Boligstøtteloven § 19
Gældende tekst efter LBK nr 995 af 01/07/2025.
Kapitel 3 – Boligudgift for andelshavere og ejere
§ 19.
Renter på lån i henhold til denne lov, lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. og ejendomsskatteloven kan ikke medregnes ved opgørelse af boligudgiften.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 995 af 01/07/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Boligstøtteloven § 19
Senere ændringer
ÆndringL 114 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 41, nr. 4LOV nr 679 af 03/06/2023 · 3. juni 2023
Det fremgår af § 19 i lov om individuel boligstøtte, at renter på lån i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ikke kan medregnes ved opgørelsen af boligudgiften.
Det foreslås i § 19 , at »denne lov og lov om lån til betaling af grundskyld m.v.« ændres til »denne lov, lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. og ejendomsskatteloven«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvori det foreslås, at reglerne om lån til betaling af grundskyld flyttes til den nye ejendomsskattelov. På den baggrund vil der ikke længere skulle ydes lån til betaling af grundskyld efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v., idet disse lån i stedet ydes efter den nye ejendomsskattelov. Reglerne om de låneordninger, der ikke med lovforslaget til en ny ejendomsskattelov vil blive overflyttet til staten, vil fortsat være kommunale og forblive i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., hvis titel med lovforslagets § 10, nr. 1, foreslås ændret til lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.
ÆndringL 171 (2017-18) · bemærkning til § 10, nr. 4LOV nr 278 af 17/04/2018 · 17. april 2018
Efter § 19 i lov om individuel boligstøtte kan renter på lån i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven ikke medregnes ved opgørelse af boligstøtte.
Med dette lovforslag foreslås titlen på lov om lån til betaling af ejendomsskatter ændret til lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven ændres til lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 19.