Boligstøtteloven § 22

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte beregnes boligsikring som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 141.600 kr. (2015-niveau). Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med 37.300 kr. (2015-niveau) for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Der sker en årlig opregulering af satserne.

Det foreslås, at for husstande med to voksne hustandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år, forøges indkomstgrænsen på 141.600 kr. med 37.300 kr. (2015-niveau), for hvert barn i husstanden op til og med tre børn. Forslaget indebærer, at indkomstgrænsen forøges allerede ved det første barn.

Forslaget finder således også anvendelse, hvis husstanden kun har ét barn.

Forslaget indebærer, at begge voksne i husstanden skal være under 30 år for at opfylde betingelserne i bestemmelsen. Når den ene fylder 30 år, ophører forøgelsen af indkomstgrænsen for det første barn ved udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 30 år.

Det bemærkes, at bestemmelsen kun finder anvendelse for husstande med to voksne husstandsmedlemmer med et eller flere børn og gælder derfor ikke i forhold til beboere i kollektive bofælleskaber efter kapitel 4 a i boligstøtteloven, hvorefter bofælleskabet skal bestå af mindst 5 personer eller i særlige tilfælde 3 personer, og hvor børn ikke tæller med ved opgørelsen heraf.

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter der i § 23, stk. 3 er indsat et nr. 4.

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter der i § 23, stk. 3 er indsat et nr. 4.

I forhold til beregning af den forhøjede boligstøtte foreslås det, at reglen, om at den husleje, der lægges til grund for boligstøtteberegningen, maksimalt kan udgøre 69.900 kr. (2009-satsen for boligsikring), fraviges. Endvidere foreslås det, at reglen, om at boligsikring til husstande uden børn maksimalt kan udgøre 15 pct. af huslejen, fraviges. Tilsvarende foreslås, at reglen, om at den udbetalte boligstøtte maksimalt kan udgøre 36.876 kr. (2009-satsen for boligsikring), fraviges.

Der vil kunne være tilfælde, hvor en person opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne for forhøjet boligstøtte, men hvor huslejen ikke overstiger boligstøttelovens grænse herfor. Det forudsættes ikke, at der i det konkrete tilfælde fraviges fra boligstøttelovens grænse for huslejens størrelse, for at de to øvrige beregningsregler kan bringes i anvendelse.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2., vedrørende beregningsreglerne.

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).

§ 22 a ophæves, da der er tale om en overgangsbestemmelse, som alene vedrører beregning af boligstøtte i perioden 2000-2003.

Ændringen er en konsekvens af, at boligsikring efter forslagets nr. 4, i visse tilfælde kan ydes til ejer- og andelsboliger.

Som anført i de almindelige bemærkninger er det et led i aftalen om en førtidspensionsreform, at visse særydelser herunder boligydelse afskaffes for førtidspensionister, således at disse fremover i stedet har adgang til boligstøtte i form af boligsikring, som denne ydes til ikke-pensionister.

Efter § 2, stk. 1, i den gældende boligstøttelov kan boligydelse udbetales til personer, der modtager social pension. Bestemmelsen omfatter personer, der modtager folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse.

Andre personer har efter lovens §§ 1 og 3 adgang til boligsikring.

Den foreslåede ændring af boligstøttelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at boligydelse fremover alene kan ydes til modtagere af folkepension og til personer, der inden 1. januar 2003 har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension.

Ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 er beregningsreglerne for boligydelse og boligsikring ændret. Den nye boligstøtteberegning - BS 2000 - indfases gradvis over en overgangsperiode fra 1. januar 2000 og har først virkning fuldt ud fra 1. januar 2004.

Boligsikring beregnes i den fuldt gennemførte boligstøttereform som en andel af huslejen minus en andel af indkomsten.

Huslejeandelen er fastsat til 60 pct. Indkomstandelen er fastsat som 18 pct. af indkomsten over en særlig progressionsgrænse. For husstande med indkomst under progressionsgrænsen sker der således ikke noget indkomstafhængigt fradrag i boligsikringen. Progressionsgrænsen udgør 101.200 kr. årligt med tillæg af 26.600 kr. pr. barn for det 2.-4. barn i husstanden. (Beløbene er i 2000-niveau)

Boligsikring beregnes således fra 1. januar 2004 som 60 pct. af boligudgiften minus 18 pct. af indkomsten over progressionsgrænsen, idet boligsikringsmodtageren dog altid selv skal betale mindst 17.000 kr. af sin boligudgift.

