Arbejdsmiljøloven § 72

Det følger af den gældende § 72, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), at Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, herunder foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn og til analyse, forebyggelse og statistik.

Der er i dag ikke regler for Arbejdstilsynets behandling, herunder samkøring, af oplysninger, når oplysningerne er indsamlet med hjemmel i andre love end arbejdsmiljøloven.

Det foreslås, at § 72, stk. 6, i arbejdsmiljøloven ændres, så »indsamle og« udgår, og at der indsættes efter »oplysninger« »tilsynet selv er i besiddelse af, samt indsamle og behandle oplysninger«.

Den foreslåede ændring vil gøre det muligt for Arbejdstilsynet, at behandle oplysninger om virksomheder, selvom oplysningerne er indhentet med hjemmel i anden lov end arbejdsmiljøloven. Dette kan være med til at styrke Arbejdstilsynets indsats for risikobaseret tilsyn, samt bidrage til at give et bedre helhedsbillede til brug for tilsynets virksomhed.

Det fremgår af § 37, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet har ikke særskilt hjemmel i arbejdsmiljøloven til at offentliggøre oplysninger om anmeldte byggepladser, hvor der udføres større bygge- og anlægsarbejder.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 9, i § 72, hvorefter Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om byggepladser, hvor der udføres større bygge- og anlægsarbejder, der er anmeldt efter regler udstedt i medfør af denne lov, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om bygherre, herunder navne, firmanavn, CVR-nummer, byggeplads-id og navngivning af byggeplads, oplysninger om byggepladsens placering, som eksempelvis kan være adresse og koordinat og oplysning om, hvorvidt byggepladsen er omfattet af krav om id-kort.

Forslaget vil betyde, at den konkrete byggeplads kan fremfindes i forskellige sammenhænge, hvis Arbejdstilsynet udarbejder it-understøttelse hertil. Det vil f.eks. være ifm. indberetning af oplysninger til Arbejdstilsynet, hvor bygherre vil kunne fremfinde byggepladsen og knytte de indberetningspligtige oplysninger hertil, hvis Arbejdstilsynet allerede har modtaget oplysninger ifm., at bygherren har anmeldt byggepladsen. Bestemmelsen vil også give Arbejdstilsynet mulighed for at stille oplysninger om byggepladser til rådighed i forbindelse med fremtidige klager og anmeldelser, så eksterne aktører ikke længere skal indtaste alle oplysninger manuelt, men kan udpege en specifik byggeplads til brug for deres anmeldelse gennem en søgefunktion, hvis Arbejdstilsynet udarbejder it-understøttelse hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 1, nr. 1, efter »organisationer« indsættes », ansatte, andre målgrupper«.

Hermed bliver ansatte og andre målgrupper, f.eks. øvrige borgere, i loven direkte angivet som mulige modtagere af Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøspørgsmål.

Med den foreslåede ændring får Arbejdstilsynet bl.a. mulighed for at gennemføre en direkte vejledende kommunikation til ansatte om arbejdsmiljøspørgsmål. Hermed forstås vejle‍dende kommunikation, som er målrettet og relevant for den ansatte i forhold til f.eks. den branche, den ansatte arbejder i, den ansattes alder og ansættelsesperiode m.m.

I forhold til ”andre målgrupper” tænkes primært på borgere, som har en tilknytning eller en potentiel tilknytning til arbejdsmarkedet, uden at de er ansatte, f.eks. nyuddannede.

Der vil dog også kunne være tale om f.eks. private borgere, der renoverer egen bolig, og som skal være opmærksomme på farlige, herunder giftige materialer som f.eks. asbest. Endvidere kan der f.eks. være tale om forældre til børn og unge, som har fritidsjob.

(Til § 72, stk. 9)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke et klart og tydeligt retsgrundlag for at begrænse retten til oplysning og retten til indsigt efter artikel 14 og 15 i databeskyttelsesforordningen over for den registrerede, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 9, indsættes en ny bestemmelse, hvorefter Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning efter artikel 14 og retten til indsigt efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det betyder, at Arbejdstilsynet både inden og efter en samtale med ansatte, kan sikre de ansatte den fortrolighed og fornødne beskyttelse mod eventuelle konsekvenser i forbindelse med udtalelser til Arbejdstilsynet, som er formålet med bestemmelserne i lovens § 76, stk. 6 og 7. Endvidere vil Arbejdstilsynet kunne sikre de ansatte den anonymitet, som er formålet med lovens § 79, stk. 2, om den særlige tavshedspligt, hvis de ansattes oplysninger har karakter af en klage over arbejdsmiljøet. Forslaget skal medvirke til, at personoplysninger ikke videregives til tredjeparter, hvor der er en risiko for en forringelse af det videre samarbejde, eller at en eksisterende konflikt optrappes, således at dette ikke afholder de ansatte fra at give Arbejdstilsynet de nødvendige oplysninger om arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen. Forslaget vil kunne anvendes med henblik på at forebygge konfliktoptrapning i ustabile borgerrelationer.

