Boligstøtteloven § 14

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om både boligsikring og boligydelse.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende boligsikring og boligydelse.

Det foreslås, at der ydes forhøjet boligstøtte til husstande, 1) hvis kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig, og vedkommende herefter anvises en bestemt type bolig og 2) hvis husstandens økonomiske forhold efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen.

Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.1., vedrørende betingelsen om kommunens visitation samt de omfattede boligtyper.

Med »husstandens økonomiske forhold« tænkes der som udgangspunkt alene på, om husstandens forsørgelsesmæssige situation sammenholdt med huslejens størrelse gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale nettohuslejen, forstået som huslejen efter fradrag af individuel boligstøtte og eventuel anden hjælp til betaling af huslejen (for eksempel særlig støtte efter aktivlovens § 34, tilskud til nødvendige merudgifter til boligen efter aktivlovens §§ 64 og 64 a eller dækning af merudgifter efter servicelovens § 100).

Som udgangspunkt skal andre forhold vedrørende husstandens økonomi holdes uden for kommunalbestyrelsens vurdering, herunder særlige husholdningsudgifter (for eksempel egenbetaling i tilknytning til rengøring, tøjvask/linnedservice, madservice mv.), særlige udgifter forbundet med livsførelsen i øvrigt, andre faster udgifter, gæld mv.

I forbindelse med den konkrete vurdering af den forsørgelsesmæssige situation bør kommunen undersøge, om der er tale om en person, som i kraft af sit forsørgelsesgrundlag er kendetegnet ved en forholdsvis lav indkomst, ikke har adgang til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller lignende tilskud, og som ikke kan få beregnet boligstøtte efter de almindelige boligsikringsregler. Det drejer sig om personer under 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp eller introduktionsydelse, og som ikke er berettiget til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller tilskud til nødvendige merudgifter til boligen efter § 64 og 64 a i lov om aktiv socialpolitik, samt ældre som ikke kan få social pension på grund af, at betingelserne om optjening af ret til social pension ikke er opfyldt, og som derfor modtager kontanthjælp efter § 27 i aktivloven. Kommunen kan desuden lægge vægt på, om der er tale om en enlig uden hjemmeboende børn, da hjemmeboende børn betyder, at boligsikring kan udgøre mere end 15 pct. af huslejen, og om der er tale om personer, der ikke har øvrig indkomst eller formue.

En person, hvis forsørgelsesmæssige situation er kendetegnet ved alle de ovennævnte forhold, vil som udgangspunkt kunne være berettiget til forhøjet boligstøtte.

En person eller en husstand, hvis forsørgelsessituation ikke er kendetegnet ved alle de nævnte forhold, vil som udgangspunkt kun være berettiget til forhøjet boligstøtte, hvis der er tale om en særligt høj husleje, som gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale nettohuslejen, eller hvis personens eller husstandens indkomstgrundlag, adgang til hjælp til huslejebetaling samt indkomst- og formueforhold i øvrigt svarer til de ovennævnte forhold.

Dette medfører, at for eksempel personer over 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp, eller introduktionsydelse som udgangspunkt ikke er omfattet af den berettigede persongruppe, da de kan modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, som i mange tilfælde gør det muligt at betale selv høje huslejer. Der kan dog være tilfælde, hvor der ikke kan ydes tilstrækkeligt i særlig støtte til, at en kontanthjælpsmodtager m.v. over 25 år kan betale en høj husleje.

Førtidspensionister er som udgangspunkt heller ikke omfattet af den berettigede persongruppe, da de får beregnet boligsikring efter særlige regler, som gør det muligt at betale selv høje huslejer.

