Boligstøtteloven § 56
Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.
Kapitel 10 – Støtte til betaling af beboerindskud
§ 56.
Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst tillagt eventuel supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet med 29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20, for hvert barn til og med fire børn.
Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst tillagt eventuel supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Lån til betaling af beboerindskud i de i § 54, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst.
§ 55, stk. 2, gælder ikke for sådanne lån.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Boligstøtteloven § 56
Senere ændringer
ÆndringL 166 (2013-14) · bemærkning til § 3, nr. 28LOV nr 574 af 10/06/2014 · 10. juni 2014
Det er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 72, stk. 1, nr. 21 og 23, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.
ÆndringL 78 (2006-07) · bemærkning til § 2, nr. 2LOV nr 1588 af 20/12/2006 · 20. december 2006
Efter de gældende regler ydes pligtlån til betaling af beboerindskud i lejligheder til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og pensionstillæg med tillæg af 5 pct. Tilsvarende gælder, at pligtlån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til grundbeløb og pensionstillæg til en enlig med tillæg af 5 pct.
Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse tillægges husstandsindkomsten ved afgørelsen om retten til pligtlån til betaling af beboerindskud. Med forslaget er retsstillingen for at opnå lån til beboerindskud dermed uændret.
ÆndringL 77 (2003-04) · bemærkning til § 1, nr. 40LOV nr 1218 af 27/12/2003 · 27. december 2003
Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).
ÆndringL 47 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 53LOV nr 1002 af 23/12/1998 · 23. december 1998
Den ved nr. 8 og nr. 26-29 foreslåede omlægning af det eksisterende fradrag pr. barn i husstandsindkomsten til et tillæg til progressionsgrænsen medfører, at den beregnede husstandsindkomst i familier med børn forøges med fradragets værdi.
Denne indkomst lægges også til grund ved afgørelsen af, om en familie er berettiget til beboerindskudslån efter boligstøttelovens bestemmelser om pligtlån i § 56.
Afgørende for, om en ansøger har ret til et beboerindskudslån, er, at den beregnede husstandsindkomst på indflytningstidspunktet ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, der tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pension i medfør af lov om social pension, § 49, stk. 1-3, med et tillæg af 5 pct.
Det tillæg til progressionsgrænsen efter §§ 21 og 22, der foreslås indført ved ophævelsen af børnefradraget, vil ikke tilsvarende påvirke retten til beboerindskudslån.
For at den foreslåede omlægning af børnefamiliernes husstandsindkomst ikke skal indebære en tilsvarende begrænsning i muligheden for at opnå pligtlån, foreslås, at pligtlånegrænsen for børnefamilier forøges med 25.000 kr. for de første 4 børn i husstanden.
ÆndringL 47 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 54LOV nr 1002 af 23/12/1998 · 23. december 1998

Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 56.