(Til § 72, stk. 10)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at anvende kunstig intelligens i forbindelse med Arbejdstilsynets opgaver efter § 72.

Det fremgår af lovens § 72, stk. 1, at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål samt påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

Det fremgår endvidere af lovens § 72, stk. 2-6, at Arbejdstilsynet kan indsamle og anvende oplysninger, som er nødvendige for tilsynets opgaveløsning, herunder Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn samt tilsynets analyser, forebyggelse af statistik på arbejdsmiljøområdet. Det fremgår af § 72, stk. 7, at Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Det fremgår af § 72, stk. 8, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 10, indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens til at udføre Arbejdstilsynets opgaver efter § 72, herunder hvordan kunstig intelligens skal anvendes.

Beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det betyder bl.a., at Arbejdstilsynet vil skulle overholde principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c. Anvendelsen og omfanget af personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger begrænses til at omfatte de personoplysninger, der er nødvendige at behandle i løsnin‍gen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Ligeledes vil Arbejdstilsynet skulle overholde databeskyttelsesforordningens princip om bl.a. lovlighed og gennemsigtighed i artikel 5, stk. 1, litra a, eftersom reglerne vil udgøre et tilstrækkeligt klart og sikkert nationalt retsgrundlag for behandling af personoplysninger i driften af kunstig intelligens-løsninger, som samtidig gør det gennemsigtigt for de registrerede, hvordan Arbejdstilsynet behandler personoplysninger.

Endvidere forudsætter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, at Arbejdstilsynet overholder det grundlæggende princip i databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk. 1, om databeskyttelse gennem design (privacy by design). Det indebærer, at Arbejdstilsynet allerede på tidspunktet for udviklingen og implementeringen af en kunstig intelligens-løsning skal sikre, at der bliver gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, som også er nævnt ovenfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.5., hvor der også fremgår eksempler på kunstig intelligens-løsninger, som Arbejdstilsynet påtænker at anvende med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 1, nr. 1, efter »organisationer« indsættes », ansatte, andre målgrupper«.

Hermed bliver ansatte og andre målgrupper, f.eks. øvrige borgere, i loven direkte angivet som mulige modtagere af Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøspørgsmål.

Med den foreslåede ændring får Arbejdstilsynet bl.a. mulighed for at gennemføre en direkte vejledende kommunikation til ansatte om arbejdsmiljøspørgsmål. Hermed forstås vejle‍dende kommunikation, som er målrettet og relevant for den ansatte i forhold til f.eks. den branche, den ansatte arbejder i, den ansattes alder og ansættelsesperiode m.m.

I forhold til ”andre målgrupper” tænkes primært på borgere, som har en tilknytning eller en potentiel tilknytning til arbejdsmarkedet, uden at de er ansatte, f.eks. nyuddannede.

Der vil dog også kunne være tale om f.eks. private borgere, der renoverer egen bolig, og som skal være opmærksomme på farlige, herunder giftige materialer som f.eks. asbest. Endvidere kan der f.eks. være tale om forældre til børn og unge, som har fritidsjob.

(Til § 72, stk. 9)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke et klart og tydeligt retsgrundlag for at begrænse retten til oplysning og retten til indsigt efter artikel 14 og 15 i databeskyttelsesforordningen over for den registrerede, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 9, indsættes en ny bestemmelse, hvorefter Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning efter artikel 14 og retten til indsigt efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det betyder, at Arbejdstilsynet både inden og efter en samtale med ansatte, kan sikre de ansatte den fortrolighed og fornødne beskyttelse mod eventuelle konsekvenser i forbindelse med udtalelser til Arbejdstilsynet, som er formålet med bestemmelserne i lovens § 76, stk. 6 og 7. Endvidere vil Arbejdstilsynet kunne sikre de ansatte den anonymitet, som er formålet med lovens § 79, stk. 2, om den særlige tavshedspligt, hvis de ansattes oplysninger har karakter af en klage over arbejdsmiljøet. Forslaget skal medvirke til, at personoplysninger ikke videregives til tredjeparter, hvor der er en risiko for en forringelse af det videre samarbejde, eller at en eksisterende konflikt optrappes, således at dette ikke afholder de ansatte fra at give Arbejdstilsynet de nødvendige oplysninger om arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen. Forslaget vil kunne anvendes med henblik på at forebygge konfliktoptrapning i ustabile borgerrelationer.

