Arbejdsmiljøloven § 78 a

Det fremgår af § 78 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Det foreslås i § 78 a, stk. 2, at ændre »anerkendt« til »internationalt«.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et internationalt arbejdsmiljøcertifikat.

Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, skal ændres.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de ønsker offentliggjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat tænkes på nuværende tidspunkt på et certifikat udstedt i henhold til den internationale standard ISO 45001.

Bestemmelsen vil fremover kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der opnår andre former for internationale certifikater, hvis sådanne med tiden udvikles og findes egnet til offentliggørelse. Efter bestemmelsen vil ministeren kunne stille betingelser for offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med certifikat, f.eks. at det internationale certifikat er udstedt af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.

Bemyndigelsesbestemmelsen § 78 a, stk 2, er blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil blive ændret.

Det fremgår af § 78 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Det foreslås i § 78 a, stk. 2, at ændre »anerkendt« til »internationalt«.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et internationalt arbejdsmiljøcertifikat.

Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, skal ændres.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de ønsker offentliggjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat tænkes på nuværende tidspunkt på et certifikat udstedt i henhold til den internationale standard ISO 45001.

Bestemmelsen vil fremover kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der opnår andre former for internationale certifikater, hvis sådanne med tiden udvikles og findes egnet til offentliggørelse. Efter bestemmelsen vil ministeren kunne stille betingelser for offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med certifikat, f.eks. at det internationale certifikat er udstedt af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.

Bemyndigelsesbestemmelsen § 78 a, stk 2, er blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil blive ændret.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 78 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.

Det foreslås, at der to steder i § 78 a, stk. 1 , efter »enkelte« indsættes »danske eller udenlandske«.

I dag tolkes reglerne således, at der kun kan offentliggøres oplysninger om arbejdsmiljøet på danske virksomheder.

Det betyder, at der vil kunne fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet i den nye kommende visningsordning, der forventes indført den 1. juli 2024, kan offentliggøre oplysninger om arbejdsmiljøet på både danske og udenlandske virksomheder, herunder om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg og afgørelser til virksomhederne.

Bemyndigelsen i § 78 a, stk. 1, forventes udmøntet ved bekendtgørelse, hvori det fastsættes, hvilke konkrete oplysninger om både de danske og de udenlandske virksomheders arbejdsmiljø, der vil kunne offentliggøres.

For så vidt angår de konkrete oplysninger om danske virksomheder, der forventes offentliggjort, drejer det sig f.eks. om oplysninger om virksomhedens navn, adresse, branchetilhørsforhold, CVR-nummer, P-enhedsnummer m.v., mens det for så vidt angår udenlandske virksomheder forventes at komme til at dreje sig om oplysninger om bl.a. virksomhedens navn, adresse i det land, hvor virksomheden er etableret, branchetilhørsgruppe, samt RUT-nummer, hvis virksomheden er registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Der forventes derfor fastsat regler, der vil indeholde enkelte, mindre forskelle i de oplysninger om henholdsvis de danske og de udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet vil få mulighed for at offentliggøre med den nye kommende visningsordning. Det skyldes en forskel på, hvilke data Arbejdstilsynet råder over om virksomhederne.

Der forventes fastsat regler om, at de oplysninger, der vil skulle offentliggøres om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, afgørelser m.v., vil være de samme for udenlandske som for danske virksomheder.

Der forventes således at blive fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger, der vedrører Arbejdstilsynets tilsyn. Det vil f.eks. kunne dreje sig om oplysninger om, hvornår et tilsyn er blevet gennemført. Arbejdstilsynets tilsyn kan bestå af flere besøg, og der forventes i forbindelse med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen at blive taget stilling til, hvilken dato for besøg, der skal indgå i visningsordningen.

I forhold til Arbejdstilsynets afgørelser forventes der fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger om f.eks. hvorvidt der blev givet en afgørelse, hvilken type af afgørelse, der blev givet, f.eks. strakspåbud, samt om en kort, opsummerende og sigende tekst om, hvad afgørelsen handler om, f.eks. hvilket arbejdsmiljøproblememne, der er tale om.

Videre er det hensigten, at der bliver fastsat regler om, at visning af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø først vil skulle ske, når fristen for at klage over afgørelsen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget, sådan som det tilsvarende kommer til at gælde for danske virksomheder. Klage over et strakspåbud har ikke opsættende virkning, og derfor vil der kunne fastsættes regler om, at det skal fremgå af visningsordningen, hvorvidt et strakspåbud er påklaget.

