Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven § 67

Gældende tekst efter LBK nr 442 af 24/04/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 12 – Arbejdsmarkedsrådet

§ 67.

(Ophævet)

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 442 af 24/04/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Arbejdsmiljøloven § 67

Senere ændringer

ÆndringL 65 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 20LOV nr 1554 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 1, nr. 7, at Arbejdsmiljørådet består af en formand og en række andre medlemmer, herunder to medlemmer indstillet af regionerne i forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab. Endvidere fremgår det af § 81 a, stk. 1, nr. 6, at Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og en række beskikkede medlemmer, herunder et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, regionerne i forening samt Finansministeriet i fællesskab.

Det foreslås, at ændre »Kommunernes Landsforening« til »KL«, som er organisationens officielle navn i dag.

ÆndringL 65 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 19LOV nr 1554 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmiljørådet består af en formand og en række andre medlemmer, herunder to medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation. Endvidere fremgår det af § 81 a, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og en række beskikkede medlemmer, herunder et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

Det foreslås, at ændre »Akademikernes Centralorganisation« til »Akademikerne«, som er organisationens officielle navn i dag.

ÆndringL 65 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 21LOV nr 1554 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 1, nr. 8, at Arbejdsmiljørådet består af en formand og en række andre medlemmer, herunder et medlem indstillet af Finansministeriet. Endvidere fremgår det af § 81 a, stk. 1, nr. 6, at Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og en række beskikkede medlemmer, herunder et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, regionerne i forening samt Finansministeriet i fællesskab.

Det foreslås, at ændre »Finansministeriet« til »Skatteministeriet«, idet ressortansvaret for overenskomstforhandlinger, pension, ledelse og personale er overført fra Finansministeriet til Skatteministeriet ved kongelig resolution af 27. juni 2019.

ÆndringL 65 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 22LOV nr 1554 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 9, at beskæftigelsesministeren etablerer et videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås at ophæve § 67, stk. 9, således at Videncenter for Arbejdsmiljø nedlægges. Forslaget indebærer, at formidlingsindsatsen om arbejdsmiljø fremover tilpasses og varetages af Arbejdstilsynet.

Dette skal sikre en mere sammenhængende kommunikation til arbejdspladserne, og at arbejdspladserne ved, hvor de skal gå hen for at få viden om arbejdsmiljø.

Der henvises til de almindelig bemærkninger i afsnit 2.9 ovenfor.

ÆndringL 196 (2018-19) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 549 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Det fremgår af § 67, stk. 1, nr. 1 og 2, at Landsorganisationen i Danmark indstiller seks medlemmer, og at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd indstiller to medlemmer til Arbejdsmiljørådet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er med virkning fra den 1. januar 2019 blevet fusioneret. Den nye samlede organisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Det foreslås som § 67, stk. 1, nr. 1, at den nye organisation - Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) - får adgang til at udpege otte medlemmer i Arbejdsmiljørådet, hvilket svarer til det antal medlemmer, som Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) tidligere udpegede tilsammen.

Der ændres derved ikke på det samlede antal af medlemmer af Arbejdsmiljørådet, og pariteten mellem arbejdsmarkedets parter opretholdes.

ÆndringL 141 (2015-16) · bemærkning til § 7, nr. 1LOV nr 395 af 02/05/2016 · 2. maj 2016

Efter gældende bestemmelse i § 67, stk. 4, deltager Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet med hver én repræsentant uden stemmeret i Arbejdsmiljørådet.

Ved lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det at ophæve § 67, stk. 4, nr. 4.

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende repræsentation i Arbejdsmiljørådet udgår som konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsen nedlægges. De interesser, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, vil blive varetaget af Beskæftigelsesministeriets repræsentant i Arbejdsmiljørådet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.

ÆndringL 31 (2015-16) · bemærkning til § 1, nr. 2LOV nr 1869 af 29/12/2015 · 29. december 2015

Det fremgår af § 67, stk. 1, nr. 6, at Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) og Landbrug & Fødevarer i fællesskab indstiller et medlem til Arbejdsmiljørådet.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere blev opløst i 2012. Det foreslås derfor, at det medlem, der tidligere blev indstillet af SALA og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, fremover indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

ÆndringL 90 (2006-07) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 175 af 27/02/2007 · 27. februar 2007

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i § 80 a, jf. forslagets § 1, nr. 12.

ÆndringL 14 (2005-06) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 300 af 19/04/2006 · 19. april 2006

Efter den gældende bestemmelse udpeger Amtsrådsforeningen i Danmark sammen med Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner to medlemmer af Arbejdsmiljørådet.

