Arbejdsmiljøloven § 82 a

Det foreslås i § 82 b, stk. 1 , 1. punktum, at den, som overtræder § 49 e, stk. 1, ved at udføre autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale uden autorisation, straffes med bøde.

Det er hensigten, at erhvervsdrivende, uanset om der er tale om virksomheder med ansatte eller selvstændige, straffes med bøde, hvis de ved udførelse af autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale ikke forinden er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

Det er hensigten, at bødeniveauet for erhvervsdrivende, som overtræder § 49 e, stk. 1, som udgangspunkt skal være 30.000 kr., jf. dog § 82 b, stk. 2, om skærpelse af bøden.

Hvis det autorisationskrævende arbejde i omfang eller varighed er begrænset, skal bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret som udgangspunkt være 30.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af ikke kun enkelte asbestholdige tagplader på et almindeligt parcelhus eller sommerhus.

Det er desuden hensigten, at private, der udfører autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale, straffes med bøde.

Det er hensigten, at bødeniveauet for private for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, som udgangspunkt skal være 15.000 kr., jf. dog § 82 b, stk. 2, om skærpelse af bøden.

Hvis arbejdet i omfang eller varighed er begrænset, vil bøden for den private for at udføre arbejde, der kun må udføres af autoriserede virksomheder, som udgangspunkt være 15.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af ikke kun enkelte asbestholdige tagplader på et almindeligt parcelhus eller sommerhus.

Det foreslås i § 82 b, stk. 1, 2. punktum, at den, som overtræder § 49 l om uberettiget annoncering m.v. straffes med bøde.

Det er hensigten, at erhvervsdrivende, uanset om der er tale om virksomheder med ansatte eller selvstændige, straffes med bøde for uberettiget annoncering m.v.

Det er hensigten, at bødeniveauet for erhvervsdrivende, som overtræder § 49 l, som udgangspunkt skal være 15.000 kr., hvis der eksempelvis er tale om en enkelstående annonce i en lokalavis eller tilfælde, hvor annonceringen alene indeholder en mindre reference til autorisationskrævende arbejde. Hvis annonceringen derimod har været landsdækkende, f.eks. på hjemmesider, sociale medier eller digitale platforme eller fremgår af firmanavnet, skal bøden som udgangspunkt være 30.000 kr.

Det foreslås i § 82 b, stk. 2, at det ved straffens udmåling efter bestemmelsen i stk. 1 og 3 skal betragtes som skærpende, at overtrædelsens karakter er grov eller særlig grov, eller at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person tidligere er straffet en eller flere gange for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, eller § 49 l.

Hvis det autorisationskrævende arbejde udført af en erhvervsdrivende er af stort omfang eller længerevarende, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 50.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af hele taget på et almindeligt parcelhus eller sommerhus, hvor taget består af asbestholdige tagplader.

Hvis den erhvervsdrivende har udført autorisationskrævende arbejde efter, at en autorisation er bortfaldet, tilbagekaldt eller ansøgning om autorisation er indgivet, men autorisation endnu ikke er udstedt, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden skal derfor som udgangspunkt være 50.000 kr.

Hvis det kan dokumenteres, at den erhvervsdrivende med overtrædelsen har opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, skal det betragtes som en skærpende omstændighed, som tilsvarende skal afspejles i bødens størrelse.

Hvis det autorisationskrævende arbejde er større i omfang eller langvarigt, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for særlig grov. Bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 100.000 kr. Et eksempel kan være udførelse af et større antal nedrivningsopgaver som bl.a. nedrivning af asbestholdigt materiale i adskillige badeværelser eller loftsrum i f.eks. et lejlighedskompleks eller i et antal rækkehuse. Det kan også være et større antal separate nedrivningsopgaver, der er autorisationskrævende.

Hvis det kan dokumenteres, at den erhvervsdrivende med overtrædelsen har opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, skal det betragtes som en skærpende omstændighed, som tilsvarende skal afspejles i bødens størrelse.

