Boligstøtteloven § 74
Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.
Kapitel 13 – Klageadgang
§ 74.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Boligstøtteloven § 74
Senere ændringer
ÆndringL 111 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 106, nr. 1LOV nr 428 af 06/06/2005 · 6. juni 2005
Efter § 8 i lov om individuel boligstøtte beregnes boligstøtten fra den 1. januar 2000 på grundlag af den forventede husstandsindkomst. I bekendtgørelse nr. 722 af 15. september 1999 er nærmere fastsat, at den forventede indkomst ved ansøgning opgøres som den aktuelle indkomst på ansøgningstidspunktet. Ved den årlige omregning af støtten pr. 1. januar opgøres husstandsindkomsten med udgangspunkt i den indkomst, der for hver enkelt er noteret af kommunen i boligstøttesagen den 1. december i året forud for boligstøtteåret.
De gældende regler i boligstøttelovens § 80 om, at skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregningen af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem, knytter sig til den tidligere gældende boligstøtteordning, hvorefter husstandsindkomsten efter boligstøttelovens § 8 som hovedregel blev opgjort på grundlag af den senest slutlignede indkomst. Bestemmelsen kan derfor ophæves. Det samme gælder boligstøttelovens § 74, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 8, stk.1, nr. 1, i boligstøtteloven.
Boligstøttelovens §§ 74 og 80 foreslås derfor ophævet.
Efter § 47 i lov om individuel boligstøtte skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales, hvis den faktiske husstandsindkomst overstiger den husstandsindkomst beregnet efter lovens § 8 der har ligget til grund ved boligstøtteberegningen. Oplysninger om husstandsmedlemmernes økonomiske forhold i boligstøttesager kontrolleres årligt bagud af kommunerne ved at sammenholde den slutlignede indkomst for husstandsmedlemmerne med det anvendte beregningsgrundlag for den udbetalte boligstøtte. Denne efterregulering er ikke reguleret af §§ 74 og 80 og berøres ikke af den foreslåede ophævelse. Klage over den slutlignede indkomst, der danner grundlag for krav om tilbagebetaling af boligstøtte efter boligstøttelovens § 47, vil således fortsat skulle ske efter skattelovgivningens regler. Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteforvaltningsloven, jf. omtalen heraf under de almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 74.