Barnets lov § 153

Der er efter gældende regler ikke mulighed for at anmode Ankestyrelsen om en uvildig vurdering, det vil sige en second opinion, af en afgørelse om hjemgivelse eller skift i anbringelsessted, som det med lovforslaget foreslås at indføre med de foreslåede bestemmelser i § 98, stk. 3 og § 101. Serviceloven omfatter derfor ikke i dag hjemmel til, at Ankestyrelsen kan behandle denne type af sager.

Det foreslås med stk. 1 , at ved Ankestyrelsens behandling af en anmodning efter § 98, stk. 3, eller § 101 finder § 68, stk. 1, § 70 og § 72, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse. Ankestyrelsen behandler sagen efter § 52 a, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsens afgørelse efter § 98, stk. 3, og § 101 kan gå ud på, at sagen ikke giver Ankestyrelsen anledning til at foretage sig yderligere, hjemvisning eller ophævelse af den afgørelse, der er anmodet om en vurdering af.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 98, stk. 3, hvoraf det følger, at når kommunalbestyrelsen efter § 97, stk. 1, træffer afgørelse om ændring af anbringelsessted for et barn under 10 år, vil barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie kunne anmode Ankestyrelsen om en vurdering af afgørelsen.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med det foreslåede § 101 hvorefter barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie vil kunne anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter det foreslåede § 100, stk. 1, om hjemgivelse for et barn under 10 år.

Med det foreslåede § 153, stk. 1, gives Ankestyrelsen hjemmel til at behandle en anmodning efter det foreslåede § 98, stk. 3, eller § 101.

Forslaget indebærer, at Ankestyrelsen vil skulle foretage en vurdering af sagen, når Ankestyrelsen modtager en anmodning herom på baggrund af det foreslåede § 98, stk. 3, eller § 101. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at § 68, stk. 1, § 70 og § 72, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, vil finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sagen. Det følger endvidere, at Ankestyrelsen vil behandle sagen efter retssikkerhedslovens § 52 a, stk. 1.

Sagen vil skulle behandles administrativt i Ankestyrelsen. Det vil svare til Ankestyrelsens indledningsvise behandling af underretninger, jf. det foreslåede § 151. Det vil indebære, at Ankestyrelsen vil kunne foretage en prøvelse af sagen baseret på de oplysninger, som foreligger ved kommunalbestyrelsens afgørelse.

Afgørelse om ændret anbringelsessted for børn og unge kan træffes af kommunalbestyrelsen, hvis forældremyndighedsindehaver og barnet, der er fyldt 12 år samtykker, eller af børn og unge-udvalget uden samtykke, hvis der er grundlag herfor.

I sager, hvor forældrene samtykker til flytningen eller til hjemgivelsen, og barnet er for lille til at have selvstændig partsstatus, vil plejeforældre, venskabsfamilie eller støtteperson på barnets vegne kunne bede om at få afgørelsen forelagt for Ankestyrelsen til en uvildig vurdering i form af en "second opinion".

I sager, hvor barnet eller den unge er over 10 år og dermed har selvstændig partsstatus, vil plejeforældre, venskabsfamilie eller støtteperson ikke kunne bede om en "second opinion", idet barnet eller den unge her selvstændigt kan klage over en sådan afgørelse og herigennem få prøvet afgørelsen. Det samme gælder hvis forældremyndighedsindehaver klager over en afgørelse. Påklages en afgørelse af sagens parter vil plejeforældre eller venskabsfamilie eller støtteperson således været afskåret fra muligheden for at få behandlet en anmodning om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen.

De afgørelser om ændret anbringelsessted, som træffes uden samtykke, vil blive behandlet i børn- og unge-udvalget, og der vil derfor i disse tilfælde ske en prøvelse her med klageadgang for parterne til Ankestyrelsen og efterfølgende til retten. Dermed vil Ankestyrelsen ikke i disse tilfælde kunne anmodes om eller behandles en sag om vurdering af afgørelsen.

En afgørelse om hjemgivelse af et barn eller ung træffes af kommunalbestyrelsen. Det kan ske på foranledning af forældremyndighedsindehaver, på initiativ fra kommunen selv f.eks. i forbindelse med opfølgning på anbringelsen eller i forbindelse med en genbehandling af afgørelse om anbringelse uden samtykke, hvor børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten har fundet, at der ikke længere er grundlag for at opretholde anbringelse.

I de tilfælde, hvor en afgørelse om hjemgivelse træffes på baggrund af, at Ankestyrelsen eller retten har vurderet, at der ikke længere er grundlag for en anbringelse, vil sagen allerede have været vurderet i flere instanser, og der er derfor ikke behov for yderligere vurdering eller behandling. Ankestyrelsen vil derfor ikke kunne anmodes om og eller behandles en sag om vurdering af afgørelsen i disse tilfælde.

For øvrige situationer, hvor barnet er under 10 år, indebærer forslaget, at kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemgivelse efter anmodning fra plejefamilie, venskabsfamilie eller støtteperson, kan forelægges Ankestyrelsen til en "second opinion".

Med det foreslåede stk. 1, 3. pkt., vil Ankestyrelsens afgørelse efter § 98, stk. 3, og § 101 kunne gå ud på, at sagen ikke giver Ankestyrelsen anledning til at fortage sig yderligere, hjemvisning eller ophævelse af den afgørelse, der er anmodet om Ankestyrelsens vurdering af.

Bestemmelsen vil indebære, at der vil gælde de anførte reaktionsmuligheder for Ankestyrelsens behandling af sager efter § 98, stk. 3, og § 101 om ”second opinion” i sager om ændring af anbringelsessted og hjemgivelse af et barn under 10, som er anbragt uden for hjemmet.

