Boligstøtteloven § 23

Efter gældende regler kan grænsen for den årlige maksimale boligstøtte fraviges, når der i enkeltstående konkrete tilfælde efter Udbetaling Danmarks skøn foreligger helt særlige omstændigheder vedrørende støttemodtageres økonomiske forhold, der kan begrunde en højere boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Ifølge lovforarbejderne er bestemmelsen en undtagelsesbestemmelse, der ikke kan anvendes efter generelle retningslinjer, men alene kan benyttes i konkrete sager af særlige enkeltstående, individuelt begrundede hensyn.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves af regelforenklingshensyn. Der henvises til afsnit 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Ophævelsen foreslås at få virkning fremadrettet, således at de boligstøttemodtagere, der modtager en forhøjet boligstøtte i henhold til bestemmelsen fortsat kan modtage boligstøtte efter de hidtil gældende regler, jf. bemærkningerne til §5.

I forhold til beregning af den forhøjede boligstøtte foreslås det, at reglen, om at den husleje, der lægges til grund for boligstøtteberegningen, maksimalt kan udgøre 69.900 kr. (2009-satsen for boligsikring), fraviges. Endvidere foreslås det, at reglen, om at boligsikring til husstande uden børn maksimalt kan udgøre 15 pct. af huslejen, fraviges. Tilsvarende foreslås, at reglen, om at den udbetalte boligstøtte maksimalt kan udgøre 36.876 kr. (2009-satsen for boligsikring), fraviges.

Der vil kunne være tilfælde, hvor en person opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne for forhøjet boligstøtte, men hvor huslejen ikke overstiger boligstøttelovens grænse herfor. Det forudsættes ikke, at der i det konkrete tilfælde fraviges fra boligstøttelovens grænse for huslejens størrelse, for at de to øvrige beregningsregler kan bringes i anvendelse.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2., vedrørende beregningsreglerne.

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).

I den gældende boligstøttelovs § 23 er fastsat et maksimum for den boligstøtte, der kan ydes. Dette gælder efter § 23, stk. 2, ikke, hvis en pensionist, der har ret til boligydelse, af kommunalbestyrelsen anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Det foreslås tilsvarende ved nr. 6, at maksimum heller ikke skal gælde, hvis en person, der har ret til boligydelse, anvises en ustøttet plejebolig af kommunen. Bestemmelsen gælder uanset, om kommunen har overladt til udlejeren at foreslå anvisningen.

Fra førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003, vil kommende førtidspensionister have ret til boligsikring frem for boligydelse. Fra dette tidspunkt er tilsvarende fastsat i boligstøttelovens § 23, stk. 3, at boligstøttemaksimum ikke gælder, når en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Det foreslås tilsvarende ved nr. 9, at maksimum ikke skal gælde, hvis en sådan person anvises til en ustøttet plejebolig.

Samtidig foreslås en redaktionel omskrivning af lovens § 23, stk. 2 og 3, så bestemmelserne gøres mere overskuelige.

I den gældende boligstøttelovs § 23 er fastsat et maksimum for den boligstøtte, der kan ydes. Dette gælder efter § 23, stk. 2, ikke, hvis en pensionist, der har ret til boligydelse, af kommunalbestyrelsen anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Det foreslås tilsvarende ved nr. 6, at maksimum heller ikke skal gælde, hvis en person, der har ret til boligydelse, anvises en ustøttet plejebolig af kommunen. Bestemmelsen gælder uanset, om kommunen har overladt til udlejeren at foreslå anvisningen.

Fra førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003, vil kommende førtidspensionister have ret til boligsikring frem for boligydelse. Fra dette tidspunkt er tilsvarende fastsat i boligstøttelovens § 23, stk. 3, at boligstøttemaksimum ikke gælder, når en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Det foreslås tilsvarende ved nr. 9, at maksimum ikke skal gælde, hvis en sådan person anvises til en ustøttet plejebolig.

Samtidig foreslås en redaktionel omskrivning af lovens § 23, stk. 2 og 3, så bestemmelserne gøres mere overskuelige.

Ændringerne er redaktionelle.

Den gældende lovs satser er alle fastsat i 1994-niveau og satsreguleres efter boligstøttelovens § 72.

Ved lovforslaget indføres et antal nye satser fra år 2000. Disse satser foreslås fastsat i 1998-niveau og reguleret efter lovens § 72 på samme måde som lovens øvrige satser. Samtidig udgår nogle af lovens hidtidige satser.

Dette indebærer under alle omstændigheder en redaktionel ændring af reguleringsbestemmelsen i § 72.

For at bevare sammenligneligheden mellem lovens satser og for at gøre lovteksten så aktuel som muligt foreslås derfor samtidig, at også de satser, hvis reelle størrelse ikke ændres ved lovforslaget, i lovteksten redaktionelt ændres til 1998-niveau.