Da offentliggørelse og visning af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ikke vil være en afgørelse, vil hverken danske eller udenlandske virksomheder kunne klage over, at der indgår oplysninger om deres arbejdsmiljø i visningsordningen. Virksomhederne vil altid kunne klage over de afgørelser, der ligger til grund for oplysningerne i visningsordningen.

Det fremgår af § 78 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder 1) oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, og § 77 a og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser, og 2) oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet tilsyn efter § 74 b.

Det foreslås, at der i § 78 a, stk. 1, efter »herunder« indsættes »oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.«, og at nr. 1 og 2 ophæves.

Med forslaget vil beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om afgørelser efter lovens 77 a, dvs. kompetencepåbud, og oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet tilsyn efter § 74 b, udgå af bestemmelsen. Der er således tale om konsekvensændringer som følge af de under § 1, nr. 22 og nr. 25 foreslåede ophævelser af lovens § 74 a og § 77 a.

Det fremgår af den gældende bestemmelser i arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser og om, hvorvidt virksomheden er under skærpet tilsyn. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.

Videre fremgår det af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offentligheden. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan ophøre helt eller i en nærmere angiven periode.

Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 621 af 8. april 2021 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 78 a, stk. 1 , hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, samt § 77 a og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser, og oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet tilsyn efter § 74 b.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indførelse af en ny visningsordning som erstatning for den nuværende smiley-ordning.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 1, vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at en ny visningsordning vil basere sig på Arbejdstilsynets tilsyn og på resultatet af tilsynet. Resultatet af tilsynet kan være, at virksomheden ikke har modtaget en afgørelse af Arbejdstilsynet.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 78 a, stk. 1, nr. 1 , vil blive anvendt til at fastætte bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal offentliggøres om den enkelte virksomhed, om Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser samt om emnet for de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.

I forhold til oplysninger om den enkelte virksomhed, kan det f.eks. dreje sig om virksomhedens navn, adresse, CVR-nummer, P-enhedsnummer, branchetilhørsforhold m.v.

I forhold til oplysninger om Arbejdstilsynets tilsyn, kan det f.eks. dreje sig om hvornår tilsynet er blevet gennemført. Arbejdstilsynets tilsyn kan bestå af flere besøg, og der vil i forbindelse med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen blive taget stilling til, hvilken dato for besøg, der skal indgå i visningsordningen.

I forhold til oplysninger om Arbejdstilsynets afgørelser, kan det f.eks. dreje sig om typen af afgørelse, f.eks. påbud med frist, strakspåbud, forbud, afgørelse uden handlepligt, dato for konstateringstidspunkt eller afgørelse, frist for efterkommelse af afgørelse, samt kort opsummerende og sigende tekst om, hvad afgørelsen handler om, f.eks. hvilket arbejdsmiljøproblememne, der er tale om.

Der vil kunne fastsættes regler om, at det kan fremgå af visningsordningen, hvilken del af virksomheden afgørelsen omfatter, f.eks. hvilken P-enhed afgørelsen vedrører.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at emnet for det pågældende arbejdsmiljøproblem, der ligger til grund for en afgørelse, skal indgå i visningsordningen og med hvilket detaljeringsniveau.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 78 a, stk. 1, nr. 2 , vil blive anvendt til at fastætte bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet tilsyn efter § 74 b.

Offentliggørelse af oplysningerne vil ske i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), samt Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Videre foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i § 78 a, stk. 2 , hvorefter beskæftigelsesministeren endvidere kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om indførelse af en særlig markering af, at en virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, f.eks. i form af et symbol eller en særlig tekst. Den særlige markering vil ske på baggrund af, at certificeringsorganet eller virksomheden indsender et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat til Arbejdstilsynet og ikke på baggrund af tilsyn fra Arbejdstilsynet eller resultaterne heraf.

Det vil være frivilligt for virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat at få offentliggjort den særlige markering.

Endelig foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i § 78 a, stk. 3, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om på hvilken måde og i hvilken form oplysningerne skal offentliggøres samt om varigheden af de offentliggjorte oplysninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om måde og form for offentliggørelse og dermed visning af arbejdsmiljøet. Det er forudsat, at visningsordningen som minimum skal fremgå af Arbejdstilsynets hjemmeside, og at virksomhederne også selv vil kunne vælge at offentliggøre oplysninger fra visningsordningen om deres egen virksomhed, hvis de ønsker det.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om varigheden af de offentliggjorte oplysninger, herunder at oplysningerne vil blive vist i en nærmere angivet tidsperiode på f.eks. 6 måneder.

