Gældende tekst efter LBK nr 642 af 01/07/2026 og én publikation om bestemmelsen.
Kapitel 4 – Hjælp og støtte · Behandling af psykolog eller psykoterapeut
Børn og unge, der er fyldt 12 år, har ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.
Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som følge af at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Den enkelte civilsamfundsorganisation skal påse, sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykoterapeuter, der udfører behandling efter stk. 1 og 2 af børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne uddannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af civilsamfundsorganisationens målgruppe.
Ved fælles forældremyndighed kræves kun samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn eller en ung, der er fyldt 12 år, tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi, som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 642 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Kommunerne har ansvaret for at sikre hjælp og støtte til børn og unge og skal træffe afgørelse om den nødvendige støtte, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. servicelovens § 52, stk. 1. Kommunen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50.
Kommunerne kan bl.a. træffe afgørelse om psykologbehandling, herunder uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, når behandling iværksættes efter bl.a. reglerne i § 52, stk. 3, jf. § 56 i serviceloven. I disse tilfælde træffer kommunen afgørelse om behandling af barnets eller den unges problemer i form af psykologhjælp efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3. Hvis indehaveren af forældremyndigheden ikke vil give samtykke til, at behandlingen iværksættes, kan kommunen træffe afgørelse om behandling, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke, jf. servicelovens 56.
Efter § 2 i forældreansvarsloven kan forældremyndighedens indehaver træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Det følger af lovens § 3, at når forældre har fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv. Har barnet delt bopæl, kræver afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv efter 2. pkt. enighed mellem forældrene.
Der er i dag etableret tilbud i regi af civilsamfundsorganisationer, der yder rådgivning og støtte, herunder psykologbehandling til børn og unge under 18 år, som opsøger hjælp i sådanne civilsamfundsorganisationer som følge af, at de har levet eller lever med en forælder, der har et misbrug.
Efter forældreansvarsloven kræver det imidlertid forældremyndighedsindehavers samtykke, hvis barnet skal modtage behandling i regi af et privat tilbud, idet en sådan behandling er omfattet af forældremyndighedsindehaverens beslutningskompetence.
Psykologbehandling vil desuden være omfattet af sundhedslovens regler i det omfang den autoriserede psykolog udfører sundhedsfaglige opgaver og dermed handler som sundhedsperson i sundhedslovens forstand. Efter sundhedslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., modsætningsvis, jf. sundhedslovens § 14, skal forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke til behandling af et barn under 15 år.
Der er ikke i dag fastsat regler i serviceloven eller i anden lovgivning, herunder forældreansvarsloven, der giver børn og unge under 18 år adgang til at modtage psykologhjælp i regi af et privat tilbud i en sådan civilsamfundsorganisation uden forældremyndighedsindehaver samtykke.
Det kan være meget utrygt og forbundet med skam for et barn eller ung at vokse op med voksne i et hjem, der har et alkohol- eller et stofmisbrug. Barnet eller den unge kan dermed opleve at stå alene og isoleret i forhold til de udfordringer alkohol- eller stofmisbruget kan indebære for barnet eller den unge.
Erfaringerne viser imidlertid, at det kan være svært for børn og unge at tale med deres forældre om misbrug i hjemmet og i forlængelse heraf bede dem om samtykke til netop at få behandling, f.eks. hvis forældrene ikke vil erkende deres misbrug eller modsætter sig indblanding udefra af forholdene i hjemmet.
Der har derfor i forbindelse med aftalen om Børnene Først været ønske om at fastsætte regler, der giver børn og unge fra 12-17 år ret til at modtage et psykologbehandling i forbindelse med forældres misbugsproblemer i regi af et privat organisation uden om kommunen, uden at det kræver samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Det foreslås i stk. 1 , at børn og unge, der er fyldt 12 år, har ret til at opsøge og modtage behandling som følge af forældres misbrugsproblemer i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehavers samtykke.
Bestemmelsen vil indebære, at børn og unge vil får ret til uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver at henvende sig til et af de tilbud der findes om støtte og behandling som følge af forældres misbrugsproblemer i regi af civilsamfundsorganisationer, herunder foreninger, som er målrettet børn og unge, der er børn af alkohol- eller stofmisbrugere, og modtage psykologbehandling ud over den rådgivning og støtte, som barnet eller den unge i dag har mulighed for at få uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Bestemmelsen vil dermed indebære en fravigelse af reglerne i forældreansvarsloven om, at det er forældemyndighedens indehaver, der kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold. Bestemmelsen vil, i det omfang psykologbehandlingen kan anses for at være behandling omfattet af sundhedsloven, desuden indebære en fravigelse af sundhedslovens regler om, at det er forældremyndighedsindehaveren, der giver informeret samtykke til behandling af et barn under 15 år.
Det vil betyde, at behandling inden for rammerne af bestemmelsen vil kunne iværksættes, når barnet eller den unge er motiveret for at opsøge hjælp og støtte, og at behandlingen dermed vil kunne iværksættes hurtigere, idet der ikke vil være krav om, at der skal indhentes et samtykke.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at børn og unge kan tilbydes behandling, når behovet herfor er opstået som følge af forældrenes misbrugsproblemer, i tilbud i regi af civilsamfundsorganisationer, når barnet eller den unge er motiveret for at få behandling, og uden at barnet eller den unge – eller det private tilbud – skal indhente samtykke og dermed f.eks. konfrontere forældremyndighedens indehaver med et alkohol- eller stofmisbrug, som han eller hun ikke har erkendt.
Det foreslås i stk. 2 , at det er en forudsætning for behandling efter stk. 1, at behandlingen ydes af en autoriseret psykolog.
Bestemmelsen i stk. 2 vil indebære, at den eller de personer, der ansættes af det private tilbud i en civilsamfundsorganisation eller forening, skal være autoriseret af Psykolognævnet. Det vil betyde, at den pågældende har gennemført den praktiske uddannelse til autorisation af psykologer og ansøger Psykolognævnet om autorisation. Indholdet af uddannelsen er bestemt af Psykolognævnet og omfatter både krav om uddannelsens indhold og varighed samt krav til omfanget af supervision i forbindelse med uddannelsen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre kvaliteten i den behandling, barnet eller den unge modtager efter § 41, stk. 1, herunder, at sikre, at den pågældende psykolog er underlagt Psykolognævnets tilsyn med psykologens faglige virksomhed og egnethed til udøvelse af erhvervet.
Overskriften til § 41 i barnets lov lyder ”Behandling af psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke”.
Det er ministeriets vurdering, at der som konsekvens af lovforslagets tilføjelser til § 41 i barnets lov i form af et nyt stk. 2 og 4, er behov for ændring af overskriften til § 41 for at sikre overensstemmelse mellem overskrift og indhold af § 41.
Det foreslås derfor, at i overskriften før § 41 udgår »i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2 og 4, om at tilføje to nye stykker til § 41. De to nye stykker vil medføre, at § 41 herefter ikke kun vil regulere behandling af psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer uden samtykke, men også i et vist omfang vil regulere behandling af psykolog eller psykoterapeut i privat eller offentligt regi, ligesom § 41 efter de foreslåede to nye stykker også vil regulere behandling ved kun samtykke fra én forældremyndighedsindehaver. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 4, og bemærkningerne dertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
§ 41, stk. 1, i barnets lov giver børn og unge, der er fyldt 12 år, ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 41 indsættes et nyt stk. 2 hvorefter der ved fælles forældremyndighed kun kræves samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som følge af, at barnet har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Det foreslåede nye § 41, stk. 2, vil medføre, at der kun vil kræves samtykke fra én forældremyndighedsindehaver, når børn under 12 år, der er undergivet fælles forældremyndighed, tilbydes behandling af en psykolog, i offentligt eller privat regi, eller i regi af civilsamfundsorganisationer, som følge af, at de har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Den foreslåede bestemmelse om, at der alene stilles krav om samtykke fra én forældremyndighedsindehaver til behandlingen, vil betyde, at ved fælles forældremyndighed vil det være tilstrækkeligt, at den ene forældremyndighedsindehaver samtykker, og at den anden forældremyndighedsindehaver ikke vil kunne modsætte sig behandlingen. I situationer, hvor begge forældremyndighedsindehavere adspørges, vil det dermed være tilstrækkeligt, at den ene samtykker. Dette kan f.eks. gøre sig gældende i de sager, hvor der er tale om et barn eller ung, der er anbragt uden for hjemmet, og barnet eller den unge har henvendt sig til psykologen sammen med f.eks. en medarbejder fra anbringelsesstedet eller en fra barnets familie eller netværk.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2, skal desuden ses i tæt sammenhæng med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i barnets lov, hvorefter hjælp og støtte efter loven skal ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Det vil i den forbindelse også være væsentligt i dialogen med barn eller ung og forældremyndighedsindehaver, at barnets eller den unges egne synspunkter høres og tillægges relevant vægt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at bestemmelsen gælder børn og unge, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Fortolkningen af fysisk eller psykisk vold i nære relationer lægger sig op ad definitionen herpå beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og vil dermed gælde de børn og unge, der indgår i eller har en relation til de angivne nære relationer, der er beskrevet i disse bemærkninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at behandlingen vil kunne ske i offentligt eller privat regi. Med offentligt regi menes eksempelvis i regi af en kommunal afgørelse, med privat regi menes eksempelvis en privat praktiserende psykolog.
Det bemærkes desuden, at de foreslåede stk. 2 alene vedrører retstillingen mellem forældremyndighedsindehaverne. Tilføjelserne til § 41 ændrer derved ikke ved de almindelige regler om, hvem der har betalingsforpligtelsen for psykologbehandlingen og indeholder derved ikke nye tilskud eller finansiering hertil.
Fsva. psykologbehandlingen i offentligt regi ændrer de foreslåede tilføjelser ikke på kommunernes eksisterende forpligtelse til at iværksætte hjælp og støtte, men vedrører alene kommunernes indhentelse af samtykke, når der efter en konkret vurdering er truffet afgørelse om iværksættelse af psykologbehandling.