Hvis betingelserne vedrørende en persons økonomiske forhold på et tidspunkt ændrer sig, vil kommunalbestyrelsen have pligt til at genvurdere sagen, og i givet fald træffe afgørelse om, at der er ikke længere er ret til forhøjet boligstøtte. Det bemærkes i den forbindelse, at det af afgørelsen om forhøjet boligstøtte vil skulle fremgå i hvilke tilfælde, afgørelsen vil skulle vurderes på ny. Der kan ikke gives en udtømmende opregning af de situationer, hvor en fornyet vurdering vil være relevant. Som eksempler kan nævnes, at en støttemodtager bliver selvforsørgende, herunder fx i et fleksjob. Der kan være tale om tilfælde, hvor en støttemodtager overgår til en anden forsørgelsesydelse. Det kan fx være en kontanthjælpsmodtager, der fylder 25 år og dermed overgår fra kontanthjælp på ungesats til almindelig kontanthjælp. I denne situation vil vedkommende dels modtage en højere kontanthjælp, dels efter omstændighederne kunne være berettiget til særlig støtte efter aktivlovens § 34. Et andet eksempel kan være overgang fra kontanthjælp på ungesats til revalidering, hvor vedkommende får en højere ydelse og mulighed for støtte til boligudgifter, eller det kan være overgang til førtidspension, hvor vedkommende dels modtager en højere forsørgelsesydelse, dels omfattes af de særlige boligsikringsregler for førtidspensionister.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1., om vurderingen af husstandens økonomiske forhold.

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).

I den gældende boligstøttelovs § 14 er fastsat et maksimum for den leje, der kan ydes boligstøtte til. Dette gælder efter § 14, stk. 4, ikke, hvis en pensionist, der har ret til boligydelse, af kommunalbestyrelsen anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Det foreslås ved nr. 6 tilsvarende, at maksimum heller ikke skal gælde, hvis en person, der har ret til boligydelse, anvises en ustøttet plejebolig af kommunen. Bestemmelsen gælder uanset, om kommunen har overladt til udlejeren at foreslå anvisningen.

Fra førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003, vil kommende førtidspensionister have ret til boligsikring frem for boligydelse. Fra dette tidspunkt er tilsvarende fastsat i boligstøttelovens § 14, stk. 5, at lejemaksimum ikke gælder, når en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Det foreslås tilsvarende ved nr. 7, at maksimum ikke skal gælde, hvis en sådan person anvises til en ustøttet plejebolig.

Samtidig foreslås en redaktionel omskrivning af lovens § 14, stk. 4 og 5, så bestemmelserne gøres mere overskuelige.

I den gældende boligstøttelovs § 14 er fastsat et maksimum for den leje, der kan ydes boligstøtte til. Dette gælder efter § 14, stk. 4, ikke, hvis en pensionist, der har ret til boligydelse, af kommunalbestyrelsen anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Det foreslås ved nr. 6 tilsvarende, at maksimum heller ikke skal gælde, hvis en person, der har ret til boligydelse, anvises en ustøttet plejebolig af kommunen. Bestemmelsen gælder uanset, om kommunen har overladt til udlejeren at foreslå anvisningen.

Fra førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003, vil kommende førtidspensionister have ret til boligsikring frem for boligydelse. Fra dette tidspunkt er tilsvarende fastsat i boligstøttelovens § 14, stk. 5, at lejemaksimum ikke gælder, når en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Det foreslås tilsvarende ved nr. 7, at maksimum ikke skal gælde, hvis en sådan person anvises til en ustøttet plejebolig.

Samtidig foreslås en redaktionel omskrivning af lovens § 14, stk. 4 og 5, så bestemmelserne gøres mere overskuelige.

Ved nr. 20 foretages en redaktionel ændring af satsen for den maksimale boligudgift fra 1994-niveau til 1998-niveau, jf. også bemærkningerne til nr. 7 m.fl.

Lovens § 14 fastsætter maksimumbeløb for den boligudgift, der kan indgå i boligstøtteberegningen. For boligydelse vil der efter den ved nr. 26 og 27 foreslåede ændring af beregningen være tale om, at § 14 fortsat fastsætter maksimum for den boligudgift, der kan indgå i boligydelsesberegningen, før det tillæg på 4.000 kr., der foreslås tillagt boligudgiften ved boligydelsesberegningen efter §§ 21 og 21 a. Det i § 14 fastsatte maksimum er således 53.300 kr., mens den maksimale boligudgift for pensionister inkl. tillægget reelt vil udgøre 57.300 kr. (1998-niveau).