(Til § 72, stk. 10)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at anvende kunstig intelligens i forbindelse med Arbejdstilsynets opgaver efter § 72.

Det fremgår af lovens § 72, stk. 1, at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål samt påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

Det fremgår endvidere af lovens § 72, stk. 2-6, at Arbejdstilsynet kan indsamle og anvende oplysninger, som er nødvendige for tilsynets opgaveløsning, herunder Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn samt tilsynets analyser, forebyggelse af statistik på arbejdsmiljøområdet. Det fremgår af § 72, stk. 7, at Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Det fremgår af § 72, stk. 8, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 10, indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens til at udføre Arbejdstilsynets opgaver efter § 72, herunder hvordan kunstig intelligens skal anvendes.

Beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det betyder bl.a., at Arbejdstilsynet vil skulle overholde principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c. Anvendelsen og omfanget af personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger begrænses til at omfatte de personoplysninger, der er nødvendige at behandle i løsnin‍gen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Ligeledes vil Arbejdstilsynet skulle overholde databeskyttelsesforordningens princip om bl.a. lovlighed og gennemsigtighed i artikel 5, stk. 1, litra a, eftersom reglerne vil udgøre et tilstrækkeligt klart og sikkert nationalt retsgrundlag for behandling af personoplysninger i driften af kunstig intelligens-løsninger, som samtidig gør det gennemsigtigt for de registrerede, hvordan Arbejdstilsynet behandler personoplysninger.

Endvidere forudsætter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, at Arbejdstilsynet overholder det grundlæggende princip i databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk. 1, om databeskyttelse gennem design (privacy by design). Det indebærer, at Arbejdstilsynet allerede på tidspunktet for udviklingen og implementeringen af en kunstig intelligens-løsning skal sikre, at der bliver gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, som også er nævnt ovenfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.5., hvor der også fremgår eksempler på kunstig intelligens-løsninger, som Arbejdstilsynet påtænker at anvende med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, at Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Det fremgår af § 72, stk. 7, at Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Det fremgår af § 72, stk. 8, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger efter stk. 6 og 7, herunder hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Det foreslås, at der i § 72 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Forslaget vil betyde, at Arbejdstilsynet fremover vil kunne offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, når det sker for at forebygge lignende alvorlige arbejdsulykker. Offentliggørelse af oplysningerne vil kunne medvirke til at udbrede kendskabet til og årsagerne bag de mest alvorlige arbejdsulykker. Formålet er at bidrage til, at arbejdsgiverne, som primært bærer ansvaret for arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser, i højere grad bliver i stand til at tage de nødvendige forholdsregler for at forebygge, at alvorlige arbejdsulykker sker.

Offentliggørelse af oplysningerne vil blive begrænset til de helt centrale oplysninger, der kan bidrage til forebyggelsen af lignende alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, og vil skulle ske med den størst mulige grad af anonymitet af hensyn til den tilskadekomne, afdøde samt pårørende. På grund af blandt andet mediernes omtale af arbejdsulykker vil der dog ikke i alle tilfælde kunne sikres fuld anonymitet i forbindelse med Arbejdstilsynets offentliggørelse af oplysninger, når oplysningerne i forvejen er kendt af offentligheden.

Beskæftigelsesministeriet finder, at det skal være muligt for Arbejdstilsynet i forebyggelsesøjemed at offentliggøre oplysninger om blandt andet måned/år for arbejdsulykken, branchen, hvori ulykken er sket, ulykkens overordnede hændelsesforløb samt de faktorer, der vurderes at have været medvirkende til ulykken, f.eks. en defekt maskine, et væltende køretøj m.v.

