Arbejdsmiljøloven § 81 a

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, at Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og en række beskikkede medlemmer. Det fremgår af nr. 5, at et medlem indstilles af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det foreslås i § 81 a, stk. 1, nr. 5, at »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« ændres til: »Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven afspejler, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening blev nedlagt i oktober 2023, hvorefter Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver er arbejdsgiverorganisationer på området. Ændringen vil alene være en konsekvens af, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening er blevet nedlagt og vil medføre, at der fremover kan indstilles en repræsentant fra Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver som medlem af Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for en repræsentant fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det fremgår af § 81 a, stk. 10, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljøklagenævnet hvert år afgiver en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesministeren.

Det foreslås i § 81 a, stk. 10, at »Arbejdsmiljørådet og« udgår.

Det vil betyde, at Arbejdsmiljøklagenævnet ikke vil skulle afgive sin årlige beretning til Arbejdsmiljøklagenævnet, men alene til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 81 a, stk. 4, 3. pkt., at de enkelte beskikkede medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet kan møde med en eller flere bisiddere uden stemmeret.

Det følger af den foreslåede ændring af § 81 a, stk. 4, 3. pkt., at de beskikkede medlemmers mulighed for at møde med en eller flere bisiddere uden stemmeret ændres, således at medlemmerne i stedet får mulighed for at anmode om, at sagkyndige med særlig viden deltager uden stemmeret i et møde i forbindelse med behandlingen af en sag.

Bestemmelsen om bisiddere har så vidt vides ikke været anvendt. Brugen af bisiddere er typisk tiltænkt situationer, hvor en part har behov for at lade sig bistå af andre i forbindelse med sager, som behandles af den offentlige forvaltning, hvilket ikke er den situation, nævnets medlemmer befinder sig i ved møderne i klagenævnet.

Samtidig sikrer klagenævnets sekretariat, at de enkelte sager er tilstrækkeligt oplyst, således at formanden og de beskikkede medlemmer kan træffe afgørelse i sagerne på et oplyst grundlag. I nævnets møder deltager to medlemmer med henholdsvis særlig teknisk sagkundskab og særlig arbejdsmedicinsk kundskab. Disse to medlemmer har ikke stemmeret. Nævnets øvrige medlemmer har mulighed for at stille spørgsmål af teknisk og sundhedsfaglig karakter til disse to særligt sagkyndige medlemmer.

Det kan dog ikke udelukkes, at de beskikkede medlemmer af nævnet kan få behov for at indhente oplysninger eller stille spørgsmål af teknisk, juridisk eller arbejdsmedicinsk karakter til eksterne sagkyndige, som har særlig viden inden for et af disse områder.

Med den foreslåede ændring, vil de beskikkede medlemmer af nævnet få mulighed for at anmode om, at en sagkyndig med sådan specialiseret viden deltager i et af møderne i forbindelse med behandling af en konkret sag. Den sagkyndige med særlig viden vil ikke have stemmeret ved mødet, og det forudsættes, at den sagkyndige med særlig viden ikke deltager under nævnets votering om sagens udfald.

Det fremgår af § 81 a, stk. 1, at Landsorganisationen i Danmark indstiller tre medlemmer, og at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd indstiller et medlem til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er med virkning fra den 1. januar 2019 blevet fusioneret. Den nye samlede organisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Det foreslås, at den nye organisation - Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) - får adgang til at udpege fire medlemmer i Arbejdsmiljøklagenævnet, hvilket svarer til det antal medlemmer, som Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) tidligere udpegede tilsammen.

Der ændres derved ikke på det samlede antal af medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet og pariteten mellem arbejdsmarkedets parter opretholdes.

Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, nr. 9, indstiller Justitsministeriet et medlem med særlig juridisk sagkundskab til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der hører hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet forbereder sagerne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er bemandet med en række medarbejdere med juridisk uddannelsesbaggrund.

Justitsministeriet udpeger ikke juridisk sagkyndige til andre offentlige nævn. På den baggrund foreslås det, at § 81 a, stk. 1, nr. 9, ophæves. Forslaget betyder, at Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 2, skal formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet være ansat i Ankestyrelsen og opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (nu stk. 3). Dette uddannelseskrav indebærer, at formanden skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen.