Samtidig vil der også kunne fastsættes regler om, at oplysningerne kan offentliggøres og vises i en længere periode, f.eks. hvis en virksomhed inden for en nærmere angivet tidsperiode har fået flere afgørelser om samme arbejdsmiljøproblem, f.eks. flere afgørelser om problemer med ergonomiske forhold eller problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det er hensigten, at oplysninger om tidligere afgørelser skal kunne offentliggøres og fremgå af visningsordningen, hvis afgørelserne er givet inden for de seneste 2 år, og hvis afgørelserne vedrører det samme arbejdsmiljøproblem, som den nye afgørelse. Detaljeringsniveauet for arbejdsmiljøproblemerne vil blive fastsat ved udmøntningen af reglerne.

I en overgangsperiode efter indførelse af den nye visningsordning vil der være begrænset visning tilbage i tid. Det forventes, at den begrænserede visning vil være tilendebragt ca. 2 år efter visningsordningens indførelse, hvis der som forudsat fastsættes regler om, at oplysninger om tidligere afgørelser skal kunne vises 2 år tilbage i tid. Det forventes, at den nye visningsordning vil være udviklet og implementeret i løbet af 1. kvartal 2023.

Videre vil der blive fastsat regler om, at visning af oplysninger om afgørelser og arbejdsmiljøproblemer først vil ske, når klagefristen for afgørelsen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget, medmindre der er tale om strakspåbud eller forbud. Klage over strakspåbud eller forbud har ikke opsættende virkning, og derfor vil der kunne fastættes regler om, at det skal fremgå af visningsordningen, om et strakspåbud eller et forbud er påklaget.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om varighed og ophør af offentliggørelse af den særlige markering for virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Der vil f.eks. kunne fastsættes nærmere regler om, at den særlige markering ophører i en nærmere angivet periode, hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelse af reglerne på en certificeret virksomhed og træffer afgørelse herom. Endvidere vil der f.eks. kunne fastsættes regler om, at den særlige markering ophører helt eller i en nærmere angiven periode, hvis Arbejdstilsynet adviserer certificeringsorganet om et eller flere problemer i arbejdsmiljøet på en certificeret virksomhed.

Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø vil omfatte virksomheder registreret med CVR-nummer.

Der er i dag ikke hjemmel til at Arbejdstilsynet kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter i forhold til at træffe afgørelse vedrørende overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren med den foreslåede § 78 b, får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger §§ 77, 77 a, den nu foreslåede § 77 b samt § 78 a – dvs. de bestemmelser i loven, der handler om Arbejdstilsynets afgørelser og de virkemidler, der knytter sig til afgørelser.

Et forsøg kan fx gå ud på, at der anvendes forskellige virkemidler, fx vejledning henholdsvis afgørelse, overfor de samme problemer to forskellige steder i en stor virksomhed eller på to forskellige virksomheder. Effekten af anvendelsen af forskellige virkemidler vil blive fulgt og analyseret med henblik på fremadrettet at kunne målrette og anvende de bedst egnede virkemidler.

Det foreslås i § 78 b, 2. pkt., at det ikke skal være muligt at lave forsøg med forskellige former for virkemidler i situationer, hvor Arbejdstilsynet vil udstede forbud eller afgive strakspåbud ved betydelig fare. I sådanne situationer vil Arbejdstilsynet skulle reagere på sædvanlig vis ved at træffe afgørelse.

Med forslaget vil beskæftigelsesministeren skulle fastsætte de nærmere rammer for forsøgs- og udviklingsaktiviteterne. Det vil medføre, at der skal udstedes en forsøgsbekendtgørelse, hvori det bl.a. fastsættes, hvilken periode forsøget skal løbe i, hvilke brancher eller virksomhedsgrupper, der skal indgå i forsøget, hvilke typer af virkemidler, der skal afprøves i forsøget og fx hvordan virksomheder, der får en vejledning ved en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, skal følges.

Med hjemmel i § 78 er bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter udstedt. Bekendtgørelsen indeholder en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal melde tilbage på afgørelser fra Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet anmoder om det.

