Arbejdsmiljøloven § 37

Ad § 37, stk. 1

Det foreslås, at formuleringen »af en vis størrelse« udgår af bestemmelsen, således at reglen i § 37 gælder alle byggepladser, hvor der er to arbejdsgivere. Baggrunden for ændringen er, at der i byggepladsdirektivet ikke er mulighed for at fravige reglerne om planlægning, afgrænsning og koordinering afhængig af, hvor mange ansatte der er beskæftiget på byggepladsen.

Under hensyn til byggepladsdirektivets minimumskrav vil der være mulighed for at differentiere kravene, der stilles for planlægning og koordinering til bygherren. Der kan således fastsættes bestemmelser med en varieret angivelse af opgaver, som bygherrens koordinator skal udføre ved koordinering og opfølgning, afhængig af kriterier som f.eks. byggepladsens størrelse.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 37, stk. 3.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Ad § 37, stk. 2, nr. 2

Ændringen har til formål at sikre, at der administrativt kan fastsættes nærmere regler om, at bygherren også har pligt til at vedligeholde planen for sikkerhed og sundhed på byggepladsen.

Bygherren får med den forslåede ændring af § 37, stk. 2, nr. 2, pligt til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed i projekteringsfasen. Med den foreslåede tilføjelse i § 37, stk. 2, nr. 2, sikres det, at der efterfølgende sker en opfølgning på planen i udførelsesfasen.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Ad § 37, stk. 2, nr. 3

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, nr. 3, har til formål at sikre, at der administrativt kan fastsættes nærmere regler om de opgaver, som bygherrens koordinator har i byggeriets projekteringsfase. Forslaget skal ses i sammenhæng med det krav, der påhviler bygherren til at udpege en koordinator i projekteringsfasen, som fremgår af samme bestemmelse.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Ad § 37, stk. 2, nr. 4

Med den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, nr. 4, suppleres ordet »uddannelse« med »fornødne kvalifikationer«.

Ændringen skyldes behovet for at kunne differentiere kravene til koordinators kvalifikationer på baggrund af det nye krav om, at der skal udpeges en koordinator også på mindre byggepladser. Der vil således med den nye bestemmelse være mulighed for at stille samme eller skærpede uddannelseskrav som i dag til koordinatorer på store byggepladser, mens der på mindre byggepladser vil være mulighed for at stille krav svarende til et antal års erfaring med arbejde i bygge- og anlægsbranchen, en håndværksmæssig uddannelse eller lignende.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Ad § 37, stk. 2, nr. 5

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse tænkes udmøntet således, at der vil blive stillet krav om, at bygherren skal udarbejde en journal med en liste over emner vedrørende sikkerhed og sundhed for eventuelle fremtidige arbejder på bygværket. Journalen vedrører fremtidige arbejder og vedrører således ikke de behov på byggepladsen, der er med hensyn til planlægningen, koordineringen og afgrænsningen af arbejdet, mens byggeriet er under udførelse.

Krav til bygherren om at udarbejde en journal skal ses i sammenhæng med det krav, der ifølge de nugældende regler hviler på den projekterende om, at den projekterende har pligt til, i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden, at udarbejde en liste over de særlige forhold, der har betydning for det fremtidige arbejde med vedligeholdelse eller reparation af bygningen eller anlægget.

Det foreslås, at der ligeledes stilles krav til bygherren om at foretage den nødvendige tilpasning af journalen, så det sikres, at journalen til enhver tid er ajourført og brugbar.

Det fastsættes nærmere i de administrative regler, hvorledes samspillet skal være mellem bygherren og den projekterende om udarbejdelsen af journalen.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Ad § 37, stk. 3

Med forslaget til § 37, stk. 3, får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter til planlægning, afgrænsninger og koordinering m.v. indtræder.

Med bemyndigelsesbestemmelsen vil det således være muligt at tage højde for udviklingen inden for bygge- og anlægsområdet samt eventuelle fremtidige ændringer for så vidt angår rammerne for, hvornår bygherrens pligter indtræder.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Ad § 37, stk. 4

Med forslaget til § 37, stk. 4, indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, som kan anvendes til at tydeliggøre kravet om, at Arbejdstilsynet kan anmode bygherren om at oplyse og dokumentere, at han har sikret sig, at koordinatoren har den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet.

Den dokumentation, som bygherren skal kunne fremvise, kan bestå i danske uddannelsesbeviser, dokumentation for praktisk ledelse af et bygge- og anlægsarbejde, dokumentation for sagkyndig ekspertise på bygge- og anlægsområdet og dokumentation for fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål m.v. Ved mindre eller ukomplicerede byggeopgaver kan dokumentationen evt. bestå i en del af den nævnte dokumentation.

For personer, der har erhvervet deres viden og kvalifikationer i udlandet, og som har til hensigt at arbejde fast i Danmark, kan dokumentationen tillige bestå i anerkendelsesbrev fra Arbejdstilsynet.

For personer, der har erhvervet deres viden og kvalifikationer i et andet EU-land, EØS-land eller land, der har aftaler med EU, og som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark, kan dokumentationen desuden bestå i et udenlandsk uddannelsesbevis, hvis der er krav om koordinatoruddannelse i det pågældende land eller bevis for mindst 2 års erhvervserfaring som koordinator inden for de sidste 10 år.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.

Til stk.1

Bestemmelsens formål er at gøre det klart, at bygherren ligesom de andre aktører på arbejdsmiljøområdet også har pligt til at medvirke til, at et bygge- og anlægsarbejde kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. § 37, stk. 1, er således en udvidelse af bygherrens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen. Bygherren skal bl.a. sikre, at hans pligter efter arbejdsmiljøloven iagttages samt, at hans krav til fx plan, tid, ressourcer, arkitektur, materialevalg og andre forhold af betydning for arbejdsmiljøet er forenelige med arbejdsmiljølovgivningen. Dette vil fx ikke være tilfældet, hvis bygherren kræver, at der anvendes ulovlige stoffer ved maling af byggeriet.

Bestemmelsen er rettet mod alle bygherrer, herunder også private boligejere, der agerer som bygherrer på egen bolig til eget brug.

Strafansvaret efter § 37, stk. 1, vil kun for private boligejere, der agerer som bygherrer på mindre byggeri på egen bolig til eget brug, bringes i anvendelse, såfremt vedkommende direkte giver ordrer om at handle i strid med klare regler på området, fx i tilfælde af, at vedkommende forlanger, at nedtagne asbestplader genanvendes.

Forslaget medfører ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljøloven.

Til stk. 2

Med formuleringen foreslås § 37 ændret således, at bygherren alene er pligtsubjekt i relation til de pligter, der er opregnet i § 37. Med forslaget er det således ikke muligt at overdrage bygherreansvaret til andre. Endvidere præciseres planlægningsforpligtelsen.

Ved bygherre forstås i arbejdsmiljølovgivningens forstand den, for hvis regning der udføres et bygge- og/eller anlægsarbejde. Det vil typisk være:

virksomheder

offentlige eller private institutioner

organisationer

pensionskasser

boligselskaber

forsyningsselskaber.

Den, der lader bygningen opføre, anses for bygherren. Fx hvis en entreprenør for egen regning opfører en bygning med salg for øje, eller der er truffet aftale om, at brugeren af bygningen først køber denne efter færdiggørelsen, er det i begge tilfælde entreprenøren, der er bygherre. Det har i den forbindelse ingen betydning, at den kommende køber af bygningen har stillet funktions- eller designkrav til bygningen.

Tilsvarende gælder for lejerstyret byggeri. Her er det ejer af bygningen (udlejer), der anses for bygherre, uanset om lejer formulerer kravene til byggearbejderne.

