Arbejdsmiljøloven § 83

Efter § 83, stk. 1, kan der for overtrædelser af nærmere angivne bestemmelser i arbejdsmiljøloven pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Med lovforslaget foreslås det at ændre »arbejdsgiveren« til »en arbejdsgiver« i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.

Det betyder, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden for arbejdsgivere forhøjes fra 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for, om grundbøden skal være 36.900 ‍kr. eller 66.900 kr. efter § 83, stk. 1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.

Der er med lovforslaget om ændring af § 83, stk. 1 alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedr. materielle overtrædelser efter stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Efter § 83, stk. 1, kan der for overtrædelser af nærmere angivne bestemmelser i loven pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Med lovforslaget foreslås det at ændre »en arbejdsgiver« til »arbejdsgiveren« i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes. Ændringen vil træde i kraft 1. september 2021.

Det betyder, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden for arbejdsgivere forhøjes fra 20.000 kr. til 24.600 kr. og fra 40.000 kr. til 44.600 kr.

Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for om grundbøden skal være 24.600 kr. eller 44.600 kr. efter § 83, stk. 1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 24.600 kr. forudsættes at omfatte de overtædelser af arbejdsmiljøloven, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 20.000 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.7.1.1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 40.000 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.7.1.1.

Der er med lovforslaget om ændring af § 83, stk. 1 alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedr. materielle overtrædelser efter stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.

For overtædelser begået før 1. september 2021 vil niveauet for grundbøden for materielle overtrædelser følge det gældende bødeniveau.

For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for materielle overtrædelser begået fra 1. januar 2020 til 31. august 2021 er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7.

Det er hensigten, at differentierede bøder også skal finde anvendelse ved udmåling af straffen for arbejdsgivere, der er omfattet af arbejdsgiveransvaret i § 83, stk. 1. Der foreslås derfor indsat en henvisning i § 83, stk. 2, til den foreslåede § 82, stk. 4. Der er således tale om en konsekvensændring som følge af indførelsen af den foreslåede § 82, stk. 4.

Med den foreslåede tilføjelse til § 83, stk. 2, sikres en klar hjemmel til, at arbejdsgiveren for personligt ejede virksomheder, på samme måde som andre arbejdsgivere, kan straffes med forhøjet bøde, hvis der er sket en overtrædelse, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 83, stk. 3.

Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen.

Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.

Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet.

Endelig forudsætter bestemmelsen, at virksomheden skal have stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller personlige værnemidler m.v. til rådighed for de ansatte i virksomheden. Det indebærer, at udstyret passer til eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er til stede på arbejdspladsen m.v., at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v., og at nødvendige udsugningsanlæg m.v. er etableret og fuldt forsvarlige at anvende.

Den ansatte skal ved arbejdets udførelse have tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, fx ved at undlade at bruge det sikkerhedsudstyr m.v., der var stillet til rådighed og var til stede for arbejdet.

Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar er begrænset til de særligt opregnede overtrædelser, der er nævnt i forbindelse med den foreslåede § 82, stk. 3, nr. 1-5. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 5 vedrørende den foreslåede § 82, stk. 3.

Det er ikke en betingelse for anvendelse af bestemmelse om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar, at den ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det er tilstrækkeligt, at den ansatte har handlet uagtsomt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

I 1996 indførtes i straffelovens 5. kapitel et kollektivansvar (selskabsansvar), der omfatter selskaber mv. (juridiske personer) og større, personligt ejede virksomheder.

I forbindelse med indførelsen af straffelovens selskabsansvar blev det generelt overvejet at ophæve det objektive straffeansvar i særlovgivningen, herunder arbejdsmiljøloven.

En ophævelse af det objektive ansvar i arbejdsmiljøloven ville imidlertid indebære, at det efter omstændighederne ville være umuligt at straffe arbejdsgivere i mindre, personligt ejede virksomheder, fordi det ikke ville være muligt at placere et strafferetligt ansvar på hverken arbejdsgiveren eller virksomheden, som dermed ville være straffri for arbejdsmiljøovertrædelser, hvilket også ville indebære en dårligere retlig beskyttelse af de ansatte i de mindre, personligt ejede virksomheder.

Det blev derfor besluttet at opretholde det objektive ansvar i § 83 for at sikre, at muligheden for straf også for disse arbejdsgivere udgør et incitament til overholdelse af arbejdsmiljøloven.

I overensstemmelse med retspraksis er bestemmelsen i § 83 gennem en årrække blevet anvendt under samme betingelser, som gælder for juridiske personer, og ikke som et egentligt objektivt ansvar forstået således, at straf kan finde anvendelse, blot der er sket en overtrædelse.

Efter praksis er det således en forudsætning for at gøre ansvaret gældende mod arbejdsgiveren i mindre, personligt ejede virksomheder, at der er begået en overtrædelse, og at der foreligger tilregnelse i form af forsæt eller uagtsomhed hos en eller flere personer i virksomheden eller i virksomheden som sådan.

Den foreslåede ændring af § 83 er således alene en kodificering af retspraksis for anvendelsen af § 83.

Heller ikke efter den foreslåede ændring vil der således være noget krav om, at arbejdsgiveren personligt skal have haft tilregnelse til overtrædelse af arbejdsmiljøloven, for at han kan ifalde strafansvar.