Arbejdsmiljøloven § 72 a

Det fremgår af § 72 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kun bliver underlagt tilsyn, når der er en særlig anledning til det.

Videre fremgår det af § 72 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 1.

Endelig fremgår det af § 72 a, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser, Arbejdstilsynet træffer som led i tilsynets undersøgelsesbesøg på virksomhder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 1.

Det foreslås, at § 72 a ophæves.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke længere kan fastsætte regler for tilsynet med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder at sådanne virksomheder kun skal have tilsyn, når der er særlig anledning til det, eller at der skal gennemføres undersøgelsesbesøg på sådanne virksomheder.

Virksomhederne vil fremover indgå i Arbejdstilsynets risikomodeller for udtag af virksomheder til tilsyn, hvorefter de virksomheder, der har størst risiko for at have problemer med arbejdsmiljøet, udtages til tilsyn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater ophæves.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 72 a, er blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om tilsyn med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil blive ændret, således at bestemmelserne om tilsyn udgår.

Envidere er bemyndigelsesbestemmelserne i § 72 a, blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 1408 af 26. september 2020 om undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil bortfalde.

Det fremgår af § 72 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kun bliver underlagt tilsyn, når der er en særlig anledning til det.

Videre fremgår det af § 72 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 1.

Endelig fremgår det af § 72 a, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser, Arbejdstilsynet træffer som led i tilsynets undersøgelsesbesøg på virksomhder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 1.

Det foreslås, at § 72 a ophæves.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke længere kan fastsætte regler for tilsynet med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder at sådanne virksomheder kun skal have tilsyn, når der er særlig anledning til det, eller at der skal gennemføres undersøgelsesbesøg på sådanne virksomheder.

Virksomhederne vil fremover indgå i Arbejdstilsynets risikomodeller for udtag af virksomheder til tilsyn, hvorefter de virksomheder, der har størst risiko for at have problemer med arbejdsmiljøet, udtages til tilsyn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater ophæves.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 72 a, er blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om tilsyn med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil blive ændret, således at bestemmelserne om tilsyn udgår.

Envidere er bemyndigelsesbestemmelserne i § 72 a, blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 1408 af 26. september 2020 om undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil bortfalde.

Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte udvalgt på baggrund af en indeksmodel og stikprøver.

Det foreslås i § 1, nr. 26, at § 72 a, stk. 1, om risikobaserede tilsyn, ophæves.

Det vurderes, at bestemmelsen i § 72 a, stk. 1, er overflødig, idet Arbejdstilsynet generelt fører tilsyn i henhold til bestemmelsen i den gældende § 72, stk. 1, nr. 7.

Arbejdstilsynet vil fortsat risikobasere udvælgelsen af virksomheder til tilsyn, herunder udvikle nye og forbedrede risikomodeller med nye parametre og nye data med henblik på mere præcist at kunne udvælge de virksomheder, der har behov for tilsyn med hjemmel i den gældende § 72, stk. 1, nr. 7.

Det forudsættes herved, at Arbejdstilsynet med hjemmel i den generelle bestemmelse i § 72, stk. 1, nr. 7, fortsat vil kunne gennemføre forsøg, herunder forsøg med særligt målrettede tilsynsaktiviteter inden for bestemte virksomheds- eller branchegrupper, som led i tilsynsopgaven. Det følger af, at bestemmelsen i den gældende § 72, stk. 1, nr. 7, er af generel karakter og at tilsynet, ifølge lovbemærkningerne, derfor kan antage forskellige karakter.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, fritages for tilsyn efter stk. 1.

Det foreslås i § 1, nr. 27, at ændre »fritages for tilsyn efter stk. 1« til »kun bliver underlagt tilsyn, når der er særlig anledning til det«.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat - ligesom i dag – fremover vil kunne få et tilsyn, hvis der fx sker alvorlige ulykker, er mange anmeldte erhvervssygdomme eller kommer klager over arbejdsmiljøet. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i Arbejdstilsynets praksis for, hvornår virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat får besøg af Arbejdstilsynet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 1, nr. 26, hvorefter bestemmelsen om risikobaserede tilsyn ophæves.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2, alene træffer afgørelse om forhold, der straks skal imødegås for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, jf. § 77, stk. 2, eller forhold, der skal bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1.

Det foreslås, at »jf. stk. 2« i bestemmelserne ændres til »jf. stk. 1«.

Det betyder, at bestemmelserne i § 72 a, stk. 3 og 4, om undersøgelsebesøg på certificerede virksomheder kommer til at henvise til bestemmelsen om tilsyn på certificerede virksomheder.

Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 26.

Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksomheds- eller branchegrupper gennemfører andre målrettede indsatser end tilsyn efter stk. 1.

Det foreslås i § 1, nr. 29, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 72 a, nr. 5, ophæves.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke kan fastsætte nærmere regler om, at der kan gennemføres andre målrettede indsatser end risikobaserede tilsyn.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 26, hvorefter § 72 a, stk. 1, om risikobaserede tilsyn ophæves.

Den gældende § 72 a, stk. 1, i arbejdsmiljøloven medfører, at Arbejdstilsynet som led i sin tilsynsopgave efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte svarende til mindst et årsværk udvalgt på baggrund af en indeksmodel og stikprøver.

Arbejdstilsynet har siden d. 1. november 2017 gennemført et midlertidigt forsøg med nye helhedsorienterede tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen med det formål at nedbringe ulykker og nedslidning i byggeriet. Det indebærer, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats over for bygge- og anlægsvirksomheder tilrettelægges ud fra byggeriets særlige kompleksitet med mange skiftende arbejdssteder og flere virksomheder på samme byggeplads. Udtagelses- og tilsynsmetoden er væsentlig anderledes end metoden for det risikobaserede tilsyn.

Sammenlignet med det risikobaserede tilsyn har det helhedsorienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen vist positive resultater.

Det foreslås, at der i lovens § 72 a, indsættes en bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksomheds- eller branchegrupper gennemfører andre målrettede indsatser end risikobaserede tilsyn.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse bliver det muligt for beskæftigelsesministeren i bekendtgørelsesform at fastsætte bestemmelser om, at det helhedsorienterede tilsyn skal træde i stedet for det risikobaserede tilsyn i forhold til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Det bliver også muligt for beskæftigelsesministeren fremover i bekendtgørelsesform at fastsætte bestemmelser om, at andre former for målrettede indsatser skal træde i stedet for det risikobaserede tilsyn, f.eks. hvis der forinden har været gennemført forsøg med en anden målrettet indsats, der viser positive resultater. Sådanne andre målrettede indsatser vil skulle dække nærmere angivne virksomheds- eller branchegrupper.

Med andre målrettede indsatser menes udvælgelses- og/eller indsatsmetoder, der er tilpasset de specifikke karakteristika, som kendetegner den virksomheds- eller branchegruppe, som vurderes at have behov for en anden form for målrettet indsats.

Den målrettede indsats vil f.eks. kunne dreje sig om, at virksomhederne udvælges på en anden måde end ved indeksmodel eller stikprøve, ligesom indsatsmetoden kan være anderledes end i det risikobaserede tilsyn. Det vil f.eks. være muligt at gennemføre et tilsyn anmeldt, at gennemføre et dialogmøde eller en anden form for kommunikativ aktivitet i stedet for at gennemføre et risikobaseret tilsyn. De nævnte eksempler udgør en ikke udtømmende beskrivelse af ministerens muligheder for at erstatte det risikobaserede tilsyn med andre målrettede indsatser.

Med virksomhedsgrupper menes grupper af virksomheder, som er afgrænset via fælles karakteristika, f.eks. store virksomheder, små virksomheder, virksomheder med mange produktionsenheder, nystartede virksomheder m.v. Med branchegrupper menes grupper af virksomheder, som er afgrænset via deres branchetilhørsforhold.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, kan fritages for tilsyn efter stk. 1 (risikobaserede tilsyn).

Det foreslås, at § 72 a, stk. 2, ændres således, at formuleringen om, at virksomhederne skal kunne dokumentere et godt arbejdsmiljø, udgår, og erstattes med formuleringen om, at virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, kan fritages for tilsyn efter stk. 1 (risikobaserede tilsyn) .