Med den foreslåede ordning vil det være muligt at offentliggøre oplysninger om tilskadekomnes stillingsbetegnelse, tilskadekomnes ansættelsesforhold, tilskadekomnes statsborgerskab, f.eks. at tilskadekomne er ansat på virksomheden, hvor ulykken er sket, at tilskadekomne er vikar m.v. Der henvises til afsnit 3.3. om databeskyttelsesforordningen, hvoraf det fremgår hvorfor oplysninger om statsborgerskab er saglige og proportionale

Videre finder Beskæftigelsesministeriet, at det skal være muligt at offentliggøre oplysninger om tilskadekomnes anciennitet på arbejdspladsen, f.eks. hvorvidt tilskadekomne var nyansat i virksomheden, hvor ulykken er sket og tilskadekomnes alder i aldersintervaller af 5 år.

Ved offentliggørelse af oplysninger forstås, at Arbejdstilsynet f.eks. kan lægge nødvendige oplysninger, som beskrevet ovenfor, på Arbejdstilsynets hjemmeside, anvende oplysningerne i kampagner, i målrettede breve til specifikke brancher, i offentligt tilgængeligt materiale og i beskrivelser af konkrete arbejdsulykker i medierne.

Offentliggørelse af oplysningerne vil ske under iagttagelse af og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der vil alene ske behandling af personoplysninger, der er saglige og proportionale i forhold til at forebygge alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, vil alene have til formål at udbrede kendskabet til og årsagerne bag ulykkerne samt viden om, hvordan arbejdsgiverne - som primært bærer ansvaret for arbejdsmiljøet - kan forebygge lignende alvorlige arbejdsulykker. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Det følger af § 72, stk. 2 , at Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. § 75.

Det foreslås, at der efter »jf. § 75« indsættes »samt til analyse og statistiskformål på arbejdsmiljøområdet«. Det betyder, at Arbejdstilsynets adgang til oplysninger i indkomstregistret udvides til også at omfatte oplysninger til brug for analyse og statistikformål, herunder særligt til opfølgning på branche-, virksomheds og arbejdsstedsniveau.

Det foreslås hertil, at »kan få« ændres til: »har«. Der er alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsens ordlyd.

Adgangen til oplysninger vil fortsat blive begrænset til oplysninger, der er nødvendige for Arbejdstilsynets planlægning og tilrettelæggelse af tilsynsarbejdet og den forebyggende indsats i forhold til virksomheder og brancher.

Arbejdstilsynets terminaladgang vil ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Der vil alene ske behandling af personoplysninger, der er saglige og proportionale, og adgangen vil blive begrænset til autoriserede medarbejdere, der er beskæftiget med de opgaver, hvortil oplysningerne er indhentet.

Forslaget forudsætter, at Arbejdstilsynet indgår en særskilt dataudvekslingsaftale med Skatteministeriet om behandling af oplysninger i indkomstregistret, før Arbejdstilsynet kan få adgang til at bruge oplysningerne i indkomstregisteret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.12.

Det følger af arbejdsmiljølovens § 1, nr. 2, at loven bl.a. har til formål at skabe grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med bl.a. vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 1 og 2, at Arbejdstilsynets opgave bl.a. er at vejlede virksomhederne om arbejdsmiljømæssige spørgsmål og yde små virksomheder yderligere vejledning. Arbejdstilsynet vejleder på den baggrund bl.a. virksomhederne om udarbejdelse af skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) og stiller et hjælpeværktøj til rådighed for virksomhederne.

Ved brug af APV-værktøjet er der tale om et fælles dataansvar for de personoplysninger, der behandles, efter databeskyttelsesforordningens artikel 26. Det fælles dataansvar er fordelt mellem Arbejdstilsynet og de virksomheder, der benytter værktøjet til at opfylde deres pligt om udarbejdelse af en APV. Arbejdstilsynet er således ansvarlig for opbevaringen af personoplysningerne i løsningen samt behandlingssikkerheden efter databeskyttelsesforordningens artikel 32. Arbejdstilsynet behandler personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, og artikel 10 jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 72, stk. 9, hvorefter beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler, herunder om fælles ansvar og opgaver i forbindelse med Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger som led i de hjælpeværktøjer og andre løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed for virksomhederne.

Formålet med bestemmelsen er at give beskæftigelsesministeren mulighed for i bekendtgørelsesform at skabe tilstrækkelig klarhed omkring ansvar, herunder fælles dataansvar samt opgaver i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i forbindelse med behandling af personoplysninger ved virksomhedernes brug af værktøjer og andre løsninger, som Arbejdstilsynet stiller eller fremadrettet måtte stille til rådighed for virksomhederne til opfyldelse af deres pligter efter arbejdsmiljøloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Arbejdstilsynet har allerede i dag i et vist omfang mulighed for at indsamle og samkøre oplysninger fra andre myndigheder, jf. arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2-5, til brug for dels målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, dels analyse-, forebyggelses- og statistiske formål.

