Barnets lov § 150

Det fremgår af § 172, stk. 1, i serviceloven, at de sagkyndige, der er nævnt i servicelovens § 170, beskikkes af domstolsstyrelsen efter forhandling med social- og boligministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.

Det fremgår af § 172, stk. 2, i serviceloven, at beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år.

Det fremgår af § 172, stk. 3, at ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Endelig fremgår det af § 172, stk. 4, i serviceloven, at udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Det foreslås med stk. 1 , at de sagkyndige, der er nævnt i § 148, beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med social- og boligministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.

Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 172, stk. 1. Den gældende bestemmelse i serviceloven er i sin væsentlighed en videreførelse af retstilstanden tilbage fra bistandsloven.

I overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 885, vil bestemmelsen indebære, at de sagkyndige efter det foreslåede § 148 beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med social- og boligministeren. De beskikkede vil skulle være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og vil skulle være uberygtede og vederhæftige.

Begreberne "uberygtet" og "vederhæftig" i serviceloven er en terminologi, der stammer fra de tidligere sociale love. Begrebet "uberygtet" er endvidere anvendt i retsplejelovens § 69 i relation til nævninge og domsmænd, uden at begrebet er nærmere defineret.

Med begreberne vil skulle forstås, at den sagkyndige skal være pålidelig, troværdig, uangribelig og ubelastet. Dvs. vedkommende må f.eks. ikke have begået handlinger, der i almindeligt omdømme gør pågældende uværdig til at bestride hvervet som sagkyndig. Der vil derudover være tale om kvaliteter, som pågældende må forventes at besidde for at varetage vedkommendes virke som psykolog, da kravene er formuleret i forbindelse med en faglig beskikkelse. Sager vedrørende vedkommendes professionelle virke må derfor skulle vægtes betydeligt tungere i vurderingen, end sager vedrørendes vedkommendes private forhold.

Der vil således ikke kunne opstilles klare kriterier for, eller nedre grænse for, hvornår en beskikket sagkyndig opfylder kravene om at være vederhæftig og uberygtet, men der vil skulle være tale om en individuel, konkret og samlet vurdering af den pågældende.

Det foreslås med stk. 2 , at beskikkelse gælder for fire år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år.

Der er tale om en videreførelse af servicelovens § 172, stk. 2. Den gældende bestemmelse i serviceloven er i sin væsentlighed, dog med redaktionelle ændringer, en videreførelse af retstilstanden tilbage fra forsorgsloven.

Med forslaget fastholdes den gældende retstilstand således, at en beskikkelse vil gælde for fire år, og en sagkyndig vil afgå ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år, jf. Folketingstidende 1957-58, tillæg A, spalte 807-808 og 822-823.

Det foreslås med stk. 3 , at ingen, der opfylder betingelserne i den foreslåede § 150, stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af servicelovens, § 172, stk. 3. Den gældende bestemmelse i serviceloven er i sin væsentlighed, dog med redaktionelle ændringer, en videreførelse af retstilstanden tilbage fra forsorgsloven.

Med forslaget fastholdes den gældende retstilstand således, at ingen, der opfylder betingelserne i det foreslåede § 150, stk. 1, vil kunne afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 150, stk. 4, er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund. Dette er således i overensstemmelse med gældende ret, jf. forarbejderne til gældende ret, jf. Folketingstidende 1957-58, tillæg A, spalte 807-808.

Det foreslås med stk. 4 , at udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden. Det foreslås, at ingen kan udtages, som efter §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Forslaget er en videreførelse af servicelovens § 172, stk. 4. I overensstemmelse efter gældende ret, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5449, vil forslaget indebære, at kompetencen til at udtage sagkyndige dommere for den enkelte sag vil være henlagt til retsformanden. Dette vil være i overensstemmelse med den almindelige regel om udtagning af sagkyndige dommere i retsplejelovens § 94, og det vil være antaget i praksis, at den gældende regel i lov om social service § 172, stk. 4, 1. pkt., der foreslås videreført med det stk. 4, 1. pkt., ikke vil være til hinder for, at landsretspræsidenten kan bemyndige retsformanden til at udtage sagkyndige dommere for den enkelte sag.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.18.2 og 3.18.3.