Boligstøtteloven § 72
Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.
Kapitel 12 – Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte
§ 72.
Følgende beløb reguleres en gang årligt efter stk. 2:
- 1)
Formuegrænserne for formuetillæg på 587.500 kr. og 1.175.100 kr., jf. § 8 a, stk. 1.
- 2)
Fradragsbeløbene for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr., jf. § 10, stk. 2.
- 3)
Standardbeløbene for vandtillæg på 10,00 kr. og 14,50 kr., jf. § 10, stk. 3.
- 4)
Standardbeløbene for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 45,25 kr. og 22,50 kr., jf. § 10, stk. 4.
- 5)
Standardbeløbet for varmetillæg på 23,00 kr., jf. § 10, stk. 5.
- 6)
Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 62.600 kr., jf. § 14.
- 7)
Standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse på 9.000 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
- 8)
Tillægget til boligudgiften på 4.700 kr., jf. § 21, stk. 1, 1. pkt.
- 9)
Progressionsgrænsen efter § 21, stk. 1, på 111.600 kr.
- 10)
Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 21, stk. 1, 2. pkt.
- 11)
Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 11.800 kr., jf. § 21, stk. 2.
- 12)
Progressionsgrænsen efter § 22, stk. 1, på 111.600 kr.
- 13)
Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 22, stk. 1, 2. pkt.
- 14)
Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 18.800 kr., jf. § 22, stk. 2.
- 15)
Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 33.036 kr., jf. § 23, stk. 1.
- 16)
Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 20.800 kr., jf. § 24 d, stk. 2.
- 17)
Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 11.016 kr., jf. § 24 e, stk. 3.
- 18)
Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 2.424 kr., jf. § 33.
- 19)
Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af lån på 2.424 kr., jf. § 34.
- 20)
Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 56, stk. 1, 2. pkt.
Ved beregning af boligydelse reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-11 og 15-19, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Ved beregning af boligsikring reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-8 og 12-19, med væksten i årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks 2 år før det pågældende finansår.
Ved beregning af beboerindskudslån reguleres beløbet i stk. 1, nr. 20, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6-14, 16 og 20, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15 og 17-19, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.
De regulerede beløb er opgjort i 2003-niveau.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Boligstøtteloven § 72
Senere ændringer
ÆndringL 166 (2013-14) · bemærkning til § 3, nr. 30LOV nr 574 af 10/06/2014 · 10. juni 2014
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.
ÆndringL 166 (2013-14) · bemærkning til § 3, nr. 29LOV nr 574 af 10/06/2014 · 10. juni 2014
Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 21, i boligstøtteloven reguleres grænsen for indkomststigning på 18.800 kr. der fører til omberegning eller efterregulering, jf. §§ 46, stk. 2, og 47, stk. 1, i boligstøtteloven en gang årligt.
Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 22, i boligstøtteloven reguleres minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 816 kr., jf. 47, stk. 8, i boligstøtteloven en gang årligt.
Det foreslås, at § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, ophæves, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21. Forslaget en konsekvens af ændring af § 46, stk. 2, og § 47, stk. 1 og 8, jf. bemærkningerne til nr. 16, 21 og 25.
ÆndringL 166 (2013-14) · bemærkning til § 3, nr. 31LOV nr 574 af 10/06/2014 · 10. juni 2014
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.
ÆndringL 166 (2013-14) · bemærkning til § 3, nr. 32LOV nr 574 af 10/06/2014 · 10. juni 2014
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.
ÆndringL 166 (2013-14) · bemærkning til § 3, nr. 33LOV nr 574 af 10/06/2014 · 10. juni 2014
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.
ÆndringL 166 (2013-14) · bemærkning til § 3, nr. 34LOV nr 574 af 10/06/2014 · 10. juni 2014
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.
ÆndringL 77 (2003-04) · bemærkning til § 1, nr. 41LOV nr 1218 af 27/12/2003 · 27. december 2003
Satserne og beløbsgrænserne i lovens § 72, stk. 1, reguleres en gang årligt pr. 1. januar.
Beløbsgrænserne ved beregning af boligstøtte er hidtil for kalenderårene 1998-2003 blevet reguleret årligt med 2 procent tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår afhængig af lønudviklingen.
Efter forslaget reguleres beløbene for boligsikring fremover med væksten i årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks to år før det pågældende finansår. Den nye reguleringsmetode anvendes første gang pr. 1. januar 2004. For 2004 er det således forbrugerprisudviklingen i 2002, der anvendes i forbindelse med reguleringen af boligsikring. Baggrunden for, at der reguleres med prisudviklingen to år før finansåret, er ønsket om at sikre, at der reguleres med en faktisk og ikke en skønnet udvikling. Den procentvise vækstrate afrundes til én decimal.
For boligydelse og beboerindskudslån finder den hidtil gældende reguleringsmetode fortsat anvendelse.
Satserne og beløbsgrænserne i loven er opgjort i 2003-niveau.
ÆndringL 74 (2003-04) · bemærkning til § 5, nr. 12LOV nr 1235 af 27/12/2003 · 27. december 2003
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at boligstøttelovens kapitel 5 ophæves.
ÆndringL 74 (2003-04) · bemærkning til § 5, nr. 13LOV nr 1235 af 27/12/2003 · 27. december 2003
Bestemmelserne er alene konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 12.
ÆndringL 74 (2003-04) · bemærkning til § 5, nr. 14LOV nr 1235 af 27/12/2003 · 27. december 2003
Bestemmelserne er alene konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 12.
ÆndringL 137 (2000-01) · bemærkning til § 5, nr. 23LOV nr 285 af 25/04/2001 · 25. april 2001
Ændringerne er en konsekvens af, at også boligsikring efter forslaget kan ydes som lån.
ÆndringL 47 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 1002 af 23/12/1998 · 23. december 1998
Ændringen er redaktionel.
ÆndringL 47 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 55LOV nr 1002 af 23/12/1998 · 23. december 1998
Ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 26-29, er i boligstøtteloven indført nye satser og overgangsbeløb i 1998-niveau, der foreslås reguleret årligt på linie med lovens gældende satser. Det drejer sig om afvikling af pensionistfradrag, progressionsgrænse, tillæg til lejen og mindste egenbetaling.
Endvidere er ved nr. 50 og 51 foreslået en satsregulering af grænsen for den indkomststigning, der fører til omberegning af boligstøtten.
Samtidig foreslås, som anført i bemærkningerne til nr. 7 m.fl., at også lovens eksisterende satser ved en redaktionel ændring i lovteksten anføres i dette 1998-niveau.
Ved ændringen af § 72 reguleres alle lovens satser fra 1. januar 2000 med udgangspunkt i satser fastsat i 1998-niveau mod hidtil 1994-niveau.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 72.