Det foreslås, at Arbejdstilsynet får yderligere adgang til at indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder analyse, forebyggelse og statistiske opgaver. Dette vil omfatte både almindelige, fortrolige og følsomme oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 6, har til formål at etablere et klart retligt grundlag for, at Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle en række oplysninger fra andre offentlige myndigheder i form af samkøring af data, herunder med egne data, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Arbejdstilsynets opgaver, herunder til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål.

Det tilsigtes, at det primært vil være oplysninger fra offentlige registre, der skal indsamles og behandles.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige tav‌shedspligtsbestemmelser m.v. på Arbejdstilsynets område, og disse vil derfor fortsat skulle overholdes ved udnyttelse af oplysninger til samkøring af data efter den foreslåede bestemmelse.

Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynet får forbedrede muligheder for at målrettet tilsynsindsatsen og anvende ressourcerne på de virksomheder, der har størst risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne. Derved undgås det at pålægge virksomheder, som overholder reglerne, unødige byrder i form af tilsynsbesøg. Målretningen skal samtidig anvendes til at kunne vejlede og understøtte virksomheder i deres eget arbejdsmiljøarbejde. Ved at indhente oplysninger om fx brug af sundhedsydelser på individniveau og aggregere til virksomhedsniveau kan virksomheder med relativt høj forekomst af sygdom bedre identificeres. På den måde er der størst chance for at forebygge konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø som arbejdsulykker og erhvervssygdomme. På den baggrund vurderes den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 6, at opfylde kravet om proportionalitet.

I forbindelse med afprøvning af data til udvikling af nye risikomodeller vil der ikke blive anvendt personoplysninger i testmiljøer.

Indsamlingen og behandlingen, herunder samkøringen, efter den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 6, vil blive brugt til yderligere at målrette udtaget af virksomheder til tilsyn samt blive brugt til analyse-, forebyggelses- og statistiske formål.

Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver« sigtes til, at der ikke ændres på det grundlæggende kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder persono‌plysninger, kræver et sagligt formål, og at behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger. Der vil ikke ske nogen fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslovens regler i den forbindelse.

Arbejdstilsynets indsamling og behandling af oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil omfatte oplysninger, som andre myndigheder er i besiddelse af forud for ikrafttræden. Oplysningerne vil således kunne vedrøre forhold fra tidligere end nærværende lovs ikrafttræden.

Med den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, foreslås indsat hjemmel til at videregive egne oplysninger og oplysninger omfattet af stk. 1-6, til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder for deres myndighedsudøvelse i kontrol- og tilsynsøjemed.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at give Arbejdstilsynet et klart retligt grundlag for, at tilsynet af egen drift kan videregive oplysninger direkte til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, og når det vurderes at være af væsentlig betydning for disse myndigheders opgaver, herunder kontrol – og tilsynsopgaver i overensstemmelse med forvaltningslovens § 31. Vurderingen af, hvilke oplysninger, som vil være af væsentlig betydning for andre offentlige myndigheders opgavevaretagelse, foretages på grundlag af kriterier, der er fastsat på forhånd i samarbejde med de pågældende myndigheder. Arbejdstilsynet vil tage stilling til, om kriterierne er opfyldt, således at de dels sikrer, at videregivelse af oplysninger tjener et sagligt formål, og dels at oplysningerne er begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til den modtagende myndigheds opgaver.

Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke er tilsigtet nogen ændring af andre offentlige myndigheders adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger, som tilsynet er kommet i besiddelse af, herunder oplysninger indsamlet i medfør af de foranstående bestemmelser i § 72. Der er med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke tilsigtet nogen ændring af, i hvilket omfang Arbejdstilsynet på baggrund af en konkret vurdering kan videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder. Disse spørgsmål afgøres efter de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem offentlige myndigheder, herunder de regler, som er fastsat i databeskyttelsesforordningen og forvaltningsloven. Derudover kan oplysninger i medfør af den foreslåede § 72, stk. 7, alene videregives til andre offentlige myndigheder, som har hjemmel til at anvende disse. Dette medfører ikke et krav om eksplicit lovhjemmel i alle tilfælde, men kan konkret gøre det i forhold til bestemte oplysninger, hvor der er krav om hjemmel i lov eller bekendtgørelse.