Da den nævnte bekendtgørelse bortfalder med ophævelsen af § 78, foreslås det, at der i arbejdsmiljøloven indsættes en ny bestemmelse i § 78 c om, at arbejdsgiveren skal give skriftligt tilbagemelding på afgørelser fra Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet anmoder om det.

Efter den almindelige forvaltningsret kan borgere og virksomheder som udgangspunkt rette henvendelse til offentlige myndigheder i den form de selv ønsker. Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt og rimeligt, at virksomhederne skal melde skriftligt tilbage på afgørelser fra Arbejdstilsynet, idet Arbejdstilsynet sender afgørelser skriftligt til virksomhederne, og idet virksomhederne kan melde tilbage via Arbejdstilsynets selvbetjeningsløsning »Arbejdsmiljø i din virksomhed« (ADVI).

Endvidere foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i § 78 c, stk. 2 , om, at arbejdsgiveren – ved tilbagemelding på Arbejdstilsynet afgørelser – skal sikre og erklære, at arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.

Reglen vil være en kodificering af gældende praksis. Arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter havde således tidligere adgang til tilsynsbogen, hvor virksomhedens korrespondance med Arbejdstilsynet fremgik. Denne korrespondance fremgår nu af »Arbejdsmiljø i din virksomhed« (ADVI) . Det betyder, at arbejdsmiljørepræsentanter ikke i dag har samme fysiske mulighed som tidligere for at orientere sig i korrespondancen mellem virksomheden og Arbejdstilsynet. Derfor skal arbejdsgiveren sørge for, at gøre arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation, bekendt med indholdet af tilbagemeldingen på afgørelser fra Arbejdstilsynet.

Dette kan gøres på forskellig vis alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte virksomhed. Der er således ingen formkrav. Arbejdsgiveren skal ved tilbagemeldingen på afgørelser erklære over for Arbejdstilsynet, at arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.

Arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte skal, ved at blive gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldinger på afgørelser inden disse sendes til Arbejdstilsynet, have mulighed for at vurdere, om de er enige i tilbagemeldingen, idet arbejdet om sikkerhed og sundhed skal foregå i en arbejdsmiljøorganisation eller i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte, jf. bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offentligheden. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø.

Det foreslås, at bemyndigelsen udvides med tilføjelse af et nyt punktum til bestemmelsen, således at beskæftigelsesministeren tillige kan fastsætte regler om, at offentliggørelsen af arbejdsmiljøet i virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, kan ophøre helt eller i en nærmere angiven periode.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet – i forbindelse med et undersøgelsesbesøg hos en virksomhed med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og kronesmiley – kan ophøre med at vise kronesmiley’en på Arbejdstilsynets hjemmeside helt eller i en periode. Dette er der behov for, hvis Arbejdstilsynet på undersøgelsesbesøget konstaterer, at der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden og adviserer certificeringsorganet om dette.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at når certificeringsorganet meddeler Arbejdstilsynet, at det væsentlige arbejdsmiljøproblem, der blev konstateret på undersøgelsesbesøget, er løst, så vil visningen af kronesmiley’en blive genoptaget på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 2.1.2.

Det følger af den gældende § 78 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø ved navns nævnelse bl.a. på grundlag af resultatet af tilsynet og om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser. De nærmere regler herfor er reguleret i bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v. med senere ændringer (smiley-bekendtgørelsen).

Med lovforslaget foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen ændres, således at der skabes hjemmel til at fastsætte regler om, at der i forbindelse med smileyordningen på Arbejdstilsynets hjemmeside vil kunne fremsøges en liste med navne på de virksomheder, der er under skærpet tilsyn.

Den foreslåede ordning om offentliggørelse vil indebære, at virksomheder, der får et forbud af Arbejdstilsynet på grund af overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed og derfor kommer under skærpet tilsyn, vil kunne fremsøges ved navns nævnelse på en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside – i tilknytning til den nuværende smileyordning.