Der er ikke derved tilsigtet nogen ændring i forhold til de virksomheder, der kan fritages for risikobaserede tilsyn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ønsket om at anvende enslydende og mere præcise betegnelser i loven for de virksomheder, der opnår et arbejdsmiljøcertifikat.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 2, som er affattet ved lov nr.175 af 27. februar 2007 og lov nr. 597 af 14. juni 2011, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder med et dokumenteret godt arbejdsmiljø kan fritages for risikobaseret tilsyn. Det fremgår endvidere af arbejdsmiljøloven § 72, stk. 1, nr. 7, som er affattet ved lov nr. 681 af 23. december 1975, at Arbejdstilsynet har til opgave at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, og det fremgår af arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven.

Det foreslås at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 72 a, stk. 3 , hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Arbejdstilsynet kan få adgang til at komme på tilsynsbesøg på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i situationer, hvor der ikke er en anledning hertil i form af fx alvorlig ulykke eller klager over arbejdsmiljøet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer også, at ministeren kan fastsætte regler om indholdet af undersøgelsesbesøget, herunder at der fx alene skal fokuseres på særlige aspekter af arbejdsmiljøet, eksempelvis det psykiske arbejdsmiljø, eller at særlige elementer skal udelades, eksempelvis virksomhedens egenindsats. Bestemmelsen indebærer endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om udtagelse af virksomheder med certifikat til undersøgelsesbesøg, og i hvilken periode Arbejdstilsynet skal gennemføre undersøgelsesbesøg på virksomheder med certifikat m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil i første omgang blive anvendt til at skabe hjemmel til at gennemføre undersøgelsesbesøg på 500 virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i perioden juli 2018 til juli 2021, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. Hvis afdækningen af arbejdsmiljøet på de 500 virksomheder viser, at der er særlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheder med certifikat, vil bestemmelsen kunne bruges til at målrette undersøgelsesbesøgene på disse virksomheder.

Ved gennemførelse af undersøgelsesbesøgene vil reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter blive iagttaget.

Det foreslås endvidere i § 72 a, stk. 4 , at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet som led i undersøgelsesbesøg på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, alene træffer afgørelse om forhold, der straks skal imødegås for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, eller forhold, som skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet alene skal udstede forbud eller strakspåbud ved betydelig fare, men ikke andre typer af afgørelser, når der gennemføres undersøgelsesbesøg på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås indført som konsekvens af den politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøcertificering, og tænkes i første omgang anvendt til at gøre det muligt for Arbejdstilsynet alene at reagere med afgørelser i forhold til virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, når der er tale om forhold, der straks skal imødegås for at afværge en overhængende, betydelig fare eller forhold, som skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at Arbejdstilsynet i forbindelse med gennemførelse af de 500 undersøgelsesbesøg på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat vil advisere certificeringsorganet om de øvrige væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet konstaterer på undersøgelsesbesøget.

Arbejdstilsynet vil således have behov for sådan en mulighed som led i afdækningen af arbejdsmiljøet på 500 virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i perioden 2018-2021.

Det fremgår af lovens § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte.

§ 72 a, stk. 1, blev indført den 1. januar 2012, jf. lov nr. 597 af 14. juni 2011. Det fremgår af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2010 – 11, 1. samling, A, L 177 som fremsat, afsnit 2.1.3. , at det risikobaserede tilsyn gennemføres i to spor. Det første spor indebærer, at en del af virksomhederne, som har ansat to årsværk eller derover, i perioden fra 2012 til og med 2019 bliver udtaget til tilsyn på baggrund af en indeksmodel, som identificerer de virksomheder, som har størst risiko for at få problemer med arbejdsmiljøet. Det andet spor indebærer, at de øvrige virksomheder, som har ansat to årsværk eller derover, i samme periode bliver udtaget til tilsyn på baggrund af en stikprøve. Dermed vil alle virksomheder med to årsværk eller derover ansat få risikobaserede tilsyn minimum én gang i perioden fra 2012 til og med 2019. Desuden bliver cirka halvdelen af virksomhederne, som har mellem et og to årsværk ansat, i samme periode udtaget til risikobaserede tilsyn, dels på baggrund af arbejdsmiljørisici, dels via stikprøver.

Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at Arbejdstilsynet vil tilstræbe, at risikobaserede tilsyn afsluttes på ét besøg, så det bliver enkelt og ubureaukratisk for virksomheden, ligesom det fremgår, at Arbejdstilsynet som hovedregel vil kontakte virksomheden 1-4 måneder før det risikobaserede tilsyn, så virksomheden får mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet. Endelig fremgår det også, at selve tilsynet sker uanmeldt.

Det foreslås, at § 72 a, stk. 1, præciseres, så det fremgår, hvordan virksomhederne udtages til risikobaserede tilsyn. Bestemmelsen præciseres for at afspejle det ønske om øget risikobasering, som den politiske aftale af 26. marts 2015 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en styrket arbejdsmiljøindsats er udtryk for.

Med forslaget præciseres det, at de virksomheder, der udvælges til at få risikobaserede tilsyn, udvælges på baggrund af en indeksmodel og stikprøver. Det forudsættes, at det risikobaserede tilsyn målrettes yderligere. Denne målretning vil ske ved at udvælge ca. 80 pct. af de virksomheder, der årligt skal have risikobaserede tilsyn, via den såkaldte indeksmodel. I dag er det ca. 55 pct. der udvælges efter denne model. Resten udvælges via en stikprøve. Samtidig forudsættes det, at alle virksomheder med mindst ét årsværk i fremtiden vil kunne udvælges til risikobaserede tilsyn enten via indeksmodellen eller via stikprøve, men det vil ikke være alle virksomheder, der vil få et risikobaseret tilsyn inden udgangen af 2019.

Det forudsættes endvidere, at Arbejdstilsynet – hvis det efter tilsynets konkrete vurdering ikke kan lade sig gøre at afdække arbejdsmiljøet i løbet af ét besøg – vil kunne fortsætte det risikobaserede tilsyn en anden dag, evt. over flere dage.

Videre forudsættes det, at tilrettelæggelsen af det risikobaserede tilsyn gøres mere fleksibelt, så der bliver mulighed for en mere ressourceoptimal planlægning. Således forudsættes det, at virksomheder, som har fået et påbud om materielle forhold i arbejdsmiljøet, i fremtiden ikke altid vil blive udvalgt til et nyt risikobaseret tilsyn efter 12-18 måneder, som det er tilfældet i dag, men vil kunne blive udtaget både på et tidligere og et senere tidspunkt. I den konkrete planlægning af tilsynsbesøg på de virksomheder, der vil blive udtaget til risikobaserede tilsyn, vil der også kunne indgå andre hensyn end den medgåede tid siden sidste tilsynsbesøg, fx muligheden for på samme dag at besøge virksomheder, der ligger geografisk tæt eller har samme ejer. Arbejdstilsynet har i juli 2015 – som led i den politiske aftale af 26. marts 2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats – iværksat en undersøgelse af, om sandsynligheden for, at Arbejdstilsynet igen finder arbejdsmiljøproblemer på samme virksomhed afhænger af fx arbejdsmiljøproblemernes karakter og alvorlighed. Resultaterne af denne undersøgelse vil også kunne indgå som element i tilrettelæggelsen af tilsynsbesøg.

På samme måde forudsættes det, at varslingen af risikobaseret tilsyn ikke nødvendigvis skal finde sted i perioden mellem 1-4 måneder før tilsynet finder sted, men vil kunne tage højde for andre faktorer end tiden. Virksomheden vil dog fortsat blive varslet minimum en måned før tilsynet, så virksomheden ligesom i dag vil have mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynsbesøget. Det forudsættes også, at varslingen i fremtiden kan foregå digitalt og ikke som i dag telefonisk, hvilket vil indebære administrative fordele for både virksomhederne og Arbejdstilsynet.

Virksomheden får i dag ikke at vide, præcist hvornår Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, da det risikobaserede tilsyn gennemføres uanmeldt. Arbejdstilsynet vil gennemføre et forsøg med anmeldte risikobaserede tilsyn for at indhente mere detaljeret viden om, hvilken betydning anmeldelse af det risikobaserede tilsyn har for virksomhedernes forberedelse og udbytte af tilsynet og mere detaljeret viden om Arbejdstilsynets muligheder for at afdække arbejdsmiljøproblemer og for at gennemføre selve tilsynet mv. Midlertidige eller skiftende arbejdspladser vil ikke indgå i forsøget.