Det er endvidere hensigten, at bøden skal skærpes, hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret.

Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 1 gang for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 25 %. Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 2 eller flere gange for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 50 %.

Hvis det autorisationskrævende arbejde er udført af en privat, og arbejdet er af stort i omfang eller længerevarende, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden for den private for at have udført arbejde, der kun må udføres af autoriserede virksomheder, skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 30.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af hele taget på et almindeligt parcelhus eller sommerhus, hvor taget består af asbestholdige tagplader.

Det er endvidere hensigten, at der ved bøden skal skærpes, hvis den private tidligere er straffet for at udføre arbejde, der kun må udføres af autoriserede virksomheder. Hvis den private tidligere er straffet 1 gang for at have udført arbejde i strid med § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 25 %. Hvis den private tidligere er straffet 2 eller flere gange for at have udført arbejde i strid med § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 50 %.

Hvis den ulovlig annoncering i strid med § 49 l har fundet sted på flere platforme (hjemmesider, sociale medier, ugeblade, firmanavne, tilbudsgivning m.v.), eller i tilfælde hvor annonceringen har sikret den erhvervsdrivende en økonomisk fordel på markedet, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden for den erhvervsdrivendes ulovlige annoncering skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 50.000 kr.

Det er endvidere hensigten, at bøden skal skærpes, hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet for uberettiget annoncering m.v., jf. § 49 l. Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 1 gang for uberettiget annoncering m.v., jf. § 49 l, er det hensigten, at bøden skærpes med 25 %. Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 2 eller flere gange for uberettiget annoncering m.v., jf. § 49 l, er det hensigten, at bøden skærpes med 50 %.

Det er endvidere hensigten, at der skal ske absolut kumulation. Ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen er udgangspunktet, at der skal ske absolut kumulation. Princippet om absolut kumulation fremgår af retspraksis og af lovbemærkningerne til § 82, stk. 2, jf. Folketingstidende 2008 (1. samling), tillæg A, L 48, samt af lovbemærkningerne til § 82, stk. 4, Folketingstidende 2010 (1. samling), tillæg A, L 177. Det betyder, at der sker en fuldstændig sammenlægning af de bøder, som hvert enkelt forhold isoleret set ville medføre.

Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås i § 82 b, stk. 3, at der for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, og § 49 l kan pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Formålet med bestemmelsen er, at arbejdsgiveren i personligt ejede virksomheder skal kunne ifalde et strafansvar under samme betingelser, som gælder for arbejdsgivere, der er juridiske personer.

Det vil betyde, at arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder kan straffes for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, og for uberettiget annoncering mv, jf. § 49 l, når den manglende autorisation eller den uberettigede annoncering m.v. kan tilregnes en eller flere personer i virksomheden eller virksomheden som sådan. Det er tilstrækkeligt for at straffe arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed, at personer med tilknytning til virksomheden forsætligt eller uagtsomhed overtræder § 49 e, stk. 1, eller § 49 l.

Med bestemmelsen forudsættes arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed dermed at kunne ifalde et objektiv ansvar på samme måde som efter lovens § 83, stk. 1.

Bestemmelsen vurderes at få et meget begrænset anvendelsesområde, idet det vurderes, at udførelse af autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, og uberettiget annoncering mv, jf. § 49 l, i langt de fleste tilfælde vil kunne tilregnes arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed som forsætligt eller uagtsomt, hvorefter § 82 b, stk. 1, finder anvendelse.

Det er en forudsætning for at anvende administrative bødeforelæg, at den påståede overtrædelse er ukompliceret, klar og tilstrækkeligt dokumenteret, at den pågældende overtrædelse ikke kan ventes at medføre højere straf end bøde, samt at den, bøden pålægges, er indforstået med at sagen afgøres administrativt.

Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede karakter til, at sagen er egnet til at blive afgjort med en administrativ bøde, foretages i stedet politianmeldelse.

Nedenfor følger en ikke udtømmende oversigt over hvilke overtrædelser, der tænkes udmøntet i en kommende bekendtgørelse om Arbejdstilsynets bødeudstedelse.

A. Virksomheder

I. Materielle overtrædelser

Nedenfor følger en række eksempler på grove overtrædelser af klare og velkendte regler på områder med en dokumenteret risiko for ulykker eller arbejdsbetingede lidelser, som vil kunne udløse en administrativ bøde:

1. Arbejdsmaskiner, håndværktøj og andre tekniske hjælpemidler

Arbejde med fx uafskærmede rundsavsklinger eller kraftoverføringsaksel.

Brug af maskiner m.v., hvor sikkerhedsanordninger er sat ud af drift.

Reparation eller andre indgreb i maskiner m.v. under drift.

2. Fare for nedstyrtning

Arbejde på stillads, hvor der mangler vitale sikkerhedsforanstaltninger, fx rækværk.

Andet uforsvarligt arbejde i højden, fx på grund af manglende sikkerhedsforanstaltninger.

3. Fare for sammenstyrtning og sammenskridning

Manglende sikkerhedsforanstaltninger i form af afstivning eller anlæg ved jordudgravning.

Arbejde i siloer, hvor der er fare for nedskridning.

4. Farlige stoffer og materialer

Arbejde med stoffer og materialer, hvor der gælder et forbud.

Uforsvarligt arbejde med stoffer og materialer med høj akut giftighed.

5. Børn og unge

Unge der arbejder med fx farlige maskiner og ætsende stoffer eller udfører alenearbejde i strid med de særlige regler herom.

På alle fem områder gælder det bl.a., at ansattes og arbejdslederes undladelse af at anvende beskyttelsesudstyr eller andre beskyttelsesforanstaltninger, udsugningsforanstaltninger eller nødvendige personlige værnemidler kan udløse en administrativ bøde.

II. Formelle overtrædelser

Nedenfor følger en række eksempler på overtrædelser af formelle regler, som vil kunne udløse en administrativ bøde:

1. Arbejdspladsvurdering

Virksomheder, der er omfattet af pligten hertil, har ikke udarbejdet skriftlig arbejdspladsvurdering.

2. Sikkerhedsorganisation

Virksomheder, der er omfattet af pligten hertil, har ikke oprettet en sikkerhedsorganisation.

Arbejdstager- eller arbejdslederrepræsentanter i sikkerhedsorganisationen har ikke gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen.

3. Certifikatkrav

Ansatte er ikke i besiddelse af certifikater, der er lovpligtige.

4. Brugsanvisninger og eftersyn

Der foreligger ikke brugsanvisninger for stoffer og materialer eller maskiner.

Der er ikke gennemført lovpligtige eftersyn, fx på tekniske hjælpemidler.

5. Bedriftssundhedstjenesten

Der foreligger ikke tiltrædelsesvedtægt for tilslutning til bedriftssundhedstjeneste for BST-pligtige virksomheder.

6. Sikkerheds- og sundhedsplan

Der er ikke udarbejdet en sikkerheds- og sundhedsplan efter reglerne i byggepladsbekendtgørelsen.

III. Manglende efterkommelse af påbud

I tilfælde af manglende efterkommelse af påbud kan der udstedes administrative bødeforelæg. Arbejdstilsynet afgiver påbud, når det konstateres, at der arbejdes i strid med arbejdsmiljøregler. Hvis påbudet ikke efterkommes inden udløbet af den fastsatte frist, kan Arbejdstilsynet pålægge virksomheden en administrativ bøde.

Det er også her en betingelse, at overtrædelsen er klar og tilstrækkeligt dokumenteret og ikke ventes at medføre højere straf end bøde, samt at den, bøden pålægges, er indforstået med at sagen afgøres administrativt.

