Boligstøtteloven § 24 c
Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.
Kapitel 4 a – Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber
§ 24 c.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1-5 er:
- 1)
Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.
- 2)
Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4 eller 5, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.
- 3)
Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.
- 4)
Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.
§§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Boligstøtteloven § 24 c
Senere ændringer
ÆndringL 161 (2014-15) · bemærkning til § 2, nr. 6LOV nr 528 af 29/04/2015 · 29. april 2015
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt nr. 6 i § 24 a, stk. 1, og at de gældende regler om boligstøtte i kollektive bofællesskaber ikke skal finde anvendelse for den type kollektivt bofællesskab, der er nævnt i nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2 og nr. 10.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 24 c.