Den årlige boligsikring kan som udgangspunkt ikke overstige 29.940 kr., og den årlige boligudgift, hvortil støtte kan ydes, kan som udgangspunkt ikke overstige 56.800 kr. Der kan ydes boligstøtte til et bruttoetageareal på 65 m² for den første person i husstanden og til yderligere 20 m² for hver af de øvrige personer i husstanden.

For boligstøttemodtagere, der er stærkt bevægelseshæmmede og bor i en bolig, der er egnet herfor, forøges den nævnte maksimale boligstøtte og den maksimale leje med 50 pct. Det samme gælder, hvis en person i husstanden modtager døgnhjælp efter servicelovens § 77. For de nævnte stærkt bevægelseshæmmede forøges det støtteberettigede areal endvidere med 10 m², og for modtagere af døgnhjælp med yderligere 10 m².

Boligsikring til husstande uden børn kan ikke overstige 15 pct. af lejen.

Boligsikring ydes som udgangspunkt til lejere og udbetales som tilskud.

Den i nr. 1 foreslåede ændring af boligstøttelovens § 2, stk. 1, indebærer, at fremtidige førtidspensionister fra ændringens ikrafttræden som udgangspunkt vil få beregnet individuel boligstøtte i form af boligsikring som ovenfor beskrevet.

For førtidspensionister foreslås dog i nr. 7, at maksimeringen af boligsikringen til 15 pct. af lejen for husstande uden børn ikke skal gælde.

For at stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af døgnhjælp uden børn også fremover fuldt ud kan have gavn af de ovenfor nævnte forøgelser af den maksimale leje mv. foreslås endvidere, at maksimeringen af boligsikringen til 15 pct. af lejen for husstande uden børn ikke skal gælde denne persongruppe, uanset, om den stærkt bevægelseshæmmede modtager førtidspension.

Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være stærkt bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der kan bevæge sig uden hjælpemidler, som fx en blind, vil således typisk ikke have behov for en sådan særlig indretning af boligen.

For at førtidspensionister, stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af døgnhjælp, som bor i ejer- eller andelsbolig, også fremover skal have mulighed for at få støtte til boligudgifter, foreslås samtidig i nr. 4, at denne personkreds skal kunne få boligsikring til disse boligformer. Boligsikringen til ejer og andelsboliger foreslås i nr. 9 og 11 udbetalt helt eller delvis som lån, ligesom boligydelse til pensionister efter de gældende regler og ligesom boligydelse til folkepensionister efter førtidspensionsreformens ikrafttræden. Det foreslås, at boligsikringslånene ydes på samme vilkår som boligydelseslån.

Boligydelse vil efter den foreslåede overgangsbestemmelse i § 6, stk. 7, fortsat ydes til personer, der inden reformens ikrafttræden 1. januar 2003 modtager førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem, der inden dette tidspunkt er påbegyndt sag om førtidspension.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er hovedsigtet med lovforslaget at forenkle og samtidig skabe et system, der i højere grad motiverer støttemodtagerne til at økonomisere med boligforbruget.

Boligydelse til pensionister og boligsikring til ikke-pensionister beregnes efter den gældende lov efter to forskellige beregningsmetoder.

Boligydelse udgør efter den gældende lovs § 21:

Forskellen mellem på den ene side 90 pct. af lejen og på den anden side et grænsebeløb, der udgør 10 pct. af indkomsten op til en indkomstgrænse på 144.600 kr. (1998-niveau) og 20 pct. af indkomst herudover.

Boligsikring udgør efter den gældende lovs § 22:

75 pct. af forskellen mellem på den ene side 100 pct. af lejen og på den anden side et grænsebeløb, der udgør 16 pct. af indkomsten op til en indkomstgrænse på 144.600 kr. (1998-niveau) og 26 2/3 pct. af indkomst herudover. Boligsikringen kan således efter de gældende regler også udtrykkes som:

Forskellen mellem på den ene side 75 pct. af lejen og på den anden side 12 pct. (75 pct. x 16 pct.) af indkomsten op til en indkomstgrænse på 144.600 kr. (1998-niveau) og 20 pct. (75 pct. x 26 2/3 pct.) af indkomst herudover.

