Arbejdsmiljøloven § 81

Det fremgår af § 81, stk. 7, at Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk. 2, og Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at § 81, stk. 7 ophæves.

Bestemmelsen om, at Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, vurderes at blive overflødig. Det skyldes, at bemyndigelsesbestemmelsen efter § 78 a, stk. 2, forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de ønsker offentliggjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Bestemmelsen om, at Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, foreslås ophævet og skal ses i sammenhæng med, at § 72 a, stk. 3, foreslås ophævet.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.

Det fremgår af § 81, stk. 7, at Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk. 2, og Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at § 81, stk. 7 ophæves.

Bestemmelsen om, at Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, vurderes at blive overflødig. Det skyldes, at bemyndigelsesbestemmelsen efter § 78 a, stk. 2, forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de ønsker offentliggjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Bestemmelsen om, at Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, foreslås ophævet og skal ses i sammenhæng med, at § 72 a, stk. 3, foreslås ophævet.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.

Ifølge arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, kan klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven eller i henhold til en EU-forordning vedrørende forhold omfattet af arbejdsmiljøloven indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det fremgår af den gældende § 81, stk. 3, at rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal brin‍ges i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2, og 3, har ikke opsættende virkning.

Det foreslås, at der i § 81, stk. 3, 2. pkt., indsættes en henvisning til § 77 a.

Den foreslåede tilføjelse vil indebære, at klage over påbud om entreprenørstop ikke vil have opsættende virkning.

Formålet med entreprenørstoppet er at standse alt arbejde, entreprenøren har indgået aftale om med bygherren, indtil de konstaterede arbejdsmiljøproblemer er løst, og indtil entreprenøren har oplyst, hvordan denne og underentreprenørerne vil samarbejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.

Dette formål vil ikke kunne opnås, hvis en klage over et påbud om entreprenørstop skal tillægges opsættende virkning.

Det vil betyde, at entreprenøren, der har modtaget Arbejdstilsynets påbud om entreprenørstop, skal sørge for at efterkomme entreprenørstoppet, selvom der er klaget over påbuddet. Herved begrænses muligheden for at udskyde efterkommelse af entreprenørstoppet påbuddet ved at indgive klage over den.

Det fremgår af § 81, stk. 7, at Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk. 2, og Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 4, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at der i § 81, stk. 7, henvises til § 72 a, stk. 3, i stedet for til § 72 a, stk. 4.

Med forslaget rettes op på en manglende konsekvensændring, som ved en fejl ikke blev forslået i forbindelse med forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring (Gennemførelse af aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.) (L 65), som blev fremsat den 19. november 2019 og vedtaget som lov nr. 1554 af 27. december 2019.

Den gældende § 68 a, stk. 6, er en bemyndigelsesbestemmelse. Af den fremgår, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Ændringen er en konsekvens af forslaget om et nyt stk. 6 i § 68 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Den gældende § 81 indeholder regler om, hvornår afgørelser truffet af Arbejdstilsynet kan indbringes for henholdsvis Arbejdsmiljøklagenævnet og beskæftigelsesministeren.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at Arbejdstilsynets beslutning om at advisere certificeringsorganet, hvis der på undersøgelsesbesøget konstateres væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed. Der er med adviseringen ikke tale om en afgørelse, og der er derfor heller ikke en pligt for certificeringsorganet eller virksomheden til at rette op på forholdene. Der er derfor heller ikke behov for at kunne klage over adviseringen.

Det foreslås desuden, at det tillige kommer til at fremgå af bestemmelsen, at Arbejdstilsynets offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, der har et arbejdsmiljøcertifikat, herunder ophør af offentliggørelse, ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed. Smileyvisningen er en illustration af arbejdsmiljøforholdene på virksomheden og visningen skal give et retvisende billede af virksomhedens forhold.

Det foreslås, at regler udstedt i medfør af lovens § 14 a, stk. 3, som med lovforslaget bliver stk. 2, bliver omfattet af § 81, stk. 6, således at det kommer til at fremgå udtrykkeligt at Arbejdstilsynets afgørelser om, hvilke aktiviteter branchearbejdsmiljørådenes kan varetage, vil kunne påklages til beskæftigelsesministeren.

Desuden foreslås bestemmelsen konsekvensændret, da de gældende § 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, efter forslaget ændres til henholdsvis § 68, stk. 8, og § 68 a, stk. 6.

Den foreslåede ændring i § 81 sikrer en klar hjemmel for, at en klage over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til en EU-forordning kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Forslaget er en konsekvensændring af nr. 9, og præciserer blot, at der i stk. 6 er undtagelser, hvor Arbejdsmiljøklagenævnet ikke er klagemyndighed.

Med hjemmel i § 68, stk. 7, er udstedt bekendtgørelse nr. 863 af 5. december 1998 om bidrag til Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats (bidragsbekendtgørelsen). De afgørelser, som træffes i henhold til denne bekendtgørelse, vedrører opkrævning af bidrag, som beregnes på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens opgørelse og beregning af tilkendte godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Delegationen af opgaven med at opkræve bidrag giver anledning til en ændring af bidragsbekendtgørelsen.

Samtidig forventes opgaven med at beregne bidraget på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens opgørelse af de enkelte bidragsyderes andele af de tilkendte godtgørelser og erstatninger henlagt til Arbejdstilsynet, jf. at Arbejdstilsynet har samme opgave i forbindelse med den erstatningsbaserede del af arbejdsmiljøafgiften, jf. § 6, stk. 1, i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.

Med hjemmel i § 68 a, stk. 5, er udstedt bekendtgørelse nr. 1064 af 22. december 1998 om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats. Delegationen af kompetencen til at behandle branchearbejdsmiljørådenes ansøgninger m.v. om tilskud er sket gennem en ændring af bekendtgørelsen, som er trådt i kraft 1. januar 2001. De afgørelser, som Arbejdstilsynet herefter træffer i medfør af disse regler, vil handle om tilsagn om tilskud til konkrete aktiviteter, herunder om der kan ydes tilskud til aktiviteter, som ikke indgår i den årlige plan for partsindsatsen, som arbejdsministeren har godkendt. Det kan endvidere handle om omfordeling af uforbrugte midler mellem branchearbejdsmiljørådene.