Det forudsættes, at Arbejdstilsynet som hidtil vil kunne undlade forudgående at kontakte virksomheden, fx hvis det risikobaserede tilsyn gennemføres i anledning af en anmeldt arbejdsulykke eller en klage over arbejdsmiljøet på virksomheden.

Indeksmodellen vil fortsat være dynamisk og vil fortsat løbende blive justeret, hvis der fremkommer ny viden om arbejdsmiljø og ny viden om virksomhederne.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Arbejdstilsynets almindelige beføjelse til at påse overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen og de regler, som gives med hjemmel heri, fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 6, som efter forslaget bliver nr. 7.

I den foreslåede § 72 a, stk. 1, fastsættes det, at Arbejdstilsynet som led i denne tilsynsopgave gennemfører risikobaseret tilsyn på virksomheder med ansatte.

Det risikobaserede tilsyn er overordnet beskrevet under de almindelige bemærkninger i punkt 2.1.3. , hvortil der henvises.

Som hovedregel vil virksomhederne blive kontaktet 1-4 måneder før det risikobaserede tilsyn, så virksomhederne får mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet. Virksomheden får ikke at vide, præcist hvornår Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, da det risikobaserede tilsyn gennemføres uanmeldt.

Arbejdstilsynet kan dog undlade at kontakte virksomheden 1-4 måneder før, fx hvis det risikobaserede tilsyn gennemføres i anledning af en anmeldt arbejdsulykke eller en klage over arbejdsmiljøet på virksomheden.

Med den foreslåede § 72 a, stk. 2, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, kan fritages for risikobaseret tilsyn.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse svarer til den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i § 72 a, stk. 2. Virksomheder kan i dag fritages for screening, hvis de har dokumenteret et godt arbejdsmiljø efter reglerne om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 m.v. (bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005), eller hvis de har erhvervet et arbejdsmiljøcertifikat efter lov arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (lov nr. nr. 442 af 7. juni 2001 med senere ændringer).

Bemyndigelsen tænkes udnyttet til at fastsætte regler, der sikrer, at disse virksomheder vil være fritaget for risikobaseret tilsyn.

Arbejdstilsynet kan dog som hidtil komme på de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder i forbindelse med alvorlige ulykker, alvorlige klager over arbejdsmiljøet og aktioner på fx byggepladser.

Til § 72 a, stk. 1

I bestemmelsen fastsættes, at Arbejdstilsynet gennemfører screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte for at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn og med henblik på at danne udgangspunkt for dette tilsyn.

Bestemmelsen indebærer, at virksomhederne allerede ved screeningen får gennemgået de væsentligste områder af det materielle arbejdsmiljø, herunder altid det psykiske arbejdsmiljø. De virksomheder, der ved screeningen udtages til et efterfølgende tilsyn, vil få et tilsyn, der tager udgangspunkt i resultatet af screeningen. Derved skabes der en større sammenhæng mellem screeningen og det efterfølgende tilsyn. Forslaget vil således medføre, at screeningen og det efterfølgende tilsyn fremstår som et samlet tilsynsforløb.

Den foreslåede ændring indebærer, at der ved screening gives mulighed for at afgive påbud med frist, hvis der kun er få arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.

Den foreslåede ændring indebærer, at Arbejdstilsynet fremover, udover strakspåbud og forbud, også i forbindelse med screeningen kan afgive få påbud med frist ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven, som f.eks. påbud om APV og sikkerhedsorganisation. Dette betyder, at virksomheder, der kun har nogle få overtrædelser af arbejdsmiljøloven, får Arbejdstilsynets afgørelser om disse forhold allerede ved screeningsbesøget. Herved får virksomheden kun ét tilsynsbesøg, idet tilsynet afsluttes ved screeningen.

Arbejdstilsynet får en lidt videre adgang til at kontakte virksomheder inden screening med henblik på at få oplyst, hvor virksomheden udfører arbejde for øjeblikket. Forslaget vil navnlig være relevant i forhold til små virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet. Der er fortsat tale om et uvarslet screeningsbesøg, da tidspunktet for tilsynet stadig ikke bliver meddelt til virksomheden på forhånd.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til § 72 a, stk. 2

Med forslaget indføres en bemyndigelsesbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, kan fritages for screening. Der åbnes således mulighed for, at det ved bekendtgørelse nærmere kan fastsættes, hvilke dokumentationskrav for et godt arbejdsmiljø, herunder form og indhold, en virksomhed skal opfylde for at kunne blive fritaget for screening.