Gældende regler: Boligydelse = 0,90 x Husleje - 0,10 x (indkomst op til 144.600 kr.) - 0,20 x (indkomst over 144.600 kr.) Boligsikring = 0,75 x Husleje - 0,12 x (indkomst op til 144.600 kr.) - 0,20 x (indkomst over 144.600 kr.) Efter den foreslåede nye beregningsmodel BS-2000 beregnes boligstøtten som en andel af huslejen (boligudgiften) minus en andel af indkomsten.

Andelen af huslejen foreslås fastsat til 60 pct. for boligsikringsmodtagerne og 75 pct. for boligydelsesmodtagerne, idet boligudgiften for ydelsesmodtagere forhøjes med 4.000 kr. inden beregning af andelen.

Af den andel af indkomsten, der overstiger en særlig progressionsgrænse, beregnes for sikringsmodtagerne en indkomstandel på 18 pct. og for ydelsesmodtagerne en andel på 22,5 pct.

Progressionsgrænsen udgør 95.000 kr. med tillæg af 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn.

Foreslåede nye beregningsregler - BS-2000:

Boligsikring = 0,6 x Husleje - 0,18 x (indkomst - progressionsgrænse) Boligydelse = 0,75 x (Husleje + 4000 kr.) - 0,225 x (indkomst - progressionsgrænse), hvor progressionsgrænsen er 95.000 kr. med tillæg af 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4.barn. For husstande med en indkomst under progressionsgrænsen sker der ingen indkomstbetinget reduktion af boligstøtten. For husstande med større indkomster reduceres sikringen med 18 pct. og ydelsen med 22,5 pct. af den del af indkomsten, der overstiger progressionsgrænsen.

De gældende regler om indkomstopgørelse, maksimal boligstøtte, arealnorm m.m. fastholdes uændret. Ligeledes bibeholdes den særlige regel om, at boligstøtte til ikke-pensionister højst kan udgøre 15 pct. af huslejen.

I forhold til beregningsreglerne i den gældende lovs §§ 21 og 22 indebærer forslaget ændringer på følgende punkter:

a Udbetalingsprocenten for boligsikring nedsættes fra 75 pct. til 60 pct., mens den effektive udbetalingsprocent for ydelse nedsættes fra 90 pct. til 75 pct. Samlet øges støttemodtagernes egenbetaling fra 10 pct. til 25 pct. for ydelsesmodtagere og fra 25 pct. til 40 pct. af huslejen for sikringsmodtagere.

a Der indføres for ydelsesmodtagere et særligt tillæg til huslejen på 4.000 kr., der tillægges før beregning af huslejeandelen.

a Den indkomstafhængige aftrapning af boligstøtten forenkles samtidig med, at det sikres, at der ikke sker indkomstafhængig aftrapning for små indkomster.

a Efter de gældende regler reduceres boligstøtten med et indkomstbestemt grænsebeløb. Dette beløb opgøres med to forskellige procentsatser for indkomst over og under en fastsat progressionsgrænse. Samtidig er i loven fastsat et minimumsgrænsebeløb. Dette grænsebeløbssystem afløses af et mere enkelt system med en progressionsgrænse på 95.000 kr. plus et eventuelt børnetillæg og en aftrapningsprocent på 22,5 pct. (ydelse) og 18 pct. (sikring) for indkomster over denne grænse. Progressionsgrænsen forøges med 25.000 kr. for det 2. til det 4. barn i en husstand.

a Det nuværende indkomstfradrag på 25.500 kr. omlægges til et tillæg til progressionsgrænsen på 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn.

a Der indføres for alle husstande en minimumsegenbetaling. Den mindste egenbetaling for boligsikringsmodtagere foreslås fastsat til 16.000 kr. årligt, svarende til godt 1.300 kr. pr. måned. For boligydelsesmodtagere foreslås, at egenbetalingen mindst skal udgøre 11 pct. af husstandsindkomsten, dog mindst 10.000 kr.

a Alle andre regler, herunder den særlige 15-procentsregel for boligsikringsmodtagere uden børn, opretholdes.

De foreslåede §§ 21 og 22 indeholder beregningsregler for henholdsvis boligsikring og boligydelse ved den fuldt indførte beregningsmodel BS-2000, mens en overgangsordning for årene 2000-2003 er foreslået i §§ 21 a og 22 a.

