Arbejdsmiljøloven § 82

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, angiver hvilke overtrædelser efter loven, der er strafbare, og som kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, herunder bl.a. lovens § 38 om arbejdets udførelse, og § 48 om stoffer og materialer.

Det foreslås, at ordet ”der” i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1 , ændres til ”som”.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive et vejledende niveau for fængselsstraf overfor fysiske personer i virksomhedernes ledelse.

Med den foreslåede ændring er det forudsat, at niveauet for fængselsstraf for personer i ledelsen, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder arbejdsmiljølovgivningen i særligt grove sager, hvor ansatte udsættes for f.eks. asbeststøv, som udgangspunkt skal være mellem 4 måneders og 6 måneders fængsel.

Niveauet forudsættes at være relativt højere jo flere ansatte, der har været udsat, og jo længere tid det pågældende arbejde og udsættelsen er pågået.

Det er forudsat, at det vejledende niveau for fængselsstraf angår fysiske personer i virksomheders ledelse, herunder virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder og arbejdsledere.

Ved en virksomhedsleder forstås bestyrelsesmedlemmer, administrerende direktører eller andre ledende personer med tilsvarende generel kompetence. Der er således tale om virksomhedens øverste ledelse.

Særligt grove asbestovertrædelser, hvor det vejledende niveau for fængselsstraf finder anvendelse overfor virksomhedsledere, kan f.eks. være tilfælde, hvor ansatte arbejder uden, at reglerne om arbejde med asbest i arbejdsmiljøloven og regler fastsat i medfør af loven følges, selv om der foreligger oplysninger om forekomst af asbest i arbejdsområdet, og hvor arbejdet foregår på en måde, så asbeststøv udvikles, hvor de ansatte arbejder tæt på støvudviklingen, og hvor virksomhedslederen samtidig har besluttet at lade de ansatte arbejde i området, selv om virksomhedslederen kendte til forekomsten af asbest.

Eksemplet ovenfor finder tilsvarende anvendelse overfor arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder.

Ved en arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf. Det følger af lovens § 24.

Arbejdsledere kan inden for byggeri og håndværk f.eks. være en formand eller en byggeleder på en byggeplads, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf. Det kunne også være en mellemleder i en virksomhed med et fast arbejdssted f.eks. et slagteri.

Særligt grove asbestovertrædelser, hvor det vejledende niveau for fængselsstraf finder anvendelse overfor arbejdsledere kan f.eks. være tilfælde, hvor en arbejdsleder tilsidesætter en instruktion givet af arbejdsgiveren indenfor det område, som arbejdslederen leder, og selvstændigt medvirker til, at ansatte arbejder i et område med forekomst af asbest på en måde, så asbeststøv udvikles, og hvor de ansatte arbejder tæt på støvudviklingen, selvom arbejdslederen havde kendskab til forekomst af asbest.

Tilfælde, hvor arbejdslederen selvstændigt medvirker til at ansatte arbejder i et område med forekomst af asbest, og de ansatte arbejder på en måde, så asbeststøv udvikles, og de ansatte arbejder tæt på støvudviklingen, kan f.eks. være, hvor arbejdslederen har tilbageholdt oplysninger om asbestprøver overfor de ansatte. Det kan f.eks. være, hvis arbejdslederen har fået foretaget asbestprøver på andre steder end der, hvor de ansatte arbejder, herunder med henblik på at kunne fremvise en negativ asbestprøve for arbejdsområdet, eller hvis arbejdslederen havde kendskab til asbestprøver, der viser asbestforekomst i de områder, hvor der arbejdes, men har undladt at oplyse de ansatte herom.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, at straffen kan stige til fængsel i 2 år, når overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Det foreslås, at ordet ”når” i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, ændres til "hvis".

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive et vejledende niveau for fængselsstraf overfor fysiske personer i virksomhedernes ledelse.

Med den foreslåede ændring er det forudsat, at niveauet for fængselsstraf for personer i ledelsen, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder arbejdsmiljølovgivningen i særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, som udgangspunkt skal være mellem 8 måneders og 10 måneders fængsel.

Ved andre meget alvorlige følger forstås en ulykke med så alvorlig og akut skade hos den pågældende person, at hele eller meget store dele af kroppen har lidt skade.

Det er forudsat, at det vejledende niveau for fængselsstraf angår fysiske personer i virksomhedernes ledelse, herunder virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder og arbejdsledere.

Ved en virksomhedsleder forstås bestyrelsesmedlemmer, administrerende direktører eller andre ledende personer med tilsvarende generel kompetence. Der er således tale om virksomhedens øverste ledelse.

Særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, hvor det vejledende niveau fængselsstraf finder anvendelse overfor virksomhedsledere, kan f.eks. være tilfælde, hvor der sker en dødsulykke i forbindelse med anvendelse af et automatisk styret anlæg, eller andre meget farlige tekniske hjælpemidler, og der foreligger oplysninger om, at ulykken skyldes alvorlige fejl og mangler, som indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død ved fortsat brug, og at virksomhedslederen har besluttet at fortsætte anvendelsen af anlægget eller det tekniske hjælpemiddel, selvom virksomhedslederen kendte til anlæggets eller det tekniske hjælpemiddels fejl og mangler samt risikoen ved at fortsætte anvendelsen.

Eksemplet ovenfor finder tilsvarende anvendelse overfor arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder.

Et andet eksempel i forhold til en virksomhedsleder i særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, hvor det vejledende niveau for fængselsstraf finder anvendelse kan være, hvor der sker en dødsulykke i forbindelse med arbejde i stor højde, hvor der ikke er truffet sikkerhedsforanstaltninger mod faren for at styrte ned, og hvor manglende sikring mod nedstyrtning pga. højden indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død, og hvor virksomhedslederen har besluttet at fortsætte arbejdet, selvom virksomhedslederen vidste, at der ikke var truffet sikkerhedsforanstaltninger samt kendte risikoen ved at fortsætte arbejdet.

Eksemplet ovenfor finder tilsvarende anvendelse overfor arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder.

Ved en arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf. Det følger af lovens § 24.

Arbejdsledere kan inden for byggeri og håndværk f.eks. være en formand eller en byggeleder på en byggeplads, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf. Det kunne også være en mellemleder i en virksomhed med et fast arbejdssted f.eks. et slagteri.

Særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, hvor det vejledende niveau for fængsel finder anvendelse overfor arbejdsledere kan f.eks. være tilfælde, hvor der sker en dødsulykke i forbindelse med anvendelse af et automatisk styret anlæg, eller andre meget farlige tekniske hjælpemidler, og der foreligger oplysninger om, at ulykken skyldes alvorlige fejl og mangler, som indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død ved fortsat brug, og arbejdslederen tilsidesætter en instruktion givet af arbejdsgiveren indenfor det område, som arbejdslederen leder, og selvstændigt medvirker til, at ansatte fortsætter anvendelse af anlægget eller det tekniske hjælpemiddel, selvom arbejdslederen havde kendskab til anlæggets eller det tekniske hjælpemiddels alvorlige fejl og mangler, som indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død ved fortsat brug og risikoen ved at fortsætte anvendelsen.

Et andet eksempel i forhold til en arbejdsleder i særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, hvor det vejledende niveau for fængselsstraf finder anvendelse, kan være, hvor der sker en dødsulykke i forbindelse med arbejde i stor højde, hvor der ikke er truffet sikkerhedsforanstaltninger mod faren for at styrte ned, og hvor manglende sikring mod nedstyrtning pga. højden indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død, og arbejdslederen tilsidesætter en instruktion givet af arbejdsgiveren indenfor det område, som arbejdslederen leder, og selvstændigt medvirker til, at ansatte fortsætter arbejdet, selvom arbejdslederen vidste, at der ikke var truffet sikkerhedsforanstaltninger samt kendte risikoen ved at fortsætte arbejdet.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, når den fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Med lovforslaget foreslås det at »pågældende« udgår i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4 .

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, uden indholdsmæssig betydning. Ændringen har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet, når den fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Med ændringen er det forudsat, at straffen forhøjes yderligere, når den fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet en eller flere gange for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bøden forhøjes med 30.000 kr. ved én tidligere straf indenfor 4 års perioden. Bøden forhøjes yderligere med 20.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Det betyder, at hvis der er to tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 50.000 kr. (30.000 + 20.000). Hvis der er tre tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 70.000 kr. (30.000 + 40.000) Hvis der er fire tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 90.000 kr. (30.000 + 60.00).

Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller flere tidligere straffe.

Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.

Der henvises til beskrivelsen om anvendelsesområdet under gældende ret i afsnit 2.2.1.

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, kan der straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen gælder over for den, der

1) overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af loven, 2) lader arbejde udføre i strid med lovens kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9, 3) ikke efterkommer påbud efter lovens § 77, eller 4) undlader at meddele oplysninger efter lovens § 22, stk. 2.

overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af loven,

lader arbejde udføre i strid med lovens kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

ikke efterkommer påbud efter lovens § 77, eller

undlader at meddele oplysninger efter lovens § 22, stk. 2.

Med lovforslaget foreslås det at ændre »som« til »der« i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.

For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden forhøjes fra 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for, om grundbøden skal være 36.900 kr. eller 66.900 kr. efter § 82, stk. 1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.

Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 1, alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedrørende materielle overtrædelser efter stk. 1.

Der er dog ikke tilsigtet en ændring af det gældende bødeniveau over for ansatte.

Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det fremgår af § 82, stk. 1, nr. 3, i arbejdsmiljøloven, at den som ikke efterkommer påbud efter § 77 kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Det foreslås i § 82, stk. 1, nr. 3 , at § 77 a tilføjes i bestemmelsen, så entreprenøren, der har fået påbud af Arbejdstilsynet om entreprenørstop, kan straffes, hvis entreprenøren ikke efterkommer påbuddet.

Ved påbud efter § 77 a pålægges entreprenøren en pligt til at standse alt arbejde, der er omfattet af entreprenørens aftale med bygherren, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren eller af underentreprenører.

Hvis Arbejdstilsynet i den periode hvor der er påbudt entreprenørstop konstaterer, at der udføres arbejde af entreprenøren eller af en eller flere underentreprenører i strid med påbuddet om entreprenørstop, vil det være entreprenørens ansvar. Det betyder, at det er entreprenøren, der skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdet på byggepladsen er standset i overensstemmelse med entreprenørstoppet.

Det forudsættes, at entreprenøren sikrer, at arbejdet forbliver standset under entreprenørstoppet, hvilket bl.a. indebærer, at entreprenøreren skal føre en effektiv kontrol med, at der ikke udføres arbejde i strid med entreprenørstoppet.

Det betyder, at entreprenøren, der har fået påbud om entreprenørstop, kan straffes med bøde, hvis entreprenøren selv eller en underentreprenør udfører arbejde på byggepladsen i strid med påbuddet om entreprenørstop.

Bødeniveauet for ikke at efterkomme påbuddet forudsættes at være 100.000 kr. Bødeniveauet forudsættes at skulle have en afskrækkende virkning, sådan at det ikke skal kunne betale sig for entreprenøren at undlade at reagere på påbuddet om entreprenørstop, og at entreprenøren ikke på et senere tidspunkt igen undlader at efterkomme et påbud om entreprenørstop.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der er med ændringen af § 82, stk. 1, nr. 3, ikke tilsigtet en ændring af anvendelsesområdet eller bødeniveauet for sager om manglende efterkommelse af påbud efter § 77.

Det fremgår af § 82, stk. 1, nr. 3 , at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, som ikke efterkommer påbud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1.

Med den foreslåede ophævelse af § 77 a er der ikke længere grundlag for straf på grund af manglende efterkommelse af kompetencepåbud.

Det foreslås derfor, at henvisningen til § 77 a, stk. 1, udgår af bestemmelsen i § 82, stk. 1, nr. 3.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 77 a.

Det fremgår af § 82, stk. 6, 2. pkt ., at der ved arbejdsgiverens manglende efterkommelse af påbud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler de i 1. pkt. oplistede bestemmelser, skal lægges vægt på virksomhedens størrelse ved straffens udmåling.

Med den foreslåede ophævelse af § 77 a er der ikke længere grundlag for straf på grund af manglende efterkommelse af kompetencepåbud.

Det foreslås derfor, at henvisningen til § 77 a, stk. 1, udgår af bestemmelsen i § 82, stk. 6, 2. pkt .

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 77 a.

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, kan der straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen gælder overfor den, der:

1) overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af loven

2) lader arbejde udføre i strid med lovens kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9

3) ikke efterkommer påbud efter lovens § 77, § 77a, stk. 1 eller

4) undlader at meddele oplysninger efter lovens § 22, stk. 2.

Med lovforslaget foreslås det at ændre »der« til »som« i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes. Ændringen træder i kraft 1. september 2021.

For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden forhøjes fra 20.000 kr. til 24.600 kr. og fra 40.000 kr. til 44.600 kr.

Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for om grundbøden skal være 24.600 kr. eller 44.600 kr. efter § 82, stk. 1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 24.600 kr. forudsættes at omfatte de overtædelser af arbejdsmiljøloven, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 20.000 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.7.1.1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 40.000 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.7.1.1.

Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 1 alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedrørende materielle overtrædelser efter stk. 1. Der er dog ikke tilsigtet en ændring af det gældende bødeniveau overfor ansatte.

Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.

For overtrædelser begået før 1. september 2021 vil grundbøden for materielle overtrædelser følge det gældende bødeniveau.

For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for materielle overtrædelser begået fra 1. januar 2020 til 31. august 2021 er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2 kan straffen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge.

Med lovforslaget foreslås det at ændre »hvis« til »når« i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet efter bestemmelsen. Med ændringen er det forudsat, at bøden efter bestemmelsen forhøjes med et tillæg på 2 gange grundbødebeløbet med henvisning til, at overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlige personskade eller døden til følge.

For overtrædelser, der er begået fra 1. januar 2020 til 31. august 2021 betyder det for arbejdsgivere, at grundbøden for overtrædelser omfattet af § 82, stk. 2 skal forhøjes med:

- Et tillæg på i alt 40.000 kr. ( 2 gange 20.000 kr.) ved overtrædelser med en grundbøde på 20.000 kr., og - Et tillæg på i alt 80.000 kr. ( 2 gange 40.000 kr.) ved overtrædelser med en grundbøde på 40.000 kr.

Et tillæg på i alt 40.000 kr. ( 2 gange 20.000 kr.) ved overtrædelser med en grundbøde på 20.000 kr., og

Et tillæg på i alt 80.000 kr. ( 2 gange 40.000 kr.) ved overtrædelser med en grundbøde på 40.000 kr.

For overtrædelser, der er begået fra 1. september 2021 og fremefter betyder det for arbejdsgivere, at grundbøden for overtrædelser omfattet af § 82, stk. 2 skal forhøjes med:

- Et tillæg på i alt 49.200 kr. ( 2 gange 24.600 kr.) ved overtrædelser med en grundbøde på 24.600 kr., og - Et tillæg på i alt 89.200 kr. ( 2 gange 44.600 kr.) ved overtrædelser med en grundbøde på 44.600 kr.

Et tillæg på i alt 49.200 kr. ( 2 gange 24.600 kr.) ved overtrædelser med en grundbøde på 24.600 kr., og

Et tillæg på i alt 89.200 kr. ( 2 gange 44.600 kr.) ved overtrædelser med en grundbøde på 44.600 kr.

Herefter kan bøden, og uanset om overtrædelsen er begået før eller efter den 31. august 2021 som hidtil, forhøjes yderligere med henvisning til skærpende omstændigheder eller særligt skærpende omstændigheder samt virksomhedens størrelse.

Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 2 alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7.

Efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Ved grove overtædelser efter § 82, stk. 5, nr. 4, forstås de sager, hvor der rejses direkte straffesager uden forudgående påbud. Der henvises til afsnit 2.7.1.3 for en nærmere beskrivelse af, hvornår der er tale om en grov overtrædelse efter bestemmelsen.

Med lovforslaget foreslås det at ændre § 82, stk. 5, nr. 4 og indsætte en formulering om, at bestemmelsen gælder, når den pågældende tidligere er straffet »en eller flere gange«. Med ændringen er det forudsat, at bøden for overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjes yderligere, hver gang den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Ændringen vil træde i kraft 1. januar 2020.

For arbejdsgivere betyder det, at bøden forhøjes yderligere 10.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at bøden forhøjes med 20.000 kr. ved én tidligere straf (som hidtil), med 30.000 kr. ved to tidligere straffe, med 40.000 kr. ved tre tidligere straffe, med 50.000 kr. ved fire tidligere straffe, osv.

Det er som hidtil enhver tidligere grov overtrædelse, der har medført en straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år forud for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse, der tillægges gentagelsesvirkning ved bødens udmåling. Den/de tidligere overtrædelsessag(er) skal således være afgjort ved bødevedtagelse eller endelig dom inden for 4 år fra gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.

Det er som hidtil uden betydning, om de tidligere straffe ve‌drører samme, lignende eller helt andre overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tidligere lovovertrædelse og den lovovertrædelse, der aktuelt er til pådømmelse, kan karakteriseres som en grov overtrædelse efter § 82, stk. 5, nr. 4.

Bøden kan, som hidtil, forhøjes yderligere med henvisning til skærpende omstændigheder eller andre særligt skærpende omstændigheder. Herefter differentieres den samlede bøde som hidtil efter virksomhedsstørrelse, dvs. efter antal ansatte, jf. § 82, stk. 6. Det betyder, at den samlede bøde inkl. forhøjelsen med henvisning til gentagelsestilfælde bliver forhøjet yderligere med 50 pct. for mellemstore virksomheder (9-34 ansatte), med 75 pct. for store virksomheder (35-99 ansatte) og med 100 pct. for meget store virksomheder(100 eller flere ansatte).

Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7.

Efter de gældende regler fastsættes grundbøden for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen afhængigt at overtrædelsens grovhed, jf. § 82, stk. 1. Grundbøden fordobles, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller dødsfald, jf. § 82, stk. 2, hvormed bøden bliver til normalbøden. Herefter differentieres normalbøden på baggrund af virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte, jf. § 82, stk. 4. Endelig kan den differentierede bøde forhøjes yderligere, hvis der er skærpende, jf. § 82, stk. 5, eller særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 6. De gældende bestemmelser i § 82, stk. 5 og 6, indeholder opremsninger af de tilfælde, der betragtes som skærpende og særligt skærpende omstændigheder.

Det foreslås, at § 82, stk. 4-6, affattes på ny. Hensigten er at udvide området for særligt skærpende omstændigheder, at forhøje bødeniveauerne for skærpende og særligt skærpende omstændigheder samt at ændre på rækkefølgen af stykkerne, således at grundbøden efter eventuel fordobling ved alvorlig personskade eller dødsfald herefter forhøjes ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder, og at differentieringen af bøden efter virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte, sker til sidst. Derved får differentieringen også betydning for den samlede bøde.

Den foreslåede § 82, stk. 4, omhandler de omstændigheder, som ved straffens udmåling skal betragtes som skærpende omstændigheder. Det er de samme skærpende omstændigheder, som efter de gældende regler er anført i § 82, stk. 5. Det foreslås, at bestemmelsen flyttes til § 82, stk. 4.

Den foreslåede § 82, stk. 4, nr. 1 , forudsætter, at liv og helbred fortsat er beskyttelsesinteresser i arbejdsmiljølovens forstand, og at det derfor skal betragtes som en skærpende omstændighed ved bødens udmåling, hvis en overtrædelse har medført skade på en person eller fremkaldt fare herfor. Bestemmelsen foreslås ikke at finde anvendelse, hvis overtrædelsen har medført en ulykke, der har medført alvorlig personskade eller dødsfald, jf. stk. 2.

Den foreslåede § 82, stk. 4, nr. 2 , forudsætter, at alle, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, fortsat har pligt til at kende til arbejdsmiljølovgivningen. Det har ingen betydning for den subjektive tilregnelse, at man ikke vidste, at en handling var forbudt. Det er et grundlæggende dansk retsprincip, at retsvildfarelser ikke fritager for ansvar. Det bør derfor betragtes som en skærpende omstændighed, hvis Arbejdstilsynet på en virksomhed konstaterer, at virksomheden ikke overholder de krav, der påhviler virksomheden i medfør af arbejdsmiljøloven, og på den baggrund giver virksomheden et påbud om at bringe forholdene i orden, og dette ikke efterfølgende sker. Virksomheden er således bragt i ’ond tro’. Virksomheden har vist, at den ikke arbejder på selv at løse sine arbejdsmiljøproblemer, idet den bevidst overtræder reglerne og dermed tilsidesætter de ansattes sikkerhed og sundhed.

Efter den foreslåede § 82, stk. 4, nr. 3 , skal det fortsat betragtes som en skærpende omstændighed, at en virksomhed har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel, herunder besparelse, ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det skal have betydning ved bødens udmåling, at virksomheden har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel på bekostning af de ansattes sikkerhed og sundhed, hvorved virksomheden kan have tilsigtet at opnå en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der overholder arbejdsmiljølovgivningen. Efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 7, skal der endvidere tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel, dersom der ikke sker konfiskation.

Efter den foreslåede § 82, stk. 4, nr. 4, skal det forhold, at overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsomt, fortsat have betydning for bødeniveauet.

Den foreslåede § 82, stk. 4, indebærer, at bestemmelsen fortsat ikke skal anvendes ved straffastsættelse for ansattes grove overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne, jf. § 82, stk. 3.

Det forudsættes, at bødeniveauet er 10.000 kr. pr. skærpende omstændighed, jf. den foreslåede§ 82, stk. 4.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Den foreslåede § 82, stk. 5, opregner de omstændigheder, som ved straffens udmåling skal betragtes som særlig skærpende omstændigheder. De foreslåede særligt skærpende omstændigheder i § 82, stk. 5, nr. 1 og 2, er de samme særligt skærpende omstændigheder, som efter de gældende regler er anført i § 82, stk. 6. Endvidere er der tilføjet to nye særligt skærpende omstændigheder, jf. forslagets § 82, stk. 5, nr. 3 og 4. Det foreslås, at bestemmelsen flyttes til § 82, stk. 5.

Den foreslåede § 82, stk. 5, indeholder i pkt. 1-4 de omstændigheder, som ved straffens udmåling foreslås at skulle betragtes som særlig skærpende omstændigheder.

Efter den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 1, vil det fortsat være at betragte som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Det forudsættes, at hvis den unge under 18 år udsættes for en ulykke, der medfører alvorlig personskade eller dødsfald, kan grundbøden fordobles, jf. § 82, stk. 2, inden bøden forhøjes yderligere på grund af særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 1.

Efter den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 2, vil det fortsat være at betragte som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.

Liv og helbred er beskyttelsesinteresser i arbejdsmiljølovens forstand, jf. § 82, stk. 2, og den foreslåede § 82, stk. 4, nr. 1. I arbejdsmiljølovens kapitel 10 er der fastsat en række særlige regler, der skal beskytte unge under 18 år. Unge er således særlige beskyttelsesobjekter efter arbejdsmiljøloven. Dette hænger sammen med, at børn og unge ikke har den samme erfaring og sjældent samme uddannelse som voksne arbejdstagere. De er derfor særligt sårbare og udsat for en særlig risiko. Den eksisterende henvisning til stk. 5, nr. 1, ændres til stk. 4, nr. 1, som en konsekvens af bestemmelsens nye placering.