Med den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 8, foreslås indsat hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger efter stk. 6-7, herunder om hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. Reglerne om tekniske og organisatoriske foranstaltninger skal særligt være med til at sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige personoplysninger bliver rettet og at risikoen for fejl minimeres.

Der er ikke generelle regler for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved behandling af data, idet der skal foretages en konkret vurdering af risiciene. Denne vil blive gennemført i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser om indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger.

Adgangen til at fastsætte regler skal ske inden for rammerne af arkivlovens regler om bevaring og kassation af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning, som indeholder krav til opbevaring og sletning. Ved sletning forstås i overensstemmelse hermed arkivering og kassation af de omfattede oplysninger.

Bestemmelsen indebærer herudover, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler, som sikrer et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med Arbejdstilsynets gennemførelse af behandling i henhold til de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen, herunder artikel 32 om passende sikkerhedsniveau.

Som nævnt i pkt. 2.8.4. i de almindelige bemærkninger vil beskæftigelsesministeren i medfør af den foreslåede § 72, stk. 8 , og inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet må viderebehandle personoplysninger til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed (formålsbestemthedsprincippet).

Ved udnyttelsen af bemyndigelsen skal kravene i forordningens artikel 23, stk. 2, være opfyldt, hvilket medfører, at der ved Arbejdstilsynets udstedelse af en bekendtgørelse, der begrænser bl.a. formålsbestemthedsprincippet, som minimum, hvor det er relevant, skal indeholde specifikke bestemmelser vedrørende de i artikel 23, stk. 2, nævnte forhold.

Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet indebærer konkret, at Arbejdstilsynet får adgang til at foretage afprøvning af de data, som omfattes af den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 6, med henblik på løbende forbedring af risikomodeller, før Arbejdstilsynet har mulighed for, at udpege de virksomheder, der har størst risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne til tilsyn, . Det fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 401, at en sådan fremgangsmåde, hvorefter der i lovgivningen foretages fravigelser af forordningen, er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, såfremt fravigelsen opfylder de krav, som er fastlagt i forordningens artikel 23.

Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes at være en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til Arbejdstilsynets kontrol-, tilsyns- og reguleringsfunktioner, der udgør offentlig myndighedsudøvelse.

Formålet er bl.a. at sikre det lovgivningsmæssige grundlag for, at der i læringsøjemed kan udvikles risikomodeller m.v., der kan genkende mønstre og tegn på overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen tværs af data. Det bemærkes, at de almindelige krav om gennemsigtighed, proportionalitet, dataminimering og rigtighed af oplysninger fortsat gælder ved anvendelse af data. Det forudsættes derfor at adgangen til at fastsætte regler om, at der kan anvendes oplysninger til læringsformål for modeludviklingen ikke benyttes i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model vedrørende samkøring af data er operationel og virker efter hensigten.

Den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 8, kan alene anvendes til at fravige formålsbestemthedsprincippet i relation til behandling af oplysninger i henhold til den foreslåede § 72, stk. 6. Det skal vurderes konkret, om fravigelser, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, lever op til databeskyttelsesforordningens artikel 23.

Der foretages ikke i øvrigt fravigelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder de registreredes rettigheder. Spørgsmålet om underretning og indsigt i data m.v., som behandles i medfør af den foreslåede § 72, stk. 6, skal derfor afgøres efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der vil være gennemsigtighed i forhold til de data, der anvendes i forbindelse med profilering af virksomheder og machine-learning.

Det vurderes, at den foreslåede hjemmel til indhentning af oplysninger med henblik på profilering af virksomheder, ikke falder ind under databeskyttelsesforordningens artikel 22, idet afgørelser altid vil blive truffet på baggrund af de tilsynsførendes konkrete vurdering af arbejdsmiljøforholdene på virksomheden. Profileringen af virksomheder og udviklingen af nye risikomodeller, vil blive anvendt til yderligere at målrette udtaget af virksomheder til tilsyn og vil ikke blive anvendt i forbindelse med afgørelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i § 72, stk. 3, der giver Arbejdstilsynet adgang til at indhente oplysninger fra eksterne registre samt adgang til samkøring af disse oplysninger i kontroløjemed vil blive anvendt til yderligere adgang til at finde virksomheder med forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer med henblik på Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljøet herunder styrkelse af den koordinerede myndighedsindsats mod social dumping i relation til arbejdsmiljø. De indsamlede oplysninger tiltænkes herefter samkørt med allerede eksisterende oplysninger om branche og om arbejdsmiljøproblemer i branchen i kontroløjemed. Arbejdstilsynets mulighed for at finde virksomheder med forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer til brug for Arbejdstilsynets tilsyn kan bl.a. forbedres ved, at Arbejdstilsynet får adgang til at indhente og samkøre oplysninger om de ansatte på virksomheden, om sygedagpenge, andel unge, længde af ansættelsesforløb mv.