Ad nr. 26

Den foreslåede § 21 indeholder som anført beregningsregler for boligydelsen ved fuld indførelse af de nye beregningsregler fra 1. januar 2004.

Det fremgår af § 21, stk. 1, at boligydelsen efter BS-2000 beregnes som 75 pct. af boligudgiften minus 22,5 pct. af indkomsten over en progressionsgrænse på 95.000 kr.

Progressionsgrænsen forøges med et tillæg for 2-4 børn i husstanden, idet det nuværende indkomstfradrag på 25.500 kr., som anført i de indledende bemærkninger til nr. 25-28 omlægges til et tillæg til progressionsgrænsen på 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn, jf. også nr. 8. Da der ikke gives tillæg til 1. barn, kan der højest gives tillæg på 75.000 kr.

Ved boligydelsesberegningen lægges et tillæg på 4.000 kr. til boligudgiften. Tillægget lægges til den boligudgift, der efter lovens kapitel 2 og 3 kan indgå i boligstøtteberegningen. Bestemmelserne i lovens § 14 om maksimal husleje vedrører husleje før tillæg på 4.000 kr., jf. bemærkningerne til forslagets nr. 19. Det vil sige, at den maksimale boligudgift efter § 14 reelt tillægges 4.000 kr.

Uanset størrelsen af den beregnede boligydelse skal boligydelsesmodtageren dog efter § 21, stk. 2, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af husstandsindkomsten, dog mindst 10.000 kr. (1998-niveau).

Ad nr. 27

I § 21 a er foreslået de beløb og satser, der skal gælde for boligydelsesberegningen i årene 2000-2003 med henblik på en gradvis indførelse af BS-2000.

Bestemmelsen tager udgangspunkt i den gældende boligstøttelovs § 21 og det heri fastsatte grænsebeløbssystem. Boligydelse beregnes således i årene 2000-2003 som udgangspunkt som forskellen mellem en andel af den årlige boligudgift, jf. § 21 a, stk. 4, og et grænsebeløb opgjort efter § 21 a, stk. 2 og 3.

De gældende satser og beløb ændres efter § 21 a gradvist i årene 2000-2003 og tilnærmes de nye satser og beløb. Sidste led af indfasningen af det nye beregningssystem sker ved årsskiftet 2003-2004, således at de nye beregningsregler efter § 21 fuldt ud skal gælde fra 1. januar 2004. De nye regler om mindste egenbetaling og omlægning af børnefradraget til et tillæg til progressionsgrænsen indføres dog fuldt ud fra 1. januar 2000 og indgår således fuldt ud i beregningen i hele overgangsfasen, jf. § 21 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5.

De satser og grænsebeløb, der vil gælde for boligydelsesberegningen i overgangsperioden, fremgår af nedenstående oversigt.

Boligydelse

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Grænsebeløb/bundfradrag - BY 144.600 120.000 115.000 110.000 105.000 100.000 95.000 Lav grænsebeløbsprocent - BY 10,0% 10,0% 10,1% 7,9% 5,5% 2,9% Høj grænsebeløbsprocent - BY 20,0% 20,0% 23,6% 25,0% 26,5% 28,2% Indkomstandel 22,5% Min. grænsebeløb 5.100 5.100 4.080 3.060 2.040 1.020 - Medregningsprocent 90% 90% 100% 100% 100% 100% Børnefradrag/børnetillæg til grænsebeløb 25.500 25.500 25.000 25.000 25.000 25.000 25.000 Pensionistfradrag i indkomst 3.100 - - - - - - Fradrag for reelt enlige pensionister 26.200 26.200 20.960 15.720 10.480 5.240 - Bagatelgrænse 2.064 2.064 2.064 2.064 2.064 2.064 2.064 Max. boligstøtte 28.116 28.116 28.116 28.116 28.116 28.116 28.116 Max. husleje 53.300 53.300 53.300 53.300 53.300 53.300 53.300 Børnetillæg husleje 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% Pensionisttillæg 1.000 1.500 2.000 2.500 4.000 Udbetalingsprocent/ Huslejeandel 100% 100% 87% 84% 81% 78% 75% Minimal egenbetaling (andel af indkomst) 11% 11% 11% 11% 11% Mindste egenbetaling 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 Ad nr. 28

Den foreslåede § 22 indeholder - på samme måde som § 21 for boligydelse - beregningsregler for boligsikring ved fuld indførelse af de nye beregningsregler fra 1. januar 2004.

