Boligstøtteloven § 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning.

Som anført i de almindelige bemærkninger er det et led i aftalen om en førtidspensionsreform, at visse særydelser herunder boligydelse afskaffes for førtidspensionister, således at disse fremover i stedet har adgang til boligstøtte i form af boligsikring, som denne ydes til ikke-pensionister.

Efter § 2, stk. 1, i den gældende boligstøttelov kan boligydelse udbetales til personer, der modtager social pension. Bestemmelsen omfatter personer, der modtager folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse.

Andre personer har efter lovens §§ 1 og 3 adgang til boligsikring.

Den foreslåede ændring af boligstøttelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at boligydelse fremover alene kan ydes til modtagere af folkepension og til personer, der inden 1. januar 2003 har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension.

Ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 er beregningsreglerne for boligydelse og boligsikring ændret. Den nye boligstøtteberegning - BS 2000 - indfases gradvis over en overgangsperiode fra 1. januar 2000 og har først virkning fuldt ud fra 1. januar 2004.

Boligsikring beregnes i den fuldt gennemførte boligstøttereform som en andel af huslejen minus en andel af indkomsten.

Huslejeandelen er fastsat til 60 pct. Indkomstandelen er fastsat som 18 pct. af indkomsten over en særlig progressionsgrænse. For husstande med indkomst under progressionsgrænsen sker der således ikke noget indkomstafhængigt fradrag i boligsikringen. Progressionsgrænsen udgør 101.200 kr. årligt med tillæg af 26.600 kr. pr. barn for det 2.-4. barn i husstanden. (Beløbene er i 2000-niveau)

Boligsikring beregnes således fra 1. januar 2004 som 60 pct. af boligudgiften minus 18 pct. af indkomsten over progressionsgrænsen, idet boligsikringsmodtageren dog altid selv skal betale mindst 17.000 kr. af sin boligudgift.

Den årlige boligsikring kan som udgangspunkt ikke overstige 29.940 kr., og den årlige boligudgift, hvortil støtte kan ydes, kan som udgangspunkt ikke overstige 56.800 kr. Der kan ydes boligstøtte til et bruttoetageareal på 65 m² for den første person i husstanden og til yderligere 20 m² for hver af de øvrige personer i husstanden.

For boligstøttemodtagere, der er stærkt bevægelseshæmmede og bor i en bolig, der er egnet herfor, forøges den nævnte maksimale boligstøtte og den maksimale leje med 50 pct. Det samme gælder, hvis en person i husstanden modtager døgnhjælp efter servicelovens § 77. For de nævnte stærkt bevægelseshæmmede forøges det støtteberettigede areal endvidere med 10 m², og for modtagere af døgnhjælp med yderligere 10 m².

Boligsikring til husstande uden børn kan ikke overstige 15 pct. af lejen.

Boligsikring ydes som udgangspunkt til lejere og udbetales som tilskud.

Den i nr. 1 foreslåede ændring af boligstøttelovens § 2, stk. 1, indebærer, at fremtidige førtidspensionister fra ændringens ikrafttræden som udgangspunkt vil få beregnet individuel boligstøtte i form af boligsikring som ovenfor beskrevet.

For førtidspensionister foreslås dog i nr. 7, at maksimeringen af boligsikringen til 15 pct. af lejen for husstande uden børn ikke skal gælde.

For at stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af døgnhjælp uden børn også fremover fuldt ud kan have gavn af de ovenfor nævnte forøgelser af den maksimale leje mv. foreslås endvidere, at maksimeringen af boligsikringen til 15 pct. af lejen for husstande uden børn ikke skal gælde denne persongruppe, uanset, om den stærkt bevægelseshæmmede modtager førtidspension.

Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være stærkt bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der kan bevæge sig uden hjælpemidler, som fx en blind, vil således typisk ikke have behov for en sådan særlig indretning af boligen.

For at førtidspensionister, stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af døgnhjælp, som bor i ejer- eller andelsbolig, også fremover skal have mulighed for at få støtte til boligudgifter, foreslås samtidig i nr. 4, at denne personkreds skal kunne få boligsikring til disse boligformer. Boligsikringen til ejer og andelsboliger foreslås i nr. 9 og 11 udbetalt helt eller delvis som lån, ligesom boligydelse til pensionister efter de gældende regler og ligesom boligydelse til folkepensionister efter førtidspensionsreformens ikrafttræden. Det foreslås, at boligsikringslånene ydes på samme vilkår som boligydelseslån.

Boligydelse vil efter den foreslåede overgangsbestemmelse i § 6, stk. 7, fortsat ydes til personer, der inden reformens ikrafttræden 1. januar 2003 modtager førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem, der inden dette tidspunkt er påbegyndt sag om førtidspension.

Boligydelse ydes efter den gældende § 2, stk. 1, 2. pkt., til modtagere af udenlandsk pension, der er omfattet af EØF Rådets forordning 1408/71, på samme vilkår som boligydelse til modtagere af dansk social pension.

I konsekvens af, at boligydelse fremover alene ydes til folkepensionister, foreslås reglen for udenlandske pensionister ændret tilsvarende.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede § 5, nr. 1. Boligydelse kan herefter alene ydes til folkepensionister. Der kan ikke udbetales forskud på folkepension. I konsekvens heraf foreslås bestemmelsen om boligydelse til modtagere af forskud på pension ophævet.