Arbejdsmiljøloven § 68

Det fremgår af § 68, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at midler til staten, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø til forbedring af arbejdsmiljøet, tilvejebringes ved bidrag fra en række af nærmere angivne bidragydere.

Det foreslås i lovens § 68, stk. 1, at »Arbejdsmiljørådets aktiviteter og« udgår.

Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil få del i de midler, som tilvejebringes til forbedring af arbejdsmiljøet.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 68, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmiljø, at bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet.

Det foreslås i lovens § 68, stk. 2 , 1. pkt., at »efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet« udgår.

Det vil betyde, at Arbejdsmiljørådet ikke vil skulle komme med en indstilling til beskæftigelsesministeren om regulering af bidraget, der tilvejebringes efter § 68, stk. 1. Beskæftigelsesministeren vil fortsat regulere bidraget.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejdsmiljørådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, nr. 4, at bl.a. kommuner, regioner og andre selvforsikrede arbejdsgivere bidrager til parternes arbejdsmiljøindsats.

Det foreslås, at »arbejdsskadesikring.« ændres til »arbejdsskadesikring, og« i § 68, stk. 1, nr. 4 .

Det medfører, at oplistningen af dem, der bidrager til parternes arbejdsmiljøindsats, kan udvides.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter Garantifonden skal bidrage til parternes arbejdsmiljøindsats.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, nr. 3, at bl.a. forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadesforsikring, bidrager til parternes arbejdsmiljøindsats.

Det foreslås at »og« udgår af § 68, stk. 1, nr. 3.

Det foreslåede medfører, at oplistningen af de, der bidrager til parternes arbejdsmiljøindsats, kan udvides til også at omfatte Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, når Garantifonden har overtaget administrationen af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter Garantifonden skal bidrage til parternes arbejdsmiljøindsats på samme vilkår som forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, at midlerne til arbejdsmarkedets parters indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes gennem bidrag fra staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, og kommuner, regioner og andre selvforsikrede arbejdsgivere.

Det foreslås, at der i § 68, stk. 1, som nr. 5 indsættes: »5) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i de situationer, hvor Garantifonden har overtaget administrationen af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer i et forsikringsselskab, jf. lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.«

Det foreslåede medfører, at midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i de situationer, hvor Garantifonden har overtaget administrationen af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer i et forsikringsselskab, jf. lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslåede medfører, at hvis Garantifonden har overtaget administrationen af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer i et forsikringsselskab, fordi forsikringsselskabet bliver erklæret konkurs eller får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed af Finanstilsynet, vil Garantifonden overtage forpligtelsen til at bidrage til parternes arbejdsmiljøindsats. Forpligtelsen omfatter alle bidrag, som forfalder til betaling efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår forsikringsselskabet har fået inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Det foreslåede medfører endvidere, at Garantifonden vil komme til at bidrage både til beløbet på 45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet, og til beløbet, som fastsættes som gennemsnittet af to procent af de årlige godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt i arbejdsulykkessager i en 10-årig periode. Begge typer af beløb fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige ud fra deres andele af godtgørelser og erstatninger.

Dermed sikres det, at bidragene til parternes arbejdsmiljøindsats, dvs. Arbejdsmiljørådets aktiviteter og indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, i tilfælde af at et forsikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, fortsat dækkes af arbejdsulykkesforsikringsselskaber, som har en væsentlig økonomisk fordel af parternes arbejdsmiljøindsats, via deres bidrag til finansiering af Garantifonden.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, at midler til staten og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter, indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag fra staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og forsikringsselskaber m.fl.

Det foreslås i § 1, nr. 23, at »aktivieter,« ændres til »aktiviteter og« og at »,og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats« udgår af bestemmelsen.

Det betyder, at der ikke skal tilvejebringes midler til Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 22, hvorefter Videncenter for Arbejdsmiljø nedlægges.

Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, tilvejebringes midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet ved bidrag, jf. stk. 2 og 3 fra en række aktører.

Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljørådenes” erstattes af ”indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.

Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Efter arbejdsmiljølovens § 68 finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag på 45 mio. kr., jf. § 68, stk. 2, 1. pkt.

Efter lovens § 68, stk. 2, 2. pkt., fordeles beløbet på 45 mio. kr. forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter § 68, stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven i det år, hvor bidraget opkræves.

Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal baseres på erstatninger og godtgørelser tilkendt i bidragsåret må fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret – på grundlag af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før – med efterregulering i det efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.

Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel forenkles. Det foreslås således, at § 68, stk. 2, 2. pkt., formuleres, så det fremgår, at beløbet (de 45 mio. kr.) fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.

Dette betyder, at den gældende a conto opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning.

Vedrørende den gældende § 68, stk. 2, 2. pkt., bemærkes det, at Folketinget den 26. april 2016 har vedtaget en ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj 2016) om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at fordeling og opkrævning af 45 mio. kr.’s bidraget efter § 68, stk. 2, 2. pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er trådt i kraft 1. juli 2016.

Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørelser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor lov nr. 395 af 2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68, stk. 2, 2. pkt.

Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mulighed for, at fordeling og opkrævning af bidrag efter § 68, stk. 2, 2. pkt., kan ske på grundlag af godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og herefter af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås på den baggrund, at ”som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt” erstattes af "som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring”. Forslaget betyder, at den specifikke myndighedshenvisning fjernes, og der alene henvises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 3, 1. pkt., finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag, der udgør to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadesikringsloven i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret.

For at sikre forudsigelighed, stabilitet og mulighed for langsigtet planlægning af partsindsatsen foreslås det, at § 68, stk. 3, 1. og 2. pkt., nyaffattes på følgende måde: ”Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastsættes som gennemsnittet af to procent af de årlige godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en ti-årig periode. Perioden på ti år regnes fra og med det kalenderår, som ligger to år før bidragsåret og ti år bagud. ” Opkrævningen for 2017 vil således være baseret på tilkendte erstatninger i årene 2006 til 2015.

Med forslaget udjævnes forskelle mellem indsatsen i de enkelte år, idet der anvendes et gennemsnit over en ti-årig periode ved fastlæggelse af niveauet for den samlede opkrævning. De enkelte bidragsyderes andel af den samlede opkrævning vil fortsat være baseret på deres relative andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i et givet år.

Efter den gældende § 68, stk. 3, 2. pkt., opkræves beløbet hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhverssikring, jf. § 68 stk. 1, nr. 2, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring i det år, hvor bidraget opkræves.

Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal baseres på erstatninger og godtgørelse tilkendt i bidragsåret må fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret - på grundlag af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før - med efterregulering i det efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.

Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel forenkles, herunder at den gældende a conto opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning. I lyset heraf foreslås det, at § 68, stk. 3, 2. pkt., ændres, så beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.

Forslaget betyder, at man vil kunne undgå den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning, hvor det foreløbige bidrag er baseret på godtgørelser og erstatninger i året før bidragsåret.

Vedrørende den gældende § 68, stk. 3, bemærkes det, at Folketinget den 26. april 2016 har vedtaget en ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj 2016) om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at beregningen af to-procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt., og fordeling og opkrævning af bl.a. to-procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 2. pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i arbejdsulykkessager af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er trådt i kraft 1. juli 2016.

Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørelser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor lov nr. 395 af 2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68, stk. 3.

Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mulighed for, at to-procentbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt., kan beregnes på grundlag af både godtgørelser og erstatninger i arbejdsulykkessager, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og godtgørelser og erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra og med 1. juli 2016 og tiden herefter. Tilsvarende må der skabes mulighed for, at fordeling og opkrævning af bidrag efter § 68, stk. 3, 2. pkt., kan ske på grundlag af godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og herefter af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås på den baggrund, at ”som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt” erstattes af ”som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring”. Forslaget betyder, at den specifikke myndighedshenvisning fjernes, og der alene henvises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Efter de gældende bestemmelser i § 68, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. ved bidrag fra blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det bliver fremover Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der bidrager hertil og opkræver bidrag til dækning heraf.

Ved lovforslagets § 7, nr. 2, forslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgave med hensyn til at medvirke til finansieringen af parternes arbejdsmiljøindsats overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er i forslaget til bestemmelsen samtidig foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, består midlerne til gennemførelse af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet af et 45 mio. kroners bidrag, som fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsskadesager.

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består midlerne endvidere af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2 procent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Bidraget fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager.

Ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Som følge af flytningen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås det, at beregningsgrundlaget for finansieringen af partsindsatsen i fremtiden foretages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet skal dog fortsat holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings økonomi i øvrigt. Derfor er der behov for en klar angivelse i arbejdsmiljøloven af, hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver, som hidtil har været varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, og hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver vedrørende finansieringen af erhvervssygdomsområdet. Angivelsen har således betydning for, hvilken del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal indbetale bidrag til finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats. Det er i forslaget til bestemmelsen fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der varetager administrationen af, herunder sagsbehandlingen af konkrete sager, efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven og en række love i tilknytning til arbejdsskadeområdet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består midlerne til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes indsats m.v. på arbejdsmiljøområdet bl.a. af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2 procent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er undtaget fra bidragspligt til 2 procents bidraget.

Ved lovforslagets § 7, nr. 4, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2".

Forslaget indebærer, at det fremover er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er undtaget fra bidragspligt til 2 procents bidraget. Det er fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der vedrører opgaverne i relation til at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 5, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring.

