Arbejdsmiljøloven § 74

Det følger af § 74, stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes.

Arbejdstilsynets bindende forhåndsbesked er en afgørelse om, hvorvidt det konkrete oplyste arbejde opfylder arbejdsmiljølovgivningens krav. Arbejdstilsynet kan ikke efterfølgende stille yderligere krav til udførelsen af arbejdet, hvis forholdene er uændrede.

Det foreslås, at § 74, stk. 4, ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af § 74, stk. 4, vil beskæftigelsesministeren ikke længere kunne fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan meddele bindende forhåndsbesked.

Det betyder, at virksomhedernes mulighed for mod et gebyr at anmode Arbejdstilsynet om bindende forhåndsbesked forud for arbejdsmiljøinvesteringer på udvalgte områder bortfalder.

Ansøgninger modtaget af Arbejdstilsynet inden ordningens bortfald vil fortsat blive behandlet efter de hidtil gældende regler, jf. lovforslagets § 3, stk. 3. Således vil Arbejdstilsynet fortsat kunne træffe afgørelse i sager om bindende forhåndsbesked, hvis ansøgningen er modtaget af Arbejdstilsynet inden den 1. februar 2024.

Virksomhederne vil fortsat efter lovens § 12 være forpligtet til at indhente sagkyndig bistand, hvis virksomheden ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage arbejdsmiljøarbejdet, og virksomhederne vil også forsat kunne efterspørge vejledning hos Arbejdstilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 74, stk. 6, nr. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf. § 74, stk. 4.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 74, stk. 6, nr. 2, ophæves.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke længere vil kunne fastsætte regler om gebyrer til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastætte regler om bindende forhåndsbesked ophæves.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 17, samt de almindelige bemærkninger i afsnit 2.17.

Det følger af § 74, stk. 6, nr. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74, stk. 5.

Det foreslås, at henvisningen til 74, stk. 5, i § 74, stk. 6, nr. 3, som bliver til stk. 5, nr. 2, ændres til § 74, stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 17, om ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende fastsættelse af regler om bindende forhåndsbesked.

Det fremgår af § 74, stk. 8, at gebyrer til Arbejdstilsynet efter § 74, stk. 6, reguleres automatisk med det generelle pris- og lønindeks.

Det foreslås, at § 74, stk. 8, ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil betyde, at gebyrer til Arbejdstilsynet ikke længere vil blive reguleret automatisk med det generelle pris- og lønindeks.

Fremover vil der alene være hjemmel til at fastsætte gebyrer til Arbejdstilsynet efter den foreslåede § 74, stk. 5, hvilket stemmer overens med den måde, hvorpå gebyrer til Arbejdstilsynet efter de nævnte ordninger i den foreslåede § 74, stk. 5, nr. 1-3, fastsættes i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 74, stk. 9, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 9, stk. 2, og § 74, stk. 5.

Det foreslås, at henvisningen til § 74, stk. 5, i § 74, stk. 9, som bliver til stk. 7, ændres til § 74, stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 17, om ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende fastsættelse af regler om bindende forhåndsbesked.

Ændringen i § 74, stk. 7, nr. 1, § 74, stk. 10, og § 81 a, stk. 5, er en konsekvensændring som følge af, at den nuværende § 8, stk. 2, om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om arbejdsmiljøuddannelsen m.v. videreføres i forslagets § 9, stk. 2.

Til § 74, stk. 4

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om bindende forhåndsbesked.

EU-retten begrænser på visse områder mulighederne for en ordning om forhåndsbesked. For eksempel vil en ordning om forhåndsbesked vedrørende indretningen af CE-mærkningspligtige produkter være i strid med EU´s markedsføringsdirektiver.

Endvidere skal områderne for bindende forhåndsbesked egne sig til sagsbehandling ved skriftlig dialog mellem den, der ønsker en bindende forhåndsbesked, og Arbejdstilsynet. Der er arbejdsforhold, der er så komplicerede, at de ikke kan beskrives fuldt dækkende i relation til en arbejdsmiljøvurdering. For eksempel er industrielle processer ofte så komplekse, at en dækkende beskrivelse af processen ikke vil være mulig. Et andet område, der ikke egner sig til bindende forhåndsbesked, er indretning af tekniske hjælpemidler, idet der ofte kræves afprøvninger og målinger.

Områder, der egner sig til en bindende forhåndsbesked, er

- inden for arbejdets udførelse: ensidigt, gentaget arbejde, tunge løft og nedbrydning af bygninger eller konstruktioner,

- inden for stoffer og materialer: s ubstitutionsovervejelser i forbindelse med produktvalg og arbejde, der indebærer kontakt med asbest, og

- inden for arbejdsstedets indretning: transport af varer og materialer på arbejdsstedet.

Andre områder overvejes inddraget i ordningen på sigt.

Områderne vil nærmere blive fastlagt i bekendtgørelsen.

Anmodning om en bindende forhåndsbesked kan indgives af arbejdsgivere, der forestår den konkrete udførelse af arbejdet samt af projekterende og rådgivere, der ofte inddrages i planlægning og projektering af arbejdet.

En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være skriftlig og bilagt de nødvendige oplysninger af betydning for Arbejdstilsynets afgørelse. Det vil sige, at en beskrivelse af arbejdsopgaven, den påtænkte fremgangsmåde samt den påtænkte arbejdsmiljømæssige sikring af de ansatte skal fremgå af materialet. Arbejdstilsynet træffer alene afgørelse på baggrund af det skriftlige materiale, som virksomheden har fremsendt, og foretager ikke undersøgelser eller besigtigelser på arbejdsstedet.

Arbejdstilsynet giver ikke konkret vejledning eller meddeler dispensation i forbindelse med en bindende forhåndsbesked, men afgør alene anmodningen om bindende forhåndsbesked med et afslag eller med meddelelse om bindende forhåndsbesked på baggrund af de gældende arbejdsmiljøretlige regler.

Forhåndsbeskeden er bindende for Arbejdstilsynet, men kun i forhold til de dispositioner, som virksomheden har foretaget i overensstemmelse med den bindende forhåndsbesked efter forhåndsbeskedens afgivelse.

Virksomheden derimod kan frit vælge, om den ønsker at følge den bindende forhåndsbesked, men det forudsættes selvfølgelig, at loven følges.

En bindende forhåndsbesked afskærer ikke Arbejdstilsynet fra at føre tilsyn med den virksomhed, der har fået meddelt bindende forhåndsbesked, men den afskærer Arbejdstilsynet fra at stille yderligere krav om det konkrete arbejde, som forhåndsbeskeden vedrører.

En bindende forhåndsbesked bortfalder, hvis der sker ændringer i de faktiske forhold, der har betinget forhåndsbeskeden, herunder hvis lovgivningen eller EU-retten ændres, hvis administrativ praksis bliver ændret ved domstolene, herunder EF-domstolen eller af Arbejdsmiljøklagenævnet eller ved ny viden på området..

Ordningen foreslås finansieret gennem betaling af gebyr, jf. stk. 7-10.

Til § 74, stk. 5

Det er hensigten, at Arbejdstilsynet indtil videre varetager opgaven med at autorisere rådgiverne, indtil det nye, autoriserede rådgivningssystem har fundet sit leje. På længere sigt er det derimod hensigten, at denne kompetence delegeres til private virksomheder, der opfylder de fornødne kvalifikationer og efter ansøgning ønsker at være et autoriserende organ.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke kriterier der skal opfyldes for at få delegeret kompetencen til at autorisere rådgivere. Retningslinierne vil indeholde såvel krav til kompetence som administrative krav, fx krav af forvaltningsretlig karakter, tavshedspligt, uafhængighed af autoriserede rådgivere o.lign.

Udgangspunktet for kravene for at få delegeret kompetencen til at autorisere rådgivere, er de krav, der stilles ved akkreditering til certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Der kan endvidere fastsættes krav til den faglige kompetence hos de virksomheder, der ønsker at få delegeret kompetencen til at autorisere rådgivere. Det kan samtidig fastsættes, at disse virksomheder skal indsende rapporter til Arbejdstilsynet over udførte autorisationer af rådgivere, resultater af auditbesøg hos rådgivere, kvalitetsstyring, faglige kvalifikationer mv.

Til § 74, stk. 6

Med bestemmelsen foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre kontrol- og godkendelsesopgaver, således som det er forudsat i nyere EU-produktdirektiver.

Der kan således udpeges såkaldte bemyndigede organer, tredjepartsorganer, brugerinspektorater mv.

De bemyndigede organer mv. vil herefter med virkning for medlemsstaterne i Den Europæiske Union og EØS kunne gennemføre de kontrol- og godkendelsesopgaver, som fremgår af de respektive direktiver. Opgaverne kan fx bestå i godkendelses- og kontrolopgaver i forbindelse med gennemførelse af procedurer for overensstemmelsesvurdering og periodiske undersøgelser.

For tiden kan dette være relevant i forhold til direktiverne om maskiner, personlige værnemidler, materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr og tovbaneanlæg til personbefordring.

Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet foretager udpegningerne, og hvilke kriterier der skal opfyldes for blive udpeget. Minimumskriterierne vil typisk fremgå af det pågældende direktiv og vil angå bl.a. uafhængighed, upartiskhed, integritet, kompetence, personale og udstyr.

Det forudsættes i overensstemmelse med anbefaling derom fra Kommissionen, at standarderne i EN 45000-serien indgår, evt. vejledende, ved bedømmelsen af, om kriterierne er opfyldt. Andre standarder på samme niveau vil kunne være relevante.

Det forventes fastsat, at de bemyndigede organer mv. skal indsende rapporter til Arbejdstilsynet over udførte opgaver. Rapporterne indgår i baggrundsmaterialet for Arbejdstilsynets kontrol af, om en udpegning stadig er relevant.

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at kriterierne for udpegningen ikke længere er opfyldt, bestemmer Arbejdstilsynet om udpegningen skal ophøre helt eller delvist. Klage over Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende udpegning kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. arbejdsmiljølovens § 81.

