Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven § 13

Gældende tekst efter LBK nr 442 af 24/04/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 2 – Samarbejde om sikkerhed og sundhed · Rådgivning

§ 13.

(Ophævet)

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 442 af 24/04/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Arbejdsmiljøloven § 13

Senere ændringer

ÆndringL 49 (2004-05) · bemærkning til § 1, nr. 2LOV nr 1415 af 22/12/2004 · 22. december 2004

Bestemmelsen foreslås ændret, således at den nuværende administration af opgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester fortsat kan varetages i overensstemmelse med gældende administrative regler og praksis. Da DANAK er overgået til at være en privat erhvervsdrivende fond, kræves der lovhjemmel, hvis DANAK fortsat skal have mulighed for at varetage opgaven, da de gældende regler ikke giver mulighed for delegation til private. Med ændringen etableres der mulighed for, at DANAK eller andre fremover kan varetage opgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester. Herved sikres det, at opgaven kan varetages så fleksibelt som muligt, indtil opgaven endeligt ophører med udgangen af 2008.

ÆndringL 221 (2003-04) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 425 af 09/06/2004 · 9. juni 2004

Bestemmelsen ophæver med virkning fra 1. januar 2009 i fuldt omfang § 13, som indeholder nærmere regler om bedriftssundhedstjeneste, herunder en bemyndigelsesbestemmelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om bedriftssundhedstjeneste. § 13 bliver overflødig, når pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste med udgangen af 2008 fuldt ud er afløst af påbud om arbejdsmiljørådgivning til virksomheder med behov for rådgivning. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2 herom.

ÆndringL 172 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 331 af 16/05/2001 · 16. maj 2001

Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 4, i arbejdsmiljøloven tilvejebringes det retslige grundlag for, at bedriftssundhedstjenestens sædvanlige opgaver efter arbejdsmiljøloven kan suppleres med sundhedsfremmende opgaver i relation til de ansatte.

Bestemmelsen indebærer ikke en forpligtelse for den enkelte bedriftssundhedstjeneste til at indgå aftaler om opgaver vedrørende varetagelse af sundhedsfremmende aktiviteter på medlemsvirksomhederne, men derimod muligheden for, at virksomhederne kan aftale, at bedriftssundhedstjenesterne varetager sundhedsfremmende aktiviteter. Hvis der er tale om opgaver, der ikke er direkte relateret til virksomhedens arbejdsmiljø, kan de ikke dækkes af virksomhedernes medlemskontingent til BST.

Da kravene til bedriftssundhedstjenestens kompetence i forvejen er meget brede, så vurderes det, at denne lovændring ikke medfører behov for ændringer i de fastsatte retningslinier vedrørende kravet om de 5 grundkompetencer, som en bedriftssundhedstjeneste skal besidde.

Arbejdsministeren vil fastsætte nærmere regler om bedriftssundhedstjenesternes opgaver i relation til spørgsmål vedrørende sundhedsfremme, jf. den gældende bemyndigelse i § 13, stk. 4, for ministeren til at fastsætte regler om bedriftssundhedstjenestens opgaver m.v.

ÆndringL 77 (1997-98, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 395 af 26/06/1998 · 26. juni 1998

Gennem ændringen præciseres det, at arbejdsministeren kan bestemme, at en bestemt myndighed får eneret til at godkende bedriftssundhedstjenester efter nærmere regler, som arbejdsministeren fastsætter. Hermed kan myndighedsopgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester for eksempel gives direkte til Dansk Akkreditering (DANAK) under Erhvervsfremmestyrelsen, således som det er forudsat i bemærkningerne til § 1, nr. 1, (§ 13, stk. 3) i lovforslag nr. L 259 om ændring af lov om arbejdsmiljø fremsat af arbejdsministeren den 7. maj 1997 og senere vedtaget som lov nr. 379 af 10. juni 1997.

I samme lovforslag (L 259) er det forudsat, at bedriftssundhedstjenesterne betaler for at blive godkendt, og at bedriftssundhedstjenesternes udgifter herved dækkes ind gennem virksomhedernes betaling til bedriftssundhedstjenesterne. I nærværende forslag præciseres det således, at arbejdsministeren ligeledes kan fastsætte regler om (bedriftssundhedstjenesternes) betaling i form af gebyrer til den godkendende myndighed for de undersøgelser m.v., der er forbundet med godkendelsesopgaven.

Endvidere præciseres det, at også frivillige bedriftssundhedstjenester, som nævnes i § 13, stk. 4, i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø, skal godkendes. Det gøres ved at slette henvisningen til »stk. 1 og 2«.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 13.

Arbejdsmiljøloven § 13 – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk