Boligstøtteloven § 76

Efter den gældende boligstøttelovs § 76, stk. 1, har fraflytningskommunen pligt til at refundere tilflytningskommunens nettoboligstøtteudgifter til personer, der i medfør af den gældende § 63 i lov om almene boliger og støttede private andelsboliger m.v. har ret til og får anvist en bolig med kommunal anvisningsret.

Tilsvarende har en amtskommune efter boligstøttelovens § 76, stk. 2, pligt til at refundere tilflytningsamtskommunens boligstøtteudgifter, hvis en person efter § 63 i lov om almene boliger får anvist en bolig med amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune.

Den mellemkommunale refusion omfatter den del af boligstøtteudgiften, der ikke dækkes af statsrefusion, dvs. 25 pct. af udgifter til boligydelse til pensionister og 50 pct. af udgifter til boligsikring.

Det foreslås i konsekvens af det af økonomi- og erhvervsministeren samtidig fremsatte lovforslag om frit valg af ældreboliger m.v., at refusionspligten fremtidig skal gælde i de tilfælde, hvor en person vælger og får anvist en bolig i en anden kommune efter den foreslåede § 58 b i lov om almene boliger og støttede private andelsboliger m.v.

Refusionspligten efter den foreslåede § 76, stk. 1 i boligstøtteloven gælder, uanset om anvisning foretages af kommunen, eller anvisningen forestås af en almen boligorganisation efter § 55, stk. 1, i lov om almene boliger eller af en selvejende institution efter den foreslåede § 143 e i lov om almene boliger.

Efter den gældende boligstøttelovs § 76, stk. 1, har fraflytningskommunen pligt til at refundere tilflytningskommunens nettoboligstøtteudgifter til personer, der i medfør af den gældende § 63 i lov om almene boliger og støttede private andelsboliger m.v. har ret til og får anvist en bolig med kommunal anvisningsret.

Tilsvarende har en amtskommune efter boligstøttelovens § 76, stk. 2, pligt til at refundere tilflytningsamtskommunens boligstøtteudgifter, hvis en person efter § 63 i lov om almene boliger får anvist en bolig med amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune.

Den mellemkommunale refusion omfatter den del af boligstøtteudgiften, der ikke dækkes af statsrefusion, dvs. 25 pct. af udgifter til boligydelse til pensionister og 50 pct. af udgifter til boligsikring.

Det foreslås i konsekvens af det af økonomi- og erhvervsministeren samtidig fremsatte lovforslag om frit valg af ældreboliger m.v., at refusionspligten fremtidig skal gælde i de tilfælde, hvor en person vælger og får anvist en bolig i en anden kommune efter den foreslåede § 58 b i lov om almene boliger og støttede private andelsboliger m.v.

Refusionspligten efter den foreslåede § 76, stk. 1 i boligstøtteloven gælder, uanset om anvisning foretages af kommunen, eller anvisningen forestås af en almen boligorganisation efter § 55, stk. 1, i lov om almene boliger eller af en selvejende institution efter den foreslåede § 143 e i lov om almene boliger.

Retten til i særlige tilfælde at få anvist en bolig i en anden kommune er, også i det omfang den gælder kollektive bofællesskaber, hjemlet i § 63 i lov om almene boliger.

I de tilfælde, hvor en person har en sådan ret til at få anvist en bolig i en anden kommune og får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab, vil mellemkommunal refusion skulle ydes allerede efter § 76, stk. 1 eller stk. 2. Bestemmelsens stk. 3 om kollektive bofællesskaber kan herefter ophæves som overflødig.