Arbejdsmiljøloven § 32
Gældende tekst efter LBK nr 442 af 24/04/2026.
Kapitel 4 – Almindelige pligter · Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.
§ 32.
Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.
Hvis en reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt.
Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal reparatøren gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 442 af 24/04/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsmiljøloven § 32
Senere ændringer
ÆndringL 64 (2016-17) · bemærkning til § 1, nr. 14LOV nr 1717 af 27/12/2016 · 27. december 2016
Det følger af lovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at hvis en reparatør under sit arbejde bliver opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.
Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet en reparatør kan være både en mand og en kvinde.
På den baggrund foreslås det, at begrebet ”han” i § 32, stk. 2, 2. pkt., erstattes med ”reparatøren”, så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.
Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 32.