Boligstøtteloven § 15
Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.
Kapitel 2 – Boligudgift for personer omfattet af lovens § 1 (lejere)
§ 15.
Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal Udbetaling Danmark efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes.
Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte.
Udbetaling Danmark kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Boligstøtteloven § 15
Senere ændringer
ÆndringL 87 (2011-12) · bemærkning til § 3, nr. 7LOV nr 326 af 11/04/2012 · 11. april 2012
Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om både boligsikring og boligydelse.
I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende boligsikring og boligydelse.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 15.