Det foreslås, at regionerne i forening indtræder i Amtsrådsforeningens rettighed med hensyn til repræsentation i Arbejdsmiljørådet.

Som en konsekvens af kommunalreformen foreslås det endvidere, at Københavns og Frederiksberg Kommuner udgår af bestemmelsen.

ÆndringL 49 (2004-05) · bemærkning til § 1, nr. 9LOV nr 1415 af 22/12/2004 · 22. december 2004

Den gældende bestemmelse om deltagere i Arbejdsmiljørådets møder uden stemmeret er ajourført under hensyn til ændringer i ministerier og til Miljøministeriets ønske om at udtræde.

ÆndringL 49 (2004-05) · bemærkning til § 1, nr. 10LOV nr 1415 af 22/12/2004 · 22. december 2004

Arbejdsmiljørådets Service Centers sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet overgår til et samlet Arbejdsmiljørådssekretariat i Arbejdstilsynet. Sekretariatet oprettes som en selvstændig og afgrænset enhed.

Arbejdstilsynets direktør har det overordnede økonomiske og personalemæssige ansvar for sekretariatet. Sekretariatet refererer til Arbejdsmiljørådets formand for så vidt angår opgavevaretagelsen. Sekretariatet varetager policybetjeningen af rådet samt løbende driftsopgaver og kan i den forbindelse lade opgaver udføre af eksterne institutioner i regi af sekretariatet.

Stk. 8 ophæves i konsekvens heraf.

Den nye formulering af den hidtil gældende § 67, stk. 9, som nu bliver § 67, stk. 8, er en konsekvensrettelse. Bestemmelsen formuleres efter samme model som stk. 9.

ÆndringL 49 (2004-05) · bemærkning til § 1, nr. 11LOV nr 1415 af 22/12/2004 · 22. december 2004

Arbejdsmiljørådets Service Centers sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet overgår til et samlet Arbejdsmiljørådssekretariat i Arbejdstilsynet. Sekretariatet oprettes som en selvstændig og afgrænset enhed.

Arbejdstilsynets direktør har det overordnede økonomiske og personalemæssige ansvar for sekretariatet. Sekretariatet refererer til Arbejdsmiljørådets formand for så vidt angår opgavevaretagelsen. Sekretariatet varetager policybetjeningen af rådet samt løbende driftsopgaver og kan i den forbindelse lade opgaver udføre af eksterne institutioner i regi af sekretariatet.

Stk. 8 ophæves i konsekvens heraf.

Den nye formulering af den hidtil gældende § 67, stk. 9, som nu bliver § 67, stk. 8, er en konsekvensrettelse. Bestemmelsen formuleres efter samme model som stk. 9.

ÆndringL 49 (2004-05) · bemærkning til § 1, nr. 12LOV nr 1415 af 22/12/2004 · 22. december 2004

Beskæftigelsesministeren etablerer et videncenter for arbejdsmiljø. Videncentret forankres på Arbejdsmiljøinstituttet for at sikre en nær kobling til eksisterende arbejdsmiljøviden, og fordi Arbejdsmiljøinstituttet råder over den fornødne teknologiske og personalemæssige infrastruktur til at kunne understøtte driften af videncentret.

Videncentret er således omfattet af sektorforskningslovens bestemmelser om bl.a. uafhængighed, formidling, evaluering og finansiering via tilskudsfinansierede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed.

De nærmere regler om videncentret fastsættes, i henhold til Lov om Sektorforskningsinstitutioner, i instituttets vedtægt, der godkendes af instituttets bestyrelse og beskæftigelsesministeren. I forbindelse med videncentrets etablering udbygges Arbejdsmiljøinstituttets vedtægt med en bestemmelse om centrets overordnede formål og styring, herunder om etableringen af et særligt centerudvalg til rådgivning af Arbejdsmiljøinstituttets bestyrelse om videncentrets forhold.

Det er hensigten, at videncentret ikke selv producerer ny viden, men alene opsamler dansk og udenlandsk arbejdsmiljøviden og i pædagogisk form gør denne viden let tilgængelig for brugerne. Centret kan i denne forbindelse lade opgaver udføre af eksterne institutioner i regi af videncentret.

Centret skal udarbejde en årlig aktivitetsplan og en årsrapport om det forgangne års aktiviteter.

Det er hensigten, at centrets virke skal evalueres efter en 3-årig periode.

Arbejdsmiljøinstituttets direktør har ansvaret for centrets økonomi og personale.

Til videncentret tilknyttes et rådgivende udvalg, hvor repræsentanter fra Arbejdsmiljørådet påtænkes repræsenteret.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 67.

Arbejdsmiljøloven § 67 – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk