Boligstøtteloven § 67
Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.
Kapitel 11 – Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge m.v.
§ 67.
Efter bestemmelserne i §§ 55, 56 og 66 ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte.
Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 67.