Efter barnets lov § 41, stk. 2, skal den enkelte civilsamfundsorganisation påse, sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykoterapeuter, der udfører behandling efter stk. 1 af børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne uddannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af civilsamfundsorganisationens målgruppe. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 41, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvorved det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 41. Forslaget om i stk. 2, der vil blive stk. 3, også at henvise til det foreslåede nye stk. 2, vil medføre, at den enkelte civilsamfundsorganisation også i situationer, hvor de udfører behandling efter det foreslåede nye stk. 2, vil skulle påse, sikre og kunne dokumentere, at de psykologer og psykoterapeuter, der udfører behandling af børn og unge, har de fornødne faglige kompetencer og den fornødne uddannelse og indsigt til at kunne varetage behandlingen af civilsamfundsorganisationens målgruppe.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
§ 41, stk. 1, i barnets lov giver børn og unge, der er fyldt 12 år, ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 41 i barnets lov indsættes et nyt stk. 4 , hvorefter der ved fælles forældremyndighed kun kræves samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver, når et barn eller den en unge der er fyldt 12 år tilbydes behandling af en psykolog i offentligt eller privat regi som følge af, at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer.
Med det foreslåede nye stk. 4 vil der kun kræves samtykke fra én forældremyndighedsindehaver, når børn og unge, der er fyldt 12 år og undergivet fælles forældremyndighed, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, tilbydes behandling af en psykolog i privat eller offentligt regi. For de børn og unge, der er fyldt 12 år, vil den foreslåede nye stk. 4 derfor skulle ses som en supplerende ret, da § 41, stk. 1, i barnets lov går forud for det foreslåede nye stk. 4. Forældremyndighedsindehaveren kan dermed ikke modsætte sig, såfremt barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, selv vælger at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut i regi af civilsamfundsorganisationer.
Den foreslåede bestemmelse om, at der alene stilles krav om samtykke fra én forældremyndighedsindehaver til behandlingen, vil betyde, at ved fælles forældremyndighed vil det være tilstrækkeligt, at den ene forældremyndighedsindehaver samtykker, og at den anden forældremyndighedsindehaver ikke vil kunne modsætte sig behandlingen. I situationer, hvor begge forældremyndighedsindehavere adspørges, vil det dermed være tilstrækkeligt, at den ene samtykker. Dette kan f.eks. gøre sig gældende i de sager, hvor der er tale om et barn eller ung, der er anbragt uden for hjemmet, og barnet eller den unge har henvendt sig til psykologen sammen med f.eks. en medarbejder fra anbringelsesstedet eller en fra barnets familie eller netværk.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4, skal desuden ses i tæt sammenhæng med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i barnets lov, hvorefter hjælp og støtte efter loven skal ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Det vil i den forbindelse også være væsentligt i dialogen med barn eller ung og forældremyndighedsindehaver, at barnets eller den unges egne synspunkter høres og tillægges relevant vægt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at bestemmelsen gælder børn og unge, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Fortolkningen af fysisk eller psykisk vold i nære relationer lægger sig op ad definitionen herpå beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og vil dermed gælde de børn og unge, der indgår i eller har en relation til de angivne nære relationer, der er beskrevet i disse bemærkninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at behandlingen vil kunne ske i offentligt eller privat regi eller i regi af civilsamfundsorganisationer. Med offentligt regi menes eksempelvis i regi af en kommunal afgørelse, med privat regi menes eksempelvis en privat praktiserende psykolog. Med civilsamfundsorganisationer henvises der til samme afgrænsning af civilsamfundet som efter barnets lov § 41, stk. 1.
Bestemmelsen vil indebære, at børn og unge, der har oplevet psykisk eller fysisk vold i nære relationer, kan tilbydes behandling af en psykolog. Udover den psykologfaglige uddannelse og viden, kan det være relevant med supplerende viden, eksempelvis om voldsfaglige problematikker.
Det bemærkes desuden, at de foreslåede stk. 4 alene vedrører retstillingen mellem forældremyndighedsindehaverne. Tilføjelserne til § 41 ændrer derved ikke ved de almindelige regler om, hvem der har betalingsforpligtelsen for psykologbehandlingen og indeholder derved ikke nye tilskud eller finansiering hertil.
Fsva. psykologbehandlingen i offentligt regi ændrer de foreslåede tilføjelser ikke på kommunernes eksisterende forpligtelse til at iværksætte hjælp og støtte, men vedrører alene kommunernes indhentelse af samtykke, når der efter en konkret vurdering er truffet afgørelse om iværksættelse af psykologbehandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Afsnit II: Børn og unge i risiko for at begå kriminalitet Vejledningen omhandler regler om hjælp og støtte efter barnets lov. I vejledningen behandles reglerne om rådgivning, tidligt forebyggende indsatser, støttende indsatser til børn, unge og familier, forældrepålæg og børne- og ungepålæg, lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke samt barnets plan.