Det fremgår af § 22, stk. 1, at boligsikringen efter BS-2000 beregnes som 60 pct. af huslejen minus 18 pct. af indkomsten over en progressionsgrænse på 95.000 kr.

Progressionsgrænsen forøges som ved boligydelse med et tillæg for 2-4 børn i husstanden, idet det nuværende indkomstfradrag på 25.500 kr. omlægges til et tillæg til progressionsgrænsen på 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn., jf. også bemærkningerne til nr. 8.

Uanset størrelsen af den beregnede boligsikring skal boligsikringsmodtageren dog efter § 22, stk. 2, selv betale mindst 16.000 kr. årligt (1998-niveau) af den beregnede leje efter kapitel 2. Herudover vil boligsikringsmodtageren som hidtil fuldt ud skulle betale en eventuel boligudgift ud over maksimum efter lovens § 14 og boligudgift for eventuelt overskydende areal efter lovens § 12.

Det gælder efter § 22, stk. 3, som hidtil for boligsikringshusstande uden børn, at boligsikringen ikke kan overstige 15 pct. af den beregnede leje.

Ad nr. 29

I § 22 a er foreslået de beløb og satser, der skal gælde for boligsikringsberegningen i årene 2000-2003 med henblik på en gradvis indførelse af BS-2000.

Bestemmelsen tager udgangspunkt i den gældende boligstøttelovs § 22 og det heri fastsatte grænsebeløbssystem. Boligsikring beregnes således i årene 2000-2003 efter § 22 a, stk. 1, jf. stk. 4, som udgangspunkt som en procentdel af forskellen mellem den årlige boligudgift og et grænsebeløb opgjort efter § 22 a, stk. 2 og 3.

De gældende satser og beløb ændres efter § 22 a gradvist i årene 2000-2003 og tilnærmes de nye satser og beløb. Sidste led af indfasningen af det nye beregningssystem sker ved årsskiftet 2003-2004, således at de nye beregningsregler efter § 22 fuldt ud skal gælde fra 1. januar 2004. De nye regler om mindste egenbetaling og omlægning af børnefradraget til et tillæg til progressionsgrænsen indføres dog fuldt ud fra 1. januar 2000 og indgår således fuldt ud i beregningen i hele overgangsfasen, jf. § 22 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5.

De satser og grænsebeløb, der vil gælde for boligsikringsberegningen i overgangsperioden fremgår af nedenstående oversigt.

Boligsikring

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Grænsebeløb/ bundfradrag - BS 144.800 120.000 108.000 103.000 100.000 95.200 95.000 Lav grænsebeløbsprocent - BS 18,0% 16,0% 9,0% 7,0% 5,0% 2,0% Høj grænsebeløbsprocent -BS 26,87% 26,87% 25,0% 26,1% 27,3% 28,6% Indkomstandel BS 18,0% Min. grænsebeløb 8.100 8.100 5.480 4.860 3.240 1.620 Børnefradrag/ børnetillæg til grænsebeløb 25.500 25.500 25.000 25.000 25.000 25.000 25.000 Bagatelgrænse 2.064 2.064 2.064 2.064 2.064 2.064 2.064 Max. boligstøtte 28.116 28.116 28.116 28.116 28.116 28.116 28.116 Max. husleje 53.300 53.300 53.300 53.300 53.300 53.300 53.300 Børnetillæg husleje 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% Udbetalingsprocent/ Huslejeandel 75% 75% 72% 69% 66% 63% 60% Mindste egenbetaling - - 16.000 16.000 16.000 16.000 16.000 18% 18% 18% 18% 18% Til nr. 31

Der har været rejst tvivl om anvendelsesområdet for boligstøttelovens § 23, stk. 3, om fravigelse af boligstøttens maksimum efter § 23, stk. 1. Kammeradvokaten har på den baggrund i et responsum af 15. august 1996 til Boligministeriet anført, at bestemmelsen i den gældende udformning giver meget vide rammer for kommunernes skøn med hensyn til, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at boligstøttens maksimum kan fraviges.

På denne baggrund foreslås i loven fastsat en afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde til enkeltstående tilfælde, hvor såvel økonomiske som personlige forhold efter en konkret vurdering tilsiger, at der udbetales boligstøtte ud over maksimum.

