Den foreslåede ændring vil således indebære, at bagatelgrænsen på 250 kroner kun vil finde anvendelse ved efterregulering.

Efter gældende regler medfører ændringer i husstandens formue ikke ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, i boligstøtteloven eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 i forhold til efterregulering.

Det foreslås, at ændringer i husstandens formue ikke medfører ændringer i formuetillægget, tilbagebetaling eller efterbetalinger efter stk. 1 i forhold til efterregulering. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at der med lovforslaget indføres en efterbetaling af for lidt modtagen boligstøtte, jf. bemærkningerne til nr. 22. Det præciseres i forslaget, at efterbetalingen ikke finder anvendelse for ændringer i formue ved efterreguleringen.

Efter gældende regler skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales i forbindelse med efterregulering, hvis den faktiske husstandsindkomst overstiger den efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 18.800 kr. (2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at tallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Beløbet svarer til beløbet for omberegning ved forhøjelse af den samlede i indkomst efter § 46 i boligstøtteloven. Der kan derimod ikke efterbetales for lidt udbetalt boligstøtte, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at støttemodtageren på grund af lavere indkomst eller lignende ville have været berettiget til en højere støtte.

Det foreslås, at den for meget udbetalte boligstøtte skal tilbagebetales og for lidt udbetalte boligstøtte skal efterbetales, hvis den faktiske månedlige husstandsindkomst afviger fra husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen. Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at der kan ske efterbetaling af for lidt udbetalt boligstøtte, der skyldes ændring af husstandsindkomst, når det ikke skyldes ændring af husstandssammensætning. Det foreslå endvidere, at ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46 i boligstøtteloven indgår i efterregulering. I efterreguleringen indgår også genberegning og justering, der er foretaget hen over kalenderåret, men som vedrører det boligstøtteår, der efterreguleres for, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Det foreslås endvidere, at tilbagebetaling og efterbetaling efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året. Dette indebærer også, at hvis boligstøttemodtagere i løbet af året har opfyldt sin oplysningspligt i forhold til oplysninger, der ikke fremgår af indkomstregisteret, men disse ikke har indgået i boligstøtteberegning, skal boligstøttemodtageren tilbagebetale eller have efterbetalt boligstøtte ved efterreguleringen. Dette gælder kun for indkomstoplysninger, da indkomstændringer med dette lovforslag foreslås at blive efterreguleret symmetrisk.

Efter gældende regler i § 47, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte, skal der ikke ske tilbagebetaling af boligstøtte efter § 47, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, såfremt ansøgeren godtgør at have givet Udbetaling Danmark meddelelse om indkomstændringer ud over 18.800 kr. (2003-niveau).

Efter gældende regler i § 47, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, gælder, at såfremt støttemodtageren ikke i løbet af året har givet meddelelse om indkomstændringer, anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren kan dokumentere, at indkomsten alene vedrører den del af året, hvor støttemodtageren ikke har modtaget boligstøtte. Periodemæssig opdeling foretages endvidere, hvis boligstøttemodtageren inden for et år har modtaget boligstøtte til flere boliger.

Efter gældende regler i § 47, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte, gælder, at såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning, foretages der ved opgørelse af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året.

Det foreslås, at alle 3 stykker ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at boligstøttemodtageren ikke længere har oplysningspligt vedrørende oplysninger der fremgår af indkomstregisteret, jf. bemærkningerne til nr. 14. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at boligstøtte med lovforslaget beregnes månedsvis, og der derfor sker en periodeopdeling for hver måned, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark ikke kræve tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 816 kr. (2003-niveau), hvis kravet vedrører fravigelse af husstandsindkomst efter § 47, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte. Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at tallet for boligsikring for 2013 er 1008 kr. og for boligydelse er 1068 kr. Udbetaling Danmark kan undlade at kræve tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingskravet beror på forhold efter § 47, stk. 7, om at ansøgeren har undladt at give meddelelse om andre oplysninger end indkomstoplysninger eller ansøgeren mod bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtte, hvis beløbet er mindre end 816 kr. (2003-niveau).

Det foreslås, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår er mindre end 250 kr. Forslaget indebærer, at beløbet for tilbagebetaling bliver mindre end i dag, og at beløbet gælder tilsvarende for efterbetaling, som er indført med dette lovforslag. Bestemmelsen er fastsat ud fra administrative hensyn, således at der ikke skal ske tilbagebetaling og efterbetaling ved efterregulering for relativt mindre beløb. Forslaget indebærer samtidig, at Udbetaling Danmark ikke længere i nogen tilfælde kan kræve tilbagebetaling, når beløbet er under 250 kr. Forslaget betyder endvidere, at hvis en borger har haft flere boligstøtteperioder i et kalenderår, f.eks. på grund af flytning, vil det være det samlede krav for alle perioderne i kalenderåret, der ikke må være mindre end 250 kr.

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).

Forslaget er en redaktionel konsekvens af ophævelsen af § 8, stk. 4, jf. nr. 1.

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).

Bestemmelserne er alene konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 12.

Bestemmelserne er alene konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 12.

Nr. 51 indeholder en række ændringer af efterreguleringsbestemmelsen i § 47. Ud over redaktionelle følgeændringer og ændringer af satser, jf. § 72, er der tale om følgende:

Ved § 47, stk. 1, foreslås i tilknytning til det ved nr. 4 og 10 foreslåede indkomstbegreb, at størrelsen af den indkomststigning, der skal til, for at boligstøtten efterreguleres, fastsættes til 16.000 kr. i overensstemmelse med den tilsvarende foreslåede grænse for omberegning efter § 46, der henvises til bemærkningerne til nr. 50 ad § 46, stk. 2.

Samtidig foreslås hæftelsesreglerne udtaget af § 47, stk. 1 og 6, og overført til en ny § 48 b, jf. nr. 52.

I et nyt § 47, stk. 2, foreslås, at ved efterregulering skal ses bort fra feriepenge i det omfang, støttemodtageren dokumenterer, at der er tale om, at feriepengene på grund af jobskifte fra et job med løn under ferie bliver beskattet hos modtageren i boligstøtteåret uden at kunne udbetales i det pågældende år, dvs. uden at der sker en lønnedgang i samme år som følge af afholdt ferie. Der henvises nærmere til bemærkningerne til den foreslåede § 46, stk. 6, hvor det tilsvarende foreslås, at sådanne feriepenge ikke kan føre til omberegning af boligstøtten i løbet af året.

Som anført i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til nr. 9 og 12 ved en ny § 47, stk. 3, at der ikke skal ske efterregulering af boligstøtten på grundlag af ændringer i formuens størrelse i forhold til beregningsgrundlaget, uanset hvilken formue der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen.

Ændringer i afkastet af formuen indgår som hidtil i efterreguleringen.

Ved § 47, stk. 5, der svarer til den gældende bestemmelses stk. 4, præciseres, at periodeopdeling af uoplyste indtægtsstigninger kan ske, hvis boligstøttemodtageren er flyttet i løbet af året, men har fået boligstøtte hele året til to eller eventuelt flere boliger på grundlag af en ny ansøgning.