Ved lovforslagets § 7, nr. 5, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen vedrørende finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forhøje bidraget på samme måde som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for i dag.

Det er endvidere fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der vedrører opgaverne i relation til at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

Det fremgår af den ændrede bestemmelse, at en del af de midler, der opkræves efter bestemmelsen, fremover vil tilgå staten.

Som en konsekvens af den foreslåede formulering af § 68 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, foreslås det endvidere, at det kommer til at fremgå eksplicit af bestemmelsen, at en del af de midler, der opkræves til partsindsatsen, vil skulle afsættes til Videncenter for Arbejdsmiljø.

Det foreslås, at der i § 68 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter 50,4 mio. kr. af de midler, der opkræves efter § 68, tilfalder staten med henblik på at opfylde »Aftale om genopretning af dansk økonomi«.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Efter den gældende bestemmelse bidrager amtskommuner, der ikke har tegnet arbejdsskadeforsikring (selvforsikrede) til parternes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet.

Med kommunalreformen får regionerne samme adgang til at vælge at være selvforsikrede på arbejdsskadeområdet som amterne.

Det foreslås derfor, at de regioner, som vælger at være selvforsikrede, fremover kommer til at bidrage til parternes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet, på samme måde som de selvforsikrede amter gør efter den nuværende bestemmelse.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade blev den 1. januar 2004 afløst af lov om arbejdsskadesikring.

Ændringen er en konsekvens af, at den hidtil gældende § 66, stk. 1, nr. 3, foreslås ophævet.

Bestemmelsen er senest revideret ved Folketingets vedtagelse af lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Den ændrede procedure for opkrævning af midler til den partsstyrede indsats skulle ifølge loven være trådt i kraft den 1. januar 1999.

Med dette lovforslag foreslås det at ophæve den ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 vedtagne bestemmelse.

Forslaget til en ny bestemmelse, som efter forslaget skal træde i kraft den 1. januar 1999, er på flere områder identisk med den senest reviderede bestemmelse. Af hensyn til det samlede overblik over de foreslåede ændringer af bestemmelsen, er der nedenfor også medtaget bemærkningerne i lovforslag nr. L 259, fremsat den 7. maj 1997, som ikke berøres af de foreslåede ændringer.

Til stk. 1

Samtlige arbejdsgivere skal fortsat bidrage til finansieringen af indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.

Som konsekvens af at Arbejdsmiljøfondets aktiviteter overføres til branchearbejdsmiljørådene og til Arbejdsmiljørådet, vil de midler, som tidligere er tilgået Arbejdsmiljøfondet (45 mio. kr. bidraget), fremover tilgå branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.

Derudover vil der blive tilført midler til partsindsatsen finansieret gennem et bidrag på to procent af de samlede årligt tilkendte erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for meen i arbejdsulykkesager efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. stk. 3.

Beregning og fordeling af to-procentbidraget sker i forhold til de faktiske erstatningsudgifter for hver bidragsyder i arbejdsulykkesager, hvilket understreger bidragenes arbejdsskadeforebyggende karakter i og med, at virksomhedernes forbedringer af arbejdsmiljøet vil medføre færre arbejdsulykker og dermed reducere bidraget.

Som følge af socialministerens forslag om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (L 3 af 26. marts 1998) overføres dækning af udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ). Derfor foreslås det, at AES bliver bidragsyder til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.

Konsekvensen af ikke at inddrage AES som bidragsyder ville være en indbyrdes forrykning i andele af bidraget på 45 mio. kr. til den partsstyrede indsats. Årsagen er, at forholdet mellem andelen af erhvervssygdomme og arbejdsulykker ikke er det samme for hver af bidragsyderne.

De forsikringsselskaber, som i dag alene tegner forsikring mod følger af arbejdsulykker, ville således forholdsmæssigt komme til at bære en større andel af bidraget på 45 mio. kr. end selskaber, der både tegner forsikring mod følger af erhvervssygdomme og arbejdsulykker.

De ændrede henvisninger til bestemmelser i lov om sikring mod følger af arbejdsskade beror på de ændringer, der er indeholdt i socialministerens forslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (L 3 af 26. marts 1998). Den gældende bestemmelse i § 45 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade foreslås i forslaget til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade indarbejdet i § 5, stk. 5.

Til stk. 2, 1. pkt.

Af bestemmelsen fremgår det, at bidrag til finansiering af den partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen efter stk. 1, jf. stk. 2, 3 og 6, optages på finansloven.

Til stk. 2, 2. pkt.

Erstatningerne opgøres som summen af udgifterne ved arbejdsskadesager til meengodtgørelse, eengangserstatninger samt hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger, der er tilkendt inden for kalenderåret.