Efter den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 3, vil det – som noget nyt – være at betragte som en særlig skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for flere personer, dvs. to eller flere personer.

Hvis overtrædelsen har medført en ulykke, hvor der er sket alvorlig personskade eller dødfald, kan grundbøden fordobles, jf. § 82, stk. 2, idet der lægges vægt på den alvorlige konsekvens af overtrædelsen. Med forslaget vil bøden herefter kunne forhøjes yderligere på grund af den særligt skærpende omstændighed, at der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for flere personer, idet der lægges vægt på, at overtrædelsen har haft konsekvenser for flere personer.

Efter den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4 , vil det – ligeledes som noget nyt – være at betragte som en særlig skærpende omstændighed, at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Ved vurderingen af, om en virksomhed – uanset om denne fx er en virksomhed i selskabsform eller en enkeltmandsejet virksomhed – tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, er det afgjorte straffesager i den samlede juridiske enhed, der lægges til grund. Det er alene straffesager, der er afgjort inden for 4 år før overtrædelsestidspunktet for den sag, der aktuelt er til bedømmelse, der kan tillægges gentagelsesvirkning. Bødeforhøjelsen forudsættes at være 20.000 kr., uanset antallet af tidligere straffe i perioden. Ved juridisk enhed forstås juridisk enhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Gentagelsesvirkning finder anvendelse ved grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, dvs. i de sager, hvor der rejses direkte straffesager uden forudgående påbud. De typiske områder for straffesager med grov karakter er eksempelvis

- fare for nedstyrtning, fare for gennemstyrtning, - manglende afstivning ved opstilling af betonelementer, - fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jordarbejde, - arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger, - arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning, - berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer, hvis der er foretaget indgreb i det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion, - uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning, - uforsvarligt personløft, - fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion og - unges ulovlige arbejde.

fare for nedstyrtning, fare for gennemstyrtning,

manglende afstivning ved opstilling af betonelementer,

fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jordarbejde,

arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger,

arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning,

berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer, hvis der er foretaget indgreb i det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion,

uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning,

uforsvarligt personløft,

fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion og

unges ulovlige arbejde.

Grove overtrædelser omhandler typisk overtrædelse af reglerne i § 38, stk. 1, om arbejdets udførelse, § 42, stk. 1, om arbejdsstedets indretning, § 45, stk. 1, om tekniske hjælpemidler m.v., § 48, stk. 1, om stoffer og materialer, eller kap. 10 om unges arbejde. Den overtrædelse, der aktuelt er til pådømmelse, forudsættes ligeledes at være en grov overtrædelse. I de tilfælde, som ikke vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, vil gentagelsesvirkning som skærpende omstændighed i almindelighed fortsat følge af straffelovens § 81, nr. 1. Den foreslåede gerningsvirkning efter den foreslåede bestemmelse om særligt skærpende omstændigheder vil ikke finde anvendelse ved manglende efterkommelse af udstedte påbud. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende omstændigheder end angivet i loven eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det forudsættes, at bøden for særligt skærpende omstændigheder, jf. den foreslåede § 82, stk. 5, er 20.000 kr. pr. særligt skærpende omstændighed.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Den foreslåede § 82, stk. 6, omhandler differentiering af bøden efter virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte. Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i de regler, der står beskrevet i den gældende § 82, stk. 4. Det foreslås, at bestemmelsen flyttes til § 82, stk. 6.

Den foreslåede § 82, stk. 6, forudsætter, at der ved straffens udmåling fortsat lægges vægt på virksomhedens størrelse, sådan som det blev vedtaget ved lov nr. 597 af 14. juni 2011.

Efter forslaget vil differentieringen – udover normalbøden som hidtil – fremover også omfatte forhøjelse af normalbøden som følge af skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.

Det foreslås, at der fortsat ved differentiering af bøden lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en arbejdsmiljøovertrædelse konstateres på fx en byggeplads, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så er det antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes. Endvidere vil en overtrædelse konstateret i fx en forlystelsespark uden for sæsonen, hvor der kun er enkelte ansatte, ikke medføre en højere bøde, uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte. Med virksomheden forstås juridisk enhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Forslaget omhandler fortsat alene arbejdsgiverens overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Differentieringen af bøden forudsættes fortsat ikke at omfatte bøder til ansatte, arbejdsledere, virksomhedsledere, bygherre m.v.

Det er hensigten, at tillægsbøder på grund af eventuelle skærpende og særligt skærpende omstændigheder skal differentieres i forhold til virksomhedernes størrelse på samme måde, som normalbøden differentieres.

Det forudsættes, at differentieringen af bøderne fortsat sker på følgende måde:

- Ved små virksomheder med 0-9 ansatte udgør bøden, normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder. - Ved mellemstore virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder med 50 procent. - Ved store virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder med 75 procent. - Ved helt store virksomheder med 100 ansatte eller flere forhøjes normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder med 100 procent.

Ved små virksomheder med 0-9 ansatte udgør bøden, normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.

Ved mellemstore virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder med 50 procent.

Ved store virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder med 75 procent.

Ved helt store virksomheder med 100 ansatte eller flere forhøjes normalbøden plus eventuelle forhøjelser grundet skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder med 100 procent.

Der skal fortsat alene ske differentiering af bøderne ved overtrædelse af de materielle bestemmelser, dvs. § 15, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller kapitel 10, samt ved manglende efterkommelse af påbud om disse bestemmelser. Det er hensigten, at bøden på 10.000 kr. for formelle overtrædelser bevares på det nuværende niveau, uanset virksomhedens størrelse.

Nedenstående skema viser det foreslåede bødeniveau i sager vedrørende arbejdsgivere, hvor der forudsætningsvist er sket en overtrædelse med både alvorlig personskade eller dødsfald, samt foreligger både skærpende og særligt skærpende omstændigheder, og hvor grundbøden er på henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Foreslåede regler 0-9-ansatte 10-34 ansatte 35-99 ansatte 100 eller flere ansatte 0-9-ansatte 10-34 ansatte 35-99 ansatte 100 eller flere ansatte Grundbøde 20.000 20.000 20.000 20.000 40.000 40.000 40.000 40.000 Alvorlig personskade eller død 20.000 20.000 20.000 20.000 40.000 40.000 40.000 40.000 Pr. skærpende omstændighed 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 Pr. særligt skærpende omstændighed 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Differentiering 0 35.000 52.500 70.000 0 55.000 82.500 110.000 I alt 70.000 105.000 122.500 140.000 110.000 165.000 192.500 220.000

Foreslåede regler

0-9-ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100 eller flere ansatte

0-9-ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100 eller flere ansatte

Grundbøde

20.000

20.000

20.000

20.000

40.000

40.000

40.000

40.000

Alvorlig personskade eller død

20.000

20.000

20.000

20.000

40.000

40.000

40.000

40.000

Pr. skærpende omstændighed

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

Pr. særligt skærpende omstændighed

20.000

20.000

20.000

20.000

20.000

20.000

20.000

20.000

Differentiering

0

35.000

52.500

70.000

0

55.000

82.500

110.000

I alt

70.000

105.000

122.500

140.000

110.000

165.000

192.500

220.000

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende omstændigheder end angivet eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Domstolene kan vælge at fravige det sædvanlige bødeniveau og fastsætte en bøde, der ligger over eller under det niveau, der er beskrevet i tabellen.

Det er fortsat hensigten, at der skal skal ske absolut kumulation, når en virksomhed har flere overtrædelser til samtidig pådømmelse. Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bøde som udgangspunkt skal ske fuldstændig sammenlægning af den for hvert af forholdene udmålte bøde, efter at de eventuelt måtte være blevet differentieret og forhøjet som følge af virksomhedens størrelse og skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

Det er hensigten, at der ved særligt grove overtrædelser fortsat skal være mulighed for at idømme bøder, der falder uden for det sædvanlige bødeniveau for materielle overtrædelser, der er fastsat i retspraksis. Efter nuværende retspraksis har der i sådanne tilfælde ikke været idømt en bøde under 75.000 kr. Også i disse tilfælde forudsættes det, at den konkret udmålte bøde differentieres efter virksomhedens størrelse på samme måde. Det medfører, at bøder for større virksomheder ved særlig grove overtrædelser kan blive hævet.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Bestemmelsen i § 82, stk. 4, er ny og indebærer, at der ved straffens udmåling lægges vægt på virksomhedens størrelse, dvs. antallet af ansatte.

Det tilsigtes, at der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en arbejdsmiljøovertrædelse konstateres på fx en byggeplads, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så er det antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes. Endvidere vil en overtrædelse konstateret i fx en forlystelsespark uden for sæsonen, hvor der kun er enkelte ansatte, ikke medføre en højere bøde, uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte Ved juridisk enhed forstås juridisk enhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Det er hensigten, at bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen sammensættes således: Først fastsættes »grundbøden« ud fra overtrædelsens grovhed, jf. § 82, stk. 1. Herefter foretages en eventuel fordobling af grundbøden, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge, jf. § 82, stk. 2.

Dette udgør »normalbøden« for den pågældende overtrædelse, som foreslås differentieret i forhold til virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte. Omhandler overtrædelsen § 15, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller kapitel 10, skal der herefter lægges vægt på virksomhedens størrelse - dvs. antal ansatte. Dette gælder også ved manglende efterkommelse af påbud om disse bestemmelser.

Det foreslås, at differentieringen af bøderne sker på følgende måde:

- Ved små virksomheder med 0-9 ansatte fastholdes bøderne på det eksisterende niveau (»normalbøden«). - Ved mellemstore virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes »normalbøden« med 50 procent. - Ved store virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes »normalbøden« med 75 procent - Ved helt store virksomheder med 100 ansatte eller flere forhøjes »normalbøden« med 100 procent.

Ved små virksomheder med 0-9 ansatte fastholdes bøderne på det eksisterende niveau (»normalbøden«).

Ved mellemstore virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes »normalbøden« med 50 procent.

Ved store virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes »normalbøden« med 75 procent

Ved helt store virksomheder med 100 ansatte eller flere forhøjes »normalbøden« med 100 procent.

I øvrigt henvises til tabel 1 i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Bødeniveauet for forhøjelser ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 4 og 5, som efter forslaget bliver stk. 5 og 6, bevares på det nuværende niveau, dvs. 5.000 kr. for hver skærpende omstændighed og 10.000 kr. for særligt skærpende omstændigheder, og skal lægges til »normalbøden«, efter »normalbøden« er differentieret.

Forslaget omhandler alene arbejdsgiverens overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Ændringerne foreslås ikke at omfatte bøder til ansatte, arbejdsledere, virksomhedsledere, bygherre m.v.

Der skal alene ske differentiering af bøderne ved overtrædelse af de materielle bestemmelser, der er nævnt i den foreslåede § 82, stk. 4. Det er derfor hensigten, at bøden på 10.000 kr. for formelle overtrædelser bevares på det nuværende niveau, uanset virksomhedens størrelse.

Det er hensigten, at der ved særligt grove overtrædelser fortsat skal være mulighed for at idømme bøder, der falder uden for det sædvanlige bødeniveau for materielle overtrædelser, der er fastsat i retspraksis. Efter nuværende retspraksis har der i sådanne tilfælde ikke været idømt en bøde under 75.000 kr. Også i disse tilfælde forudsættes det, at den konkret udmålte bøde differentieres efter virksomhedens størrelse på samme måde. Det medfører, at bøder for større virksomheder ved særlig grove overtrædelser kan blive hævet.

Det er endvidere hensigten, at retspraksis om gentagelsesvirkning fortsat finder anvendelse. Dette bør ske med udgangspunkt i den differentierede bøde.

Tilsvarende er det hensigten, at der skal ske absolut kumulation, når en virksomhed har flere overtrædelser til samtidig pådømmelse. Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bøde som udgangspunkt skal ske fuldstændig sammenlægning af den for hvert af forholdene udmålte bøde, efter at de eventuelt måtte være blevet differentieret og forhøjet som følge af virksomhedens størrelse og skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

Det foreslås, at § 82, stk. 1, ændres således, at også overtrædelse af forordninger, der vedrører forhold omfattet af lov om arbejdsmiljø, kan straffes. Dette sker i lyset af, at Det Europæiske Fællesskab (EF) i større grad må forventes at anvende forordninger på arbejdsmiljøområdet, at forordninger er direkte gældende i medlemslandene og ikke må gennemføres i national ret, men de enkelte medlemslande skal dog håndhæve, herunder straffe overtrædelse af forordningerne.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.12.

Ændringen har alene redaktionel karakter som følge af ændringen af § 37, jf. § 1, nr. 7.

Ændringen har alene redaktionel karakter.

Efter forslaget indføres bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis en overtrædelse af de i § 82, stk. 1, nævnte bestemmelser har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Der sigtes mod et bødeniveau for arbejdsgivere på 40.000 kr. for materielle overtrædelser og 80.000 kr. for grove materielle overtrædelser – hvilket er det dobbelte af det nuværende bødeniveau for overtrædelser af § 82, stk. 1. Med den foreslåede formulering af § 82, stk. 2, vil fastsættelse af straffen bero på domstolenes konkrete vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Strafniveauet vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor.

Begrebet »alvorlig personskade« kan f.eks. omfatte amputationer, knoglebrud, sårskader eller ætsninger på store dele af kroppen og forgiftninger. Skader som forstuvninger samt brud på fingre og tæer vil normalt ikke kunne betragtes som alvorlige personskader. Det tilkommer i øvrigt domstolene ved en konkret vurdering af fastslå, om en skade er en »alvorlig personskade«.

Det er hensigten, at den etablerede retspraksis for kumulation og gentagelsesvirkning forsat skal finde anvendelse.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Ad § 82, stk. 4, nr. 1

Den foreslåede ændring indebærer, at § 82, stk. 4, nr. 1, skal anvendes i de situationer, hvor der sker en arbejdsulykke, der har medført en personskade, der ikke er så alvorlig, at skaden er omfattet af den foreslåede § 82, stk. 2. § 82, stk. 4, nr. 1, er negativt defineret i forhold til § 82, stk. 2, således at skader, der ikke er så alvorlige, at de er omfattet af § 82, stk. 2, er omfattet af § 82, stk. 4, nr. 1.

Bøder efter den foreslåede § 82, stk. 2, kan ikke forhøjes med henvisning til den skærpende omstændighed i § 82, stk. 4, nr. 1.

Det er hensigten, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82, stk. 4 og stk. 5, ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder fortsat skal bevares på det nuværende niveau på hhv. 5.000 kr. og 10.000 kr. Ligeledes er det hensigten, at der forsat gælder absolut kumulation ved overtrædelse af flere skærpende og særligt skærpende omstændigheder. De fordoblede bøder efter den foreslåede § 82, stk. 2, kan forhøjes, hvis der foreligger skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Ad § 82, stk. 4, nr. 2

For at muliggøre anvendelsen af skærpende omstændigheder i alle de situationer, hvor Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer i strid med arbejdsmiljølovgivningen, foreslås det, at § 82, stk. 4, nr. 2, præciseres. Herefter vil virksomheder, der tidligere har fået konstateret et arbejdsmiljøproblem, fortsat kunne sanktioneres med en strafforhøjelse, såfremt en ny overtrædelse af samme eller tilsvarende forhold på et senere tidspunkt konstateres, selvom virksomheden bringer forholdet i orden, inden påbud afgives.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.11.

Ad § 82, stk. 4, nr. 3

Ændringen har alene redaktionel karakter.

Ad § 82, stk. 4, nr. 4

Som en konsekvens af de indholdsmæssige ændringer i § 82, stk. 2, foreslås det, at overtrædelser, der er begået forsætligt eller groft uagtsomt, tilføjes § 82, stk. 4 om skærpende omstændigheder på linje med de øvrige skærpende omstændigheder. Sådanne overtrædelser kan herefter straffes med en forhøjelse af bøden – herunder også i kombination med de bøder, der følger af den nu foreslåede § 82, stk. 2.

De bødeforhøjelser, der gives efter § 82, stk. 4, er af samme størrelse, som de bøder, der hidtil er givet efter den nuværende § 82, stk. 2 (5.000 kr.). Der tilsigtes således ikke en lempelse af bødeniveauet.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Bestemmelsen ændres som følge af, at der tilføjes et nyt stykke i § 21.

Samtidig ændres bestemmelsen som konsekvens af, at de akkrediterede inspektionsorganers indberetningspligt indsættes i § 75, som stk. 3, og lægers indberetningspligt herefter bliver stk. 4.

Bestemmelsen ændres som følge af, at § 77 a deles op i 2 stykker, hvor den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er indsat i stk. 2.

Ansatte har efter arbejdsmiljølovens § 28 en strafbelagt pligt til at medvirke til, at arbejdsgivere kan overholde arbejdsmiljøloven. Dette indebærer, at den ansatte skal bidrage til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det ved straffens udmåling efter § 82, stk. 1, nr. 1, skal betragtes som en skærpende omstændighed, hvis en ansat forsætligt eller groft uagtsomt overtræder arbejdsmiljøloven inden for de områder, der er angivet i bestemmelsen.

Anvendelsesområdet for den foreslåede § 82, stk. 3 , vedrører overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 28 sammenholdt med de overtrædelser, der er angivet i bestemmelsen, som navnlig vedrører overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 38 om arbejdets udførelse, § 45 om anvendelse af tekniske hjælpemidler og § 48 om anvendelse af farlige stoffer og materialer.

