Boligstøtteloven

Boligstøtteloven § 24 d

Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 a – Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber

§ 24 d.

Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1-5, højst medregnes den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. m² bruttoetageareal for 65 m².

Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 75 m².

Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, nr. 1-5, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 20 m².

Bebor begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved beregningen af boligstøtten, jf. § 8, stk. 7.

Stk. 2.

Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 20.800 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 16.

Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved beregningen af boligstøtten, jf. § 8, stk. 7.

Stk. 3.

De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

  1. 1)

    Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

  2. 2)

    Personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om social service.

  3. 3)

    Personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om social service, og demente med behov for et døgntilbud.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Boligstøtteloven § 24 d

Senere ændringer

ÆndringL 161 (2014-15) · bemærkning til § 2, nr. 7LOV nr 528 af 29/04/2015 · 29. april 2015

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt nr. 6 i § 24 a, stk. 1, og at de gældende regler om boligstøtte i kollektive bofællesskaber ikke skal finde anvendelse for den type kollektivt bofællesskab, der er nævnt i nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2 og nr. 10.

ÆndringL 77 (2003-04) · bemærkning til § 1, nr. 24LOV nr 1218 af 27/12/2003 · 27. december 2003

Forslaget er en redaktionel konsekvens af ophævelsen af § 8, stk. 4, jf. nr. 1.

ÆndringL 77 (2003-04) · bemærkning til § 1, nr. 25LOV nr 1218 af 27/12/2003 · 27. december 2003

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).

ÆndringL 47 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 34LOV nr 1002 af 23/12/1998 · 23. december 1998

Ændringerne er redaktionelle.

Den gældende lovs satser er alle fastsat i 1994-niveau og satsreguleres efter boligstøttelovens § 72.

Ved lovforslaget indføres et antal nye satser fra år 2000. Disse satser foreslås fastsat i 1998-niveau og reguleret efter lovens § 72 på samme måde som lovens øvrige satser. Samtidig udgår nogle af lovens hidtidige satser.

Dette indebærer under alle omstændigheder en redaktionel ændring af reguleringsbestemmelsen i § 72.

For at bevare sammenligneligheden mellem lovens satser og for at gøre lovteksten så aktuel som muligt foreslås derfor samtidig, at også de satser, hvis reelle størrelse ikke ændres ved lovforslaget, i lovteksten redaktionelt ændres til 1998-niveau.

ÆndringL 47 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 35LOV nr 1002 af 23/12/1998 · 23. december 1998

Ændringerne er redaktionelle.

Den gældende lovs satser er alle fastsat i 1994-niveau og satsreguleres efter boligstøttelovens § 72.

Ved lovforslaget indføres et antal nye satser fra år 2000. Disse satser foreslås fastsat i 1998-niveau og reguleret efter lovens § 72 på samme måde som lovens øvrige satser. Samtidig udgår nogle af lovens hidtidige satser.

Dette indebærer under alle omstændigheder en redaktionel ændring af reguleringsbestemmelsen i § 72.

For at bevare sammenligneligheden mellem lovens satser og for at gøre lovteksten så aktuel som muligt foreslås derfor samtidig, at også de satser, hvis reelle størrelse ikke ændres ved lovforslaget, i lovteksten redaktionelt ændres til 1998-niveau.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 24 d.

Boligstøtteloven § 24 d – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk