Boligstøtteloven § 48 b
Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.
Kapitel 9 – Omberegning og efterregulering · Efterregulering
§ 48 b.
For tilbagebetaling af boligstøtte efter §§ 46 og 47 hæfter ansøgeren og alle husstandsmedlemmer, der har underskrevet erklæring herom, solidarisk for den periode, de har beboet boligen.
For tilbagebetalingskrav efter § 47, stk. 3, hæfter andre end ansøgeren dog kun efter stk. 1 i det omfang, de har været vidende om, at boligstøtte er oppebåret uberettiget.
Udbetaling Danmark skal skriftligt gøre alle underskrivere af ansøgningerne bekendt med reglerne i denne bestemmelse.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Boligstøtteloven § 48 b
Senere ændringer
ÆndringL 166 (2013-14) · bemærkning til § 3, nr. 27LOV nr 574 af 10/06/2014 · 10. juni 2014
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, § 47, stk. 7, bliver til § 47, stk. 3, som følge af ophævelserne af § 47, stk. 2, og 4-6.
ÆndringL 47 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 52LOV nr 1002 af 23/12/1998 · 23. december 1998
Det foreslå, at reglerne om tilbagebetalingskrav efter §§ 46 og 47 ændres og samles i en særskilt bestemmelse i § 48 b i boligstøtteloven.
Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger ad 3.2.
Ved § 48 b foreslås på denne baggrund fastsat i loven, at alle voksne husstandsmedlemmer, der har underskrevet en erklæring herom, altid hæfter solidarisk for eventuelle tilbagebetalingskrav vedrørende for meget modtaget boligstøtte for den periode, de har boet i den fælles bolig og dermed haft indflydelse på husstandens økonomiske forhold og boligstøttens størrelse. Det foreslås samtidig ved § 41, stk. 2, fastsat som en gyldighedsbetingelse for udbetaling af boligstøtte, at alle voksne husstandsmedlemmer skal underskrive en erklæring om, at de hæfter solidarisk for eventuelle tilbagebetalingskrav. Herved sikres, at alle husstandsmedlemmer er opmærksomme på boligstøtteudbetalingen og på reglerne om hæftelse.
Det foreslås, at hæftelseskravet i § 48 b skal gælde såvel de personer, der var voksne husstandsmedlemmer ved ansøgningens indgivelse, som personer, der senere tilflytter, og hjemmeboende børn, der forbliver hjemmeboende efter, at de er fyldt 23 år, og dermed ophører med at blive betragtet som børn i boligstøttelovens forstand, jf. bemærkningerne til nr. 47.
Efter de almindelige obligationsretlige regler vil ansøgens og de øvrige hæftendes dødsboer ligeledes hæfte for tilbagebetalingskravet.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 48 b.