Barnets lov § 121
Gældende tekst efter LBK nr 642 af 01/07/2026.
Kapitel 13 – Ungestøtte og overgang til voksenlivet · Ungestøtte til unge fra 18 til 22 år
§ 121.
Opretholdelse af et døgnophold efter § 120 skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 642 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Barnets lov § 121
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 93 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 121LOV nr 721 af 13/06/2023 · 13. juni 2023
Det fremgår af § 76 a, stk. 3, i serviceloven, at opretholdelse af døgnophold efter § 76 a, stk. 2, skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.
Det foreslås i § 121, at opretholdelse af et døgnophold efter § 120 skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.
Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 76 a, stk. 3, i serviceloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil tilbuddet om opretholdt anbringelse skulle ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år. Såfremt det viser sig, at anbringelsen ikke længere imødekommer den unges behov for støtte, eller den unge fylder 23 år, vil kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med forarbejderne til § 76 a, stk. 3, skulle finde et andet tilbud til den unge, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 15 som fremsat, side 9.
En opretholdt anbringelse i en plejefamilie efter den foreslåede § 120, stk. 1, vil eksempelvis skulle ophøre, hvis den unge i stedet overgår til en indsats efter serviceloven, f.eks. ophold i botilbud efter servicelovens § 108, plejebolig, bofællesskab eller lignende.
Hensigten med at opretholdelsen af anbringelsen i plejefamilien skal ophøre, når den ikke længere opfylder sit formål, eller senest når den unge fylder 23 år, vil i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 76 a, stk. 3, være at understrege ordningens karakter af at være en midlertidig støtteordning i overgangen til den unges voksentilværelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 15 som fremsat, side 5.
Formålet med den foreslåede § 121 er, at der efter barnets lov fastsættes regler om, hvornår opretholdelse af døgnophold efter den foreslåede § 120 skal ophøre. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.14.1-3.14.3.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 121.