For samtlige bidragspligtige opkræves andelene af bidraget på 45 mio. kr. forholdsmæssigt ud fra deres andele af udgifterne til erstatninger og godtgørelser i arbejdsskadesager, hvilket understreger sammenhængen mellem bidragenes størrelse og arbejdsmiljøforholdene.

Samtidig sikrer denne fordeling, at bidragene ikke giver anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.

Andelene af bidraget på 45 mio. kr. beregnes for hver af de bidragspligtige på grundlag af udgifterne i bidragsåret.

Eksempelvis beregnes det bidrag, som hver af de bidragspligtige skal betale i 1999, på grundlag af de samlede godtgørelser til meen og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsskadesager, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i 1999.

Den nøjagtige fordeling af arbejdsskadeudgifterne blandt bidragsyderne kendes i marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af bidraget på 45 mio. kr. sker derfor a conto i bidragsåret med efterregulering i det efterfølgende år.

Af bemærkningerne til § 68 i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø, fremgår, at der ved opgørelsen af udgifterne i arbejdsskadesager ses bort fra nærmere fastsatte udgifter i henhold til arbejdsskadesforsikringsloven, herunder bl.a. udgifter til fordelingsskader på erhvervssygdomsområdet. Disse bemærkninger er ikke gentaget i dette lovforslag, eftersom fordelingsskaderne bortfalder pr. 1. januar 1999, når de nye regler om dækning mod følger af erhvervssygdomme m.v., jf. socialministerens lovforslag til ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (L 3 af 26. marts 1998), træder i kraft.

For så vidt angår bemærkningerne til lovforslag nr. 259, fremsat den 7. maj 1997 til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, om at se bort fra udgifter i medfør af § 5, stk. 3, § 48, stk. 4, og § 51, stk. 2, i arbejdsskadesforsikringsloven, bemærkes, at disse bemærkninger bevidst er udeladt, eftersom inddragelse af disse udgifter ville indebære, at stat, amter og kommuner kom til at bære en større andel af bidraget på 45 mio. kr. end disse bidragsyderes andele af de samlede udgifter i arbejdsskadesager berettiger til.

Til stk. 3

To-procentbidraget beregnes af summen af de årligt tilkendte erstatninger og godtgørelser i arbejdsulykkesager, herunder hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger. Beregningen af det samlede to-procentbidrag sker ud fra summen af de samlede godtgørelser til meen og erstatninger til erhvervsevnetab i arbejdsulykkesager, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det kalenderår, der ligger to år forud for bidragsåret.

Det beregnede to-procent-bidrag fordeles og opkræves blandt bidragsyderne i forhold til deres andele af de samlede udgifter til meengodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning i arbejdsulykkesager i bidragsåret.

Eksempelvis beregnes to-procent-bidraget for 1999 af summen af godtgørelser for meen og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager i 1997. Bidraget fordeles og opkræves blandt bidragsyderne i forhold til hver bidragsyders andel af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager i 1999.

Den samlede opgørelse af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for meen i arbejdsulykkesager for hver bidragsyder foreligger i marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af to-procentbidraget blandt bidragsyderne sker derfor a conto i bidragsåret med efterregulering i det efterfølgende år.

Fordelingen af to-procentbidraget sikrer, at bidraget ikke giver anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ( AES ) dækker ikke arbejdsulykker og skal derfor ikke betale to-procentbidraget.

Til stk. 4

Det præciseres, at bidragene i stk. 2 og stk. 3 giver forsikringsselskaberne ret til at forhøje præmierne.

Til stk. 5

AES kan opkræve sin andel af bidraget på 45 mio. kr. fra de sikringspligtige arbejdsgivere. Ved opkrævningen fordeler AES udgiften blandt arbejdsgiverne i forhold til deres bidrag til dækning mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Bestemmelsen svarer til forsikringsselskabernes adgang til at forhøje præmierne for arbejdskadesforsikring.

Til stk. 6

Det præciseres, at staten yder et bidrag ud over statens andel af bidraget på 45 mio. kr. og to-procentbidraget.

Statens bidrag efter denne bestemmelse vil være et beløb, der svarer til det eksisterende tilskud på 60 procent af den løn, som udbetales til højst 12 heltidsansatte konsulenter i branchesikkerhedsrådene. Statens bidrag efter denne bestemmelse fastsættes med udgangspunkt i et beløb svarende til det tilskud, der blev ydet i 1997 ifølge statsregnskabet (1,4 mio. kr.).

Til stk. 7

Bestemmelsen bemyndiger arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidragene til den partsstyrede arbejdsmiljøindsats. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for procedurer ved indbetaling af bidrag, herunder tidspunkterne for indbetaling og efterregulering af indbetalinger.