Hensigten med forslaget er at lovfæste, at boligstøttelovens § 23, stk. 3, ikke ud fra en generel vurdering eller i betydeligt omfang kan anvendes i enkelte bebyggelser som f.eks. ældreegnede boliger, hvor maksimum ikke kan fraviges efter lovens § 23, stk. 2.

Det følger af boligstøttelovens § 23, stk. 2, at boligstøttemaksimum skal fraviges, når boligydelsesmodtagere af kommunen anvises bestemte typer af boliger. Dette gælder, såfremt der anvises en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov.

Boligstøttelovens § 23, stk. 3, har i enkelte kommuner været anvendt til i væsentligt omfang at fravige maksimum i andre typer af ældreegnede boliger. Efter nærværende forslag kan fravigelse af maksimum efter undtagelsesbestemmelsen i § 23, stk. 3, kun ske i enkeltstående tilfælde, når der foreligger helt særlige økonomiske og personlige forhold hos boligstøttemodtageren, der begrunder en højere boligstøtte.

Efter forslaget vil der hverken generelt eller som hovedregel kunne ske fravigelse af maksimum efter § 23, stk. 3, i bestemte bebyggelser - f.eks. hvor samtlige boliger i en bebyggelse er ældreegnede, men ikke omfattet af § 23, stk. 2 - og fravigelse vil ikke kunne ske alene under henvisning til, at en støttemodtager af generelle alders- eller helbredsmæssige hensyn opfylder en kommunes visitationsbetingelser til ældreegnede boliger og har en økonomi baseret på almindelig folkepension med pensionstillæg, idet sådanne forhold ikke generelt kan betragtes som særlige.

Da de forhold, der skal kunne give anledning til fravigelse af maksimum, netop skal være helt individuelle og særlige, kan der ikke gives en udtømmende opregning af de hensyn, der vil kunne medføre fravigelse af maksimum.

Som eksempler på støttemodtagere, hvis forhold vil kunne give anledning til, at maksimum fraviges, kan dog nævnes:

En efterlevende ægtefælle til en pensionist, hvor ægtefællerne sammen har været anvist en ældreegnet bolig (der ikke var omfattet af § 23, stk. 2) på grund af den afdødes forhold, og hvor den efterlevende har behov for at fortsætte lejemålet af alders- eller helbredsmæssige grunde, men ikke alene har råd til fortsat at bebo boligen uden fravigelse af maksimum.

En støttemodtager, hvis særlige helbredsmæssige forhold gør, at den pågældende - uden at være svært bevægelseshæmmet - har særligt behov for en bestemt bolig eller en særlig stor eller særligt indrettet bolig. Som eksempel kan nævnes en person, der har behov for et ekstra rum til større eller meget følsomme apparater til behandling af sygdom, og hvor det pågældende materiel ikke kan opbevares i almindelige opholdsrum. Også personer, der på grund at midlertidig sygdom i en periode ikke har økonomisk mulighed for at betale den fulde boligudgift, men som har behov for at bevare den hidtidige bolig under sygdomsperioden, kan efter omstændighederne være berettiget til boligstøtte ud over maksimum i den pågældende periode. Det samme gælder, såfremt det ikke er støtteansøgeren, men et husstandsmedlem, f.eks. et barn, hvis særlige helbredsmæssige forhold gør fravigelsen nødvendig.

En støttemodtager, hvor dennes egne eller et husstandsmedlems særlige helbredsmæssige (fysiske eller psykiske) forhold gør, at husstanden har et særligt behov for en bolig i en bestemt bebyggelse (der ikke er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 2) eller for en bolig i et bestemt område, hvor husstanden ikke har mulighed for at betale lejen uden boligstøtte ud over lovens maksimum, herunder personer, der fra plejehjem, ældreboliger eller ældreegnede boliger i forbindelse med nedlæggelse eller ombygning af den hidtidige bolig anvises en anden bolig.

En ældre, der bliver akut boligløs f.eks. ved opsigelse eller ved den hidtidige husstands opløsning, og hvor helbredsmæssige hensyn eller særlige tilhørsforhold til et bestemt område tilsiger, at der anvises en bolig i en bestemt bebyggelse eller et bestemt område, hvor den pågældende ikke vil kunne betale leje uden fravigelse af boligstøttens maksimum.