Det fremgår af de oprindelige bemærkninger til § 72 a, at virksomheder, der har opnået et arbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere ændringer) eller et certifikat efter bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø, er fritaget for screening. Disse virksomheder vil fortsat være fritaget for screening.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til § 72 a

Screeningsbesøg gennemføres uden forudgående varsel ligesom andre tilsynsbesøg, hvor formålet er at få et øjebliksbillede af arbejdsmiljøforholdene på en virksomhed.

Vedtagelsen af forslag til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter vil ikke ændre på dette forhold, idet det af § 5 i dette forslag direkte fremgår, at kravet om forudgående varsling kan fraviges, hvis øjemedet med tilsynsbesøget ellers ville forspildes.

Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering af praktiske grunde kan være nødvendigt at varsle screeningen på forhånd, fx hvor der udføres arbejde på skiftende arbejdssteder uden for virksomheden.

Screening vil i praksis blive gennemført efter en fastlagt metode, hvor Arbejdstilsynet som udgangspunkt både vurderer virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde og danner sig et overblik over virksomhedens arbejdsmiljø ved at gennemgå de områder i virksomheden, hvor den pågældende branche typisk har væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

Som udgangspunkt stiller Arbejdstilsynet ikke krav til den enkelte virksomhed i forbindelse med screeningen, men foretager en forundersøgelse af virksomhedens arbejdsmiljøniveau. Dog afgives strakspåbud og forbud ved screeningbesøget, hvis betingelserne for disse reaktioner er til stede.

Arbejdstilsynet vil i forbindelse med screening tage kontakt til både arbejdsgiver og sikkerhedsrepræsentant eller repræsentant for de ansatte i det omfang, de er til stede på virksomheden.

Hvis det i forbindelse med screeningen vurderes, at der er behov herfor, vil der efterfølgende blive aflagt et tilsynsbesøg. Ved dette efterfølgende tilsynsbesøg vil Arbejdstilsynet afgive påbud, hvis virksomhedens arbejdsmiljø ikke er tilfredsstillende. Herudover kan virksomheder med behov for rådgivning få påbud om at inddrage en autoriseret rådgiver.

Arbejdstilsynet vil meddele virksomheden og de ansatte, om Arbejdstilsynet vil følge screeningen op med et tilsynsbesøg.

En procesledende beslutning om screening og tilsynsbesøg som opfølgning herpå kan ligesom en procesledende beslutning om tilsyn efter de gældende regler ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet. Gennemførelse af forslag til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter vil betyde, at en række af forvaltningslovens bestemmelser vil finde anvendelse ved sådanne tilsynsbesøg, jf. forslagets § 3, men dette medfører dog ikke ændringer vedrørende klageadgangen.

Virksomheder og ansatte har mulighed for at rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt de er uenige i Arbejdstilsynets beslutning om tilsynsbesøg eller ej. Sådanne henvendelser vil blive behandlet som andre henvendelser til Arbejdstilsynet vedrørende virksomhedernes arbejdsmiljøproblemer.

En screening af en virksomhed, som har ført til, at virksomheden ikke i første omgang er udpeget til tilsynsbesøg, indebærer ikke, at virksomheden herefter er fritaget for tilsyn.

Virksomheden vil som hidtil kunne blive besøgt af Arbejdstilsynet, fx i forbindelse med indgivelse af klager, anmeldelse af ulykker og arbejdsbetingede lidelser mv.

Arbejdstilsynet vil endvidere foretage stikprøvevise screeningsbesøg, så ingen virksomheder kan føle sig fredet for Arbejdstilsynets kontrol og dermed udskyde nødvendige arbejdsmiljøinitiativer på virksomheden. Dette gælder både en allerede screenet virksomhed og en virksomhed, der endnu ikke er udtaget til screening. Det skal være med til at sikre, at den enkelte virksomhed konstant har fokus på at bevare et godt arbejdsmiljø.

