Arbejdsmiljøloven § 13 a

Til § 13 a, stk. 1

Bestemmelsen er ny og indebærer, at virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder ikke er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste med virkning fra den 1. januar 2005.

Virksomheder, der således har opnået arbejdsmiljøcertifikat senest 1. januar 2005, fritages fra pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste fra samme dato, uanset hvornår den branche, de tilhører, er udtaget til screening.

Virksomheder, der efter 1. januar 2005 opnår arbejdsmiljøcertifikat, fritages fra den dato, hvor certifikatet er udstedt, uafhængigt af hvilken branche virksomheden tilhører, og hvornår den er udtaget til screening.

Et arbejdsmiljøcertifikat kan dække hele virksomheden (den juridiske enhed med alle tilhørende produktionsenheder) eller en del af virksomheden (en eller flere produktionsenheder).

I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøcertifikatet dækker hele virksomheden, vil det også være hele virksomheden, der ophører med pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste fra den 1. januar 2005.

Hvis arbejdsmiljøcertifikatet kun dækker en del af virksomheden, vil det kun være den eller de produktionsenheder, der er omfattet af arbejdsmiljøcertifikatet, der ophører med pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste fra den 1. januar 2005. Den del af virksomheden der ikke er omfattet af arbejdsmiljøcertifikatet, vil først ophøre med pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste det år, hvor den branche, virksomheden tilhører, skal screenes.

Til § 13 a, stk. 2

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikatet kan fritage virksomheden for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Såfremt det internationale arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 akkrediteres, og det vurderes, at det akkrediterede system sikrer, at der arbejdes seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet og giver sikkerhed for, at der ikke er arbejdsmiljøproblemer, kunne det være et eksempel på anden dokumentation, hvor beskæftigelsesministeren vil udnytte bemyndigelsen og fritage virksomheder, der anvender dette system, for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Til § 13 b

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for etapevis udfasning af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Det foreslås, at et hovedprincip for udfasning af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste er, at de brancher, der sidst fik pålagt pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, også er de brancher, som først fritages for pligten. Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste vil således blive udfaset branchevis med udgangspunkt i »sidst ind - først udprincippet«.

Den etapevise udfasning af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste skal ses i sammenhæng med Arbejdstilsynets screening af arbejdsmiljøet på virksomhederne. Med screeningen udskiller Arbejdstilsynet de virksomheder, der har behov for et tilsynsbesøg, og under tilsynsbesøget vil virksomheder med behov for rådgivning blive pålagt en rådgivningspligt. Denne metode gør pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste overflødig. Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste udfases derfor etapevis over årene 2005-2008 i takt med, at de brancher, der pligtmæssigt skal oprette bedriftssundhedstjeneste, screenes. Dette betyder samtidig, at en virksomhed ikke kan blive fritaget for pligten før i løbet af det år, hvor den branche, virksomheden hører til, skal screenes, medmindre virksomheden har et arbejdsmiljøcertifikat.

Ved virksomhed forstås i denne sammenhæng »den juridiske enhed« som angivet i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Hvor en juridisk enhed består af flere produktionsenheder med samme branchekode, vil den juridiske enhed først blive fritaget for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste for produktionsenhederne, når samtlige er blevet screenet. Ved produktionsenheder med forskellige branchekoder vil den juridiske enhed kunne afmelde produktionsenhederne hos bedriftssundhedstjenesten, når alle produktionsenhederne under den enkelte branchekode er screenet.

Til § 13 c

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere. Arbejdstilsynet kan i forbindelse med tilsyn påbyde en virksomhed at anvende autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Autorisationsordningen har sammenhæng med bestemmelserne vedrørende påbud om rådgivning som angivet i forslagets § 1, nr. 12 (§ 77 a), og der er derfor i § 13 c henvist hertil.

Autorisationsordningen skal sikre, at den autoriserede arbejdsmiljørådgiver kan levere en rådgivning af høj kvalitet, som sætter virksomhederne i stand til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, og som bidrager til, at virksomheden selv fremover bliver bedre i stand til at forebygge arbejdsmiljøproblemer.

For at give virksomhederne fri adgang til at vælge den rådgivning, der passer til deres behov i relation til de påbud om rådgivning, som Arbejdstilsynet afgiver, etableres der et differentieret rådgivningssystem. En rådgiver vil kunne vælge at blive autoriseret til at rådgive inden for ét eller flere arbejdsmiljøfaglige områder inden for biologiske agenser, psykologi, ergonomi, stoffer og materialer og fysiske forhold, eller at blive autoriseret til at udføre rådgivning inden for alle de ovennævnte arbejdsmiljøfaglige områder samt rådgivning om virksomhedens samlede arbejdsmiljøindsats.

Uanset om rådgiveren ønsker en bred autorisation eller autorisation inden for et enkelt arbejdsmiljøområde, vil der blive stillet krav om faglige kvalifikationer (krav til uddannelsesniveau), krav til viden om og erfaring med arbejdsmiljørådgivning og krav om evaluering af rådgivningens kvalitet.

Den autoriserede arbejdsmiljørådgivers opgaver er bistand til løsning af allerede konstaterede væsentlige overtrædelser, men forudsættes ikke at omfatte helbredsundersøgelser.

En virksomhed efterkommer kravet om påbudt rådgivning ved at benytte en arbejdsmiljørådgiver, der har en autorisation inden for det område, der er påbudt rådgivning om. Det er virksomhedens pligt at anvende en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret hertil.

En autorisation kan tilbagekaldes, hvis den autoriserede rådgiver ikke opfylder betingelserne for at opnå autorisation, eller rådgivningen har været groft mangelfuld.

Når en rådgiver har opnået autorisation, vil rådgivningens kvalitet blive sikret gennem kontrol.

I første omgang vil opgaven med at autorisere rådgivere og med at kontrollere dem blive varetaget af Arbejdstilsynet.

Det er hensigten, at opgaven med at autorisere og løbende kontrollere arbejdsmiljørådgiverne på længere sigt henlægges til de private virksomheder, som Arbejdstilsynet efter bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren kan delegere opgaven til efter forslagets § 1, nr. 11 (§ 74, stk. 5).

En rådgiver, som ikke er autoriseret, vil fortsat kunne rådgive virksomheder om arbejdsmiljø, men en virksomhed har pligt til at anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver for at efterkomme Arbejdstilsynets rådgivningspåbud.