Hvis Ankestyrelsen efter en konkret vurdering af sagen er enig i kommunens afgørelse i sager om skift i anbringelsessted eller hjemgivelse, vil Ankestyrelsen kunne afslutte behandlingen af sagen med en afgørelse om, at sagen ikke giver Ankestyrelsen anledning til at fortage sig yderligere, og processen i forlængelse af enten afgørelsen om flytning af barnet eller hjemgivelse vil herefter kunne sættes i værk.

Er Ankestyrelsen ikke enig med kommunen i sager om skift i anbringelsessted eller hjemgivelse, vil Ankestyrelsen kunne ophæve kommunens afgørelse. Ankestyrelsen vil også kunne hjemvise kommunens afgørelse til fornyet behandling, hvis Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst. I begge tilfælde vil barnet skulle forblive på sit nuværende anbringelsessted, indtil der evt. træffes en ny afgørelse om ændring af anbringelsessted eller hjemgivelse. Der henvises til

Formålet med bestemmelsen er at styrke hensynet til barnets behov for kontinuitet i opvæksten ved at sikre en uvildig vurdering dvs. en ”second opinion” i de sager, hvor forældremyndighedsindehaver samtykker til flytningen eller til hjemgivelsen, og barnet er for lille til at have selvstændig partsstatus, vil plejeforældre, venskabsfamilie eller støtteperson på barnets vegne kunne bede om at få afgørelsen forelagt for Ankestyrelsen til en "second opinion".

Plejeforældre, venskabsfamilie eller støtteperson bliver ikke parter i "second opinion" sagen ved Ankestyrelsen, når der anmodes om en "second opinion".

Der forventes at blive fastsat, at der vil gælde et krav om sagsbehandling inden for otte uger svarende til, hvad der gælder ved behandling af underretninger. Der henvises i den forbindelse til bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen, § 20, hvoraf det følger, at Ankestyrelsen i sager omfattet af § 65 i lov om social service, der foreslås videreført i § 151 i barnets lov, inden otte uger skal beslutte, om sagen skal tages op til behandling. Ankestyrelsen vil skulle inddrage en børnesagkyndig i vurderingen af sagen, med mindre det er åbenlyst unødvendigt med en børnesagkyndig vurdering i den enkelte sag, jf. også § 20 i Ankestyrelsens forretningsorden.

Som udgangspunkt vil Ankestyrelsen skulle forholde sig til de oplysninger, der ligger på sagen, fra da afgørelsen er blevet truffet og vil således ikke skulle indhente nye oplysninger i sagen.

§ 2, nr. 21, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag, vil finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sagen. Det vil indebære, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke vil kunne iværksætte en hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted, mens Ankestyrelsen efter § 153 behandler en anmodning efter de foreslåede bestemmelser i § 98, stk. 3, eller § 101. Det vil sige, at flytningen af barnet sættes i bero, indtil Ankestyrelsen har behandlet sagen. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, vil kommunalbestyrelsen dermed efter den foreslåede bestemmelse i retssikkerhedslovens § 72, stk. 7, jf. § 2, nr. 21, i følgelovforslaget, samtidig med afgørelsen om valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted kunne træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af en plejefamilies godkendelse, eller andre forhold gør det nødvendigt at effektuere afgørelsen straks.

Hvis Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse i en sag om skift i anbringelsessted eller hjemgivelse, vil Ankestyrelsen kunne afslutte behandlingen af sagen med en afgørelse om, at sagen ikke giver Ankestyrelsen anledning til at foretage sig yderligere, og processen i forlængelse af enten afgørelsen om flytning af barnet eller hjemgivelse vil herefter kunne sættes i værk.

Hvis Ankestyrelsen ikke er enig med kommunen i sager om skift i anbringelsessted eller hjemgivelse, vil Ankestyrelsen kunne ophæve kommunens afgørelse. Ankestyrelsen vil også kunne hjemvise kommunens afgørelse til fornyet behandling, hvis Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst. I begge tilfælde vil barnet, jf. ovenfor, skulle forblive på sit nuværende anbringelsessted, indtil der evt. træffes en ny afgørelse om ændring af anbringelsessted eller hjemgivelse.

Det foreslås med stk. 3 , at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens behandling af sager efter det foreslåede § 153, stk. 1, herunder tidsfrister for sagsbehandlingen mv.

Med det foreslåede stk. 3, vil social- og boligministeren have bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens behandling af sager efter den foreslåede § 153, stk. 1, herunder tidsfrister for sagsbehandlingen mv. Dette vil skulle ses i lyset af, at der er tale om en ny type af sager i Ankestyrelsen, som styrelsen skal behandle. Der forventes fastsat et krav om sagsbehandling inden for otte uger svarende til, hvad der gælder ved behandling af underretninger.

Formålet med den foreslåede § 153, stk. 1-3, er at styrke hensynet til barnets behov for kontinuitet i opvæksten i og med, at der sikres flere øjne på sagen og en uvildig vurdering i de tilfælde, hvor barnet endnu ikke har en alder, så barnet selvstændigt kan udøve partsbeføjelser. Forslaget vil desuden skulle sikre, at barnet ikke bliver flyttet eller hjemgivet af årsager, som ikke er til barnets bedste, f.eks. udelukkende på grund af økonomiske hensyn, ligesom det vil kunne være relevant i sager, hvor f.eks. plejefamilier oplever, at deres plejebarn flyttes eller hjemgives som følge af samarbejdsproblemer med kommunen. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 98, stk. 3, og § 101.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.18.2 og 3.18.3.