Et skærpet tilsyn vil ske ved en hurtig opfølgning, dvs. få dage/uger efter, at den grove overtrædelse er konstateret. Dermed sikres det, at virksomheder, der ikke forebygger forsvarligt mod alvorlige arbejdsulykker, får øget opmærksomhed fra Arbejdstilsynets side allerede første gang, de begår en grov overtrædelse. Det skærpede tilsyn gennemføres som et uanmeldt tilsyn på samme arbejdssted, hvor den grove overtrædelse blev konstateret. Desuden vil tilsynet have et bredere fokus end blot de arbejdsmiljøproblemer, der lå til grund for den grove overtrædelse. Virksomheder, der modtager forbud fra Arbejdstilsynet i forbindelse med risikobaseret tilsyn, bliver ikke omfattet af det skærpede tilsyn, da virksomheden under det risikobaserede tilsyn netop gennemgås med et bredt fokus.

Der foretages ikke ændringer i de eksisterende kriterier mv. for tildeling af smiley. Der foretages ligeledes ikke ændringer i, hvornår Arbejdstilsynet udsteder et forbud, jf. § 77, stk. 2.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Seveso III-direktivet indeholder krav om digital information af offentligheden om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med farlige stoffer (risikovirksomheder).

Bestemmelsen er ny og tilvejebringer hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med farlige stoffer.

Arbejdstilsynet fører kontrol med virksomheders forebyggelse af større uheld og begrænsning af eventuelle følger heraf.

Bestemmelsen giver mulighed for, at relevante oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger, som Arbejdstilsynet måtte være i besiddelse af i forbindelse med kontrol med arbejdsmiljøet, kan offentliggøres digitalt, af hensyn til offentlighedens sikkerhed.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.

§ 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2015.

For at muliggøre tildeling af negative smiley’er i alle situationer, hvor Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer i strid med arbejdsmiljølovgivningen, foreslås det, at det i arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 1, præciseres, at det afgørende for tildelingen er, om Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.11.

Til § 78 a, stk. 1

Med forslaget gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, aktuelt ved en smiley-ordning m.v., hvor den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside. Samtidig fastsættes, at beskæftigelsesministeren kan beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.

Bestemmelsen indebærer, at der indføres en positiv smiley for virksomheder, der screenes efter de nye retningslinjer for screening, når virksomheden ikke har et udestående med Arbejdstilsynet. Smiley’en vil indeholde en dato, der viser, hvornår virksomheden er blevet screenet. For virksomheder, der er blevet screenet efter lovens ikrafttræden, og som på et senere tidspunkt modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet, der medfører en negativ smiley, vil den positive smiley være tilknyttet en dato, der viser, hvornår virksomheden er ophørt med at have en negativ smiley.

Forslaget indebærer endvidere, at virksomheder, der af egen drift har investeret i løbende at sikre et højt arbejdsmiljøniveau, efter anmodning får ret til at få dette offentliggjort ved et særligt anerkendende symbol.

Det er alene dokumentation anerkendt efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, der giver adgang til at få offentliggjort det nye symbol. For indeværende er det virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere ændringer). Herudover har virksomheder, der har opnået certifikat efter bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø, ret til at få offentliggjort det nye symbol.

Som konsekvens af den foreslåede ordning konverteres de nuværende grønne smiley’er, som er tildelt certificerede virksomheder, automatisk til det nye anerkendende symbol ved lovforslagets ikrafttræden.

Det er hensigten, at alle afgørelser med frist, der ikke er tilknyttet rådgivning, samt alle strakspåbud fremover medfører en negativ gul smiley, der offentliggøres, indtil påbuddet er efterkommet – dog altid i en minimumsperiode på 6 måneder.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at alle rådgivningspåbud medfører, at virksomheden tildeles den mest negative røde smiley. Denne vil blive offentliggjort, indtil påbuddet er efterkommet – dog altid i en minimumsperiode på 6 måneder. Det foreslås endvidere, at alle forbud ligeledes offentliggøres med den røde smiley i 6 måneder.

Det nuværende screeningssymbol vil blive udfaset i takt med, at virksomheder, der har modtaget dette symbol, screenes igen.

Det vil som udgangspunkt være emnerne for de problemer, der har udløst afgørelsen fra Arbejdstilsynet, der tænkes offentliggjort, som f.eks. emner inden for støj, ulykkesrisiko, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.3.

Til § 78 a, stk. 2

Bestemmelsen giver hjemmel til i bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om indhold og form, samt omfang og varighed for offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet via den smiley-ordning m.v., som er beskrevet i bemærkningerne til § 78 a, stk. 1.

Det er hensigten, at offentliggørelse af tildelte smiley’er først og fremmest vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.3.

