Barnets lov

Barnets lov § 208

Gældende tekst efter LBK nr 642 af 01/07/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 22 – Forsøg

§ 208.

Socialministeren offentliggør årligt en status for anvendelsen af forsøg på det sociale område for børn og unge.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 642 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Barnets lov § 208

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 93 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 208LOV nr 721 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Det fremgår af § 184, stk. 4, i serviceloven, at social- og boligministeren årligt offentliggør en status for anvendelsen af forsøg på det sociale område.

Det foreslås med § 208, at social- og boligministeren årligt offentliggør en status for anvendelsen af forsøg på det sociale område for børn og unge.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 184, stk. 4, i serviceloven, afgrænset til målgrupperne for barnets lov.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 184, stk. 4, vil den årlige statusoversigt skulle indeholde oplysninger om forsøg, der er iværksat eller afsluttede siden offentliggørelsen af sidste status, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 12 som fremsat, side 16.

Der vil i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 184, stk. 4, endvidere skulle være oplysninger om, hvordan afsluttede forsøg er evaluerede, samt hvad evalueringerne har vist. Statusoversigten vil dermed skulle kunne danne grundlag for en drøftelse mere generelt af forsøgsvirksomhed på det sociale område.

Formålet med § 208 er, at det også efter barnets lov fastsættes, at social- og boligministeren årligt skal offentliggøre en status for anvendelsen af forsøg på det sociale område for børn og unge. Der er ikke med de foreslåede bestemmelser tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 208.