Barnets lov § 99
Gældende tekst efter LBK nr 642 af 01/07/2026.
Kapitel 11 – Ophør af indsatser og hjemgivelse
§ 99.
Indsatser efter §§ 32, 46 og 47 skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog 2. pkt. og §§ 114, 115 og 120.
Støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, kan dog fortsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 642 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Barnets lov § 99
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 93 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 99LOV nr 721 af 13/06/2023 · 13. juni 2023
Det fremgår af § 68, stk. 1, i serviceloven, at foranstaltninger efter lovens § 52, stk. 3, skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 og 76 a om efterværn.
Det foreslås i § 99 , at støttende indsatser og anbringelser efter §§ 32, 46, 47 og 67 skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 114, 115 og 120.
Forslaget er en videreførelse af servicelovens § 68, stk. 1, med de nødvendige konsekvensændringer som følge af, at de konkrete afgørelser om støttende indsatser, anbringelse og om ungestøtte med barnets lov vil skulle træffes efter henholdsvis de foreslåede bestemmelser i §§ 32, 46, 47 og 67 samt de foreslåede bestemmelser i §§ 114, 115og 120.
Forslaget indebærer i overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3366, at alle støttende indsatser, der vil kunne iværksættes efter den foreslåede bestemmelse i § 32, vil skulle ophøre, når formålet med indsatsen er nået, når indsatsen ikke længere opfylder sit formål, eller når den unge fylder 18 år. Det samme vil med forslaget gælde for anbringelser, der iværksættes efter §§ 46 eller 47. De oplistede indsatser vil skulle ophøre, uanset om de iværksættes med samtykke eller uden samtykke.
Det følger derfor også i forlængelse heraf, at alle hjemgivelsesperioder, jf. den foreslåede § 100, stk. 1 og 3, og videreførte anbringelser, jf. den foreslåede § 67, ligesom alle øvrige indsatstyper efter de foreslåede §§ 32, 46 og 47 vil skulle ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år. Ved eksempelvis en videreførelse af en anbringelse efter den foreslåede § 67 vil formålet være at opretholde barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet. Har barnet eller den unge ikke længere det tilknytningsforhold til anbringelsesstedet, der begrundede den videreførte anbringelse, vil anbringelsen således ikke længere opfylde sit formål og vil skulle ophøre. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til gældende ret, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3366.
Ved anbringelse uden for hjemmet med eller uden samtykke vil opholdet på anbringelsesstedet dog eventuelt kunne opretholdes efter det fyldte 18. år efter reglerne om ungestøtte i de foreslåede §§ 114-116 eller efter reglerne i den foreslåede § 120, hvis den unge er indforstået med det. Når en indsats efter §§ 32, 46, 47 eller 67 ophører, fordi den unge fylder 18 år, vil kommunalbestyrelsen således skulle være opmærksom på, om den unge har ret til støtte i form af ungestøtte efter de foreslåede §§ 114-116 eller opretholdt anbringelse i en plejefamilie efter den foreslåede § 120.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en iværksat indsats ikke forløber over en længere periode, end hvad formålet med indsatsen tilsiger. Kommunalbestyrelsen vil derfor løbende skulle tage stilling til, om en iværksat indsats fortsat opfylder sit formål, og om formålet med indsatsen er opnået. Det vil være nærliggende, at kommunalbestyrelsen tager stilling til dette i forbindelse med den løbende opfølgning på barnets eller den unges trivsel, jf. den foreslåede bestemmelse i § 95, eller i forbindelse med det løbende personrettede tilsyn med børn eller unge, der er anbragt uden for hjemmet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 156.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.13.2 og 3.13.3.
Senere ændringer
ÆndringL 27 (2023-24) · bemærkning til § 22, nr. 1LOV nr 1532 af 12/12/2023 · 12. december 2023
Efter servicelovens § 68, stk. 1, skal foranstaltninger efter § 52, stk. 3, ophøre, når formålet med foranstaltningen er nået, når foranstaltningerne ikke længere opfylder deres formål eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 eller 76 a. Servicelovens §§ 76 og 76 a indeholder regler om efterværn for unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller har været anbragt uden for hjemmet eller har en fast kontaktperson og om opretholdt døgnophold i en plejefamilie for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie.
Efter de gældende regler kan foranstaltninger til børn og unge således ikke opretholdes efter fyldte 18. år, hvis den unge ikke modtager støtte efter §§ 76 eller 76 a i serviceloven, uanset at afgørelsen er truffet før det 18. år og at foranstaltningen ydes i sammenhæng med et specialundervisningstilbud, der efter reglerne i folkeskoleloven kan fortsætte til udgangen af det skoleår, hvor den unge er fyldt 18 år.
Det betyder, at kommunerne efter de gældende regler kan have vanskeligt ved at sikre, at den unge får den fornødne sociale behandlingsindsats sideløbende med undervisningstilbuddet, efter den unge er fyldt 18 år.
