Boligstøtteloven § 7

Efter de gældende regler skal et barn være under 18 år og have fast ophold i ansøgerens hjem for at blive medregnet ved beregningen af boligstøtten. Efter § 7, stk. 2, 2. pkt., i de gældende regler er det endvidere en betingelse for, at et barn medregnes, at der ikke foreligger en afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til børne- og ungeydelse ikke er opfyldt.

I forslaget til affattelse af § 7a, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås det, at det fremover gøres til yderligere betingelser for, at et barn medregnes ved beregningen af boligstøtte, at der ikke er truffet afgørelse efter lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, og at der ikke er truffet afgørelse om, at manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Afgørelser om, at et barn ikke skal medregnes ved beregning af boligstøtten, vil således bygge på de afgørelser, der allerede skal træffes af kommunen efter lov om social service og lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Da der både er samtidighed og direkte forbindelse mellem de to afgørelser, vil det sociale nævn i forbindelse med en klage over en afgørelse om reduceret boligstøtte efter den foreslåede bestemmelse, samtidig skulle tage stilling til den bagvedliggende afgørelse efter lov om social service henholdsvis lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Når det forhold, der har begrundet den bagvedliggende afgørelse, ikke længere er til stede, skal barnet igen medregnes i husstanden ved beregningen af boligstøtten, under forudsætning af at de øvrige betingelser herfor er til stede. I § 7a, stk. 2, foreslås det derfor tydeliggjort, at et barn skal medregnes igen ved beregningen af boligstøtte med virkning fra det tidspunkt, hvor den bagvedliggende afgørelse falder bort.

I forhold til betingelsen om barnets ophold her i landet vil den bagvedliggende afgørelse falde bort, hvis kommunen træffer afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse om, at barnet igen opholder sig her i landet. Det bemærkes, at denne bestemmelse i de gældende regler findes i boligstøttelovens § 46 a, stk. 2.

I forhold til betingelsen vedrørende forældrepålæg er den bagvedliggende afgørelse gældende for et kvartal. Denne tidsmæssige fastsættelse af afgørelsens gyldighedsperiode fremgår af § 57 a, stk. 7, i lov om social service, hvorefter en afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg er gældende for et kvartal.

I forhold til betingelsen vedrørende pligten til uddannelse m.v. vil den bagvedliggende afgørelse falde bort, hvis kommunen træffer afgørelse om, at ungeydelsen ikke længere skal være standset.

Med hensyn til tidspunktet for omregningen (forhøjelsen) af boligstøtten, når barnet igen skal medregnes, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Endvidere foreslås en redaktionel omskrivning af boligstøttelovens § 7, så den hidtidige bestemmelse om barnets ophold her i landet fremgår selvstændigt i § 7 a, stk. 1, nr. 1 .

Efter de gældende regler skal et barn være under 18 år og have fast ophold i ansøgerens hjem for at blive medregnet ved beregningen af boligstøtten. Efter § 7, stk. 2, 2. pkt., i de gældende regler er det endvidere en betingelse for, at et barn medregnes, at der ikke foreligger en afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til børne- og ungeydelse ikke er opfyldt.

I forslaget til affattelse af § 7a, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås det, at det fremover gøres til yderligere betingelser for, at et barn medregnes ved beregningen af boligstøtte, at der ikke er truffet afgørelse efter lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, og at der ikke er truffet afgørelse om, at manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Afgørelser om, at et barn ikke skal medregnes ved beregning af boligstøtten, vil således bygge på de afgørelser, der allerede skal træffes af kommunen efter lov om social service og lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Da der både er samtidighed og direkte forbindelse mellem de to afgørelser, vil det sociale nævn i forbindelse med en klage over en afgørelse om reduceret boligstøtte efter den foreslåede bestemmelse, samtidig skulle tage stilling til den bagvedliggende afgørelse efter lov om social service henholdsvis lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Når det forhold, der har begrundet den bagvedliggende afgørelse, ikke længere er til stede, skal barnet igen medregnes i husstanden ved beregningen af boligstøtten, under forudsætning af at de øvrige betingelser herfor er til stede. I § 7a, stk. 2, foreslås det derfor tydeliggjort, at et barn skal medregnes igen ved beregningen af boligstøtte med virkning fra det tidspunkt, hvor den bagvedliggende afgørelse falder bort.

I forhold til betingelsen om barnets ophold her i landet vil den bagvedliggende afgørelse falde bort, hvis kommunen træffer afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse om, at barnet igen opholder sig her i landet. Det bemærkes, at denne bestemmelse i de gældende regler findes i boligstøttelovens § 46 a, stk. 2.

I forhold til betingelsen vedrørende forældrepålæg er den bagvedliggende afgørelse gældende for et kvartal. Denne tidsmæssige fastsættelse af afgørelsens gyldighedsperiode fremgår af § 57 a, stk. 7, i lov om social service, hvorefter en afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg er gældende for et kvartal.

I forhold til betingelsen vedrørende pligten til uddannelse m.v. vil den bagvedliggende afgørelse falde bort, hvis kommunen træffer afgørelse om, at ungeydelsen ikke længere skal være standset.

Med hensyn til tidspunktet for omregningen (forhøjelsen) af boligstøtten, når barnet igen skal medregnes, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Endvidere foreslås en redaktionel omskrivning af boligstøttelovens § 7, så den hidtidige bestemmelse om barnets ophold her i landet fremgår selvstændigt i § 7 a, stk. 1, nr. 1 .

Efter de gældende regler skal et barn være under 18 år og have fast ophold i ansøgerens hjem for at blive medregnet ved beregningen af boligstøtten. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. for praksis vedrørende fast ophold i ansøgerens hjem.

Det foreslås indsat som § 7, stk. 2, 2. pkt., i boligstøtteloven, at hvis der i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børnefamilieydelse træffes afgørelse om, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til børnefamilieydelse ikke er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen samtidig træffe afgørelse om, at barnet ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten. Dette betyder, at en eventuel afgørelse om omberegning af boligstøtten efter forslaget vil bygge på den afgørelse, der træffes om, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til børnefamilieydelse ikke er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil have betydning ved afgørelser om børnefamilieydelse, der træffes efter lovens ikrafttrædelse, dvs. den 1. januar 2009 eller senere.

Da der både er samtidighed og direkte forbindelse mellem de to afgørelser, vil det sociale nævn i forbindelse med en klage over en afgørelse efter boligstøttelovens § 7, stk. 2, 2. pkt., samtidig skulle tage stilling til kommunens afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i børnefamilieydelsesloven.

Med hensyn til tidspunktet for omregningen af boligstøtten henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.

Aldersgrænsen for, hvornår man er barn i forhold til beregning af boligstøtte, ændres fra det fyldte 23. år til det fyldte 18. år. Dette medfører en harmonisering med den almindelige myndighedsalder, reglerne om børnetilskud m.v.

I henhold til boligstøttelovens § 41, stk. 2, skal alle husstandsmedlemmer skrive under på, at de hæfter solidarisk for eventuelle tilbagebetalingskrav. Dette gælder dog ikke børn. Børn i husstanden skal først underskrive erklæringen senest 3 måneder efter, de er fyldt 23 år. Som følge af den generelle nedsættelse af grænsen for, hvornår man er barn, fra det fyldte 23. år til det fyldte 18. år, ændres dette også i lovens § 41, stk. 2.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse om såkaldt gunstighedsberegning ophæves.

Børns indtægter indgår i boligstøtteberegningen efter boligstøttelovens § 8 (idet der dog gives et årligt fradrag i hvert barns indtægt på 13.400 kr. i 1998-niveau). Ved et barn forstås efter lovens § 7 børn under 23 år. Hvis et eller flere børn har indtægter, kan barnet dog betragtes som logerende, hvis dette er en boligstøttemæssig fordel (gunstighedsberegning). Herved medregnes barnet ikke som medlem af husstanden, og barnets indtægt indgår ikke i husstandsindkomsten. Til gengæld nedsættes lejen ved boligstøtteberegningen forholdsmæssigt, svarende til lejen for 1 værelse pr. barn, der bliver betragtet som logerende.

Reglen om gunstighedsberegning indebærer, at der ved hver beregning af boligstøtte i enhver boligstøttehusstand med børn skal foretages komplicerede beregninger af, om der måtte være et eller flere børn, der skal udtages som logerende. Disse beregninger er administrativt meget belastende.

Samtidig kan det konstateres, at reglen kun har betydning i færre end 1.000 af den knap « million løbende boligstøttesager, og at der er tale om sager, hvor børnene har meget betydelige indtægter.

I september 1998 kunne konstateres, at de gunstighedsberegnede børn for så vidt angår boligsikringssagerne havde en gennemsnitlig indtægt på omkring 130.000 kr. Den gennemsnitlige indtægt for de gunstighedsberegnede børn i boligydelsessagerne var omkring 150.000 kr.

På denne baggrund ses der ikke at være behov for at opretholde den meget administrationskrævende ordning, der derfor foreslås ophævet.