Barnets lov

Barnets lov § 194

Gældende tekst efter LBK nr 642 af 01/07/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 21 – Betaling, finansiering og takster · Finansiering og takstberegning

§ 194.

Kommunen afholder endeligt udgifterne efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Socialmnisteren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at Udlændingestyrelsen afholder udgifterne efter denne lov til personer, som er omfattet af § 42 a i udlændingeloven.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 642 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Barnets lov § 194

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 93 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 194LOV nr 721 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Det fremgår af § 173 i serviceloven, at kommunen endeligt afholder udgifterne efter serviceloven. Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for sociale tilbud.

I nogle tilfælde kan kommunen helt eller delvist opkræve en egenbetaling for opholdet eller ydelsen hos borgeren. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 186.

Det foreslås i § 194, at kommunen skal afholde udgifterne endeligt efter barnets lov.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændring af § 173 i serviceloven, afgrænset til målgrupperne for barnets lov, for så vidt angår de ydelser, der i dag er hjemlede i serviceloven, og som foreslås videreført i barnets lov.

Med den foreslåede bestemmelse vil det dermed fortsat være kommunerne, der har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for sociale tilbud.

Ligeledes vil kommunen i nogle tilfælde kunne opkræve helt eller delvist en egenbetaling for et ophold eller en ydelse hos borgeren efter den foreslåede bestemmelse i § 186.

Formålet med § 194 er at fastlægge, hvem der endeligt afholder udgifterne efter barnets lov. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.

Senere ændringer

ÆndringL 34 (2024-25) · bemærkning til § 4, nr. 1LOV nr 1699 af 30/12/2024 · 30. december 2024

Det fremgår af § 194 i barnets lov, at kommunen endeligt afholder udgifterne efter barnets lov.

Efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov har enhver, som opholder sig lovligt i Danmark, og som er omfattet af § 1, ret til hjælp og støtte efter barnets lov. Ved lovligt ophold forstås også lovligt ophold i udlændingeretlig forstand, herunder processuelt ophold.

Kapitel 9 b i udlændingeloven regulerer særskilt anbringelsen af uledsagede mindreårige udlændinge. Afgørelse om anbringelse træffes efter udlændingelovens regler, uanset at der er tale om en uledsaget mindreårig udlænding med processuelt ophold. Af udlændingelovens § 62 l, stk. 11, fremgår en bemyndigelse for social- og boligministeren til efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens betaling for uledsagede mindreårige udlændinges ophold på anbringelsessteder, når opholdet er led i en anbringelse efter § 62 l, stk. 1, 1. pkt. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i finansieringsbekendtgørelsen om Udlændingestyrelsens finansiering af anbringelser på delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger og sikrede døgninstitutioner.

Udlændingelovens § 42 a vedrører bl.a. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, at en udlænding, der opholder sig her i landet og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. Det følger videre, at en udlænding som nævnt i § 42 a, stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1-3, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at der i § 194 indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 2«.

Det foreslås samtidig, at der i § 194 i barnets lov indsættes en ny bestemmelse som stk. 2, hvorefter social- og boligministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Udlændingestyrelsen afholder udgifterne efter denne lov til personer, som er omfattet af § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil social- og boligministeren være bemyndiget til efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren i en bekendtgørelse at fastsætte regler om fravigelse af bestemmelsen i § 194, stk. 1, i barnets lov om kommunens finansieringsansvar.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til ved en ændring af finansieringsbekendtgørelsen at fastsætte bestemmelser om, at Udlændingestyrelsen afholder kommunens udgifter til hjælp efter serviceloven til børn og unge, som er omfattede af § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis. Formålet med de foreslåede ændringer er således at skabe grundlaget for, at der kan fastsættes regler, der sikrer en klar og tydelig retstilstand med hensyn til finansieringsansvaret for hjælp og støtte efter barnets lov.

ÆndringL 34 (2024-25) · bemærkning til § 4, nr. 2LOV nr 1699 af 30/12/2024 · 30. december 2024

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 194.