Formålet med ændringen er at placere pligten og det tilhørende ansvar hos den, der har den reelle mulighed for at sikre, at arbejdsmiljølovgivningens krav til planlægning, afgrænsning og koordinering, som er forudsætningen for et forsvarligt arbejdsmiljø ved bygge- og anlægsarbejde, varetages. Ved at placere pligter og ansvar alene hos et pligtsubjekt opnås endvidere en klarhed og gennemskuelighed af ansvarsforholdene på bygge- og anlægsområdet mellem på den ene side bygherren og på den anden side de enkelte arbejdsgivere, samt at ansvaret for koordinering m.v. prioriteres højt. Når der således ikke gives mulighed for at henskyde eller fordele ansvaret til flere, formindskes risikoen for, at ansvaret ikke kan placeres og gøres gældende.

Bestemmelsen berører ikke arbejdsgiverens pligter og ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen. Den enkelte arbejdsgiver har som hidtil fuldt ud ansvaret for, at lovgivningen overholdes i forhold til egne ansatte både på og uden for byggepladsen. Bestemmelsen medfører heller ingen ændringer i arbejdsgivernes pligt til at samarbejde, hvor flere arbejdsgivere arbejder på samme arbejdssted. De enkelte arbejdsgivere på arbejdsstedet skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, der er aftalt i forbindelse med afgrænsningen, iværksættes og vedligeholdes samt føre et effektivt tilsyn hermed.

Såfremt bygherren savner den nødvendige arbejdsmiljøfaglige ekspertise inden for virksomheden til at varetage de i bestemmelsen angivne pligter, må han, som det tilsvarende gælder for arbejdsgivere, søge ekspertbistand uden for virksomheden. Bygherren fritages ikke for ansvar ved at lade opgaverne varetage af en sagkyndig.

Det vurderes, at meget få private boligejere, der agerer som bygherrer på egen bolig til eget brug, vil blive omfattet af pligterne i stk. 2, da byggeriet i disse tilfælde typisk vil være mindre. Strafansvaret efter § 37, stk. 2, for private boligejere, der agerer som bygherrer på egen bolig til eget brug, forudsætter, at pligten forinden er blevet nærmere præciseret gennem et påbud fra Arbejdstilsynet.

I bestemmelsen opregnes generelt de pligter en bygherre har under projekteringen og udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet nemlig, at planlægge sikkerhed og sundhed i forbindelse med byggepladsens indretning og drift, at afgrænse de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsopgaver i fællesområderne og at koordinere foranstaltningerne til fremme af sikkerhed og sundhed for de beskæftigede på byggepladsen.

Efter bestemmelsen foreslås det, at bygherrens pligter ligesom i den gældende bestemmelse først aktualiseres ved bygge- og anlægsarbejder af en vis størrelse, idet der først opstår et planlægnings- og samordningsbehov, når flere skal tage hensyn til hinanden. Bestemmelsen er dog formuleret mere generelt, idet det angives, at pligten aktualiseres ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, og hvor flere arbejdsgivere udfører arbejde på samme arbejdssted, uden fastsættelse af en bestemt talmæssig grænse for antal ansatte på byggeriet.

Der er ikke med formuleringen tiltænkt en ændring af reglens anvendelsesområde, men ved at undlade, at angive en bestemt grænse for antallet af ansatte på arbejdsstedet, fremtidssikres bestemmelsen. Det vil således være muligt at tage højde for udviklingen indenfor bygge- og anlægsområdet, ved at der administrativt kan fastsættes en anden grænse end den gældende, som er 11 personer.

Bygherrens pligter fremgår nærmere af forslagets § 37, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Indholdet af pligterne svarer til gældende lovgivning, for så vidt angår hvornår og hvordan, der skal udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen angående dens indretning og drift, det materielle indhold af opgaverne i forbindelse med at koordinere sikkerhedsarbejdet samt at træffe aftale med arbejdsgiverne om tilvejebringelse og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne.