Reglerne i servicelovens § 68, stk. 1, og §§ 76 og 76 a ophæves fra den 1. januar 2024 i serviceloven og videreføres uden indholdsmæssige ændringer i barnets lovs § 99 om ophør af anbringelsen, og §§ 114-116 og 120 om ungestøtte.
Det foreslås med lovforslagets § 22, nr. 1, at der i barnets lovs § 99 efter jf. dog indsættes ”2. pkt.,”.
Det foreslås i forlængelse heraf med lovforslagets § 22, nr. 2, at det som et nyt § 99, 2. pkt., i barnets lov fastsættes, at støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, dog kan forsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, jf. § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Forslagene indebærer, at en støttende indsats i form af pædagogisk støtte eller behandling, der ydes som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4, vil kunne fortsætte frem til afslutningen af det skoleår, hvor den unge er fyldt 18 år, såfremt de involverede kommuner og den unge er enige herom. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 3.
Det følger heraf, at det vil være op til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, den eller de kommuner, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter dialog med den unge at tage stilling til, om den unge skal fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år. Hvis en af disse kommuner eller parter ikke ønsker at medvirke til, at den unge kan forblive i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år, vil den unge således ikke kunne fortsætte heri. Det vil naturligvis være en forudsætning for beslutningen, at den unge ønsker at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Det bemærkes, at den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, som udgangspunkt vil være barnets eller den unges bopælskommune, der vil være den ansvarlige kommune. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nødvendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der frem til den unge fylder 18 år vil være den ansvarlige kommune. Hvis den unge er anbragt i en anden kommune, og opholdet på anbringelsesstedet opretholdes efter det 18. år som led i ungestøtte efter §§ 114-116 vil den unge dog få handlekommune efter retssikkerhedsloven i den kommune, hvor den unge har bopæl, når den unge fylder 18 år. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 27 (2023-24) · bemærkning til § 22, nr. 2LOV nr 1532 af 12/12/2023 · 12. december 2023
Efter servicelovens § 68, stk. 1, skal foranstaltninger efter § 52, stk. 3, ophøre, når formålet med foranstaltningen er nået, når foranstaltningerne ikke længere opfylder deres formål eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 eller 76 a. Servicelovens §§ 76 og 76 a indeholder regler om efterværn for unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller har været anbragt uden for hjemmet eller har en fast kontaktperson og om opretholdt døgnophold i en plejefamilie for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie.
Efter de gældende regler kan foranstaltninger til børn og unge således ikke opretholdes efter fyldte 18. år, hvis den unge ikke modtager støtte efter §§ 76 eller 76 a i serviceloven, uanset at afgørelsen er truffet før det 18. år og at foranstaltningen ydes i sammenhæng med et specialundervisningstilbud, der efter reglerne i folkeskoleloven kan fortsætte til udgangen af det skoleår, hvor den unge er fyldt 18 år.
Det betyder, at kommunerne efter de gældende regler kan have vanskeligt ved at sikre, at den unge får den fornødne sociale behandlingsindsats sideløbende med undervisningstilbuddet, efter den unge er fyldt 18 år.
Reglerne i servicelovens § 68, stk. 1, og §§ 76 og 76 a ophæves fra den 1. januar 2024 i serviceloven og videreføres uden indholdsmæssige ændringer i barnets lovs § 99 om ophør af anbringelsen, og §§ 114-116 og 120 om ungestøtte.
Det foreslås med lovforslagets § 22, nr. 1, at der i barnets lovs § 99 efter jf. dog indsættes ”2. pkt.,”.
Det foreslås i forlængelse heraf med lovforslagets § 22, nr. 2, at det som et nyt § 99, 2. pkt., i barnets lov fastsættes, at støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, dog kan forsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, jf. § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Forslagene indebærer, at en støttende indsats i form af pædagogisk støtte eller behandling, der ydes som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4, vil kunne fortsætte frem til afslutningen af det skoleår, hvor den unge er fyldt 18 år, såfremt de involverede kommuner og den unge er enige herom. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 3.
Det følger heraf, at det vil være op til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, den eller de kommuner, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter dialog med den unge at tage stilling til, om den unge skal fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år. Hvis en af disse kommuner eller parter ikke ønsker at medvirke til, at den unge kan forblive i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år, vil den unge således ikke kunne fortsætte heri. Det vil naturligvis være en forudsætning for beslutningen, at den unge ønsker at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Det bemærkes, at den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, som udgangspunkt vil være barnets eller den unges bopælskommune, der vil være den ansvarlige kommune. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nødvendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der frem til den unge fylder 18 år vil være den ansvarlige kommune. Hvis den unge er anbragt i en anden kommune, og opholdet på anbringelsesstedet opretholdes efter det 18. år som led i ungestøtte efter §§ 114-116 vil den unge dog få handlekommune efter retssikkerhedsloven i den kommune, hvor den unge har bopæl, når den unge fylder 18 år. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 99.