Til § 74, stk. 7, nr. 1

Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr mv. for godkendelse og kvalitetssikring af udbyderne af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet til dækning af omkostningerne i forbindelse med ordningen, herunder Arbejdstilsynets omkostninger ved administration af godkendelsesordningen.

De nærmere bestemmelser om gebyr vil blive fastlagt ved en bekendtgørelse om priser for godkendelse, kvalitetssikring mv., herunder bestemmelser om morarenter.

Til § 74, stk. 7, nr. 2

Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastætte regler om opkrævning af gebyr mv. til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved behandlingen af anmodninger om bindende forhåndsbesked.

De nærmere bestemmelser om gebyr vil blive fastlagt ved bekendtgørelse.

Til § 74, stk. 7, nr. 3-4

Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastætte regler om opkrævning af gebyr mv. for ansøgninger om at blive bemyndiget til at autorisere arbejdsmiljørådgivere og om at blive udpeget som bemyndiget organ mv.

Gebyret skal dække Arbejdstilsynets omkostninger i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne.

Desuden får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr for ansøgninger om autorisation samt ændring og kontrol heraf.

Til § 74, stk. 8

Under hensyn til, at rentelovens almindelige bestemmelser ikke finder anvendelse på fordringer i forbindelse med gebyrordninger på arbejdsmiljøområdet, er det fundet nødvendigt med en udtrykkelig hjemmel i arbejdsmiljøloven til forrentning af Arbejdstilsynets gebyrer, der ikke betales rettidigt.

Til § 74, stk. 9

Beskæftigelsesministeren ønsker i forbindelse med lovforslaget at sikre en regulering med omkostningsudviklingen af de fire ordninger i stk. 7, således at betalingen fastholdes over tid. Arbejdstilsynets gebyrer reguleres hvert år den 1. april med det generelle pris- og lønindeks.

Til § 74, stk. 10

Såfremt en eller flere af opgaverne i § 74, stk. 7, nr. 1, 3 og 4, uddelegeres eller henlægges til private organer, kan disse opkræve betaling efter reglerne herom.

§ 8, stk. 2, omhandler delegation af en myndighedsopgave til en anden på forhånd udpeget offentlig institution, Danmarks Evalueringsinstitut under Undervisningsministeriet, Evalueringsinstituttet vil kunne opkræve betaling for kvalitetskontrol, herunder evaluering.

Reglerne omhandlende § 74, stk. 5 og 6, vil blive formuleret således, at efter ansøgning vil enhver privat eller offentlig virksomhed, der opfylder de klare, gennemskuelige krav for at kunne blive udpeget som autoriserende eller bemyndiget organ, opnå ret hertil. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom, herunder at give mulighed for, at de udpegede virksomheder selv fastsætter prisen for opgaven. Arbejdstilsynet fører i givet fald kontrol med prisudviklingen.

Med den foreslåede ophævelse af bemyndigelsesbestemmelserne i § 74, stk. 4-6, bortfalder hjemlen og dermed det retslige grundlag for Arbejdstilsynets administrative beføjelser til at kunne opkræve gebyr for tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 4

Med det foreslåede stk. 4, kan arbejdsministeren fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets gennemførelse af et brancherettet tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher og regler om udvælgelse af brancher.

Det gebyrbelagte tilsyn består af et grundbesøg og et evt. opfølgningsbesøg. Samtlige virksomheder inden for de udvalgte brancher modtager et grundbesøg, hvori indgår en vurdering af virksomhedernes egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og en vurdering af det materielle arbejdsmiljø. Dog vil certificerede virksomheder være undtaget for det gebyrbelagte tilsyn, jf. de almindelige bemærkninger. Hvis der i forbindelse med grundbesøget konstateres væsentlige problemer, vil Arbejdstilsynet anvende de almindelige reaktionsformer, jf. lov om arbejdsmiljøs § 77.

Udover grundbesøget gennemføres der inden for 1-2 år opfølgningsbesøg på de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet har givet påbud. Der betales også gebyr for disse opfølgningsbesøg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 5

Der er ikke i de eksisterende bestemmelser hjemmel til at opkræve et gebyr for en brancherettet tilsynsindsats i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher.

Med det foreslåede stk. 5, kan arbejdsministeren fastsætte nærmere regler for gebyrer i forbindelse med den brancherettede tilsynsindsats. Gebyret vil blive fastsat som en fast timetakst pr. påbegyndt tilsynstime baseret på de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med gennemførelsen af det brancherettede tilsyn. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 6

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at skærpe incitamentet til at betale gebyrer til tiden. Rentelovens almindelige bestemmelser finder ikke anvendelse på fordringer i forbindelse med gebyrordninger på arbejdsmiljøområdet, hvorfor det er nødvendigt med en udtrykkelig hjemmel i arbejdsmiljøloven, svarende til den hjemmel der findes i fx miljøbeskyttelsesloven og Skatteministeriets bestemmelser i love og bekendtgørelser.