Formålet med bestemmelsen er at indsamle og samkøre de indhentede oplysninger på virksomhedsniveau til brug for at finde indikationer på arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne og kontrollere arbejdsmiljøet på virksomhederne. Oplysningerne vil alene indgå i en samlet risikovurdering af de virksomheder, der udtages til tilsyn og vil ikke blive brugt til andre formål end en samlet risikovurdering af virksomheder. Bestemmelsen vil ikke blive anvendt til at indsamle og samkøre oplysninger til brug for tilsyn eller kontrol med de enkelte ansatte på virksomheden, der eksempelvis modtager sygedagpenge. Arbejdstilsynets tilsynsførende vil ikke have adgang til oplysninger om sygefravær, statsborgerskab e.l. men vil alene kontrollere arbejdsmiljøet på virksomhederne.

For at kunne opgøre sygedagpengeniveauet i p-enheden er det nødvendigt med oplysninger om ansættelsessted, sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen og sagsarten samt sygedagpengenes forløb og ophør af sygedagpenge. Med disse informationer kan sygedagpengeforløbene kvalificeres, således det kun er relevante sygedagpengeforløb, der indgår som risikofaktor. Eksempelvis kan sygedagpengeforløb for kronisk syge, fleksjobordningen mv. identificeres og fraregnes i sygedagpengeregisteret, så disse forløb ikke indgår i risikovurderingen. Oplysningerne om niveauet for sygedagpenge i forhold til sammenlignelige virksomheder vil blive sammenholdt med eksisterende oplysninger om virksomheden og med eksisterende viden om arbejdsmiljøproblemer i branchen som helhed og indgå i en samlet risikovurdering af virksomheden.

Med den foreslåede hjemmel vil Arbejdstilsynet indgå særskilte aftaler med SKAT og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udleveringen af de oplysninger, som Arbejdstilsynet får hjemmel til at indhente. Aftalen med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil omfatte, at Arbejdstilsynet modtager individbaserede oplysninger om modtagelse af sygedagpenge. Aftalen med SKAT vil omfatte, at SKAT godkender, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger fra Indkomstregistreret på individniveau om ansættelsessted, ansættelsesperiode og timeantal.

Arbejdstilsynet vil indsamle oplysninger om statsborgerskab og indrejsedato for samtlige beskæftigede lønmodtagere i Danmark fra CPR-registret.

Den konkrete aftale, som Arbejdstilsynet vil indgå med SKAT og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vil indeholde en teknisk begrænsning og filtrering i forhold til at sikre, at Arbejdstilsynet kun indhenter de oplysninger, som tilsynet har hjemmel til at indhente og har behov i forbindelse med Arbejdstilsynets konkrete myndighedsudøvelse.

Indhentningen og samkøringen i kontroløjemed af de ønskede oplysninger om modtagere af sygedagpenge, CPR-nummer, statsborgerskab, ansættelsessted og længden af ansættelsesforløbet vil ske til et udtrykkeligt angivet og sagligt formål, der ligger inden for Arbejdstilsynets område at varetage som myndighed, da der er tale om Arbejdstilsynets adgang til yderligere at finde virksomheder med forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer til brug for Arbejdstilsynets tilsyn. Arbejdstilsynet vil sikre, at der kun gives adgang til oplysningerne for de få medarbejdere, som er autoriserede hertil i overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsens regler om autorisation og adgangskontrol. I overensstemmelse med persondatalovgivningen vil autorisationen alene blive givet til medarbejdere, der er beskæftiget med de formål, hvortil oplysningerne indhentes. Arbejdstilsynets tilsynsførende vil ikke få adgang til oplysningerne.

Den foreslåede § 72 stk. 3, indeholder en klar og udtrykkelig lovhjemmel til, at Arbejdstilsynet kan benytte oplysningerne i Indkomstregistret, sygedagpengeregistret samt oplysninger fra CPR-registret til registersamkøring i kontroløjemed. Samkøringen vil ske under hensyntagen til de særlige retningslinjer der er fastsat i Datatilsynets praksis om samkøring og sammenstilling i kontroløjemed.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.