I forbindelse med koordinering af sikkerhedsarbejdet foreslås som en skærpelse af de gældende krav, at der skal udpeges en kompetent koordinator, der på bygherrens vegne og ansvar skal varetage det daglige sikkerheds- og sundhedsarbejde på byggepladsen. Ved udpegningen af en koordinator fritages bygherren således ikke for ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen.

Til stk. 3

Bemyndigelsesbestemmelsen er udformet således, at der etableres et mere detaljeret hjemmelsgrundlag for de pligter, som allerede følger af de gældende arbejdsmiljøregler på bygge- og anlægsområdet.

Disse pligter påhviler med lovændringen alene bygherren, som det fremgår af forslagets § 37, stk. 2.

Til stk. 3, nr. 1

For så vidt angår det materielle indhold af opgaverne i forbindelse med afgrænsningen, svarer dette til de eksisterende administrative regler.

Opgaverne består i, at der, inden arbejdet sættes i gang, træffes aftale med en eller flere arbejdsgivere på byggepladsen om at tilvejebringe og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Disse aftaler skal indgå i planen for sikkerhed og sundhed på byggepladsen.

Pligten til at træffe aftale om at tilvejebringe og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne indtræder på bygge- og anlægspladser af en vis størrelse, svarende til det under § 37, stk. 2, anførte.

Formålet med at pålægge bygherren en afgrænsningsforpligtelse på bygge- og anlægspladser af en vis størrelse, er at sikre, at der, allerede inden arbejdet på bygge- og anlægspladsen sættes i gang, tages stilling til, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal etableres på fællesområderne, og hvem der skal etablere og vedligeholde dem.

Det følger af de gældende regler, at det ved mindre bygge- og anlægsarbejder er de enkelte arbejdsgivere, der har pligt til at samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede på samme arbejdssted og pligt til at samordne deres foranstaltninger til varetagelse heraf.

Til stk. 3, nr. 2

For så vidt angår det materielle indhold af kravet om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med indretningen og driften af byggepladsen, svarer dette til de eksisterende regler.

Opgaven for bygherren består i, at der, inden større byggepladser etableres, skal udarbejdes en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med byggepladsens indretning, at planen løbende ajourføres, og at der sørges for, at planen indgår i grundlaget for sikkerhedsarbejdet på pladsen.

Bygherrens forpligtelse til at udarbejde en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med indretningen og driften af byggepladsen indtræder på bygge- og anlægspladser af en vis størrelse svarende til det under forslagets § 37, stk. 2, anførte.

For mindre bygge- og anlægsarbejder, der indebærer en særlig fare, har de enkelte arbejdsgivere ansvaret for at udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed til imødegåelse af disse farer. Denne forpligtelse anses for opfyldt ved at udarbejde den pligtige arbejdspladsvurdering (APV).

Som nævnt under nr. 1 skal flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, endvidere samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold og samordne foranstaltninger herfor.

Til stk. 3, nr. 3

For så vidt angår det materielle indhold af opgaverne i forbindelse med koordineringen, svarer dette til de eksisterende administrative regler. Opgaven består i at koordinere de foranstaltninger, der træffes til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne. Koordineringen skal under gennemførelsen af byggeriet foregå ved sikkerhedsmøderne og ved personlig kontakt på arbejdsstedet.

Der skal indkaldes til og deltages i sikkerhedsmøde mindst én gang om måneden samt udarbejdes referat. Der skal desuden indkaldes til ekstraordinære sikkerhedsmøder i tilfælde af, at der indtræffer alvorlige ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil samt efter behov. Planen for sikkerhed og sundhed på byggepladsen skal indgå i grundlaget for dette sikkerhedsarbejde.

