Boligstøtteloven § 39 a
Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.
Kapitel 7 – Særregler om boligydelse i form af lån og boligsikring i form af lån
§ 39 a.
Bliver Udbetaling Danmark anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån ydet efter § 31, nr. 1 og 2, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, varetager Udbetaling Danmark kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Boligstøtteloven § 39 a
Senere ændringer
ÆndringL 151 (2015-16) · bemærkning til § 3, nr. 1LOV nr 628 af 08/06/2016 · 8. juni 2016
Efter § 39 a i lov om individuel boligstøtte varetager Udbetaling Danmark kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med et lån ydet efter § 31, nr. 1 og 2, (boligydelses- eller boligsikringslån), når Udbetaling Danmark bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning for lånet, eller ejendommen begæres solgt på tvangsauktion. Udbetaling Danmark kan efter § 39 a, 2. pkt., anmode Statens Administration om at varetage opgaven på vegne af kommunalbestyrelsen og staten. Der er indgået en administrationsaftale og en finansieringsaftale for 2015 vedrørende administration af boligydelseslån og boligsikringslån mellem det daværende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Statens Administration.
Som konsekvens af, at opgaverne, som tidligere blev varetaget af Statens Administration foreslås overført til Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at § 39, 2. pkt., ophæves. Udbetaling Danmark skal herefter varetage kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med et lån, som er ydet efter § 31, nr. 1 og 2, i lov om individuel boligstøtte (boligydelses- og boligsikringslån), når Udbetaling Danmark bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning for lånet, eller ejendommen begæres solgt på tvangsauktion.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1.2. om opgaver vedrørende lån yder efter § 39 a i lov om individuel boligstøtte.
ÆndringL 87 (2011-12) · bemærkning til § 3, nr. 9LOV nr 326 af 11/04/2012 · 11. april 2012
Efter den gældende § 39 a i lov om individuel boligstøtte skal kommunen straks give meddelelse til Økonomistyrelsen (Statens Administration), hvis kommunalbestyrelsen bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån efter § 31, nr. 1 og 2, (boligydelses- eller boligsikringslån) eller ejendommen begæres solgt på tvangsauktion. Statens Administration varetager herefter kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet.
Da Udbetaling Danmark fremover foreslås at skulle varetage opgaverne vedrørende boligydelse og boligsikring, foreslås det, at Udbetaling Danmark også fremover varetager opgaven med at varetage kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet, når Udbetaling Danmark bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån efter § 31, nr. 1 og 2, (boligydelses- eller boligsikringslån) eller ejendommen begæres solgt på tvangsauktion, da opgaven nu bliver centraliseret. Det foreslås samtidig, at Udbetaling Danmark kan anmode Statens Administration om at varetage opgaven på vegne af kommunalbestyrelsen og staten.
Videregivelsen af oplysninger fra Udbetaling Danmark til Statens Administration efter § 39 a forudsættes at kunne ske uden samtykke fra borgeren, idet bestemmelsen antages at indeholde en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når kommunen i dag videregiver fra en forvaltning i kommunen, der udfører ”opgaver inden for det sociale område” til Statens Administration. Det vurderes fortsat at være nødvendigt for Statens Administration at modtage oplysninger, for at varetage opgaver efter § 39 a, dvs. for at gøre et retskrav gældende som led i sin myndighedsudøvelse. Når videregivelsen af oplysninger fremover vil ske fra Udbetaling Danmark til Statens Administration forudsættes dette ligeledes at kunne ske uden samtykke fra borgeren. Det skal i den forbindelse bemærkes, at persondatalovens § 8, stk. 3, ikke omfatter Udbetaling Danmarks videregivelse af ikke følsomme personoplysninger. I det omfang der udveksles oplysninger om rent private forhold vil der være tale om en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.
Der vil fortsat kun blive videregivet nødvendige oplysninger. Det forudsættes, at videregivelsen sker inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvor det foreslås i afsnit 2.7.2.1. i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark er en myndighed, der ”udfører opgaver inden for det sociale område”, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. For en nærmere beskrivelse af persondatalovens § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1.2. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.
ÆndringL 137 (2000-01) · bemærkning til § 5, nr. 17LOV nr 285 af 25/04/2001 · 25. april 2001
Det foreslås, at boligsikringslån til ejer- og andelsboliger ydes på samme vilkår som boligydelseslån til pensionister, jf. boligstøttelovens kapitel 7 m.fl.
Dette indebærer blandt andet, at lånet forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år, jf. boligstøttelovens § 35, og at der - bortset fra for andelsboliger - skal tinglyses et skadesløsbrev eller ejerpantebrev på ejendommen til sikkerhed for lånet, jf. § 36.
ÆndringL 137 (2000-01) · bemærkning til § 5, nr. 18LOV nr 285 af 25/04/2001 · 25. april 2001
Det foreslås, at boligsikringslån til ejer- og andelsboliger ydes på samme vilkår som boligydelseslån til pensionister, jf. boligstøttelovens kapitel 7 m.fl.
Dette indebærer blandt andet, at lånet forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år, jf. boligstøttelovens § 35, og at der - bortset fra for andelsboliger - skal tinglyses et skadesløsbrev eller ejerpantebrev på ejendommen til sikkerhed for lånet, jf. § 36.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 39 a.