I tilknytning til forslaget i nr. 27 om, at Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet, foreslås det, at bestemmelsen ændres, så det fremgår, at formanden for klagenævnet skal være ansat i Ankestyrelsen og have bestået juridisk kandidateksamen.

Forslaget skal medvirke til at sikre, at der er juridisk sagkundskab til stede på møderne i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Det fremgår af § 81 a, stk. 1, nr. 5, at Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) og Landbrug & Fødevarer i fællesskab indstiller et medlem til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere blev opløst i 2012, og det foreslås derfor, at det medlem, der tidligere blev indstillet af SALA og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, fremover indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

Formandshvervet forudsættes som hovedregel varetaget af en chef i Ankestyrelsen, men kan – ved anvendelsen af retssikkerhedslovens § 59 – efter styrelseschefens konkrete bestemmelse undtagelsesvis varetages af en medarbejder, der ikke er chef, forudsat den pågældende opfylder uddannelseskravene i retssikkerhedslovens § 51, stk. 2.

Der sker ingen ændringer i de uddannelsesmæssige krav til formanden, idet kravene til formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet med ændringen af arbejdsmiljøloven i 2004 blev bragt i overensstemmelse med de uddannelsesmæssige krav, der følger af retssikkerhedslovens § 51, stk. 2.

Ankestyrelsen vil fortsat varetage sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet.

Ændringerne har alene redaktionel karakter.

Ændringerne har alene redaktionel karakter.

Den Sociale Ankestyrelse ændrede pr. 1. april 2004 navn til Ankestyrelsen.

Den foreslåede præcisering af bestemmelsen indebærer, at behandlingen af klager over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvori Arbejdstilsynet har truffet afgørelse efter arbejdsmiljøloven, samles i Arbejdsmiljøklagenævnet som den eneste administrative klageinstans.

Forslaget indebærer i øvrigt, at det er formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet eller dennes stedfortræder, der fremover tillægges kompetence til at behandle klager af den nævnte karakter, uanset om klage over afslag på aktindsigt fremsættes isoleret eller i tilknytning til klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljøloven.

Forslaget vil have virkning for sager, hvor anmodning om aktindsigt fremsættes efter lovens ikrafttræden. Forslaget vil således ikke få betydning for allerede verserende sager.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.

Efter den gældende bestemmelse udpeger Amtsrådsforeningen i Danmark sammen med Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Finansministeriet ét medlem af Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det foreslås, at regionerne i forening indtræder i Amtsrådsforeningens rettighed med hensyn til repræsentation i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Som en konsekvens af kommunalreformen foreslås det endvidere, at Københavns og Frederiksberg Kommuner udgår af bestemmelsen.

Det foreslås, at klager over Arbejdstilsynets godkendelse mv. af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet ikke som i andre sager skal behandles af formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet sammen med de af arbejdsmarkedets parter indstillede otte medlemmer af nævnet.

Formålet med ændringen er at undgå de interessekonflikter, som ville kunne opstå i forbindelse med behandlingen af klager i Arbejdsmiljøklagenævnet over afgørelser vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet som følge af, at flere af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer er indstillet af organisationer, der selv er udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 15.

Det foreslås, at Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet træffes af Arbejdsmiljøklagenævnets formand eller dennes stedfortræder, jf. bemærkningerne til nr. 14.

Herved vil de habilitetsproblemer, der i disse sager ellers ville kunne opstå som følge af klagenævnets sammensætning, blive imødegået.

Efter § 81 a i lov om arbejdsmiljø udpeges formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet og dennes stedfortræder af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås, at formanden og stedfortræderen for Arbejdsmiljøklagenævnet ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Efter § 81 a, stk. 9, varetages sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet ligesom sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn fremover varetages af Ankestyrelsen.

Efter § 81 a i lov om arbejdsmiljø udpeges formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet og dennes stedfortræder af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås, at formanden og stedfortræderen for Arbejdsmiljøklagenævnet ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Efter § 81 a, stk. 9, varetages sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet ligesom sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn fremover varetages af Ankestyrelsen.