Pligten til at formalisere koordineringen fx indkaldelse til sikkerhedsmøder indtræder ved bygge- og anlægsarbejde af en vis størrelse. Der er, som det følger af bemærkningerne til stk. 2, ikke tiltænkt en ændring af reglens anvendelsesområde. Det vil sige, at pligten til at koordinere indtræder på bygge- og anlægsarbejder, hvor flere virksomheder er tilstede og beskæftiger mere end 10 personer.

På mindre bygge- og anlægsarbejder fx almindelige tilbygninger, ombygninger, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, har de enkelte arbejdsgivere ansvaret for at samarbejde om og samordne sikkerheds- og sundhedsarbejdet, jf. nr. 1.

Til stk. 3, nr. 4

Kravet om, at bygherren i forbindelse med varetagelsen af koordineringsopgaven skal udpege en koordinator med de nødvendige kvalifikationer, der på bygherrens vegne varetager koordineringen af sikkerhedsarbejdet under gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaven, er nyt.

Som koordinator kan bygherren udpege sig selv, én fra egen virksomhed, eller han kan udpege én uden for virksomheden.

Bygherren fritages ikke for ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen ved udpegningen af en koordinator.

Formålet med at fastsætte et krav om, at bygherren skal udpege en koordinator til at varetage koordineringsopgaven, er at sikre, at koordineringen af sikkerhedsarbejdet under byggeriets gennemførelse varetages af en person, der er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer til at løfte opgaven i den hensigt at højne kvaliteten af sikkerhedsarbejdet på større bygge- og anlægsprojekter og sætte fokus på opgaven som en selvstændig opgave.

Bygherrens pligt til at udpege en koordinator indtræder på bygge- og anlægspladser af en vis størrelse svarende til det under § 37, stk. 2, anførte og af de samme grunde, som anført der.

Det vil bl.a. være koordinators opgave at lede sikkerhedsmøderne på byggepladsen. I sikkerhedsmøderne deltager arbejdsgiverrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter for ansatte i de på byggepladsen deltagende virksomheder. Disse repræsentanter skal efter nugældende regler alle have gennemgået en arbejdsmiljøuddannelse. Både af denne grund og af hensyn til en forsvarlig opgavevaretagelse anses det for hensigtsmæssigt, at koordinator har tilsvarende kvalifikationer.

En forsvarlig varetagelse af opgaven som koordinator kræver en stor indsigt i bygge- og anlægsbranchen, herunder i byggeprocessens forløb, de enkelte aktørers indbyrdes forhold og branchens kutymer i øvrigt. Desuden medfører koordinatorfunktionen ledelseslignende arbejdsopgaver. Det anses derfor for nødvendigt at stille krav om, at koordinator har sagkyndig ekspertise på bygge- og anlægsområdet og har praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde.

Krav til koordinators kvalifikation vil således som minimum indebære, at den pågældende har gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen, har sagkyndig ekspertise på bygge- og anlægsområdet og herunder har kendskab til byggeriets aktører samt praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde. Det må formodes, at bygherren har en interesse i at udpege en kvalificeret koordinator, under hensyntagen til, at bygherren ikke længere kan overdrage sine forpligtelser.

Til stk. 4

Ved at indsætte denne bemyndigelsesbestemmelse om bygherrens pligt til at anmelde større byggerier til Arbejdstilsynet samles alle bygherrens pligter i en bestemmelse.

Indholdet af bygherrens pligt til at anmelde byggepladser af en vis størrelser følger af de eksisterende regler. Kopi af anmeldelsen skal ophænges på byggepladsen.

Pligten til at anmelde indtræder, når arbejdets forventede varighed overstiger 30 arbejdsdage og mindst 20 ansatte er beskæftiget samtidig, eller den formodede arbejdsmængde overstiger 500 manddage. Dette følger allerede af de eksisterende regler.

Formålet med anmeldelsen er, at Arbejdstilsynet oplyses om, at der etableres bygge- og anlægspladser over en vis størrelse til brug for tilrettelæggelsen af tilsynsarbejdet.