Til § 78 a, stk. 1

Forslaget giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø ved at gennemføre en smiley-ordning på arbejdsmiljøområdet og indebærer, at den enkelte virksomheds arbejdsmiljø offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside og illustreres via tildeling af én af 3 forskellige smiley’er under forudsætning af at betingelserne herfor er til stede . Desuden offentliggøres tidspunktet for, hvornår alle virksomheder senest er blevet screenet.

Grøn smiley foreslås navnlig givet til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og på længere sigt ved anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø, som forudsættes fastlagt i bekendtgørelsesform. Smiley’en signalerer, at virksomheden arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet.

Den grønne smiley tænkes fjernes, hvis der på virksomheden konstateres overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der medfører en gul eller rød smiley.

Det påtænkes at virksomheden kan få sin grønne smiley tilbage, når det organ, der har udstedt certifikatet, har tilkendegivet, at det påbudte forhold ikke længere udgør en afvigelse i forhold til kravene til virksomhedens ledelsessystem.

Virksomheden mister i øvrigt sin grønne smiley, hvis certificeringsorganet fratager virksomheden dens arbejdsmiljøcertifikat.

Forslaget indebærer, at virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, har ret til at få tildelt og offentliggjort en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis virksomheden ønsker det. Offentliggørelse vil formentlig være betinget af, at Arbejdstilsynet får en anmodning herom, og virksomheden sender en kopi af arbejdsmiljøcertifikatet til Arbejdstilsynet. Offentliggørelse af den grønne smiley suspenderes, hvis Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, der medfører en gul smiley, eller hvis certifikatet suspenderes. Virksomheden får igen en grøn smiley, når det organ, der har udstedt certifikatet tilkendegiver, at det påbudte forhold ikke længere udgør en afvigelse i forhold til kravene til virksomhedens ledelsessystem.

Forslaget tager endvidere sigte på, at retten til grøn smiley tillige kan tildeles virksomheder, der på anden måde end gennem opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, når beskæftigelsesministeren ved bekendtgørelse har fastlagt, hvilken dokumentation der kan gøres gældende.

Gul smiley foreslås givet, når Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om overholdelse af arbejdsmiljøloven med en vis frist for efterkommelse. Den gule smiley fjernes, når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden, om at virksomheden har efterkommet afgørelsen. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte efter gældende praksis. Tilbagemeldingen skal endvidere påtegnes af rådgiver, når den gule smiley følger af et rådgivningspåbud. Alle virksomheder kan få en gul smiley.

Nogle afgørelser kan ikke umiddelbart efterkommes, fordi der fx skal udvikles tekniske eller organisatoriske løsninger. Her skal virksomheden have gennemført påbudte midlertidige foranstaltninger og påbegynde en varig løsning af problemet. I de situationer fjernes således den gule smiley, når virksomheden har gennemført de midlertidige foranstaltninger og virksomheden har givet Arbejdstilsynet tilbagemelding herom. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte efter gældende praksis.

Rød smiley foreslås givet til virksomheder, der har fået et påbud om rådgivning for en periode jf. § 77a. Når virksomheden har løst de materielle arbejdsmiljøproblemer, der har været med til at udløse rådgivningspåbudet, erstattes den røde smiley af en gul smiley, når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden, om at de materielle problemer er løst. Den gule smiley fjernes, når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden om, at rådgivningsperioden er udløbet, og rådgivningspåbudet efter sit indhold er opfyldt. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte efter gældende praksis. Tilbagemeldingen påtegnes endvidere af rådgiver.

Både den røde og den gule smiley vil først blive offentliggjort, efter at virksomheden har haft mulighed for at klage efter arbejdsmiljølovens bestemmelser over de afgørelser, der ligger til grund for den røde og gule smiley.

Offentliggørelse af tidspunktet for virksomhedens sidste screening har til formål at oplyse offentligheden om, hvornår Arbejdstilsynet sidst har besøgt virksomheden med henblik på at vurdere behovet for tilsyn. Denne oplysning er helt neutral, men den giver offentligheden indblik i, hvor langt Arbejdstilsynet er med screeningsprocessen. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til § 78 a, stk. 2

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indhold og form for offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse via tildelte smiley’er og oplysning om tidspunktet for den seneste screening. Det er hensigten, at offentliggørelsen vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside, men virksomhederne kan naturligvis frit selv anvende og offentliggøre tildelte smiley’er, som de ønsker. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.