Bestemmelsen er ny og fastsætter, at Arbejdstilsynet ved tilsyn i virksomheder med 1–4 ansatte får til opgave at vejlede virksomheden om, hvordan den kan opfylde arbejdsmiljølovgivningens krav.

Den øgede vejledning vil både omfatte mere hjælp til, hvordan virksomheden kan leve op til kravene til virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats, og til, hvordan virksomheden løser konstaterede arbejdsmiljøproblemer.

Øget hjælp til egenindsatsen kan fx bestå i at vise, hvor på Arbejdstilsynets hjemmeside virksomheden kan finde information og vejledning om at udarbejde en APV, eller vise papirudgaver, hvis den lille virksomhed ikke benytter IT. Endvidere kan Arbejdstilsynet fx vejlede om, hvad der ligger i kravet om en årlig arbejdsmiljødrøftelse i reglerne om organisering af virksomhedens arbejdsmiljøsamarbejde, samt hvilke krav der stilles til arbejdspladsbrugsanvisninger til stoffer og materialer og certifikater.

Hvis Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget har konstateret arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, kan den øgede vejledning fx bestå i at forklare kravene i lovgivningen og komme med eksempler på overvejelser, der kan være relevante i forbindelse med virksomhedens videre arbejde med en eller flere løsninger. Endvidere kan Arbejdstilsynet fortælle, hvordan APV-instrumentet kan bruges til at identificere og vurdere arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, ligesom Arbejdstilsynet kan komme med konkrete eksempler på tekniske og organisatoriske løsninger på konkrete problemer.

Arbejdstilsynets AT-vejledninger og lignende er den vidensmæssige ramme, og inden for denne ramme kan den tilsynsførende komme med eksempler på, hvordan lignende arbejdsmiljøproblemer er løst.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3.

Med forslaget til en ny § 72, stk. 2, indsættes hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder (Erhvervssystemet).

Hermed får Arbejdstilsynet direkte adgang til CVR-oplysninger. Fordelen ved dette er, at læger og tandlæger fremover kan foretage elektronisk anmeldelse af erhvervssygdomme uden at skulle foretage opslag i CVR-registeret.

Virksomheden vil således fremover kunne identificeres ved, at anmeldelsens oplysninger om tilskadekomnes CPR-nummer knyttes sammen med virksomhedens CVR-nummer.

Oplysningerne vil, som hidtil, blive anvendt i Arbejdstilsynets planlægning og tilrettelæggelse af sit tilsynsarbejde og den forebyggende indsats i forhold til virksomheder og brancher. Desuden vil oplysningerne, som hidtil, blive anvendt til brug for analyser af påvirkningsforhold med hensyn til, hvilke årsager i arbejdsmiljøet, der har ført til anmeldelse af erhvervssygdomme.

Arbejdstilsynets terminaladgang vil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler. Der vil alene være adgang til oplysninger, der er relevante og nødvendige, og adgangen vil blive begrænset til autoriserede medarbejdere, der er beskæftiget med de opgaver, hvortil oplysningerne er indhentet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Bestemmelsen foreslås ophævet under hensyn til forslaget om indførelse af en ny § 72 b, jf. bemærkningerne hertil i nr. 10.

Bestemmelsen medfører, at ministeren kan fastsætte regler, hvorefter Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, såfremt forholdet, herunder en eventuel tvist, er omfattet af en kollektiv overenskomst, som implementerer regulering af mobning, herunder seksuel chikane.

I forbindelse med lovforslaget forudsættes udstedt en ændring af bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse med senere ændringer med en tilføjelse til § 9 a, hvorefter Arbejdstilsynet ikke påser overholdelsen af reguleringen af mobning, herunder seksuel chikane, jf. § 9 a, når der foreligger en kollektiv overenskomst, som implementerer regulering af mobning, herunder seksuel chikane, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side. Arbejdstilsynets almindelige kompetence til at føre tilsyn genindtræder imidlertid, såfremt en faglig organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling.

Endvidere forudsættes der ved ændringen af bekendtgørelsen indsat en bestemmelse om revision, der vil give mulighed for at vurdere om hensynet til arbejdstagerne varetages i samme omfang, som hvis Arbejdstilsynet havde kompetence til at påse overholdelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne i §§ 17 a-c har til formål at sikre ansatte en række rettigheder af ansættelsesretlig karakter, hvorfor bestemmelserne ikke er omfattet af Arbejdstilsynets tilsyns- og kontrolbeføjelser efter § 72, nr. 6.