Det betyder, at screening eller tilsyn hele tiden er en mulighed i forhold til virksomhederne. Samtidig vil en række virksomheder, som allerede er blevet screenet, uden at det har medført et tilsynsbesøg, blive screenet igen for at sikre, at den enkelte virksomhed fortsat har fokus på bevarelsen af et godt arbejdsmiljø.

Screeningen vil blive tilrettelagt, så Arbejdstilsynet gennemgår virksomhederne branche for branche. Arbejdstilsynet vil begynde med at screene virksomhederne i de brancher, der i dag har pligt til at oprette en bedriftssundhedstjeneste, da disse brancher erfaringsmæssigt har mange arbejdsmiljøproblemer. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2, vedrørende de tidsmæssige perspektiver ved screeningen.

Samtidig hermed vil Arbejdstilsynet også gennemføre screening af virksomheder i andre brancher, hvor der forekommer mange dødsulykker og alvorlige ulykker, samt mange problemer med tunge løft, ensidigt, gentaget arbejde og det psykiske arbejdsmiljø, da disse områder er særligt prioriterede.

Der vil i forbindelsen med gennemførelsen af screeningen blive taget højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til virksomheder med midlertidige og skiftende arbejdssteder.

De virksomheder, der har dokumentation for et godt arbejdsmiljø gennem et arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, omfattes dog ikke af screeningen.

Virksomheder, der på anden måde end ved certifikat kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, påtænkes behandlet på tilsvarende måde. Såfremt det internationale arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 akkrediteres, og det vurderes, at det akkrediterede system sikrer et godt arbejdsmiljø, kunne det være et eksempel på et system, hvor beskæftigelsesministeren vil udnytte bemyndigelsen og beslutte, at virksomheder, der anvender systemet, skal behandles identisk med de virksomheder, som har fået et certifikat efter den nuværende ordning. Der henvises til forslagets § 1, nr. 6 (§ 13 a, stk. 2).

Til § 72 b, stk. 1

Bestemmelsen giver mulighed for inden for arbejdsmiljøloven at begrænse Arbejdstilsynets beføjelse til at påse overholdelsen af reglerne. Kollektive overenskomster om arbejdsmiljøforhold indgået af arbejdsmarkedets parter får den virkning, at Arbejdstilsynet ikke længere har til opgave at påse overholdelsen af reglerne. Parterne får derved beføjelse til selv at behandle tvister inden for overenskomstens område i det fagretlige system.

Allerede i dag kan arbejdsmarkedets parter indgå aftaler om arbejdsmiljø, men forslaget indebærer, at aftaler nu får den konsekvens, at det overlades til arbejdsmarkedets parter at afgøre tvister på de områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst.

Er der indgået en kollektiv overenskomst, vil Arbejdstilsynet henvise en eventuel klager til aftaleparten, og tvister vil således skulle behandles i det fagretlige system. Det medfører bl.a., at konkrete overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på overenskomstområdet behandles i det fagretlige system, hvor den faglige organisation fører sagen.

For at opnå de retsvirkninger, der er angivet i loven, skal den kollektive overenskomst give en forpligtelse tilsvarende bestemmelsen i arbejdsmiljølovgivningen. Det vil fortsat være i arbejdsmiljøloven, at beskyttelsesniveauet fastsættes, sådan som det tillige vejledende fastsættes af Arbejdstilsynet i At-vejledninger mv. Det skal dokumenteres, at forpligtelsen fastsat i den kollektive overenskomst som minimum svarer til arbejdsmiljølovgivningens regler. Der er således ikke noget til hinder for, at der aftales et højere beskyttelsesniveau.

Såfremt en kollektiv overenskomst ikke indeholder en forpligtelse på lovens niveau, vil Arbejdstilsynet påse reglernes overholdelse på normal vis.

En kollektiv overenskomst kan både være en del af de almindelige lønoverenskomster på det pågældende område og en særskilt kollektiv overenskomst.

Formålet med at stille krav om, at de kollektive overenskomster skal være indgået mellem landsdækkende organisationer, er at sikre et mere ensartet og gennemskueligt aftalesystem på arbejdsmiljøområdet, og at aftalerne indgås mellem jævnbyrdige og ligeværdige aftaleparter.