Det er en betingelse for anvendelse af strafskærpelsen over for ansatte, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtigelser i arbejdsmiljølovens kapitel 4, herunder at arbejdsgiveren har sørget for at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, at arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte, samt at arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

§ 82, stk. 3, nr. 1 , omfatter tilfælde, hvor den ansatte ikke anvender hjelm, sikkerhedssko, beskyttelsesbriller, sikkerhedsline eller handsker m.v., hvor der er pligt hertil efter arbejdsmiljølovgivningen.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at værnemidlerne er stillet til rådighed for de ansatte, at udstyret passer til eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er til stede på arbejdspladsen m.v.

§ 82, stk. 3, nr. 2 , omfatter manglende brug af etableret procesventilation (punktudsugning), eller hvis udsugningen sættes ud af funktion.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at udsugningsanlægget m.v. er etableret og fuldt forsvarligt at anvende.

§ 82, stk. 3, nr. 3 , omfatter situationer, hvor beskyttelsesudstyr sættes ud af funktion, afmonteres eller på anden måde ikke anvendes, herunder sikkerhedsforanstaltninger, der bliver afbrudt, ændret eller flyttet, eller ikke bliver sat på plads.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v.

§ 82, stk. 3, nr. 4 , omfatter åbenbart uforsvarlige arbejdsmetoder, hvor ansatte tilsidesætter krav om anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder, i medfør navnlig af reglerne om arbejdets udførelse, anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder at tekniske hjælpemidler anvendes efter deres hensigt og anvendelse af stoffer og materialer, der er foreskrevet med henblik på at sikre, at det pågældende arbejde kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Overtrædelserne kan angå:

– Uforsvarlig gaffeltruckkørsel, hvor den ansatte har certifikat.

– Manuel håndtering af tunge byrder, hvor tekniske hjælpemidler forefindes.

– Uforsvarlig stabling/læsning, således at der opstår risiko for væltning.

– Uforsvarlige personløft med kran, hvor den ansatte har certifikat.

– Forkert anvendt anhugningsgrej, fx tovstropper i stedet for kæder.

– Overbelastning af elevator.

– Anvendelse af teknisk hjælpemiddel, der er uegnet til arbejdet.

– Risiko for sammenstyrtning ved jordarbejde som følge af manglende afstivning, manglende anlæg m.v.

– Overtrædelser af forbud, eksempelvis forbud mod brug af byggehejs til persontransport.

– Svejsearbejde på lukkede tønder, som indeholder rester af antændelige væsker.

– Arbejde uden at elektrisk spænding er afbrudt.

– Uforsvarligt arbejde med stoffer og materialer der fx har høj akut giftighed.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at ansatte er blevet instrueret om den korrekte forsvarlige arbejdsmetode.

§ 82, stk. 3, nr. 5 , omfatter ansatte, der fører gaffeltruck eller kran uden at være i besiddelse af lovpligtigt gaffeltruckfører- eller kranførercertifikat.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at ansatte udtrykkeligt er blevet instrueret om ikke at føre gaffeltruck eller kran uden certifikat.

Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af, at der i § 82, stk. 3 , indføres en særlig bestemmelse om, at visse forhold skal betragtes som skærpende omstændigheder ved fastsættelsen af straf overfor ansatte ved deres overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Forslaget indebærer, at den eksisterende bestemmelse om strafskærpende omstændigheder i § 82, stk. 3, i fremtiden ikke skal finde anvendelse ved straffastsættelse for ansattes grove overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Bedømmelsen af skærpende omstændigheder ved ansattes overtrædelser skal fremover alene bedømmes efter den foreslåede § 82, stk. 3, nr. 1-5 , som er udtømmende.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 82, stk. 3.

Med forslaget kan en arbejdsgiver pålægges bødeansvar for ikke at efterkomme Arbejdstilsynets påbud om at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Ændringerne er en følge af, at hæftestraffen ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven blev afskaffet. Samtidig blev undergrænsen for fængsel nedsat fra 30 til 7 dage, der tidligere var undergrænsen for hæfte. Ændringen får ingen konsekvenser på arbejdsmiljøområdet, da frihedsstraf ikke har været anvendt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Afskaffelsen af hæftestraffen får virkning fra den 1. juli 2001.

§ 37, stk. 2, føjes til opregningen af strafbelagte bestemmelser i arbejdsmiljøloven. Ændringen er sket som en følge af forslag til ny § 37. Strafbelagt er også forslaget til ny § 33 a, idet der allerede i opregningen i den gældende § 82 er nævnt §§ 25-34.

Ændringerne er en følge af, at hæftestraffen ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven blev afskaffet. Samtidig blev undergrænsen for fængsel nedsat fra 30 til 7 dage, der tidligere var undergrænsen for hæfte. Ændringen får ingen konsekvenser på arbejdsmiljøområdet, da frihedsstraf ikke har været anvendt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Afskaffelsen af hæftestraffen får virkning fra den 1. juli 2001.

§ 37, stk. 2, føjes til opregningen af strafbelagte bestemmelser i arbejdsmiljøloven. Ændringen er sket som en følge af forslag til ny § 37. Strafbelagt er også forslaget til ny § 33 a, idet der allerede i opregningen i den gældende § 82 er nævnt §§ 25-34.

Ændringerne er en følge af, at hæftestraffen ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven blev afskaffet. Samtidig blev undergrænsen for fængsel nedsat fra 30 til 7 dage, der tidligere var undergrænsen for hæfte. Ændringen får ingen konsekvenser på arbejdsmiljøområdet, da frihedsstraf ikke har været anvendt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Afskaffelsen af hæftestraffen får virkning fra den 1. juli 2001.

§ 37, stk. 2, føjes til opregningen af strafbelagte bestemmelser i arbejdsmiljøloven. Ændringen er sket som en følge af forslag til ny § 37. Strafbelagt er også forslaget til ny § 33 a, idet der allerede i opregningen i den gældende § 82 er nævnt §§ 25-34.

Konsekvensrettelse som følge af forslagets § 33 a om udbyderansvar.