Barnets lov § 210

Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at 1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

I bekendtgørelse nr. 1651 af 3. august 2021 om underretningspligt over for kommunen efter serviceloven er der i medfør af servicelovens § 153, stk. 3, fastsat regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter serviceloven. Personkredsen for den skærpede underretningspligt i ovenfornævnte bekendtgørelse omfatter bl.a. personer, der er ansat ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Underretningspligten omfatter herunder blandt andet ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Med ”personer, der er ansat ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler” menes personer, som er ansat ved de pågældende skoler, som udøver deres virksomhed i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v., samt lov om efterskoler og frie fagskoler. Der kan f.eks. være tale om undervisere, pædagoger eller administrative medarbejdere, som er ansat på de pågældende skoler. Dette gælder uanset skolens ejerform og organiseringsform.

Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.

Med ”særlig støtte” henvises til støtte efter servicelovens kapitel 11, der omhandler regler om særlig støtte til børn og unge. Formålet med særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 er at sikre børn og unges opvækstvilkår, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal tage udgangspunkt i det enkelte barns eller enkelte unges behov. Der er således ikke underretningspligt i situationer, hvor barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at løse.

Med overgreb forstås vold eller seksuelle overgreb. Det vil sige sådanne strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme, herunder groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd omfattet af straffelovens § 243, samt forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens §§ 210 og 213 om forbrydelser i familieforhold. Underretningspligten gælder i forhold til vold eller andre overgreb mod barnet eller den unge, der finder sted på vedkommendes sædvanlige opholdssted, herunder i hjemmet eller på en institution, begået af personer, som barnet eller den unge sædvanligvis omgås på dette sted. Underretningspligten gælder også i forhold til vold eller andre overgreb, der sker i omgivelser, hvor barnet eller den unge tilfældigvis har sin gang, og hvor gerningspersonen ikke er én, som barnet eller den unge sædvanligvis omgås.

Servicelovens regler om underretning ophæves og vil fremover fremgå af barnets lov, der træder i kraft den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.7.2.

Det foreslås, at det efter § 210 i kapitel 23 i barnets lov som nyt § 210 a indsættes, at det i forskrifter om underretningspligt, der udstedes efter § 133, stk. 3, om underretningspligt, kan fastsættes at straffelovens §§ 156 og 157 tilsvarende skal finde anvendelse for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Bestemmelsen forventes udmøntet i en ny bekendtgørelse, der vil ophæve bekendtgørelse nr. 1651 af 3. august 2021 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, således at de eksisterende regler vil blive videreført i den nye bekendtgørelse, og der vil blive tilføjet en strafbestemmelse for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, der tilsidesætter underretningspligten.

Udmøntningen i bekendtgørelsen vil betyde, at ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, som bliver bekendt med oplysninger om et barn, der skal underrettes om, får pligt til at videregive disse oplysninger til kommunalbestyrelsen personligt. Der vil således ikke være krav om inddragelse af en leder eller lignende i forbindelse med en underretning. Personer med ledelsesansvar skal ligeledes ikke være bekendt med oplysningerne for, at underretningspligten træder i kraft. Den, der underretter, skal have en formodning om, at barnet eller den unge kan få eller have behov for særlig støtte, men det er uden betydning, om barnet eller den unge faktisk kan få særlig støtte efter barnets lovs kapitel 4. Denne afgørelse træffes af kommunalbestyrelsen.

Udmøntningen af bekendtgørelsen forventes at betyde, at hvis ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fra den 1. januar 2024 tilsidesætter den skærpede underretningspligt i medfør af barnets lovs § 133, stk. 3, vil de efter omstændighederne kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder efter straffelovens §§ 156 eller 157, jf. den foreslåede bestemmelse i barnets lov § 210 a.

Det følger af straffelovens § 156, at når nogen, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme en lovlig tjenstlig befaling, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Endvidere følger det af straffelovens § 157, at når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelse af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det følger desuden af begge bestemmelser, at uden for bestemmelserne falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg. Straffelovens § 156 omfatter således den forsætlige tilsidesættelse af tjenestepligter, mens straffelovens § 157 navnlig omfatter uforsætlig tjenestepligter. Bestemmelsernes anvendelsesområde er desuden udvidet ved, at der steder i særlovgivningen er bestemmelser, som gør straffelovens §§ 156 og 157 anvendelig på visse former for virksomhed uden for det offentlige.

Udmøntningen i bekendtgørelsen vil betyde, at undladelse af at overholde den skærpede underretningspligt fastsat i medfør af barnets lovs § 133, stk. 3, både vil kunne straffes, når tilsidesættelsen sker forsætligt (straffelovens § 156) og ved grov uagtsomhed (straffelovens §157). Bestemmelsen vil således både omfatte tilfælde, når en fagperson forsætligt nægter eller undlader at overholde sin underretningspligt, og når en fagperson udviser grov uagtsomhed i form af grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i forhold til varetagelse af underretningspligten. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, når en fagperson ikke har decideret kendskab til, men dog grund til at antage, at et barn eller en ung vil kunne have behov for særlig støtte efter serviceloven, f.eks. på grund af gentagne episoder, der ikke enkeltvis, men til sammen og på grund af deres gentagelse over tid burde give anledning til bekymring for det pågældende barn eller den unge. Det vil i sådanne tilfælde kunne være groft uagtsomt, at fagpersonen ikke undersøger forholdene nærmere med henblik på at få afklaret, om der er grundlag for bekymring og dermed underretning til kommunalbestyrelsen herom.

Den foreslåede bestemmelse vil indføre et strafansvar for en afgrænset gruppe af de privatansatte, der er omfattet af barnets lovs § 133, stk. 3, ud fra en vurdering af, at den pågældende gruppe af ansatte, dvs. ansatte på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, kan karakteriseres som en særlig gruppe af ansatte, der i væsentlig højere grad er i tæt og kontinuerlig daglig kontakt med børn og unge end de øvrige grupper af ansatte omfattet af barnets lovs § 133, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.