Bemyndigelsen overvejes i første række udmøntet for visse dele af det psykosociale arbejdsmiljø, ensidigt, gentaget arbejde og brug af personlige værnemidler, jf. lovens kapitel 5 om arbejdets udførelse samt for velfærdsforanstaltninger, jf. lovens kapitel 6 om arbejdsstedets indretning.

Det psykosociale arbejdsmiljø og ensidigt, gentaget arbejde er karakteriseret ved at være tæt forbundet med organiseringen af arbejdet og dermed knyttet til overenskomstrelaterede emner, hvilket gør områderne oplagte i forhold til udvidede aftalemuligheder. Der gælder allerede aftalemuligheder for en del af det psykosociale område, jf. modellen for mobning, herunder seksuel chikane. Inden for det psykosociale område er bemyndigelsen dog ikke tænkt anvendt på vold, risiko for vold og alenearbejde.

Brugen af personlige værnemidler og etablering af velfærdsforanstaltninger, herunder skurvogne, er tillige knyttet til overenskomstrelaterede emner og er dermed relevante i forhold til udvidede aftalemuligheder. Arbejdsmarkedets parter har allerede i dag en adgang til at indgå kollektive overenskomster om fordeling af udgiften til visse former for arbejdsbeklædning og værnefodtøj. Aftalemuligheder for velfærdsforanstaltninger kan få betydning for faste, midlertidige og skiftende arbejdspladser.

Der er områder inden for arbejdsmiljøloven, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at benytte aftalemodellen. Således tænkes bemyndigelsen ikke anvendt på områder, som forudsætter en særlig faglig viden af mere teknisk karakter, som myndigheden er i besiddelse af, fx inden for lovens kapitler om tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer.

Til § 72 b, stk. 2

Arbejdstilsynet vil have behov for at opnå kendskab til, om der er indgået overenskomster på de områder, hvor aftalemodellen udmøntes. Arbejdstilsynet vil herudover have behov for at opnå kendskab til, hvorvidt den konkrete virksomhed er dækket af en kollektiv overenskomst med det omhandlede indhold.

Derfor foreslås, at der indføres et krav om, at arbejdsgiveren ved tilsynsbesøg, herunder screening, dokumenterer over for Arbejdstilsynet, at et givent arbejdsmiljøforhold er dækket af en kollektiv overenskomst.

Ved et tilsynsbesøg vil udgangspunktet i praksis være, at Arbejdstilsynet på sædvanlig vis fører tilsyn med virksomhedens arbejdsmiljø. Fremviser arbejdsgiveren dokumentation for overenskomsten, vil Arbejdstilsynet ikke føre tilsyn med de forhold, der er dækket af overenskomsten.

Til § 72 b, stk. 3

Såfremt den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen, indebærer bestemmelsen, at Arbejdstilsynets sædvanlige beføjelse til at påse overholdelsen af reglerne genindtræder. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den ansatte får den tilstrækkelige beskyttelse. Det gælder i forhold til alle overenskomstdækkede ansatte, uanset organisationstilhørsforhold.

Arbejdstilsynet vil, hvis Arbejdstilsynet modtager en klage, indhente oplysninger fra den pågældende faglige aftalepart om, hvorvidt sagen er rejst. Som udgangspunkt betragtes en sag som rejst, når den ene part har begæret mæglingsmøde.

Vil organisationen ikke rejse sagen, behandler Arbejdstilsynet sagen efter Arbejdstilsynets almindelige retningslinier, og disse sager bedømmes på baggrund af arbejdsmiljølovens regler.

Til § 72 b, stk. 4

Bestemmelsen fastsætter, at Arbejdstilsynet har til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte der arbejder uden for overenskomstens område.

Til § 72 b, stk. 5

Bestemmelsen fastsætter, at aftalemodellen i § 72 a ikke medfører ændringer af de særligt hjemlede aftalemodeller i arbejdsmiljøloven. Det vil sige § 8, stk. 4, vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet, § 17 c om retten til at forlade arbejdspladsen eller et farligt område og den ansattes ret til selv at træffe foranstaltninger samt § 55 om hvileperiode og fridøgn. Disse ordninger opretholdes således uændrede, og betingelserne i § 72 a finder ikke anvendelse på disse områder.