Arbejdsmiljøloven § 80 a
Gældende tekst efter LBK nr 442 af 24/04/2026.
Kapitel 13 a – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
§ 80 a.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 442 af 24/04/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsmiljøloven § 80 a
Senere ændringer
ÆndringL 67 (2023-24) · bemærkning til § 1, nr. 28LOV nr 1540 af 12/12/2023 · 12. december 2023
Det foreslås, at der efter § 80 a og før overskriften før § 81 indsættes en ny bestemmelse som § 80 b , hvorefter Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har adgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om indkomstregister til analyse og statistisk formål på arbejdsmiljøområdet.
Det vil betyde, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil få direkte adgang til nødvendige oplysninger til brug for analyse og statistiskformål på arbejdsmiljøområdet, herunder til opfølgning på branche-, virksomheds- og arbejdsstedsniveau. Forskningscenteret vil behandle oplysningerne i forbindelse med forskning til gavn for Arbejdstilsynets forebyggende arbejde på arbejdsmiljøområdet.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs terminaladgang vil ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Der vil alene ske behandling af personoplysninger, der er saglige og proportionale, og adgangen vil blive begrænset til autoriserede medarbejdere, der er beskæftiget med de opgaver, hvortil oplysningerne er indhentet.
Forslaget vil forudsætte, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skal indgå en særskilt dataudvekslingsaftale med Skatteministeriet om behandling af oplysninger i indkomstregistret, før forskningscenteret kan få adgang til at bruge oplysningerne i indkomstregisteret til analyse og statistik.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.12.
ÆndringL 90 (2006-07) · bemærkning til § 1, nr. 12LOV nr 175 af 27/02/2007 · 27. februar 2007
Bestemmelsen ændres som konsekvens af, at Arbejdsmiljøinstituttet skifter navn til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bliver et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.8.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 80 a.