B. Ansatte og arbejdsledere

I ukomplicerede sager om overtrædelser af materielle arbejdsmiljøregler, der efter deres indhold kan finde anvendelse på ansatte og arbejdsledere, straffes den ansatte og arbejdslederen ved fremsendelse af et administrativt bødeforelæg, når handlingen eller undladelsen, der udgør overtrædelsen, er foretaget af den pågældende på fx et eller flere af følgende områder:

1. Undladelse af at anvende beskyttelsesudstyr eller andre beskyttelsesforanstaltninger, der er anbragt på maskiner og værktøj m.v., fx ved at det sættes ud af funktion, afmonteres eller på anden måde ikke anvendes, herunder sikkerhedsanordninger, der bliver afbrudt, ændret eller flyttet, eller ikke bliver sat på plads igen efter rengøring eller reparation af maskinen.

2. Undladelse af at bruge udsugningsforanstaltninger, herunder procesudsugning, eller hvis udsugningen sættes ud af funktion.

3. Manglende eller mangelfuld brug af nødvendige personlige værnemidler, fx at den ansatte ikke anvender hjelm, sikkerhedssko, beskyttelsesbriller eller handsker m.v., hvor det er påbudt.

I øvrigt anvendes straf kun, når:

virksomheden har givet instruktion om anvendelse af den pågældende foranstaltning og ført effektiv kontrol med, at de ansatte har efterlevet foranstaltningerne.

virksomheden har stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller personlige værnemidler til rådighed for de ansatte i virksomheden, herunder at fx personlige værnemidler, der skal passe den enkelte medarbejder, forefindes eller kan tilpasses.

Til stk. 2, 3 og 4

Det følger af bestemmelsen, at virksomheden eller den ansatte eller arbejdslederen skal modtage en skriftlig tilkendegivelse med beskrivelse af overtrædelsen i overensstemmelse med retsplejelovens regler om indholdet af et anklageskrift, jf. retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3.

Da sager om administrative bødeforelæg er straffesager i den Europæiske Menneskerettighedskonventions forstand, skal behandlingen af disse sager ske med respekt af forbudet mod selvinkriminering, således som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udledt af artikel 6 i konventionen.

Dette indebærer bl.a., at den pågældende person ikke kan pålægges at udtale sig i anledning af myndighedernes konkrete mistanke, ligesom personen bør gøres bekendt med retten til ikke at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1, om politiets afhøring af en sigtet.

Det indebærer endvidere, at Arbejdstilsynet efter det tidspunkt, hvor tilsynet får en begrundet mistanke om, at der er begået en strafbar overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, ikke kan pålægge nogen at fremkomme med oplysninger herom efter lovens § 76, men skal orientere om retten til ikke at udtale sig.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Bøder, der er vedtaget, men som ikke betales, er ved loven tillagt udpantningsret. Det betyder, at bødekravet om nødvendigt kan inddrives ved fogedretten. Inddrivelse forestås af Arbejdstilsynet. Det forudsættes, at skyldneren forinden har modtaget mindst én rykker. Hvis skyldneren ikke kan betale, kan en afdragsordning aftales.

Til nr. 15 og nr. 17 (§ 84 og § 89, stk. 3)

Strafferammen for overtrædelser af arbejdsmiljøloven er ved tidligere ændringer af loven blevet hævet. Ved lov nr. 380 af 13. juni 1990 blev strafferammen således hævet fra bøde eller hæfte til fængsel i indtil 1 år og ved lov nr. 373 af 20. maj 1992 blev strafferammen hævet til fængsel i indtil 2 år.

§§ 84 og 89, stk. 3, er i forbindelse med disse straffeskærpelser ikke blevet ændret. Der har dog ikke ved lovændringerne været en forudsætning om, at straffen for bl.a. overtrædelse af bekendtgørelser ikke skal kunne straffes på samme måde som overtrædelser af loven som det fremgår af §§ 84 og 89, stk. 3, i den oprindelige lov fra 1975. Forslaget om ændringerne af §§ 84 og 89, stk. 3, har således til formål at bringe strafferammen for overtrædelse af bekendtgørelser m.v. i overensstemmelse med strafferammen for overtrædelser af selve loven.